Bøger om Lærerinde

Et hårdt og barsk barndomsliv har præget hele mit liv, og der skulle gå næsten 60 år, før jeg åbnede op for livets tunge rygsæk. En fantastisk lærerinde i barndommens vanskelige tid viste mig, at der findes mennesker, der er guld værd for små børn, der lever under svære vilkår. Hun lærte mig, hvor meget skriftens sprog betyder i livet, og her i livets sensommer sender jeg tit en tanke til et af de få mennesker, der betød så meget i mit liv. Barndommens svære opvækst har desværre også medført en del kroniske lidelser, jeg har måttet kæmpe med igennem hele livet, men her i livets efterår lever jeg sammen med en fantastisk kvinde, som har beriget mit sensommerliv utroligt meget.Som jeg altid har sagt, nostalgi skal gemmes og aldrig glemmes, derfor denne bog, som omhandler mit livs erindringer i skriftens nostalgi fra året 1960 og frem til 1980. Uddrag af bogen Amoriner på gale veje Så at starte på Wiibroes bryggeri var ligesom at vågne op til virkeligheden, jeg tør godt skrive, jeg blev venner med alle på bryggeriet, men det siger sig selv, at med så mange søde piger kan det næsten ikke undgås, at hjertet slår et par ekstra slag for nogle piger, og hvor man kan mærke, der opstår en usynlig kemi, og fornuften løber lidt løbsk. Det, der starter med en lille gnist, kan ofte blive til et stort bål, som lige skal have tid til at brænde ud igen. Jeg erkender, jeg var på meget forbudt område en del gange, de gav nogle erotiske eventyr, som jeg tænker på den dag i dag, og lad mig erkende, jeg har aldrig fortrudt. Om forfatteren Tonny Martinsson (f. 1941) har altid været skriveglad og altid med et stort hjerte for at lade nostalgiens fortid komme frem i lyset til glæde for andre. Hans slogan er: ”Nostalgi skal gemmes, men aldrig glemmes."

Den 57-årige kvinde, der ligger død på asfalten en uge. De 34 civile, der bliver dræbt af et tyrkisk luftangreb. Olivenbyen Afrin, der stort set ikke eksisterer mere. Den otteårige pige, der er blevet voldtaget af Islamisk Stat (IS). Mødre, der på 25. år leder efter deres børns knogler. Byen Halabja, der blev giftgasset af Saddam Hussein. Lærerinden Zara, der skal fem år i fængsel, fordi hun underviste i kurdisk. Jina Amini, der blev tævet ihjel, fordi hendes slør ikke sad korrekt. Byerne Sivas og Çorum, hvor folk blev slagtet, fordi de var alevier. Denne digtsamling omhandler de ting, journalist og forfatter Deniz Serinci så, hørte og følte under sine mange rejser i de kurdiske områder.Uddrag af bogenEn dag kedede en indsat i Erdoğans fængsel sig.Så gik han ned og spurgte fængselsbibliotekaren:”Har I den og den journalist og forfatters nye bog?””Nej,” svarede bibliotekaren.”Men vi har journalisten og forfatteren.”Velkommen til Erdoğans Tyrkiet.Om forfatterenDeniz Berxwedan Serinci (f. 1985) er dansk-kurdisk journalist, forfatter og foredragsholder. Han er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk og har skrevet en række bøger om kurdiske, tyrkiske og mellemøstlige forhold. Han er jævnligt blevet anvendt som ekspertkilde i de danske medier om Mellemøsten og islamrelaterede emner.