Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Kunst

Her finder du spændende bøger om Kunst. Nedenfor er et flot udvalg af over 532 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Anne Rolsted
    357,95 kr.

    Keramiker Anne Rolsted har givet sig selv den udfordring at følge årets gang ved at lave en vase til hver uge i året. En vase der matcher lige det der vokser derude i grøftekanten, i markskellet, i mosen, i skovbrynet eller på brakmarken og som er særligt smukt og inspirerende i den pågældende uge.I denne bog føres du gennem årstiderne i billeder af træer, buske, planter, knopper, blomster, frugter, bær, kogler, lav, mos, landskaber, vaser og buketter. Du kommer helt ind i plantestrukturer, vasemønstre og glasuroverflader og får indblik i hvordan naturen påvirker keramikerens liv og virke.Bogen er en hyldest til den danske natur og al den helse og livskvalitet den har at byde på. Til årstidernes skiften og alle de smukke syns- og sanseindtryk der findes derude.

  • - Maleren Jens Adolf Jerichau
    af Mikael Wivel
    330,95 kr.

    Den dramatiske og bevægende historie om et kunstnerisk genis korte liv og hans fremragende efterladte værker.Den danske maler Jens Adolf Jerichaus værk må betegnes som et af de væsentligste i det 20. århundredes danske kunst. Han døde ganske ung – kun femogtyve år gammel – men producerede i de sidste fire år af sit liv, i tiden op til og under Første Verdenskrig, billeder af fuldkommen overrumplende originalitet, også set i et internationalt perspektiv. Selv Picasso var imponeret, da han i 1916 traf ham i Paris og så hans billeder. Den unge, danske himmelstormers værk og intense personlighed gjorde så stærkt et indtryk på den spanske mester, at han foreslog Jerichau, at de sammen skulle rejse til Bretagne for at arbejde side om side. Denne dialog blev desværre aldrig til noget, da Jerichau begik selvmord førend den kunne realiseres.Mikael Wivels bog om Jerichau og hans værk er resultatet af en årelang forskningsindsats, men er forfattet i et levende sprog, som enhver almindeligt interesseret læser vil kunne forstå og lade sig rive med af.Jerichau var født ind i en berømt kunstnerslægt og levede et liv der under Wivels pen bliver bragt til live – elementært bevægende og mytisk intenst. Bogen vil give denne lidt oversete danske kunstner en velfortjent plads i den europæiske modernisme.

  • - Vilhelm Hammershøi og inspirationen fra Søren Kierkegaard
    af Lisbeth Smedegaard Andersen
    237,95 kr.

    At læse kunst med Søren KierkegaardTeologen Lisbeth Smedegaard Andersen gjorde som kunsthistoriestuderende i 1980’erne en opdagelse. På Aarhus Kunstmuseum fangede et maleri af den da lidt glemte Vilhelm Hammershøi (1864-1916) hendes opmærksomhed. “Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru” mindede hende om noget. Måske var det det gådefulde.Om Hammershøi selv ved vi ikke så meget. I sin egen tid var han lidt af en ener – mest inspireret af udenlandske kunstnere om end højt respekteret for sit formidable talent. Myten om den ensomme og melankolske kunstner har – helt op i vor egen tid – indflydelse på forståelsen af hans værk. Hans muse og model, hustruen Ida, optræder på billederne ofte bortvendt fra beskueren og optaget af stilfærdige sysler.Hammershøi er for længst blevet genopdaget og betragtes som en kunstner af fineste kaliber også internationalt set. Men der er en tendens til at forstå ham som en formens mester med fokus på rum, arkitektoniske detaljer, lys og toner.Hvad Lisbeth Smedegaard Andersen derimod har stærkt på fornemmelsen, er, atHammershøi må have ikke bare læst Kierkegaard, men også brugt digterfilosoffensom en tematisk inspiration – i hvert fald i sine portrætter. Ida er andet og mere endblot et motiv – hun indtager og bebor de nøgne rum.Med hende kan man sige, at Hammershøi betoner en etisk og ikke blot æstetisk tilværelsesforståelse. Kierkegaard kan pludselig lukke Hammershøi op modsamtidige debatter, man ellers ikke har associeret kunstneren med, fx spørgsmålet om ægteskab, som af Georg Brandes og andre kulturradikale blev afskrevet som ramme om egentlig kærlighed. Noget kan tyde på, at Hammershøis stilfærdige replik til dette synspunkt havde kierkegaardsk tyngde.GÅDEFULD BØR MAN VÆRE præsenterer originale billedlæsninger i krydsfeltet mellem kunsthistorie og filosofi. For den uindviede læser er bogen en tilgængelig og levende biografi med nedslag i kunstnerens liv og værk.Om forfatterenLisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er teolog og kunsthistoriker, salmedigter og forfatter af bl.a. SKRÆDDEREN og DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN.

  • - gå på opdagelse i byen – historie · arkitektur · kunst · kultur
    af Elsebeth Egholm, Michael B. Hansen, Svend Åge Madsen, mfl.
    152,95 kr.

    Ny fortællende malebogBrug skattekortet i bogen og find de spændende steder fra byens historie, arkitektur, kunst og kultur.Læs inspirerende beskrivelser af kendte aarhusianere og kunstnere – oplev skattene i byen og fordyb dig i dem i din farvelægning af tegningerne.Opnå en ekstra dimension af mindfulness.

  • af Mai Misfeldt
    355,95 kr.

    AKA HØEGH har sit helt særegne udtryk inden for grønlandsk og nordisk kunst – dybt forankret i Grønlands vældige natur og dramatiske sagnverden. Hun fastholder sit fokus på almenmenneskelige følelser og naturens ukrænkelighed i en tid med store samfundsmæssige omvæltninger. Hun skildrer mytiske landskaber, drømme og fremtidsvisioner i lyset af global opvarmning. Hun arbejder med vidt forskellige udtryk og materialer – fra pensel og akvarelblok til skulpturer i granit, fra stålnålens rids i zinken til malerier og store udsmykningsarbejder. Hun har udsmykket Folketingets Grønlandsværelse, udhugget en skulpturgruppe ved Rigshospitalet og illustreret Prins Henriks digtsamling Blå mærker i sjælen … blandt meget andet. AKA HØEGH indfanger Grønlands sjæl og deler den gavmildt med beskueren. Bogen om AKA HØEGH er gennemillustreret med et bredt udvalg af kunstnerens værker. Med sit store format, smukke og luftige grafiske design, lækre papir og høje kvalitet i tryk og bogbind er det en unik gavebog for alle, der interesserer sig for kunst og Grønland! Mai Misfeldt, cand.mag. i litteratur og kunsthistorie, er forfatter og billedredaktør.

  • - Mesteren, monsteret og myten
    af Flemming Friborg
    330,95 kr.

    Mystikken og myterne omkring kunstneren Paul Gauguin (1848-1903) lever i bedste velgående. Hyldet som en af den tidlige modernismes mest betydningsfulde figurer, men samtidig fordømt for sit arbejde og sin karakter.Bogen sætter fokus på Gauguins virke og et eftermæle, der forbliver tvetydigt. Diskussionen om hans kunst og person er ikke blevet mindre relevant i en tid, hvor #MeToo sætter nyt fokus på Gauguins forhold til mindreårige piger og hans andel i kolonialismen i Fransk Polynesien. Alligevel sælges hans malerier stadig for astronomiske beløb og kæmpeudstillinger præger museer verden over – Gauguins status som berømt geni er uanfægtet. Det er på tide at betragte mesteren og monsteret som uadskillelige størrelser. Med Flemming Friborgs fascinerende bog anskues Gauguins metode og moral som uløseligt forbundne i et omhyggeligt plejet, personligt brand. Men moderniteten havde store omkostninger, kunstnerisk og personligt.

  • - Byen i det bedste lys
    af Martin Zerlang, Mikkel Thelle, Christine Rosenlund, mfl.
    257,95 kr.

    Paul Fischer - Byen i det bedste lys er udgivet i forbindelse med udstilling på Københavns Museum 7. feb. - 30. nov. 2020Udstillingen Paul Fischer – Byen i det bedste lys er den første særudstilling på det nye Københavns Museum og museets første udstilling med kunstneren Paul Fischer (1860–1934) i over 50 år.Udstillingen og bogen er en vandring gennem København anno 1900. Fra Dronning Louises Bro til Kongens Nytorv. Fra Højbro Plads til Vesterbrogade. Fra Gammel Strand til Rådhuspladsen. Gennem udstillingens malerier, tryk, fotografier og illustrationer ser vi byen gennem Fischers øjne, som den udfolder sig i al slags vejr, midt i småhverdagsagtige øjeblikke på byens broer, pladser og gader. Bogen er rigt illustreret og indeholder foruden udstillingens tematekster og gengivelser af udstillede værker, fire artikler der belyser Fischer ud fra forskellige vinkler. Christine Rosenlund går på opdagelse i, hvordan tidens storbyliv kommer til udtryk i Fischers plakatkunst. Jesper Sexauer Bloch Kloster udforsker Fischers fotografiske praksis, som er en essentiel del af hans kunstneriske metode og proces. Mikkel Thelle udfolder aspekter af den urbane modernitet, som Fischers kunst spejler sig i, med udgangspunkt i byens pladser, mens Martin Zerlang skriver om gadens bevægelser både i Fischers værker og tidens litteratur.

  • af Ilja Leonard Pfeijffer
    197,95 - 266,95 kr.

    Efter bruddet med sit livs store kærlighed, den italienske Clio, lejer en forfatter et værelse på det udsøgte, men forfaldne Grand Hotel Europa. Han begynder at skrive deres historie ned og ud af det vokser en smuk fortælling frem om kærlighed i masseturismens tid, om deres rejser til Malta, Palmaria og Portovenere i deres medrivende jagt på Caravaggios sidste maleri. I løbet af skriveprocessen bliver han fascineret af det gamle hotels mysterier og bliver stadig mere involveret i de gæster der bor på hotellet – markante personligheder der virker som om de stammer fra mere elegante tider. Men hotellets fremtid er truet af globaliseringen, som finder vej selv derhen hvor tiden synes at være gået i stå.GRAND HOTEL EUROPA er hollandske Ilja Leonard Pfeijffers mesterlige roman om det gamle kontinent hvor fortiden dyrkes i en grad så der knap er plads til en fremtid, og hvor det mest realistiske fremtidsperspektiv er at udnytte fortidens kulturskatte til hvert år at tiltrække millioner af turister.

  • af Novalis
    117,95 kr.

    Novalis (1772-1801) Hymner til natten blev publiceret år 1800 i tidsskriftet Athäneum. Digtsuiten blev hurtigt en af romantikkens centrale litterære tekster.

  • af Natasha Lester
    118,95 - 297,95 kr.

    En medrivende og velresearchet historie om nazisternes kunsttyverier og de stærke kvinder i den franske modstandsbevægelse. Ny stor stand-alone roman af forfatteren til bestselleren Den franske fotograf og Den hemmelige arv.Paris 1939. Under den tyske besættelse af byen får den unge franske kvinde Éliane Dufort til opgave at katalogisere Louvres kunstskatte. Hvad de tyske soldater, der overvåger arbejdet, ikke ved, er, at Éliane forstår tysk og holder øje med, hvilke kunstværkerne tyskerne er i færd med at stjæle til deres egne private samlinger. Sin viden deler hun med den franske modstandsbevægelse, men hvor lang tid vil der gå, før hun bliver afsløret? Nutiden. Efter en personlig tragedie har den australske modeekspert Remy Lang søgt tilflugt i et vidunderligt hus på Den Franske Riviera, som hun har arvet. Under sit ophold i huset opdager Remy en fortegnelse over kunstværker stjålet under 2. verdenskrig, og hun er chokeret over på listen at opdage et maleri, der hang på hendes børneværelse hjemme i Sydney. Hvem er hendes familie egentlig? Og gemmer huset på Rivieraen på flere hemmeligheder? Til alle læsere, der elsker romaner om heltemodige kvinder under 2. verdenskrig som Martha Hall Kellys Blomstrende syrener eller Kate Quinns Kodenavn Alice. NATASHA LESTER er australsk forfatter til en række historiske romaner. Hun var marketingschef hos L’Oréal, før hun gjorde alvor af drømmen om at blive forfatter. Lester brød igennem med romanen Den franske fotograf, der også var den første af hendes romaner, der udkom på dansk og lå #2 på bestsellerlisten.

  • af Gunnhild Øyehaug
    137,95 - 205,95 kr.

    Hvad sker der, når man plukker onde blomster? Hvad skal man sige i sin åbningstale, når ens fine, nye museum er sunket i jorden? Og hvad stiller man op, når man har glædet sig til at opleve Dovers hvide klipper, men er forhindret af sin egen død? Det er den slags spørgsmål, personerne tumler med i Gunnhild Øyehaugs noveller. Den norske forfatter er internationalt anerkendt for sine korte tekster, hvor perspektivskift og overraskende udviklinger lurer i hver eneste sætning. ”Onde blomster” indeholder 25 noveller, der både læner sig op ad genrens konventioner og bryder alle dens regler. Med vanlig sans for sammenstødet mellem det, der er normalt, og det, der normalt er umuligt, skriver Øyehaug om kærlighed, død, forvandling og ål.Om forfatteren: Gunnhild Øyehaug (f. 1975) er forfatter og underviser ved skrivekunstakademiet i Bergen. Hun debuterede i 1998 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og noveller. Hun slog igennem med den anmelderroste roman "Vente, blinke" (da. 2010), som vandt Sultprisen i Norge og blev nomineret til den amerikanske National Book Award. Hendes bøger er oversat til engelsk, tysk, hollandsk og svensk.

  • af Ursula K. Le Guin
    77,95 kr.

  • - En kærlighedsroman
    af Madame Nielsen
    88,95 - 207,95 kr.

    Lamento åbner med et værelse i flammer, og ilden brænder gennem hele romanen som billede på kærlighedens altfortærende kraft: To unge mennesker mødes og forelsker sig til vanvid. Sammen falder de ud af verden, kærligheden bliver en drøm, de gifter sig, får et barn, og skal pludselig leve sammen ”til døden jer skiller”. Men da er det for sent, deres kærlighed bliver destruktiv og æder dem op. Historien fortælles af det kvindelige jeg, mange år efter at forholdet er forbi, og er, jf. titlen, en klagesang, skrevet med en fortvivlelse over at kærligheden ikke var stærk nok til at tåle hverdagen. En stilistisk blændende og dybt vedkommende roman om vores måde at forvalte kærligheden på. "Tæt på perfekt. Det er både sublimt, virtuost og skræmmende." - Berlingske, 6 stjerner"Vidunderligt skrevet. (...) Stemninger og sansninger forplanter sig til læserens kød, men spørgsmålet om kærligheden bliver ved med at brænde." - Politiken, 5 hjerter."En ualmindelig livsklog roman." - Fyens Stiftstidende, 6 stjerner."Elementært medrivende." - Information"Indiskutabelt originalt og rigt i stil, iscenesættelse og tanke." - Weekendavisen

  • - Det tænkende menneske fra hulemand til verdensborger
    af Søren Schauser
    217,95 - 230,95 kr.

    EGO er en hvirvlende verdensrejse fra istidens grotter til nutidens tankeslotte. EGO handler om, hvorfor vi er, som vi er. Om menneskets udvikling fra nomade til reflekterende jeg og videre til selvdestruktivt individ med iphone og intense følelser for livet på den stadig varmere jord. Søren Schauser guider os virtuost på en tur, der tager sin begyndelse i en hule, hvor en abe for to millioner år siden gemte en sten, der lignede et dukkehoved.

  • - 17 GOALS - 9 BILLION PEOPLE - 1 FUTURE
    af Susanne Sayers
    296,95 kr.

    2030 NOW beskriver FN's Sustainable Development Goals (Verdensmålene/bæredygtighedsmålene) som skal være opfyldt senest i 2030. Kunstnere, videnskabsfolk, aktivister, berømtheder, erhvervslivets ledere, politikere – over hele verden arbejder mennesker hårdt på at skabe et værdigt liv for os alle på en sund planet. FN’s bæredygtighedsmål for 2030 viser vej mod den fremtid. Denne bog handler om de 17 mål og om nogle af de mange mennesker, som kæmper for at gøre dem til virkelighed. Blandt bogens kunstnerne er Ai Weiwei, Yoko Ono, Olafur Elisasson og Jeppe Hein. Blandt ambassadørerne er Glenn Close, Zoe Saldana, Sir Richard Branson, Paul Polman og Nikolaj Coster-Waldau.

  • - På sporet af fremskridt, kriser, gæring og nedture i Vestens kulturer og civilisationer set i lyset af kunsten
    af Leo Tandrup
    618,95 kr.

    Forfatteren Leo Tandrup er i sit store trebindsværk Det oprejste menneske gået i alliance med store behjertede kunstnere op gennem historien for at finde frem til, hvorledes de har inspireret deres nutid og fremtid i opgør med magtens og elitens ofte fatale overgreb på borgere og befolkninger. Igennem analyser og fortolkninger af kunstværker fra tidernes morgen til det 21. århundrede beskriver og vurderer Tandrup historiens op- og nedture i kultur og civilisation. Hans konklusion er klar: Kun med hjælp fra en mere aktiv og traditionsbevidst kunst og kulturel fortrop end den historieløse, der præger nutiden, kan vi ifølge forfatteren komme igennem den dybe åndelige krise med en ny gammel medmenneskelighed syngende i blodet.Det oprejste menneske ligger i forlængelse af Leo Tandrups omfattende forfatterskab med historiens aktører og ikke mindst med kunsten som kilde, og han er kendt for sine originale, sprælske og præcise eksistentielle og politisk-sociale analyser af de store værker i verdenskunsten. Værket består af 3 bind.

  • - Lundbye og Kierkegaard
    af Hans Edvard Nørregård-Nielsen, Ettore Rocca & Bente Bramming
    317,95 kr.

    I de sidste ti år af sit liv forvandlede den danske guldaldermaler Johan Thomas Lundbye sig fra at være ungdommelig håbefuld i forhold til livet og lykken til at blive et individ, der grublende søgte at træffe et eksistentielt valg: kvinden, kunsten eller evigheden? Filosoffen Søren Kierkegaard var Lundbyes samtidige, og gennem læsning af hans skrifter erfarede Lundbye, at han ikke stod alene med sine bestræbelser på at afklare tilværelsens mening og hensigt. I løbet af tiåret kæmpede Lundbye med et væld af længsler, som viste sig produktive i forhold til hans rige arbejde som kunstner, men voldte ham store vanskeligheder som menneske. Længsel. Lundbye og Kierkegaard består af to dele. Første del skildrer over tre essays af henholdsvis kunsthistoriker Hans Edvard Nørregård-Nielsen, museumsinspektør Bente Bramming og filosof Ettore Rocca Lundbyes udvikling som såvel kunstner som menneskeog kaster samtidig et nyt lys over Lundbyes møde med Kierkegaards forfatterskab. Gennem analyser af Lundbyes malerier og tegninger undersøges det, om påvirkningen kan spores i Lundbyes kunst, og ikke mindst hvad læsningen af Kierkegaard betød for de skæbnesvangre valg, Lundbye traf mod slutningen af sit liv. Bogens anden del indeholder hidtil aldrig offentliggjorte uddrag af Lundbyes dagbøger og digte samt to små afhandlinger om kunst og skønhed, der giver et unikt blik ind i Lundbyes overvejelser om kunst, liv og længsel.

  • af Nicolas Cosedis
    337,95 kr.

    Nicolas Cosedis har i en årrække fotograferet Nordsjælland fra en lille Cessna 172. Med vinduet åbent og kameraet i hånden skyder han billeder fra mellem 500 og 10.000 fods højde, hvor han fanger både det åbenlyst smukke og skønheden i det upåagtede.I denne bog viser han os Nordsjællands mange ansigter fra Hellerup til Helsingør, Hornbæk og Hundested. Her er smukke villaer langs Strandvejen, kongernes Nord- sjælland med skove, søer og sommerhuse, Hillerød med Frederiksborg Slot, Lynæs og den gamle industriby Frederiksværk. Landskaber, som istiden har formet, og kyst- strækninger så langt øjet rækker. Det er natur og kultur – alt sammen oppefra, så vi ser det, vi kender på en helt ny måde. Fotografierne ledsages af tekster af Holger Dahl, forfatter og kunst- og arkitekturredaktør på Berlingske.Nicolas Cosedis har tidligere udgivet ‘Copenhagen from my Plane’, ‘Byen fra skyen – København set fra luften‘, og ‘Danmark fra skyen‘.

  • af Claudia Durastanti
    151,95 - 207,95 kr.

    Prisvindende og anmelderrost familieportræt fra en af italiensk litteraturs nye store stjerner. Med udgangspunkt i sin egen ukonventionelle familie undersøger Claudia Durastanti de mytologier, der har formet hendes liv og gjort hende til den, hun er. Alle familier har deres egne mytologier, men i denne familie hænger historierne ikke sammen. Moren mor påstår, at hun mødte Claudias far, da hun reddede ham fra at springe ud fra en bro, mens faren påstår, de mødtes, da han reddede hende fra et røveri. Begge forældre er døve, men det er også det eneste, de har til fælles - og de lærer aldrig deres børn tegnsprog. Det er i dette konfliktfyldte miljø, at Claudia og hendes bror vokser op, i en verden præget misforståelser, frustration og stilhed. Fremmede jeg kender er en hybridroman om familie, opvækst og tilhørsforhold, der på forunderligvis fusionerer udviklingsromanen med memoirer og essayformen, en bog i konstant bevægelse og en udforskning af, hvordan sproget former vores identitet og gør os til dem, vi er.

  • af Inge Lise Mogensen Bech
    337,95 kr.

    Nu udkommer den første monografi om den danske kunstner Franciska Clausen (1899-1986) i 35 år. Bogen undersøger Clausens liv og værk og præsenterer det hidtil bredeste udvalg af kunstnerens værkproduktion. Blandt andet belyses for første gang hendes omfattende portrætproduktion, som sideløbende med avantgardeværkerne udgjorde kernen i hendes kunstneriske virke, ligesom hun også skabte reklamer og plakater.Bogen fortæller også om Clausens skuffelse over den manglende anerkendelse, hun mødte i Danmark, da hun kom hjem efter at have været en del af den internationale kunstelite i Berlin og Paris i 1920’erne og 1930’erne.Udkommer op til den store retrospektive udstilling om Franciska Clausen på ARoS den 8. oktober.

  • af Carsten Thau
    277,95 kr.

    Arkitektur- og idehistorikeren Carsten Thau efterlod sig ved sin tidlige død i 2021 et work-in-progress-essay med titlen ”Om transparens”. Det udgives i denne bog sammen med et par håndfulde andre essays, der giver et stærkt billede af hvordan Thau krydser arkitektur med idehistorie, bysociologi med æstetik, personalia med kulturhistorie. En enestående og inspirerende indsats, der kaster lys i mange retninger. Carsten Thau (1947-2021). Studier i Aarhus, Frankfurt og Cambridge. Cand. phil. i idéhistorie 1973; lektor ved Arkitektskolen i Aarhus 1976-94; fra 1994 professor i arkitekturens teori og historie ved Kunstakademiets Arkitektskole i København; medlem af Akademirådet; tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

  • af Nikolaj Zeuthen
    118,94 - 157,95 kr.

    Langt fra Gud er en digtsamling om tro, mennesker med almindelige navne og kommunen. Nikolaj Zeuthen (f. 1977) debuterede med Oliebål i 2009 og har siden udgivet digte, skuespil, noveller og romaner, senest Fattigmandssystemer i 2021. Han er desuden forsanger i Skammens Vogn og under uddannelse til folkekirkepræst.

  • - 1900-2020
    af Lars Henriksen & Chantal Al-Arab
    362,95 kr.

    Lars Henriksen og Chantal Al Arab fortæller fra BØSSERNES DANMARKSHISTORIE 1900-2020:Om pionerer, provokatører og politiefterforskning. Om karavaner, kærlighed og camp. Om ligestilling, lovgivning og loyalitet. Om fejring, frihed og fisseletter. Om danseforbud, drags og døden som dagligdag. Om hemmeligheder, håb og homofobi. Om sømænd, sex og sammenhold. Om ekstase, ensomhed og eksperimenter. Om før, nu og fremtiden.Lars Henriksen (f. 1970) forperson for Copenhagen Pride, lærer, operasanger og forhenværende landmand.Chantal Al Arab er hele Danmarks nyligt fraskilte 43-årige, der af og til optræder i skikkelse af historikeren Anders Larsen (f. 1984).

  • af Ursula K. Le Guin
    77,95 kr.

    Ursula K. Le Guins berømte og gribende beretning om et laboratoriedyrs forgæves forsøg på at komme i kontakt med sin laborant. Værket står som et af de mest slående litterære eksempler på en litteratur, der formår at skrive fra andre arters og livsformers perspektiv. Her er menneskene de fremmede.

  • - Scrapbook from the Niels Bohr Institute
    af Peter Høeg, Anne Prytz Schaldemose & Rikke Raben
    277,95 kr.

    Et portræt af naturvidenskabens verdensberømte centrum i Danmark.'Unity of Knowledge' henvender sig til unge mennesker, drenge og piger, konfirmander, studenter, universitetsstuderende; Unge mennesker der er vant til billedsprog og forstår en skildring af forskning og videnskab, der ikke er båret af tekst. Bogen er til nysgerrige kvinder og mænd i alle aldre. Turister, der vil have en anden slags Danmarkshistorie med hjem, dem som er interesserede i udvikling og evolution, og dem der er uden forhåndskendskab til Niels Bohr.Med farvebilleder fra i dag, sort/hvid billeder fra Niels Bohr-arkivet, citater og collager, skildrer bogen den nysgerrighed og åbenhed for det ukendte, som hersker på Niels Bohr Institutet. Det er i samarbejde, at folk fra hele verden mødes her og videreudvikler naturvidenskabens store succeser som man har gjort siden grundlæggelsen af institutet i 1920’erne.Billeder og billedforløb viser institutet indefra, de mennesker der arbejder der, og hvordan der ser ud på et sted, hvortil de færreste har adgang. Et sted hvorudfra gadgets, viden og teknologisk udvikling, som vi alle dagligt er i berøring med, kommer fra.Bogen handler om kvantefysik, is og klima, sorte huller og mirakler, en hverdag af idéer, nysgerrighed, åbenhed og samarbejde på tværs af landegrænser. Princippet om vidensdeling, idéen om at nå længere og opnå bedre resultater i samarbejde.Bogen er blevet til i samarbejde mellem Niels Bohr Institutet, billedhugger Rikke Raben, fotograf Anne Prytz Schaldemose og forfatter Peter Høeg. Rikke Raben har i et årti haft sin daglige gang på Institutet og har inviteret Anne Prytz Schaldemose med indenfor. Anne Prytz Schaldemose har taget de nye farevefotografier. Rikke Raben har udvalgt s/h foto fra Niels Bohr Arkivet, og hun har med sin baggrund i skulpturportrætter overordnet fusioneret s/h og farve foto o.a. i de kombinationer og forløb, som tilsammen udgør det visuelle portræt af Niels Bohr Institutet i bogen.

  • - Skæbnefortællinger fortalt fra gulvet i Danmarkshistorien
    af Anja Klemp Vilgaard
    337,95 kr.

    DANMARKSHISTORIEN SOM DU ALDRIG HAR LÆST DEN FØR14 sande skæbnefortællinger om de mennesker, der daglig holder vores verdensarv i live. 14 dramatiserede danmarksfortællinger om de mennesker, der har været en del af Kronborg Slots historie i de seneste 600 år. I alt 28 fortællinger fra det slot, som Shakespeare forevigede i Hamlet - og som UNESCO sidenhen satte på listen over de mest bevaringsværdige steder i verden. Der kan bestilles plakater, postkort, bogmærker osv. der matcher bogen her: www.getajourforlag.dk

  • - En brevveksling 1902-27
    af Knud Kramshøj & Anette Kjær
    164,95 kr.

    Korrespondancen mellem Thøger Larsen og Jeppe Aakjær igennem 25 år er aldrig tidligere blevet udgivet samlet. Brevene fortæller om et stærkt venskab mellem de to digtere, om det jyske fremstød på parnasset omkring 1900, om konflikterne mellem den københavnske presse og de jyske forfattere; og brevvekslingen giver i sin helhed et nuanceret indblik i tidens litterære atmosfære. Brevene giver også et dybere kendskab til de to digteres personlighed, deres gensidige lydhørhed og konstruktive kritik og viser udviklingen i deres kunst. ¨Alt dette har en selvfølgelig interesse for forskningen, men brevene er i sig selv engagerende læsning for almindelige læsere, der stadig opfatter Den store Generations forfattere som skabere af særdeles nærværende digtning.Uddrag af bogenAalborg 23/2 1913Kjære Thøger Larsen!Maa jeg også raabe Bravo til Deres Præmie fra ”Politikens” Oplæsningsaften. Saa er der da sommetider en Smule Retfærdighed til i Verden, om end det er noget længe De har maattet vente paa en lille Anerkjendelse, som Tak for Deres skjønne og stærke Vers. Hvor jeg under Dem det! De er i Virkeligheden altfor munke-ensom og fortjener at staa i stærkere Kontakt med Deres Publikum. De har jo mange og udsøgte Beundrere. De har nu her benyttet Lejligheden til at række Dem en Buket ind ad Vinduet og gad vide om der er en eneste, der misunder Dem den – det skulde da være – Louis Levy.Hjærtelig Hilsen!Deres hengivne Jeppe Aakjær.At ikke Lemvig nu laver en Banket for Dem! Dumme og sippede lille By!Om forfatterneAnette Kjær (f. 1966) er konservatorieuddannet klassisk sanger, uddannet organist og har læst idéhistorie på Aarhus Universitet. Har arbejdet på bl.a. Den Jyske Opera og som gæstelærer på div. højskoler. Siden 1994 freelance foredragsholder med emner om bl.a. Jeppe Aakjær og Thøger Larsen. Er desuden organist ved to kirker i Himmerland. Har udgivet to CD'er med sange fra Højskolesangbogen og skrevet artikler til Sanghåndbogen.Knud Kramshøj (f. 1939) er cand.mag. i dansk og engelsk. Ansat 1968 ved Skive Gymnasium. Studielektor 1977. Pensioneret 2006. Har leveret bidrag til aviser og tidsskrifter, bl.a. Kritik. Af større værker kan nævnes Den lange middelalder (1992), teksterne til korværket Babel (1993) og De fire elementer (2000) samt digtsamlingerne Levedage (2012) og Elementarier (2017). Bearbejdelser af Jeppe Aakjærs dramatiske værker og en dramatisering af Aakjærs roman På Aftægt gav ham Aakjærprisen i 2017.

  • af Jørgen Refshauge & Flemming André Philip Ravn
    214,95 - 217,95 kr.

    På sporet af det moderne Paris er ikke en traditionel rejsebog med omfattende oversigter over turistmål, spisesteder og overnatningsmuligheder. I stedet giver bogen et portræt af den franske hovedstad igennem et udvalg af attraktioner og lokaliteter, der har det til fælles, at de emmer af kunst og kulturhistorie. En del af stederne er slet ikke med på de gængse lister over Paris-seværdigheder, men tilbyder sig som alternative muligheder for at opleve byen. Ligeledes er der tale om en kulturbog, der tager udgangspunkt i berømte kulturpersonligheder og deres forhold til Paris. Bogen fremstår således som en invitation til at stifte nærmere bekendtskab med byernes by på et kulturhistorisk grundlag. Læseren får igennem de forskellige kapitler lejlighed til at orientere sig i en bred palet af de ting, vedkommende kan opleve i Paris – eller måske har oplevet i Paris – og bogen kan derfor læses som en stemnings- og kulturbog. Uddrag af bogenDe brede boulevarder med asfalten og platantræerne, de flotte køretøjer, de glimrende butikker, den forekommende og behagelige måde, man overalt modtages på, den masse mennesker, altid høflige og glade, man møder, og pariserinderne! Måske er de ikke skønheder, men nette, nydelige, elegante, graciøse, klædte med en smag, der er kunstnerisk, strålende af liv og lystighed – man må være galdestensramt englænder for ikke at være glad midt i glædens hjem. Der er kun en by, og det er Paris – Paris og den øvrige verden. Paris er alles og byder, hvad enhver især søger. Man kan søge, hvad man vil, man træffer det i Paris – undtagen ensomhed. (Buk-Swienty, Tom: Kaptajn Dinesen – Ild og blod, Gyldendal 2013) Om forfatterneFLEMMING ANDRÉ PHILIP RAVN Lektor i engelsk, fransk og psykologi. Tredobbelt cand.mag., sprogforsker og anmelder. Har tidligere boet i Paris. Sammen med Jørgen Refshauge medforfatter til Irland under huden – og sammen med Troels Wolf medforfatter til Psykologi – fra celle til selfie. Endvidere forfatter til Dansk-moderne hebraisk ordbog. Stifter og redaktør af tidsskriftet Epsilon. JØRGEN REFSHAUGE er født i Sønderjylland 1950. Kontoruddannet; cand.mag. i engelsk og dansk. Gymnasielærer 1980-2012. Oversat diverse faglitteratur fra engelsk til dansk og omvendt: merkantilt, psykologisk og sundhedsfagligt. Oversat to romaner, dansk til engelsk og omvendt. Anmelder bøger og kulturbegivenheder til tidsskriftet Epsilon. Medforfatter til Irland under huden (2017).

  • af Jeanne Goldschmidt
    157,95 - 217,95 kr.

    Shortlistet til bogforums Debutantpris 2020.Juryen skriver: ”Jeg var taget af sted for at længes”. Sådan indleder Jeanne Goldschmidt sin debutroman. Stemmen tilhører maleren og kunstkritikeren Ernst Goldschmidt, forfatterens egen farfar. Men man skal ikke tage fejl, for selvom der måske bliver slået et længselsmotiv an, er ”Faster Hildas Testamente” ikke noget forsøg på at give en farfar et eftermæle støbt i bronze. Det er snarere en nysgerrig undersøgelse af et menneske, en revitalisering af den historiske person på fiktionens præmisser. Forfatteren formår at lade en mand træde frem af fortællingens konturer, en mand, som er præget af ambivalens i forhold til sine egne livsvalg. ”Kan De være i tvivl?” bliver Goldschmidt spurgt. Og han svarer: ”Jeg er i tvivl om alting, altid. Det er derfor, jeg går med stok.” Citatet kendetegner ikke bare hovedpersonen, men også romanen selv – det bliver udtryk for et poetologisk livssyn: Forfatteren tager nok stilling til sin hovedkarakter, men hun dømmer ham ikke. Hun lader tvivlen komme ham – og også læseren – til gode. Goldschmidt er altid en lille smule verliebt i sine kvinder – og der er mange af dem. Men mens de fleste kommer og går, og efterlader brudstykker af en familie, så bliver kvinden, der lægger navn til romanen, til det sidste. Hende kan Goldschmidt altid læne sig op ad. Det følsomt tegnede omrids af et dybt og intimt venskab mellem kunstnersjælen Goldschmidt og kvinden, som altid følges af en forunderlig duft af citron, den trofaste og livskloge Hilda, er en af bogens helt store styrker. Det er en roman, der trækker de store linjer op. Som bevæger sig mellem to verdenskrige og spejler de strømninger, der ligger i tiden. Den er skrevet med antydningens kunst om sammenbrud og nybrud og om at efterlade sig spor, mens tiden ruller videre som et jernbanetog drevet af damp. Faster Hildas testamente er en roman om Jeanne Goldschmidts fjerne jødiske bedstefar, som hun har fundet ham i malerier, arkiver, breve og notitser.

  • - Studier i den vestlige marxismes selvkritik, udvidelse og afvikling
    af Mikkel Bolt
    217,95 kr.

    På råbeafstand af marxismen analyserer et teorihistorisk forløb fra sidst i 1960’erne og frem til i dag inden for vestlig filosofi, politisk tænkning og kulturstudier. Et forløb kendetegnet ved en afsked med marxismen og med det revolutionære projekt, marxismen kan siges at være udtryk for. En opgivelse af en kritik af kapitalismen. Et forløb, hvor en vigtig selvkritik – den nødvendige analyse af klassekampens genkomst, forvandling og omslag i den anden halvdel af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne – hurtigt afløses af en opgivelse af det revolutionære projekt. Bevægelsen fra revolutionær selvkritik til opgivelse af marxismen og afsked med en analyse af kapitalismen er anliggendet for bogens tekster. Det er et forløb, der går fra revolutionært opbrud og den nødvendige udvidelse af marxismens historiske analyse til afsked med en sammenhængende systemkritik til fordel for en overdreven tiltro til økonomiens selvstyre.Bogen er tænkt som et bidrag til en genaktivering af marxismen og dens kritiske analyse (og afvikling) af det kapitalistiske samfund. At være ‘på råbeafstand af marxismen’ er at forsøge at ryste den fortrolighed, som kapitalismen antog i perioden, efter at den vestlige marxisme selvkritisk så nærmere på den historiske materialismes klassekategorier og historiefilosofi.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.