Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Vi er tilbage i ejendommen på Kirkeveien 127 i Oslo, året er 1956. Den 40-årige Maj er træt af rollen som hjemmegående, enlig mor, og til Røde Kors-damernes forargelse gør hun sig forsigtigt fri af den kvinderolle, hun ellers har opfyldt til punkt og prikke. Hun finder et job og får igen en slags kærlighedsliv. Hendes søn, Jesper, får en kæreste, der åbner døren ind til et frigjort miljø, hvor man spiser vegetarisk og diskuterer politik, ligesom Jostein ved sit forretningstalent får adgang til en verden, der er større end Oslo Slagtehus. Byens spor 2 er en stort orkestreret historie om mennesker og deres drømme, om de konventioner, der nogle gange får ram på viljen og modet til at realisere sig selv. En skøn og underholdende roman skrevet med stor kærlighed til sine personer. "En af de mest dragende, intime og nære fortællinger, jeg har læst." Kristeligt Dagblad, 5 stjerner"Medrivende historier. Bind 2 indfrier de høje forventninger." Politiken, 5 hjerter"Eminent. (...) Byens spor er godt på vej ind i klassikernes liga." Weekendavisen"Læseren følger åndeløst med ind under huden på romanpersonerne, man hører hvad de hører, ser, hvad de ser." Information
Jane Eyre er fortællingen om den forældreløse og fattige Jane, der vokser op i 1800-tallets England hos sin onkel og dennes tyranniske kone og børn, der mishandler hende både fysisk og psykisk og til sidst beslutter at sende hende til kostskolen Lowood. På Lowood bliver Jane nedgjort og ydmyget af den ondskabsfulde inspektør pastor Brocklehurst, men hun knytter også nære og varme relationer, som får stor indflydelse på resten af hendes liv. Da Janes skoletid er forbi, og efter at have arbejdet nogle år som lærerinde på Lowood, får hun arbejde som guvernante på det store gods Thornfield Hall. Her stifter hun bekendtskab med godsets ejer, den mystiske Mr Rochester, som hun senere forelsker sig i, men både Thornfield Hall og Mr Rochester gemmer på dystre hemmeligheder, der tvinger Jane ud i svære beslutninger."Bogen er den dag i dag tilfredsstillende for fantasien, fordi den rummer alle de elementære ønskedrømselementer og samtidig følger urtypen på en 'rigtig historie' – selve eventyrets linie. Der er ikke så forfærdelig mange bøger i verdenslitteraturen, der har denne elementære dragning, og de der er der, elskes uforandret gennem generationer." - Elsa Gress"Så åbner vi Jane Eyre … Forfatteren har fat i vores hånd og fører os med på hendes vej, får os til at se, hvad hun ser, forlader os ikke et øjeblik eller lader os glemme hende. Til sidst er vi gennemtrængt af Charlotte Brontës geni, hendes heftighed, hendes indignation … Det er den røde og urolige glød fra hjertets brand, der illuminerer hendes sider." - Virginia Woolf"Charlotte Brontës roman om den forældreløse Jane Eyre er en af romanhistoriens helt store klassikere. Romanen, der nu genudgives, har det hele: Dannelse, lidenskab og en spirende kvindefrigørelse." - Per Krogh Hansen, Berlingske
I Henrik Ibsens verdensberømte, samfundskritiske drama "Et dukkehjem" fra 1879 følger vi Nora, der bryder ud af ægteskabet og forlader mand og børn for at vinde sin personlige og moralske frihed. Stykket blev en øjeblikkelig succes og opfattes af mange som Ibsens vigtigste indlæg i debatten om kvindefrigørelse.Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) er én af de vigtigste forfattere i Det Moderne Gennembrud og regnes som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der sætter den menneskelige psykologi i centrum og kredser om den fortid, det er så umuligt at flygte fra. Ibsen er verdensberømt for skuespil som "Et dukkehjem", "Peer Gynt" og "Hedda Gabler", men producerede i alt over tyve dramaer, der stadig opføres på teatre over hele verden.
Tre kvinder fra tre kontinenter. Kvinder, hvis veje aldrig krydses, og alligevel flettes deres liv på forunderlig vis sammen. Smita i Indien er kasteløs og sætter alt ind på, at datteren kommer i skole og får et bedre liv. Giulia på Sicilien arbejder i familiens parykfirma, og det går op for hende, at firmaet mangler hår til forarbejdning og er ved at gå fallit. Sarah bor i Montreal, alene med tre børn. Hun har et godt job og er tæt på forfremmelse, da hun erfarer, at hun har brystkræft. Det ændrer hendes liv og karriere. De tre kvinder befinder sig i deres livs krise, men selv om de har alle odds mod sig, tager de kampen op. Fletningen er livsbekræftende læsning om kvinder, der har styrke til at ændre deres livsvilkår..
Da en ung Souha ligger i hospitalssengen mellem sin lille, dødfødte pige og sin mor, vækkes en gnist af vrede i hende.Hele sit liv har hun tilpasset sig andres normer for, hvad en pæn pige er, hvordan man bør gå klædt, hvilken man man skal have, hvilken uddannelse man skal tage, og hvad der er ayb – skamfuldt. Nu ulmer oprøret i hende. Ikke kun mod den kultur, hun er vokset op i, men mod samfundet og medierne, som taler om hende uden at lytte.Dette er Souhas vrede, sårbare og meget personlige fortælling om at ville bestemme over sit eget liv. Ved at tale højt om udskamning gør hun op med problemet, og nu kalder hun til brun kvindekamp, så små piger aldrig mere skal fødes ind i ulighed. SOUHA AL-MERSAL (f. 1988) er journalist, podcastvært og foredragsholder. I 1990 flygtede hun med sin mor fra Libanon til Danmark. Siden har hun boet tre år i Mellemøsten, og i dag står hun bl.a. bag podcasten Skamløs, ligesom hun har været medinitiativtager til bevægelsen #deldinskam. FRA BOGEN:"En kvinde skal ikke fortælle om sin sårbarhed, ikke være til besvær, ikke provokere, ikke vise sine tårer, ikke dele sine tanker eller følelser, når livet gør ondt. Som kvinde skal man aldrig kritisere sin kultur, sine forældre eller sit bagland, for gør man det, bliver man stemplet som 'uopdragen' og sendt direkte i skammekrogen. Udadtil var jeg en pæn pige, som gik i moskeen hver weekendmorgen, og som om aftenen serverede for de gæster, vi fik på besøg. Men indeni var jeg ved at gå i opløsning."
To år efter skandaleromanen "Den farlige alder" kom fortsættelsen "Elsie Lindtner", hvor Elsie rejser ud i verden med stuepigen Jeanne. Dens hovedtema var ligesom forgængeren, at kvinder også efter overgangsalderen er seksuelle væsener. "Samfundet tvinger hende til at holde en falsk kurs. Hendes ungdom må kun vare så længe huden er glat og legemet fristende. Ellers prisgiver hun sig til den ondeste latter. En kvinde, der vover at kræve livets ret i de sene år, betragtes med afsky."
"Historien om den 42-årige Elsie Lindtner, der går fra sin mand Richardt og flytter ud i en hvid villa i en øde egn, er fortalt gennem dagbogsnotater om det nye ensomme liv og breve til bl.a. en kusine, veninde og eksmanden. Her får læseren indblik i den modne kvindes tanker i en historisk brydningstid ... Elsie Lindtner er både en tragisk figur og en stor selviscenesætter, og bogen vrimler med viljestærke, reflekterede, bekymrede og begærlige kvinder med et væld af modsatrettede følelser - og de er ikke nødvendigvis unge og smukke alle sammen."Den farlige alder" er et psykologisk portræt af en vaklende kvinde og indeholder mange ideer, der må anskues som en tidlig feminisme og et opgør med en klassisk patriarkalsk tankegang, og i sin samtid var "Den farlige alder" da også betegnet som en skandaleroman. - Forfatterweb
”Det her er dig når man ser dig udefra,” siger Marta. ”Kan du se? Det er sådan du er sammen med andre, den måde du har lært at være på når du er ude blandt andre. Jeg siger ikke at det er en maske, men det er som en smuk kjole, som den diktion du har udryddet din oprindelige accent med. Det er sådan du klæder dig på for at gå ud, ikke? Mens det her er når du er hjemme.” Hun flytter papiret til venstre, og pigen på billedet ændrer sig med ét. Smilet forsvinder. Piger er mistroisk, nærmest truende. Hun virker også træt: træt af at være her, træt af at nogen ser på hende. Du prøver at huske tilbage på den dag med Leo, om tingene mellem jer allerede var begyndt at ændre sig. ”Kan du se det?” siger Marta. Da hun fjerner papirarket, forekommer det dig utænkeligt at to så forskellige personer kan forenes.Af den prisbelønnede internationale succesforfatter til De otte bjerge og Den vilde dreng.Norditalien i 80’erne. Et nyt beboelseskvarter uden for Milano. Anarkistiske bevægelser, kvindefrigørelse, spiseproblemer, strejker og fabriksbesættelser. Men først og fremmest historien om pigen Sofia der ikke vil vente på lykken, men erklærer at hun vil være lykkelig nu.Sofia bliver født samme år som punken. Som tiårig barberer hun sig skaldet i protest mod den første kommunion, som sekstenårig forsøger hun at begå selvmord. Hun lever i en tilsyneladende normal familie, men under overfladen lurer forældrenes dårlige forhold.Romanen fortæller i ti selvstændige kapitler om pigen Sofia fra forskellige synsvinkler. Paolo Cognetti, der så fint har beskrevet venskaber mellem to drenge og mellem far og søn, skildrer her en ung kvinde med stor indføling."En mosaik af sammenvævede historier hvor forskellige personer gør deres entré, men altid som selvstændige skæbner med krav på at blive fortalt."La Repubblica"Den bedste italienske bog i 2012. Læs den, og I vil aldrig glemme Sofia."Vanity Fair"De korte dialoger – mejslet ud i en forunderligt poetisk prosa – giver hver scene i bogen et sitrende nærvær. Det er lige så smukt som Godards første film."Le Figaro Littéraire
Kristian har fået en timelærerstilling, hvor han i en 3.g samfundssproglig, med engelsk på højniveau, samt i en 1.g matematiker skal vikariere for en lærer, der har taget orlov for at skrive et stykke om Salman Rushdie. Et forsøg med elementære grammatikøvelser i matematikerklassen saboteres af nogle urostiftere og må opgives. I 3.g kommer det under forældrekonsultationen til en pinlig episode, hvor Kristian nægter at ændre karakteren til en oversættelse som en elev og hendes mor mener er for lav. 3. g har valgt at læse en samling kritiske tekster om TV, TV On Trial. I 1.g læses Across the Barricades, om to unge i Nordirland, en katolik og en protestant, der trodser konflikten og finder sammen, foruden tekster om kvindefrigørelse. Kristian bruger megen tid på at forberede sig og rette skriftlige opgaver. Samtalerne i begge klasser forløber godt. Kristian føler, han kan være tilfreds med sig selv som pædagog.
Kvindens emancipation blev indledt medHenrik Ibsens "Et Dukkehjem"og Stuart Mills "Kvindens Underkuelse" i 2.del af 1800-talletunder Naturalismen med Georg Brandes og hans broder Edward Brandes´sskuespil "Et Besøg".Roman uddrag:Han kalder hende forrykt og et individ uden ansvarsbevidsthed, naiv og godtroende, en dårlig moder, der ikke formåede at opfostre sine egne børn til hæderlige mennesker, der kan indgå i samfundet.Han beskylder hende for at havde ødelagt hans omdømme, hans troværdighed og hele hans person ved sine infantile og forbryderiske handlinger.Men virkeligheden er en ganske anden, hun gjorde det for at redde hans liv, - hvor blind kan man være!Hun tager sin overfrakke på og muffen fra kommoden,ser sig i spejlet og går ned af trappen.Gaden ligger øde hen.Slud og regn pisker hende i ansigtet.Hun slår paraplyen op og følger gaslygternes lys på det brostenslagte fortov.Først nu tænder tankerne om hendes videre færden.”Hvor skal du gå hen Nora? ”
Hermine har fået nok – nok af at være den perfekte hustru for sin selvoptagede mand og den altopofrende mor for de forkælede børn. Hun er træt af at høre folk fortælle hende, hvor heldig og privilegeret hun er. Da det en dag slår klik for hende, beslutter hun sig for at gå linen ud. På vegne af alle kvinder vil hun gøre regnskabet op. Derfor vil hun i løbet af en uge udleve alle de syv dødssynder inden den ultimative finale.
Elsie Lindtner er smuk, bor smukt og er fri. Men hun mærker, at hun er ved at ramme "den farlige alder": Alderen, hvor skønheden begynder at falme, og sølvbryllupskrise og kedsommelighed skraber furer i sindet. Hun ved, at hun er nødt til at handle, hvis hun skal ændre noget. Hun forelsker sig i en yngre mand og begærer skilsmisse. Alligevel kan hun ikke bare gå ud og realisere sig selv: Hun er kvinde og ufri uden ægteskabet, og "den farlige alder" sætter sin spor i Elsies sind.Karin Michaëlis’ "Den farlige alder" (1910) betragtes den dag i dag som et væsentligt bidrag til datidens gryende kvindedebat. Den er blevet trykt i mange oplag og oversat til mange fremmedsprog, bl.a. japansk. Romanen "Den farlige alder" efterfølges af romanen "Elsie Lindtner".Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.
I "At erobre ordet" fortæller Toni Liversage arbejderkvindernes historie i Europa og USA. Det er historien om kvindernes faglige og sociale organisering og placering i samfundet. En placering, der på mange måder udgjorde bunden og som hang sammen med kvindernes begrænsede rettigheder over eget liv og egen krop. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlToni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).
1700-tallets København. Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) har besluttet sig for at skrive sine erindringer ned. Erindringer om et liv i en tid, hvor kvinder bestemt ikke måtte være alt for selvstændige, hvor de skulle indynde sig det mandlige overhoved og sågar blev frosset ude af det gode selskab, hvis de gjorde modstand mod diskrimination og var for stålsatte.Skriverjomfruen er en roman om danmarkshistoriens første kvindelig forfatter, der kunne leve af sine bøger, men som også måtte betale en høj pris for sin selvstændighed.Romanen er Mette Winges debut og hun modtog i 1988 Kritikerprisen for værket.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlMette Winge (f. 1937) debuterede i 1988 med "Skriverjomfruen. En guvernanteroman" og har siden da udgivet et væld af romaner til både børn, unge og voksne. Mette Winge bevæger sig inden for forskellige genrer såsom den historiske roman, krimi og faglitteratur.
Cand.scient pol. Lisbeth Jarlov beskriver i Velfærdssamfundets datter udviklingen i det danske samfund siden 1949. Hun tager afsæt i sin egen rolle som kvinde, mor, professionel, forbruger mv. Beretningen suppleres af generelle samfundsmæssige udviklingsmønstre og udgør til sammen en uvurderlig kilde til velfærdsstatens historie.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.