Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
»Må jeg spørge dig om noget?« Sådan indledes en samtale ofte med donorforældre, og det kender bogens forfatter, Louise Juelsgaard, alt til. For det kan være svært at indlede en samtale om emnet. Det at modtage æg eller sæd fra en donor for at få de børn, man ønsker, kan føles privat og tabubelagt, men der er brug for åbenhed og erfaringsudveksling, både blandt donorer og par såvel som enkeltpersoner i fertilitetsbehandling. Noget som i sidste ende vil komme donorbørnene til gavn.Denne bog giver svar på det, man gerne vil vide, når man overvejer at få et donorbarn. Juelsgaard tager udgangspunkt i sine egne erfaringer og oplevelser som donorforælder, når hun udlægger de mange overvejelser, man skal igennem. Er det en god ide at vælge en lukket eller åben donor? Og hvordan tager man snakken med sine børn om, at de er donorbørn?Igennem bogen kommer flere andre donorforældre til orde og fortæller om deres tanker, overvejelser og bekymringer – og om den berigelse, det har været at få et donorbarn, men bogen præsenterer også en række faldgruber, der kan opstå hos fagpersoner i mødet med donorforældre på tværs af forskellige familiekonstellationer.Må jeg spørge dig om noget? henvender sig til alle nuværende og kommende donorforældre og ikke mindst alle dem, som har kontakt med donorforældrene i deres hverdag, f.eks. familie, venner, kollegaer, sundhedspersonale, pædagoger eller lærere.Louise Juelsgaard er uddannet sygeplejerske og har i 23 år arbejdet på Neonatalafdelingen i Randers. Hun er mor til to donorbørn på 15 og 13 år og har både privat og gennem sit arbejde været i kontakt med mange andre donorforældre.
Har du også prøvet at blive overvældet af jalousi, når du ser en gravid mave? Eller få kvalme, når en veninde sender dig et scanningsbillede med hjerter og glade smileys?Bare rolig. Det er helt normalt, når man er i fertilitetsbehandling. Men det kan godt føles overvældende, når alle de ellers så forbudte følelser begynder at dukke op. Især hvis det er i kombination med hormoner, ventetid og masser af usikkerhed.I denne bog guider fertilitetsterapeut Tina Sandager dig gennem de følelser og tanker, der buldrer derudad, når man er ufrivilligt barnløs.Du lærer bl.a.at tackle forbudte følelser som skam og misundelseat respektere din egen sorg over at være barnløs – uden at lade den styre digat holde hverdagen ud, selvom du er i behandlingat passe på parforholdet midt i alt det svære.Tina Sandager er psykoterapeut med speciale i fertilitetsbehandling og tidligere fertilitetssygeplejerske. Hun har hjulpet flere hundrede kvinder og mænd med at finde ro i alt det følelsesmæssige undervejs i deres behandling. Nu er det din tur.Denne bog er en gennemredigeret og opdateret udgave af bogen Hvornår bliver det vores tur? der udkom i 2017.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.