Bøger om Kunsthistorie

Christian Albrecht Jensen (1792-1870) er en af dansk kunsts bedste portrætmalere. Med et helt usædvanligt talent og hastige penselstrøg skabte han nogle af de mest indlevende og personlige portrætter, vi har set. C.A.Jensen var i begyndelsen af sin karriere den mest elskede portrætmaler i landet, men han mødte senere stor modstand – han var for tysk, for international og for vild i sin malestil. Konsekvensen blev, at Jensen helt holdt op med at male, og i dag er det de færreste, der kender hans navn.Denne bog kaster nyt lys på C.A. Jensen og placerer ham som en af de helt centrale kunstnere i dansk kunsthistorie. Bogens kapitler ser nærmere på Jensen og hans tid, hans portrætter af sin kone, de politiske portrætter, hans helt særlige forhold til Frederiksborg Slot, portrætternesfølsomhed samt det uundgåelige spørgsmål om det nationale.

Nicoline Tuxen (1847-1931) tilhørte pionergenerationen af kvinder, der uddannede sig til kunstnere i 1870’erne og 1880’erne. Som sin lillebror Laurits Tuxen opnåede hun succes på Charlottenborgudstillingen, og hun solgte sit debutarbejde til dronning Louise.Som så mange kvinder i perioden måtte hun kæmpe mod tidens normer for at slå igennem. Det lykkedes for få, og Nicoline er et lysende eksempel på en kvinde, der fravalgte ægteskab til fordel for kunsten. Som tidens andre erhvervsaktive kvinder måtte hun bruge enorme kræfter på at kæmpe mod borgerskabets konventioner om, at en kvindes rolle, også som ugift, først og fremmest var at være familiens omsorgsperson.Nicoline Tuxen var en virtuos maler, og hun kunne have drevet sin karriere vidt, hvis hun havde fået opbakning fra sin familie og sin berømte bror. Efter sin død forsvandt Nicoline Tuxen ud i glemslen. Det fortjener hverken hun eller hendes malerier.Udgivelsen er en del af Kunstens kvinder, der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Bøgerne aktualiserer kvindernes livsvilkår, deres kunst og karriere i et kvindehistorisk og formidlingsorienteret format.

Gennem 2022 besøgte jeg Jessie Kleemann i hendes lejlighed på Amager og lavede i alt fire lange interviews. Denne bog bygger på disse interviews og er et forsøg på at fange Jessie Kleemanns egne ord og tanker om sin praksis, som baserer sig på maleri, grafik, performance og litteratur. Bogen forsøger også at fange en stem­me fra det grønlandske kulturliv i perioden fra Hjemme­styrets indførsel i 1979 op til selvstændig­heds­debatten i dag. Det er ikke en detaljeret historisk redegørelse eller kronologisk fortælling, men forskellige indblik i perioden italesat af og igennem Jessie Kleemanns praksis.

Idyllen i den danske kunstnerkoloni i Rom krakelerer i 1849 af uroligheder, paven jages på flugt og republikken udråbes. Da Garibaldi holder sit indtog i Rom, angriber de ilandsatte franske tropper pavestatens hovedstad. Kunstnerne forsøger uden held at forlade pavestaten, indtil en meget foretagsom adelig kvinde bruger al sin snilde og eliminerer forhindringerne. Senere på året forlader Harald Conradsen Italien og begynder sin hjemrejse via Paris og London.

Det politiske er et af samtidskunstens privilegerede “materialer”. Kunstnere producerer ikke blot repræsentationer af politiske konflikter, de bruger kunstrummets relative autonomi til at facilitere diskussioner, der ofte ikke finder sted i en bredere offentlighed. Det er historien om samtidskunstens funktion som en art substitutoffentlighed i fraværet af en kritisk, international modoffentlighed. Denne funktion fungerer imidlertid også som legitimation for institutionen, der bryster sig af og forstår sig som systemkritisk: Kritik er i dag på den måde sine qua non for samtidskunstinstitutionen. Men, må vi tilføje, kritik i en nedskaleret forstand, som institutionelle reformer og reformistiske interventioner. Det er institutionskritikkens hegemoni.Det kan synes ulogisk at bruge tid på kunst­ner­iske udsagn i en situation, hvor kapitalens vold tager til, flere og flere går på gaden, og hvor den mest sofistikerede politiske samtidskunst har travlt med at organisere modeshows for Dior. Men den moderne kunst har fra starten været et af de steder, hvor det har været muligt – ikke at det var nemt eller ligetil – at artikulere en kritik af den kapitalistiske modernitet og forestille sig verden på en anden måde.Dialog med de døde skitserer et historisk forløb, hvor kunsten har fungeret systemkritisk, fra mellemkrigstidens surrealisme over situationisterne, Black Mask, Art Workers’ Coalition og Artist Placement Group i 1960’erne til den politiserede samtidskunst og aktivistiske statuevæltninger.

Bestik fortæller historier – særligt socialhistorie. Holder du af kulturarv, historiefortælling og hverdagslivet flettes det i denne bog sammen med forfatterens bestiksamlinger. Historierne fortælles igennem 4 generationer, startende mednutidens teenagers syn på bestik, og slutter af med hvad der gemte sig i skufferne hos oldemor.Bogen er rigt illustreret med de beskrevne bestik, og indeholder bestikkataloget fra den tidligere sølvvarefabrik Horsens Sølv. Du finder tips og tricks til at holde sølv, pletsølv og rustfrit stål pænt de næste 100 år. Bogen dækker perioden fra da bestik bliver allemandseje for 100 år siden, til sølv bliver håbløst umoderne og frem til nutidens nostalgiske og bæredygtige tanker

”Maleren Jes Jacobsen var måske den mest talentfulde af os alle”.Sådan omtalte J.F. Willumsen sin ven fra akademiårene, Jes Jacobsen (1862-1886). Jacobsen døde som 24-årig, blot to år efter han dimitterede fra Kunstakademiet, og han nåede derfor ikke at udfolde sit potentiale, som vennerne Willumsen og Hammershøi formåede, men han efterlod sig et omfattende værk af stor kvalitet. De seneste år har kunstmuseerne rettet blikket mod kunstnere uden for den vedtagne kanon. Kunstnere, der trods talent ikke har fået plads i kunsthistorien, men hvis liv og œuvrer nu bliver genbesøgt. Således også et relativt ubeskrevet kunstnerblad som Jes Jacobsen.Monografien udgives ifm. en udstilling på Museum Sønderjylland, som åbner den 13. oktober.

En søndag i juni 2011 besøger den franske filosof og kunsthistoriker Georges Didi-Huberman den tidligere udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau, hvor hans egne bedsteforældre blev dræbt. Han tager en række fotografier med et engangskamera og river tre strimler bark af birketræerne i udkanten af lejren. Hjemme i Paris sætter han sig for at meditere over birkebarken og billederne.Barker en essayistisk foto-fortælling, en række intime og originale refleksioner over Holocaust, vidnesbyrd, sorg og erindring. I 19 tekster og 19 fotografier kredser Didi-Huberman om umuligheden af at repræsentere eller forestille sig lejrenes lidelse —men også om nødvendigheden af at blive ved at betragte de materielle levn og rester, blive ved at se på det, der ikke kan ses.

I Et forår i florentinsk kunst af kunsthistorikeren Mogens Nykjær præsenteres læseren for en kunstnergruppe, i Macchiaioli, der virkede i den sidste halvdel af 1800-tallet. Deres værker betragtes i dag som det væsentligste italienske bidrag til 1800-tallets europæiske kunst. Før den tid bestod den italienske halvø af en række mindre nationer, men i løbet af 1800-tallet blev en helt ny nation født. Det var en gammel drøm om at skabe en samlet nation fra Alperne til Sicilien, som lykkedes formelt i 1870. Det Italien vi kender i dag var en realitet og man kalder denne proces il Risorgimento. Italiensk kunst i 1800-tallet er dybt præget af dette nye fædrelands tilblivelse og mange unge kunstnere deltog i de italienske uafhængighedskrige, og nogle satte livet til. Blandt disse kunstnere var i Macchiaioli. En gruppe på en lille snes personer samledes midt i 1850’erne i Caffè Michelangiolo i Firenze. De var optaget af il Risorgimentos ideer samt af at skabe en ny kunst, en ars nova, i en ny nation. En politisk revolution og en kunstnerisk. Gammel akademisk lærdom blev kastet bort, og i renæssancens by Firenze blev der skabt en ny renæssance, en genfødsel af italiensk kunst. Disse kunstnere og deres banebrydende kunst har længe stået i skygge af de franske impressionister, og uden for Italien er kendskabet til de endnu ringe. I Macchiaioli bebuder det tyvende århundredes modernisme, ligesom deres franske kolleger gør. Men de gør det på deres helt egen måde. Inspiration henter de i høj grad i den tidlige florentinske renæssance, hos Giotto, Ghirlandaio og Piero della Francesca. Denne bog bidrager til at udbrede kendskabet og kærligheden til disse florentinske kunstnere og er en righoldig billedsamling med over 150 værker med forbindende og forklarende tekster. Mogens Nykjær er lektor emeritus fra Aarhus Universitet. Ud over en lang række artikler i udenlandske videnskabelige tidsskrifter har han skrevet flere anmelderroste bøger om italiensk kunst. Det gælder Peterskirken. Historie og betydning, I pavernes Rom. Bybilleder, kunst og historie, Venezia. Byhistorie og kunst, Det Sixtinske Kapel. En verdenshistorie i Rom og Mit Firenze. Byhistorie og billedkunst.

"Den danske billedhugger Johannes Wiedewelt (1731-1802) har som kunstner og rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademi indtaget en central plads i det hjemlige og internationale kunst- og kulturliv. Især hans selvstændige bearbejdninger af sin tids internationale strømninger i kunst og æstetik bliver fortolket her. Det drejer sig om den nyvakte begejstring for antikken og den franske barokklassicisme, men også om den gryende nyklassicisme og den fremstormende førromantik. I sine senere projekter har Wiedewelt ofte overskredet samtidens kunstneriske horisont. De afslører både originale og aktuelle træk og beskrives af vor tids kunstnere som 'en skarp kant' i traditionen."Else Marie Bukdahl har især arbejdet med kunst og æstetik fra det 18. århundrede og fra vor tid. Tidligere rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademi. I dag tilknyttet institutioner i Kina, Florida og Aalborg.

Afrika begynder i Napoli, siger man længere nordpå i Italien, og selv om det ikke er ment som en kompliment, kan man også som turist se mere end et gran af sandhed i den pointe. Havets nærhed, solen, menneskemylderet, de ramponerede paladser og gadehandlerne peger mere i retning af Marseilles,Tanger og Algier end de gængse europæiske destinationer. Napoli er Italiens tredje største by kun overgået i indbygger antal af Rom og Milano og fuld af trestjernede seværdigheder, der ikke er meget kendt i Danmark. Men det er også en by, der i største delen af sit næsten 3000-årige liv er blevet stedmoderligt behandlet. Napoli har også fået sin rigelige del af naturkatastrofer og an- den modgang. Mest berømt er Vesuvs udbrud i år 79 e.Kr., der ødelagde de nærliggende byer Pompeji og Herculanum. Denne bog handler mest om kirkerne og klostrene i Napoli, om tro og overtro, helgener og mirakler. Som altid i Europas gamle byer er kirkerne oplagte som afsæt, hvis man gerne vil vide noget om topografi og historie, og hvis man er nysgerrige er kunstens klassisketemaer og de store personligheder, der i ældre tid var beslutningstagere, meningsdannere og smagsdommere. Der er nok at undres over. Og nok at overraskes af.

Et lille vægtigt skrift, der markerer danskeren Pissarros vigtige og oversete rolle i kunsthistorien.

This essay proposes a new frame for understanding contemporary art and its curatorial birth through a special fixation on the present carried out in new ways of exhibiting, thinking and experiencing art. Coining the term Gegenwartsbewältigung for the conquering of and coming to terms with the present, it unfolds a reading of experimental curatorial visions and artworks from the postwar years to after 1968

I "Den store gudinde" gennemgår Toni Liversage op mod 25.000 års kulturhistorie med arkæologiske og historiske kvindefigurer i centrum.Med udgangspunkt i disse figurer skildrer forfatteren de skred i opfattelsen af kvinden, som er sket i tidernes løb. Skred, der blandt andet kan kobles til bondesamfundets udvikling og patriarkatets opkomst, teknologiens landvindinger og religioners kosmologi. Og som ikke mindst lagde religioner, der centrerede sig omkring kvindelig guddomme i graven.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlToni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).

Id-fotografiet tjener ikke alene som et værktøj til kontrol i den politiske praksis, men har også gjort sin entré i kunsten, medierne og populærkulturen som et betydningsfuldt symbol på det moderne individ. Kampen om ansigtet afdækker dette hidtil forbigåede kapitel af den nyere kulturhistorie. Bogen analyserer id-fotografiet som et fælles afkom af den politiske praksis og den visuelle kultur. Forfatteren påviser, at id-fotografiet er en prægnant og magtfuld visuel fremstilling af identiteten, som staten og det afbildede individ hver især har stærke interesser investeret i: Id-fotografiet videregiver en række for myndighederne essentielle informationer om køn, race, klasse og personlige kendetegn, men hænger som en reproduktion af ansigtet også tæt sammen med individets forståelse af sig selv. Id-fotografiet er en del af en visuel kultur, hvor intet synes mere uomgængeligt end repræsentationer af ansigtet. Id-fotografiet er bogens konkrete analyseobjekt, men samtidig et greb, der baner vej for diskussioner af centrale moderne problemstillinger som national identitet, afkolonisering, terrorisme, frihedsrettigheder og social udgrænsning – problemstillinger, der sjældent bliver behandlet ud fra en visuel synsvinkel, selvom en sådan er af vital betydning for forståelsen af dem. Mette Mortensen, adjunkt ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

Skrik - historien om et bilde fortæller for første gang den samlede historie om Edvard Munchs verdensberømte maleri SKRIGET. Bogen udkommer i anledning af 150-året for Munchs fødsel.Kun få kunstværker i verden har en så opsigtsvækkende historie som Edvard Munchs SKRIGET præget af skandaler, spektakulære salg og sofistikerede tyverier. I bogen Skrik, fortælles for første gang den samlede historie om det ikoniske maleri.Bogens forfattere, museumsdirektør ved Louisiana Poul Erik Tøjer og den norske journalist og idehistoriker Bjarne Riiser Gundersen, tager i bogen fat i alle aspekter af værket. Fra dets tilblivelseshistorie i 1890’erne til værkets globale kendisstatus i dag.Bogen er på norsk og rigt illustreret med blandt andet de fem forskellige versioner, Munch lavede af SKRIGET.

-