Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
På sin bryllupsdag får Mia kolde fødder og forlader sin forlovede ved alteret. Selv om hun elsker storbylivet, søger hun tilflugt i barndomshjemmet på forældrenes stutteri for at sunde sig – det er tid til en pause fra kærligheden. Da hun møder den nye berider, Mathias, bliver forvirringen dog kun større. Han vækker følelser i hende, som hun aldrig før har oplevet, og pludselig virker livet i byen ikke længere som det eneste rigtige. Men hun skal da ikke have en bondeknold, der elsker det stille liv på landet … eller hvad?”Aldrig sige aldrig” er andet, selvstændige bind i ”Vilde hjerter”, en ny dansk romanceserie om stærke kvinder, der pludselig bliver ramt af kærligheden.Om forfatteren:Sara Ejersbo er født i 1980, opvokset i Randers og bor nu på Østerbro med mand og to børn. Husholdningen tæller også to høns og en hest, sidstnævnte bor dog ikke på matriklen. Sara har læst Litteraturvidenskab og gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Debuterede i 2012 og har siden udgivet knap 40 bøger. ”Aldrig sige aldrig” er andet, selvstændige bind i Sara Ejersbos stort anlagte romanceserie ”Vilde hjerter”.
Efter fire år i Singapore er Rebecca Hartling klar til at flytte hjem til København. Hun har styr på jobbet, kæresten og fremtiden – og nu har hun endelig glemt ham, som var grunden til, at hun rejste. Men Victor Kallesen har ikke glemt hende. Den succesfulde iværksætter er parat til at gøre alt for at få Rebecca tilbage i sit liv. Rebecca må indse, at et knust hjerte husker lidt for godt. Og da hun kommer i tvivl om sin nøje planlagte fremtid, siger hun ja til en udfordring, som kan komme til at ændre alt.”Hvis sandheden skal frem” er første bog i ”Vilde hjerter”, en dansk romanceserie om stærke kvinder, der pludselig bliver ramt af kærligheden. Bogen blev shortlistet til en Mofibo Award i kategorien ”Årets romance”.Om forfatteren:Sara Ejersbo er født i 1980, opvokset i Randers og bor nu på Østerbro med mand og to børn. Sara har læst Litteraturvidenskab og gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun debuterede i 2012 og har siden udgivet knap 40 bøger. ”Hvis sandheden skal frem” er første bind i Sara Ejersbos stort anlagte romanceserie ”Vilde hjerter".
Digtsamlingen I mit hjerte begyndte at tage form, kort efter Ezize Gerdenzeri begyndte med at læse dansk på sprogskolen. Hans første redaktør og rådgiver var således hans skolelærer. I 2005 blev han medlem af Dansk Forfatterforening. Siden 2005 har han sammen med kollegerne deltaget i flere poesilæsninger rundtomkring i Danmark. I 2014, da den militante islamistiske terrorgruppe Islamisk Stat udførte folkedrab på ezidierne i Shengal-provinsen i det nordlige Irak, genoptog Ezize Gerdenzeri arbejdet med digtsamlingen. Over 10.000 ezidier blev dræbt, 6.500 ezidikvinder blev bortført og solgt som sexslaver, over 500.000 ezidier blev drevet på flugt fra deres forfædres land. Ezize Gerdenzeri skriver på dette tidspunt, at ”Shengal er et bjerg og bjerget går aldrig i døden”. Men desværre ligger Shengal endnu i ruiner, og ezidier fra Shengal bor i flygtningelejre.I I mit hjerte får læseren et unikt indblik i den sorg, smerte og længsel, der bor i enhver fordreven sjæl.
I bogen her fortæller Victoria om et liv præget af mobning, svigt, overgreb og misbrug. Og om en næsten livslang trættende vals med et system-Danmark, der aldrig rigtigt har prøvet at forstå. Victorias personlige fortælling løfter sløret for en ung kvindes søgen og længsel efter kærlighed og forståelse. En søgen, der har ført hende i armene på afmagt, alkohol og stoffer, et hårdt liv på gaden, hvor kun den stærkeste overlever, og et samarbejde med nogle af landets mest kriminelle typer. Heldigvis er der håb for enden af desperationen, og Victoria viser med sin bog, at der er en vej ud af kaos – en vej ud af skyggernes mørke.
”Mansours øjne er skrevet i et hypnotiserende sprog og hylder sufi-arven som alternativ til den mørke og voldelige islam. Stærk, subtil, overvældende” Le Figaro"En uvant læseoplevelse, sært medrivende, imponerende lærd, inciterende rytmisk – og derfor et must for enhver, der tør gå på opdagelse i mindre velbesøgte egne af vores store, mangfoldige klode ... Vi skylder verden for et øjeblik at forlade vores egne moralske skyttegrave, vores egen lineære tidsopfattelse og blive en my klogere på arabisk kultur og tankegang. Viden fremmer forståelsen"* * * * * * Christian Møgeltoft, Bogrummet.dkRiyadh, Saudi Arabien. En ung mand, Mansour, skal henrettes ved halshugning på Al-Safa pladsen. Hans ven, fortælleren, ser hjælpeløst til. Hvem er Mansour? Mansours øjne er et glimt af, hvad den arabiske verden kunne være blevet.
"Boysens stjerneskære fantastik om infertilitet og dystopisk lysforurening er opfindsom og ægte nedslående" Weekendavisen"Måske er Daniel Boysens roman startskuddet til en ny litterær strømning" VinkKBH"Kunstnerisk, intelligent, smertefuldt, smukt og vedkommende" Anettes LitteratursalonStjernestøvsugeren har form som en sort prisme. Den blev bygget for femogtredive år siden for at komme byens mørke til livs; via et underjordisk system fordeles stjernelyset over hele byen. Det har vendt op og ned på millioner af års udvikling. Solsortene flyver forbi hinanden i stedet for at parre sig; et ungt menneskepar forsøger ligeledes at flette celler sammen til et nyt liv, men det udebliver. Eller også sidder det forkert.gå til grunde er en roman om længslen efter at sætte liv i verden, og giver et unikt og følsomt indblik i mandens oplevelser. Skrevet af Daniel Boysen, der tillige har skrevet bl.a. romanerne Fordi ilden er vores og På sit yderste og digtsamlingerne Står på tæer under vand og En vase i brystet.
Spring til solen. 2020’erne giver anledning til at fordybe sig og give udtryk for stemninger i det indre jeg. Da en global pandemi i 2020 satte sit usynlige greb i os, blev udfoldelse i den ydre verden fyldt med usikkerhed. Vi bærer i forvejen en overfrakke med terrortrusler i vores habitus. Børn vokser op med et forhold til døden. Vi har valg. Hjemmet er arnestedet, hvor familien må finde sig til rette med skole, arbejde og fritid. Naturen bliver det nye skatkammer med muligheder for et anderledes samvær. Indre rejser er den nye rejseform, hvor der ikke er begrænsninger. Der opstår en længsel, som tager afsæt i jeget og springer ud. De suveræne livsytringer er også inde i mig. Er det i naturen, er det i relationen, eller er det et spring et andet sted hen? Uddrag af bogenOP Himmelvendt kigger jeg mod det uendelige univers om morgenen ser jeg rødt kuglen hinsides tyngdekraften skinner lysfyldt varmt på migved aftenstide synker solen ned i havets og bølgens skød Om forfatteren Jytte Lund Larsen (f. 1951) er uddannet cand.pæd. i tysk, pædagogik og psykologi. Desuden HDO i ledelse og organisation, international co-active coach, cpcc og journalist (DJ). Forfatter til fagbøger i psykologi, tysk og dansk. Digtsamlinger om eksistens, samfund og kultur. Roman og noveller om eksistens og identitet.
”Underholdende og sorghelende, smukt, skørt og skævt skrevet og skønt illustreret”* * * * Berlingske”En ganske lille bog, der ligger fint på sofabordet, så man kan blive mindet om, at alt er til låns. Og alle har en historie at fortælle” NordjyskeDødedans er en tragikomisk, illustreret novella for voksne: Historien forløber over en aften, hvor Døden afholder afdansningsbal for suicidale i Afholdshotellets lille sal. I al sin enkelhed får den dødssøgende opfyldt sit ønske, ifald vedkommende danser ud med en af Dødens hjælpere, et af skeletterne (alle ankomne til stedet via vareelevatoren i hotellets gård), mens bænkevarmeren må gå hjem med uforrettet sag. Det hele foreviges af Herman, pølsemandens søn, der har stået i lære hos en fotohandler langt væk, indtil han søgte hjem af savn til Alma i tobaksforretningen.Inspirationen til dette lille kunstværk af et stykke illustreret litteratur har makkerparret bag – de altid tabu-udfordrende Oscar K. og Dorte Karrebæk – som navnet antyder fundet i det middelalderlige danse macabre motiv, den allegoriske dans med Døden, der kan fungere som et memento mori for de levende. Dødedans er et særegent værk med mange tolkningsmuligheder.
De 55 digte, der udgør Stilstand, kredser om emner som natur, byliv, kærlighed, længsel og tiden. For hovedparten af digtene gælder det, at de med ganske få ord forsøger at gengive en stemning, en finurlig situation eller en særlig handling. De mange ordspil og dobbeltbetydninger udfordrer læseren og skaber i flere tilfælde et humoristisk tvist. Dette uden at slække på digtsamlingens mere alvorlige karakter, som kommer til udtryk gennem temaer som livets genvordigheder og verdens forfatning. Uddrag af bogen Udspring Resten er historie kan man roligt sige om mammutjægeren der løftede sit blik I den frostklare nat slog det ham med et spyddet afbildet som tre stjerner på stribe Om forfatteren Esbern Juhl (f. 1974) er uddannet cand.mag. og har primært beskæftiget sig med kommunikation. Stilstand er hans fjerde udgivelse. Tidligere er udkommet Indkredsninger (2020), Vægten af omstændigheder og Domicilet og andre noveller (begge 2019).
"Stor prosa" Berlingske"Ustyrlig og gudsbenådet læsning" Kulturen.nu"I særklasse" Ks Bognoter"Galdens bæger et et stykke glødende kul ... presser mere saft og kraft ind på sine 94 sider end de fleste gør på fem eller ti gange så mange" The GuardianRaduan Nassar (f. 1935 i Pinadorma, São Paulo, af libanesiske emigranter) er en af Brasiliens allerhøjst respekterede forfattere, trods det at han kun har skrevet to romaner, Arkaisk jordbrug (1975) og Galdens bæger (1978). I 1984 lagde Raduan Nassar litteraturen på hylden for helt at hellige sig landbruget og i 2011 forærede han sin jord til São Carlos’ universitet med den klausul, at den skulle bruges til campus for studerende fra landområderne.I Galdens bæger får en misantropisk mand bosat på et afsidesliggende landsted i Brasilien besøg af sin kæreste, en yngre journalist. De krøller lagner, bader og betragter haven træde frem af disen. Alt imens et eksplosivt skænderi af nærmest rituelle proportioner trækker op.
I forsommeren 1857 rejser H.C. Andersen til England, i hans bagage er den nye roman At være eller ikke være, dedikeret til Charles Dickens, som har inviteret Andersen på besøg. De to digtere er begge på højden af deres forfatterskab, de beundrer og respekterer hinanden. Men efter nogle få dage kan Dickens' familie ikke slippe hurtigt nok af med gæsten. Andersen bliver dog i fem uger. Derefter har de ikke mere kontakt, på trods af Andersens gentagne forsøg.Niklas Rådströms bog er en fantasi over en reel begivenhed – og en roman om digtergeniets bevægegrunde og drømmen om venskab.
”Jean Dézert er som en bror for mig”, har den meget omtalte, nulevende franske forfatter Michel Houellebecq udtalt om hovedpersonen i romanen Søndag, fordi han er i stand til at undslippe fortvivlelsen ved hjælp af tomhed. At forholde sig til tilværelsens meningsløshed er netop et gennemgående tema både i romanen og de noveller vi har valgt at udgive i denne bog. Selvom Jean de la Ville de Mirmonts forfatterskab er af begrænset omfang, er han på mange områder blevet betragtet som en forløber. Hans beskrivelse af gennemsnitlige, middelmådige mennesker trækker linjer til forfattere i Tyskland og Centraleuropa som Döblin, Hašek, Kafka og Musil. Det ensomme og fremmedgjorte storbymenneske genfinder vi hos eksistentialistiske forfattere som Albert Camus. Nogle har endda kaldt ham en Becket før Becket.
Udstrakt landskab er en roman om et dansk-ecuadoriansk pars interkontinentale kærlighed. Om udsigten fra Öresundsbron; om kulturforskelle; om dybe skove og spæde kimblade; om håb og modløshed ... og især om udstrakt tålmodighed, med hinanden og med myndighederne.Romanen er vævet over Dea Sofie Kudsks egne erfaringer med immigrationsmyndigheder i Danmark og Sverige. Kudsk (f. 1990 i Salling) har læst Idéhistorie ved Aarhus Universitet med særligt fokus på Latinamerika. Er publiceret med kortprosa i Slagtryk og Hvedekorn, og har skrevet romanerne Bogotana (2017) og fjorden kysten (2018).
Digte til Sebastian Frank Andreassen, fdt den 14. februar 1996 og død den 14. januar 2018. Digte skrevet i sorg efter tabet af min søn. Han døde af en overdosis af, hvad nogen kalder "møllehjul". Uanset hvad, så døde han af medicin, som han ikke burde have fået.
Sara er på en opgave som arkitekt i Jylland og venter på et fly i lufthavnen. Ved et tilfælde opdager hun et billede af Anna, sin ungdomskæreste, i en svensk avis. Drømmen om at genvinde den tabte kærlighed fylder hende med ny energi og forventning til fremtiden og får hendes utilfredsstillende livsomstændigheder til at fyldes med håb. Hun tilsidesætter tanken om sin mands følelser, sit arbejde og sine pligter og rejser til Stockholm for at møde Anna – men har hun modet, da det viser sig at mødet kan blive en realitet? Og hvordan har Annas liv udviklet sig siden dengang hun og Sara havde et forhold? "Pludselig ligger originaltegningerne til glashuset foran hende. Hvorfor ligger de her? Hun breder dem ud på skrivebordet foran sig og ser forbløffet på dem. De er overtegnet med røde tal, cirkler og streget. De røde streger leger destruktivt henover hendes tegning…"
Sanselig besyngelse af erotik og kærlighedOplagt gavebog til dén man er forelsket i, til brudepar, til én der trænger til sitrende ord om kærligheden – Sangenes Sang er en nyoversættelse af Højsangen fra Det Gamle Testamente, sanseligt smykket med en fauna af blomster og planter fra oversætter Oscar K.s have og illustrator Dorte Karrebæks hånd. Anden bog i en ny serie af ”urnebøger”: bøger man gerne ville have stående ved siden af sin urne, skulle man vælge at få placeret sin aske i en urnehal, sådan at en besøgende kan tage bogen ned, sætte sig på en bænk og dvæle ved vise ord. Eller et helt andet sted, til en stund i stilhed; måske som en gave til en, der kunne trænge til en stund i stil- og tankefuldhed.
Hun får et barn i sin varetægt, Pia Dam, en lille pige, der knytter sig til hende med rørende hengivenhed. Samtidig lærer hun to mænd at kende – to sympatiske mænd, der begge forelsker sig lidenskabeligt i hende. Den ene: Pias far, Martin Dam, en ung videnskabsmand, der med sin robuste livsglæde og sin friske charme vækker følelser i hende, som hun aldrig før har kende. Den anden: Pias stedfar, Allan Lander, en ung direktør, som nylig har mistet sin smukke hustru, og som med sin blive bedrøvethed kalder på al hendes medfølelse, al hendes ømhed.Silverline-bøgerne er tidligere udgivet i serien SuccesRomanen, der blev udgivet i perioden 1959-1989.Serien startede med Erling Poulsens historier, som var kendt fra Familie Journalens meget læste føljetoner. Bøgerne blev trykt i vilde oplagstal og en massiv efterspørgsel betød utallige genoptryk af de forskellige titler. Det samlede oplagstal menes at være over 11 mio. Derudover blev mange bøger byttet og genbrugt, for var man først fanget af seriens univers, kunne man ikke få nok. Men heldigvis var der nok at tage af, serien har op til 250 titler. Flere af bøgerne er filmatiseret.
Monstre er sjældne. Faktisk så sjældne at de færreste nogensinde har mødt et. Og så sjældne at de nemt kan føle sig ensomme.Monsteret her i bogen begiver sig ud på en verdensomspændende vandring for at finde en ligesindet, men vender efter mange strabadser hjem med uforrettet sag.Heldigvis har andre monstre rundtomkring i hele verden haft det ligesådan og der venter det ensomme monster en overraskelse derhjemme.
”I myggenes himmerige” handler om kærlighed og had, lyst og længsel, samhørighed og adskillelse, ensomhed og tosomhed, det gode og det onde – alle livets store glæder, sorger og udfordringer. Kogt sammen i en vedkommende og nærværende cocktail af stemninger fra sindets allerinderste huler og huller, hvor kun kærlighedens og forståelsens stumpe pile og myggenes sultne snabler kan nå ind.
En ny spirende forfatter giver i denne digtsamling et indblik i hendes verden, hvor følelsersom sorg, længsel, modløshed og svigt får frit spil i de forskellige digte. Forfatteren har eksperimenteret med både det engelske og danske sprog, og har brugt begge sprog i sine digte.
En historie om at længes og at finde modet til at opsøge det, man længes efter. Ellen hører et interview med en ungarsk pianist på radioen og forelsker sig i hans stemme. Hun forlader kæresten på tærsklen til deres bryllup for at opsøge pianisten, men han er netop rejst til Paris. Hun følger efter ham til Paris, Geneve, Firenze, Wien og Budapest.I ugevis er Rose, som lever et ensomt liv i København, blevet skygget af en gruppe kinesere. Ude af stand til at handle får hun uventet hjælp af fotografen Wei Yeong fra Hong Kong. Sporene fører dem til Budapest, til den kendte pianist Andras Kuchec. Pianisten har sine egne grunde til at længes efter besøg af en ung dansk kvinde… Spor af længsel er en historie om, hvordan man kan dø indvendigt, når man ikke følger sine længsler. Samtidig er man nødt til at finde modet til at følge længslerne uden vished for, hvor de fører en hen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.