Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Kulturudvikling

Her finder du spændende bøger om Kulturudvikling. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En fortælling om og af dyrlæge J. P. Damgaard - Åsted og Ulfborg - sammenfattet af Annette Damgaard
    af Annette Damgaard Hansen & Jens Peter Damgaard
    94,95 - 198,95 kr.

    Da dyrlæge J.P. Damgaard døde, efterlod han sin livsfortælling og en samling små digte (Aforismer) til sine døtre. Hans yngste datter, Annette Damgaard, har nu samlet sin fars tekster sammen med en række avisudklip, fotos og farens malerier og rammet dem kærligt og omsorgsfuldt ind med sine egne erindringer og refleksioner i indledning og efterskrift. Egotrip er fortællingen om en fantastisk barndom i en barsk tid (som strækker sig over både verdenskrig og en tuberkuloseepidemi, der tager flere af hans søskende, men skåner ham selv). Det er nedslag i hverdagslivet på landet i Nordvestjylland set gennem barnets øjne og kærlige erindring. Fra den abstrakte erfaring af rejsen gennem fødselskanalen til ynglingens længsel langt væk fra barndommens land og erkendelsen af det store i det nære. Gennem J.P. Damgaards erindringsbilleder om barndommens leg og erfaringer både de lette og de hårde - reflekteres tro og eksistens på både konkret og meget nærværende vis. Anden del af bogen Aforismer - er en samling digte om både stort og småt, ledsaget af vennen Aage Arnoldsens fine stregtegninger. Nogle bringer i deres karakter mindelser om Piet Hein og Halfdan Rasmussen, mens andre er mere abstrakte i deres korte refleksioner. Og selvom fortællingen om livet set gennem J.P. Damgaards blik således reflekteres gennem to vidt forskellige prismer, så danner de - sammen med Annette Damgaards tekster et fint og klart billede af et menneske, der fra første færd er dybt optaget af at forstå. Det er æstetikerens blik på verden, det er en insisteren på kunsten, på litteraturen, på humanismen og på eventyret i øjeblikket. Der er ingen tvivl om, at dyrlæge Damgaard efterlod et aftryk. Han fik blandt andet sammen med andre gode folk stiftet Vestjysk Kunstforening. Og selvom hans datter i et anfald af ungdommens oprør fik kaldt ham både højreorienteret og reaktionær, så vidner bogen om et menneske, der trods alment menneskelige fejl og mangler var både visionært og handlekraftigt. Kunsten, humanismen og blikket for storheden i det nære fik han for øvrigt plantet dybt i Annette Damgaard, der selv er kunstner og bl.a. står bag foreningen Skjulte Steder, som udforsker netop skønheden og eventyret i det skjulte og det nære. Men det er en anden historie. Lene Øster, MA i Kunsthistorie og Æstetik & Kultur. Souschef i kulturforvaltningen, Aarhus Kommune.

  • af Gitte Haslebo & Gro Emmertsen Lund
    248,95 kr.

    Kulturudvikling i skolen – hvordan? er den første bog på dansk om virksomme drivkræfter i skoleudvikling - og de drivkræfter, der IKKE virker. Bogen viser, hvilke indsatser der skaber sammenhæng og holder udviklingen på sporet, samt hvordan. Forfatterne formidler internationale erfaringer med at udvikle begejstrende skolekulturer og opnå fremragende forbedringer af læringsresultater. Et kendetegn ved begejstrende skolekulturer er, at der her udvikles en stærkere fælles forpligtelse over for skolens formål blandt alle: elever, lærere, pædagoger, ledere, forældre og forvaltning. Bogen indeholder en skatkiste af konkrete indsatser fra skoler i Danmark, Norge og Ontario, som kan inspirere alle skolens aktører med store perspektiver for den videre skoledrift og skoleudvikling i Danmark.Bogens bidragydere er:Trine Damgaard Bjerg, skoleleder, DanmarkClaus Hougaard Christiansen, skoleleder, DanmarkChristian Handberg Clift, viceskoleleder, DanmarkMartin Brint Hansen, udviklingskonsulent, DanmarkGitte Haslebo, direktør og konsulent, DanmarkBjørn Hauger, konsulent og ph.d. studerende, NorgeCamilla Hoffmann, skoleleder, DanmarkMarit Eikaas Haavimb, underviser og udviklingskonsulent, NorgeOle Lerke, skoleleder, DanmarkGro Emmertsen Lund, konsulent og ph.d. studerende, DanmarkGreg McLeod, skoleleder, CanadaUlrik Bak Nielsen, udviklingschef, DanmarkEllen Sjong, lærer, NorgeKulturudvikling i skolen - hvordan? henvender sig til alle, der interesserer sig for og ønsker at bidrage til en videreudvikling af den danske folkeskole. Det kan være lærere, pædagoger og skoleledelser på de enkelte skoler, chefer og konsulenter i de kommunale forvaltninger, politikere, ministerielle embedsmænd, forældre, ledelser, undervisere og studerende på lærer- og pædagoguddannelserne og på efteruddannelser samt forskningsinstitutioner.Norske kapitler er oversat til dansk af Tom Havemann.Kulturudvikling i skolen - hvordan? er den anden bog i serien Relationel pædagogik. Bøgerne i denne serie handler om det professionelle arbejde i skoler, dagtilbud, fritidstilbud, forvaltning, uddannelsesinstitutioner m.m.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.