Bøger om Læringsprocesser

TAG ANSVAR -opgør med læringstyranniet af Iben Valentin Jensen er en personlig beretning om at elske folkeskolen, højskolen og lærerseminariet og komme til skade på gymnasiet, universitetet og university college. Det er også en faglig fortælling om forskellen på den individualiserede, akademiske kultur, managementkulturen og den folkelige fællesskabskultur. Men det er først og fremmest en politisk fortælling om at have og give modet til at handle og tage et ansvar. At insistere på at være en fagpersonlighed. ”Gid fanden havde taget det sidste årti. Hvordan kunne en flok embedsmænd slå en hel praksiskultur ihjel på nul komma dut? Pludselig var der kun foragt for, at pædagogisk praksis altid indeholder dilemmaer, paradokser, konflikter, uenigheder, kritik, snot, blod og uforudsigelighed.” ”Folkeskolereformen er ikke et virkeligt, praktisk og pædagogisk projekt, da praksis i pædagogisk forstand er initieret af vilje, pligt og fornuft. Pligten som – i Grundtvigsk og Kierkegaardsk forstand – er en kærkommen, lystfyldt træden i karakter i forhold til den opgave, som mennesket har fået. Den opgave, som det er at realisere det almene, om end vi ikke kan vide, hvad det almene er. Det almene kan alene søges i selvbevidsthedens indtryk og udtryk; i erfaringen. Praksis kan ikke findes i folkeskolereformens videnskabelige, angelsaksiske empiri- og evidensforståelse, og denne dogmatiske videnskabsopfattelse gør ikke mennesket fremadrettet, innovativt og kreativt. Det gør alene den fundamentale, menneskelige frihed og det menneskelige ansvar.” ”På trods af at jeg var godkendt lektor, kunne jeg efterhånden ikke længere i min undervisning selv vælge litteratur, temaer etc. Den vurdering overlod ledelsen ikke længere til en lektorgodkendt kandidat i pædagogik, der fejlagtigt kunne tro, hun var en fagpersonlighed. Systemteorien erstattede nu den didaktiske faglighed.” ”Metoder kan højst virke i forhold til noget. Der findes ikke i sig selv metoder, der virker.” ”Læringsprocesser er per definition usynlige og individuelle. Vi hverken kan eller skal se ind i hinandens hoveder. Vi kan til gengæld planlægge en synlig undervisning, der giver eleverne mulighed for at møde et indhold, en sag.” ”I den pædagogiske praksis eller for den sags skyld alle faglige professioner hænger det faglige og det personlige uløseligt sammen. Det er simpelthen to sider af samme sag i et demokratisk og humant samfund.” ”Lad os genopfinde den folkelige bevægelse og insistere på, at folkets erfaringer og faglige begreber/teorier/videnskab mødes.” ”Mød mig på trappen til Christiansborg…”

Wolfgang Fritz Haug (1936) er professor em. i filosofi ved Freie Universität Berlin. Hans udgangspunk er Karl Marx sekunderet af den italienske moralfilosof Labriola og den ligeledes italienske socialistiske teoretiker Antonio Gramsci. For Haug er teori sammenhængsviden. Som hos Gramsci går han ud fra, at alle mennesker i samfundet er filosoffer. I modsætning til den dogmatiske kommunisme hævder han, at socialistiske fællesskaber har fundamental brug for tænkende individder mættet af indsigt. Teorier bør studeres i brug -og være anvendelige både akademisk og i politisk praksis.Inspireret af Berlinerskolens kritiske psykologi forstår Haug læreprocesser som evnen at handle sammen med andre. Mens det isolerede individ ses som en dårlig abstraktion.Blandt bogens artikler finder man f.eks. titlerne: Antonio Labriolas grundlæggelse af praksisfilosofien og Økologiens kopernikanske vending samt Hvad er det kulturelle ved kulturen.

Fællesskabende praksisser forsøger at besvare nogle helt centrale spørgsmål, når det kommer til fællesskab. For hvor mange interventioner har fokus på problemer hos det enkelte menneske og ofte er meget individualiserede, hvad sker der så, når indsatsen er en invitation til et fællesskab? Hvordan kan den aktuelle trivselskrise imødegås gennem brobygning og fællesskabende praksisser?Fællesskabende praksisser tager udgangspunkt i at forstå 'hjælp' som en del af et kollektivt arbejde med at udvikle og forandre lokale deltagelsesmuligheder, hvorved den enkelte samtidig udvikler personlige livsmuligheder. Der argumenteres for, at vi kan imødegå en omsorgskrise i velfærdsstaten gennem øget opmærksomhed på, hvordan fællesskabende praksisser skabes og udvikles på tværs af lokale fællesskaber, institutioner og policy i velfærdsstaten.Med dens begreb om fællesskabelse kombineres en politisk og administrativ velfærdsstatslig tilgang med et fokus på, hvordan fællesskaber skabes både nedefra og sammen af børgere, frivillige og andre aktører. Bogen taler således for at fremme 'vilde' og demokratiske former for samskabelse, der kan skabe fælles handlemuligheder gennem øget demokratisk deltagelse.

MULIGHEDERNES DIDAKTIK er skrevet til undervisere, der har en interesse i at tage elever/studerende med på en opdagelsesrejse i muligheder. Muligheder for noget. Med nogen. Mod noget. En rejse, hvor man som underviser kan pege på forestillede destinationer, fylde elevens/den studerendes rygsæk med værktøjer og metoder, men også må give slip og lade dem selv tage springet for at forfølge deres muligheder.Bogen adresserer udfordringer og potentialer, der er indlejret i arbejdet med muligheder i læringskontekst. Emnet udfoldes både gennem teori og med praksiseksempler. Med baggrund i forskellige uddannelser og professioner giver bogens forfattere bud på mulighedernes didaktik i relation til:Dannelse og dannelsesidealerLæringsprocesser og -indholdUnderviserrollerMULIGHEDERNES DIDAKTIK handler om læringsrum uden fastlagte grænser, og den faciliterer meningsskabelse i uforudsigelige læringsprocesser, hvor kontrol og autonomi må være til forhandling.Tag med på rejsen! Tag springet! Og læs bogen!