Bøger om Læsekultur

Billedbøger, skolebøger og voksenbøger. Børn læste flere og mere forskellige slags bøger i oplysningstidens og guldalderens Danmark, end man hidtil har troet. De kastede sig over historier beregnet til hele familien, og religiøse bøger blev ikke kun brugt i skolestuen, men også til leg. Børn fik oplevelser gennem billedark og teaterplakater i en tid, hvor bogen for alvor blev en forbrugsvare. I På sporet af børn og bøger fortæller forfatterne om de medier, børnene selv fik mellem hænderne. De er fulgt i fodsporene på både piger og drenge fra 1700- og 1800-tallet. Mange var alt andet end passive forbrugere og fandt eller skabte læsestof selv — uanset om de voksede op på landet, i provinsbyers håndværkerhjem, i lærerboliger, på præstegårde eller i hovedstadens palæer. Samtidig har forfatterne eftersporet over 3.000 bøger og undersøgt, hvordan de blev læst og slidt. På sporet af børn og bøger fortæller om børnenes læseoplevelser, om forfattere, oversættere og bogtrykkere og om bøgernes størrelse, indbindinger og illustrationer. For første gang på dansk rettes blikket mod børn og voksnes fælles læsekultur og mod samspillet mellem bøger og andre medier. Og forfatterne rokker ved forestillingen om en særlig dansk børnelitteratur. Tekster og billeder bevægede sig på tværs af grænser og sprog, og oversatte bøger var en stor del af børns læsestof.

Børn og unge læser mindre og mindre. Sådan har det lydt gennem flere år, men i 2021 ser den negative udvikling ud til at være stoppet. Børn og unge læser lige så ofte i fritiden, som de gjorde i 2017. Det viser undersøgelsen Børn og unges læsning 2021, der dog også peger på, at børns lyst til at læse for sjov falder, jo ældre de bliver. Det gælder til gengæld ikke, når de læser for at lære noget. Her er læselysten mere stabil.Digitale medier er blevet en naturlig del af børns læsekultur. Selvom de fleste stadig foretrækker at læse i en fysisk bog, er brugen af e- og lydbøger steget markant, og flere finder inspiration til læsning fra streaming og sociale medier. I det hele taget bruger børn og unge markant mere tid på digitale aktiviteter end i 2017, og det går hånd i hånd med mindre fritidslæsning og nedsat evne til at være opmærksom.Børn og unges læsning 2021 tegner et alsidigt og nuanceret billede af børn og unges læse- og medievaner og giver samtidig faglige anbefalinger og inspiration til, hvordan skoler og biblioteker kan styrke børn og unges læsning. Center for Anvendt Skoleforskning har gennemført undersøgelsen, Børn og unges læsning 2021, som del af udviklingsprojektet Ny viden: Børn og unges læseglæde og læsefællesskaber, der er ledet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker.