Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Jens Smærup Sørensen har ved siden af sit store prosaforfatterskab skrevet en lang række artikler om litteratur og om sin samtid. Bogen her er et udvalg af dem i nye, omarbejdede skikkelser. Der er veloplagte og originale læsninger af de danske forfattere, der har betydet noget særligt for Smærup, fx Ewald, Blicher, Grundtvig, Aakjær, Pontoppidan og Højholt, og der er mere personlige artikler om det at skrive, og om Det Danske Akademi, som forfatteren forlod i 2020. En håndfuld grus i andedammen udkommer i anledning af Jens Smærup Sørensens 50 års-jubilæum som forfatter og hans 75 års-fødselsdag. "Blændende." - Jyllands-Posten, 5 stjerner"Fejende flot (...) Smærup lægger afgørende, øjenåbnende vægt på det legende, improvisatoriske, fabulerende i skriveprocessen." - Weekendavisen"En bog af sand lødighed, fyldt med intellektuelle og oplevelsesmæssige fortætningspunkter. Enhver med glæde ved ordentlig og ægte litteratur bør unde sig selv at læse Smærups personlige bekendelse til kunsten og litteraturen." - Information "Voldsomt berigende og inspirerende tekster." - Nordjyske, 4 stjerner"Smærup skriver fremragende om litteratur." - Kr. Dagblad
"Af hoved er hun videnskabsmand, men af sind er hun kunstner, og det er en rig sammensætning. Hendes arrigskab har flere hestekræfter end nogen anden dansk skribents, og det er en glimrende drivkraft. Hun finder sig ikke i noget… Hun kan den kunst som er definitionen på al kunst: at lægge hovedvægten på det væsentlige og være ligeglad med det ligegyldige." Sådan beskrev Poul Henningsen Elsa Gress som debattør og som menneske. "Det professionelle menneske" er en samling af essays delt op i fire afsnit: ‘socialt‘, ‘kulturkritisk og kulturpolitisk‘, ‘amerikansk‘ og ‘litterært og kunstnerisk‘.Elsa Gress (1919-1988) debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.
Bogens 16 essays giver nye, kulturkritiske analyser af og inden for så forskellige emner som blandt andre almengyldig moral, menneskerettighedernes idégrundlag, 12- og 13-karakterskalaerne, humanioras status, det populære værdibegreb, kunstmuseernes rolle, billedkunstværker, skønlitteratur, musik, religion, æstetik og filosofi. Artiklerne er hver især selvstændige, af hinanden uafhængige skrifter, men sammen belyser de hinanden og giver læseren nye vinkler på især den hjemlige og den vestlige kultur, dens idégrundlag og dens frembringelser. En central hensigt med bogen er at give læseren aktuelt, relevant og originalt tænkt stof til egne refleksioner.
Her gennemgås hovedstrømningerne i det tyvende århundredes social- og samfundsteori. Fra den moderne families tilblivelse og frem til i dag så Lasch udviklingen som ét langt og tilsyneladende logisk generalangreb på kernefamilien og det private livsrum. En jagt på en alternativ eller mere tidssvarende livsstil. Angrebene er kommet fra såvel venstre som højre, fra samfundsteoretikere, terapeuter og behandlere, fra ungdomskulturerne og fra big business, der gradvist har overtaget og forvandlet det lille hus på prærien eller parcelhuset i forstaden til et bestrålet højrisikoområde, i takt med at flere og flere områder fra hjemmefronten forsvandt og blev underlagt kapital- og statsmagten.Christpher Lasch skrev Den bestrålede familie i midten af 1970erne. Han så familens undergravelse som et forstadium til en ny totalitær samfundsform. Det vakte irritation og vrede i USA. Lasch afviste kritikken og hævdede, at angrebene på familien og privatlivet kun kan besvares ved radikale ændringer af såvel produktionslivets som det offentlige livs vilkår. Sådan set virker det som om Laschs kulturkritik har bevaret sin aktualitet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.