Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
På sporet af det moderne Paris er ikke en traditionel rejsebog med omfattende oversigter over turistmål, spisesteder og overnatningsmuligheder. I stedet giver bogen et portræt af den franske hovedstad igennem et udvalg af attraktioner og lokaliteter, der har det til fælles, at de emmer af kunst og kulturhistorie. En del af stederne er slet ikke med på de gængse lister over Paris-seværdigheder, men tilbyder sig som alternative muligheder for at opleve byen. Ligeledes er der tale om en kulturbog, der tager udgangspunkt i berømte kulturpersonligheder og deres forhold til Paris. Bogen fremstår således som en invitation til at stifte nærmere bekendtskab med byernes by på et kulturhistorisk grundlag. Læseren får igennem de forskellige kapitler lejlighed til at orientere sig i en bred palet af de ting, vedkommende kan opleve i Paris – eller måske har oplevet i Paris – og bogen kan derfor læses som en stemnings- og kulturbog. Uddrag af bogenDe brede boulevarder med asfalten og platantræerne, de flotte køretøjer, de glimrende butikker, den forekommende og behagelige måde, man overalt modtages på, den masse mennesker, altid høflige og glade, man møder, og pariserinderne! Måske er de ikke skønheder, men nette, nydelige, elegante, graciøse, klædte med en smag, der er kunstnerisk, strålende af liv og lystighed – man må være galdestensramt englænder for ikke at være glad midt i glædens hjem. Der er kun en by, og det er Paris – Paris og den øvrige verden. Paris er alles og byder, hvad enhver især søger. Man kan søge, hvad man vil, man træffer det i Paris – undtagen ensomhed. (Buk-Swienty, Tom: Kaptajn Dinesen – Ild og blod, Gyldendal 2013) Om forfatterneFLEMMING ANDRÉ PHILIP RAVN Lektor i engelsk, fransk og psykologi. Tredobbelt cand.mag., sprogforsker og anmelder. Har tidligere boet i Paris. Sammen med Jørgen Refshauge medforfatter til Irland under huden – og sammen med Troels Wolf medforfatter til Psykologi – fra celle til selfie. Endvidere forfatter til Dansk-moderne hebraisk ordbog. Stifter og redaktør af tidsskriftet Epsilon. JØRGEN REFSHAUGE er født i Sønderjylland 1950. Kontoruddannet; cand.mag. i engelsk og dansk. Gymnasielærer 1980-2012. Oversat diverse faglitteratur fra engelsk til dansk og omvendt: merkantilt, psykologisk og sundhedsfagligt. Oversat to romaner, dansk til engelsk og omvendt. Anmelder bøger og kulturbegivenheder til tidsskriftet Epsilon. Medforfatter til Irland under huden (2017).
"Sophie Alberti (1846-1947) – kvindesagspioner og førstedame i Kvindelig Læseforening" er en bevægende biografi om Sophie Alberti, der var Kvindelig Læseforenings succesrige formand igennem en menneskealder. Under hendes ledelse blev foreningen en magtfuld faktor i det kulturelle og politiske Danmark og var derved medvirkende til at bane vejen for indførelsen af kvinders valgret i 1915. Sophie Albertis virke muliggjorde, at kvinder fra alle samfundslag kunne låne lødig litteratur fra ind- og udland i læseforeningens bibliotek, der gennem årene støt udvidede sit sortiment. Hun indførte det amerikanske decimalsystem i biblioteket og dannede dermed skole for de senere kommunale folkebiblioteker. Hun gjorde foreningen internationalt kendt. Berømte kvindelige forfattere og politikere valfartede til foreningen. Hun fik gennemtrumfet opførelsen af et stort og smukt hus på Gammel Mønt i København. Hun korresponderede med mange kulturpersonligheder og knyttede et nært venskab med den svenske forfatter og Nobel-prismodtager Selma Lagerlöf. Biografien er et stykke enestående danmarkshistorie om en fremragende kulturpersonlighed, som i modsætning til dengang er ukendt for de fleste i dag. Bogen er illustreret med 68 pragtfulde fotografier og tegninger fra hele perioden.Helle Hvenegård-Lassen har i mange år arbejdet som folkebibliotekar i Lyngby-Taarbæk.
Ånden fra 68 er en journalistisk overflyvning af de berømte 60’ere og 70’ere med spændende portrætter samt interviews med mange af datidens centrale meningsdannere. Bogen sætter lup på de kulturpersonligheder, der var med til at definere ungdomsoprøret, og den undersøger, hvordan de selv ser på tiden fra nutidens synspunkt. Blandt de interviewede kan nævnes Leif Sylvester, Franz Beckerlee, Stig Møller, Jytte Abildstrøm og Bent Rej. Hvem var disse flippere, hippier, ungdomsoprørere, blomsterbørn og rødstrømper med bare fødder, pandebånd, afghanerpelse, chillummer, flagrende indiske gevandter og langt hår? Hvad var deres projekt, og havde de overhovedet en fælles dagsorden? Vi taler ofte om 68 som et samlet fænomen, men bogens samtaler viser, at ungdomsoprørets ånd i virkeligheden var meget mere elastisk end først antaget. Det er måske også derfor, perioden har bevaret sin fascinationskraft og vedbliver at inspirere, for nysgerrigheden, modsætningerne og de overraskende holdninger viste sig at være et frugtbart og slidstærkt udgangspunkt for både samfundsdebat, kunst og det menneskelige fællesskab overhovedet. Bogen henvender sig både gamle nostalgikere og nutidens unge, der selv er optagede af forskellighed, social retfærdighed og klodens fremtid. Ånden fra 68 fordufter ikke så let, og vi er på sæt og vis alle blomsterbørnenes børn. Bogen er illustreret af Danmarks bedste rockfotograf, Susanne Mertz, der har indfanget tiden og menneskene i sine stemningsfulde reportagefotos. Uddrag af bogen Jacob Ludvigsen udråbte Christiania til ”fri stat” og malede ”Christiania – en fri stat 26.09.71 kl. 12.08” på porten til området, hvorpå alle tog tilbage på redaktionen. Nu skulle der arbejdes på både for- og bagside, midteropslag samt en lederartikel og den berømte rubrik med fede bogstaver: ”Emigrér med Linje 8”. Bladet var en landsdækkende weekendavis, så 1. oktober 1971 sendte Hovedbladet en spiseseddel rundt til kioskerne. De opsigtsvækkende artikler var det første, offentligheden hørte om Christiania. ”Med min kæreste Elizabeth fik vi organiseret en guerillaagtig erobring af den 32 hektar store Bådsmandsstræde Kaserne, som militæret havde rømmet tidligere på året,” skrev Jacob Ludvigsen. Denne gang var det lykkedes Jacob Ludvigsen at sammenblande journalistisk selviscenesættelse med et idealistisk initiativ. For hvad var der galt i at skabe stof til næste uges avis, hvor man både kunne læse hans proklamation og en programerklæring med gode ideer til en fristad? Om forfatteren Elisabeth Saugmann er kulturjournalist og forfatter. Har arbejdet i DR, på Jyllands-Posten og Berlingske Media. Redaktør af bogen Musikkens førstedamer. Bidrag til bøger om Aage Haugland, Jesper Skibby og Kontra-Kvartetten. Har skrevet Lidt hippie er man vel altid, børnebogen Supermouse og fejlfinderne, Prins Henrik 1934-2018 og Kongefamilien i tre generationer.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.