Bøger om Læsning

Anerkendende læsning er en læseteknik, der viser vej ind i det pædagogiske tekstunivers.Teksten betragtes i bogen som en samtalepartner, som du bør møde anerkendende og lytte respektfuldt til, men som du på ingen måde behøver at være enig med. Det er i mødet med forskellige tekster, at du bliver klogere på dine egne positioner og holdninger og dermed på din pædagogik.Bogen udstyrer dig med en række læsemodeller, som kan støtte dig igennem hele dit studie. Samtidig introduceres du til pædagogiske nøglebegreber, som du løbende bør være i dialog med.

Lærerhenvendt bog i ny udgave nu hos Akademisk Forlag.Ny ajourført og udvidet udgave af den eksisterende bog. Med nye resultater af læseundersøgelser - nye vinkler på læsning inkl Fælles Mål 2 og læsning i indskolingen.Nyt omslag. Samme motiv / nye farverNyt SBNForventes udg. midt 2010Ikke oprettet dbk - skal IKKE omtales nu - først når den er lige ved at være klar - dette aht. salg af eksisterende 1. udgave

Bogen præsenterer det vi i dag ved om skrive- og læsevanskeligheder, og hvad lærere kan gøre for at kortlægge elevernes læse- og skriveudvikling, opdage læse- og skrivevanskeligheder og igangsætte relevante tiltag eller forebyggende indsatser. Det er en praksisnær bog, som samtidig inddrager relevant international forskning, hvorfor bogen især er velegnet på læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse, fx læsevejlederuddannelsen. Solveig-Alma Halaas Lyster er inden for sit felt et kendt navn også i Danmark. Hun er professor ved Institutt for specialpædagogik, Universitetet i Oslo og har både gennem sin tidligere praksis som lærer, logopæd og pædagogisk psykologisk rådgiver og gennem sit forskningsarbejde fokuseret netop på sprog- og læseudvikling og sprog- og læsevanskeligheder.

Det gode læseforløb - Kortlægning og øvelser tager udgangspunkt i, hvordan man som lærer bedst muligt støtter og stimulerer både det enkelte barn såvel som hele klassen i en god læseudvikling.

Det gode skriveforløb giver læreren konkrete værktøjer til at kortlægge, støtte og stimulere det enkelte barns skriveudvikling i de første skoleår. Som i Det gode læseforløb beskriver sprog- og læseforsker Ingvar Lundberg udviklingen ud fra fem dimensioner. Her gælder det: Stavning, Sætningskonstruktion og tekstform, Funktionel skrivning, Tekstskabende skrivning og Interesse og motivation for skrivning. De fem dimensioner udvikles mere eller mindre parallelt, men ikke nødvendigvis lineært og i samme takt hos alle børn. Det gode skriveforløb rummer illustrative eksempler på børnetekster og kopisider til kortlægning med alle trinene i de fem dimensioner. Alt sammen bearbejdet til dansk af Lena Bülow-Olsen og Susanne Kjær Harms. Efter udgivelsen af Det gode læseforløb, der i dag anvendes bredt i danske skoler, har mange udtrykt behov for en tilsvarende bog om skriveudviklingen. Det behov opfylder denne bog.

Denne helt unikke bogstavbog vil kunne støtte dit barns læse- og staveudvikling. Den er tænkt som en hjælp til dig som forældre, så du kan støtte dit barns læseudvikling. Bogen vil give både dig og dit barn gode redskaber, som straks kan tages i brug, når I sammen begiver jer ud på den fælles rejse gennem barnets læseindlæring.Med denne bog hjælper du dit barn og dig selv godt igennem barnets begynderlæsning. Den indeholder illustrationer, eksempler og små opgaver som tydeligt viser de danske bogstavers lyde. Samtidig er bogen fyldt med idéer til aktiviteter og lege, som stimulerer dit barns opmærksomhed på sproget, bogstaverne og deres lyde.

Hvad vil det sige at forstå det, man læser, og hvordan kan undervisningen tilrettelægges, så den fremmer elevernes læse-forståelse? Bogens forfattere tager udgangspunkt i disse og andre centrale spørgsmål om læseforståelse og diskuterer dem i lyset af nyere forskning. Læseren får indsigt i, hvad der kræves for at blive en god læser i videnssamfundet, og i, hvad god under-visning i læseforståelse indebærer.

At læse romaner er ikke virkelighedsflugt. Litteraturen inspirerer os til at få noget godt og stærkt ud af tilværelsen, til at stille krav om væsentlighed i livet. Vi får trænet forestillingsevnens muskel og lærer andre menneskers verdener at kende. Dette er fortælleren, præsten, forfatteren og læseren Flemming Kloster Poulsens lidenskabelige kærlighedserklæringtil litteraturen. I bogen viser han, hvordan man i selskab med romaner af bl.a. Dostojevskij, Ida Jessen, Jens Christian Grøndahl og Kerstin Ekmann kan tage livtag med tilværelsen og få greb om, hvad meningen med det hele er: "Aldrig har vi haft så mange informationer, aldrig har vi haft så store mængder viden om snart sagt hvad som helst. Alligevel er vi ikke blevet klogere på os selv. Alligevel er den mest udbredte sygdom i dag mangel på mening. Den viser sig som fravær af lidenskab og engagement, som kedsomhed, angst og depression ... Jeg tror på, at den gode fortælling har betydning i ethvert menneskes liv. Den er med til at give oplysning om det at være menneske, livsvejledning og mening i tilværelsen," skriver Flemming Kloster Poulsen i sit efterord.

”Analfabeten” er Agota Kristofs selvbiografiske skildring af livet i eksil. Hun lærer at læse allerede som fireårig og opdager tidligt glæden ved at opdigte sine egne historier. Senere bliver hun sendt på kostskole, hvor hun opfinder et kodesprog, så hun kan have sin dagbog i fred. Da hun er 21, invaderer russerne Ungarn, så hun må flygte med sin mand og deres lille barn.Familien ender i den fransktalende del af Schweiz, og Kristof må som ung voksen lære et helt nyt sprog. Sideløbende med sit arbejde på en fabrik skriver hun digte i en lille notesbog, og med tiden samler hendes tekster sig til en roman med titlen ”Det store stilehæfte”.”Analfabeten” består af korte erindringsstykker, der lavmælt og præcist skildrer tab og fremmedfølelse. Den er en flygtningehistorie, der beskriver besværet ved at leve i et land, der ikke er ens eget og skrive på et sprog, der truer med at udslette modersmålet. Men den er også historien om en stor forfatters tilblivelse – og et vidnesbyrd om litteraturens lindrende kraft.Om forfatteren:Agota Kristof blev født i Ungarn i 1935 og døde i Schweiz i 2011. Hun debuterede i 1986 med ”Det store stilehæfte”, der er internationalt anerkendt som et mesterværk fra slutningen af det 20. århundrede. Romanen blev senere efterfulgt af ”Beviset” og ”Den tredje løgn”. Agota Kristof modtog flere priser for sit forfatterskab, heriblandt Den Europæiske Litteraturpris og Gottfried Keller-prisen.

Bogens artikler tager alle udgangspunkt i fiktive og praksisnære cases, som læseren kan spejle egen praksis i. Med en teoretisk forankring adresseres de konkrete problemstillinger, lærere står overfor, når de skal planlægge, gennemføre og evaluere læse- og skriveundervisningen i indskolingen. Bogen giver således et solidt grundlag for at undervise i læsning og skrivning i indskolingen og sigter med sine konkrete aktivitetsforslag på at klæde lærerstuderende og lærere på til undervisningen.

Lær og leg med lyd giver mulighed for at arbejde intensivt og struktureret med 8 læsestavestrategier i over 100 alsidige, legende og motiverende aktiviteter. Idéen er at have et materiale, der er så omfattende og varieret, at man kan arbejde med lyd- og bogstavtræning, orddeling, rimanalogier og hvad der ellers hører til det indledende arbejde med at lære at læse og skrive – uden af det bliver trivielt og kedeligt for eleverne. Forfatterne har ladet sig inspirere af den Canadiske tilgang til læseindlæring, hvor der arbejdes mere formaliseret og i en længere periode med lydstrategier, end det er almindeligt i dansk læsestaveundervisning. I hvert af bogens 8 centrale kapitler gives en kort teoretisk beskrivelse af strategien samt en trin-for-trin gennemgang af alle de aktiviteter, der udmønter strategien i praksis. Kapitlerne er: 1. Bogstaver og lyde, 2. Vokalstart, 3. Konsonantklynger, 4. Stavelsesdeling, 5. Drillevokaler, 6. Rimfamilier, 7. Morfemer, 8. De mest almindelige ord, 9. Plakater og 10. Forældrevejledning. Til aktiviteterne medfølger kopiark til download. Alle strategier bygger på forskningsbaseret viden om, hvordan børn lærer at læse og stave. Forfatterne, begge læsevejledere med fokus på børn med læsestave-udfordringer og ordblindhed, har skabt dette omfangsrige materiale for at kunne differentiere og variere undervisningen tilstrækkeligt til, at eleverne bevarer motivationen. Materialet er tiltænkt 0.-3. klasse samt støtteundervisningen. Det fungerer også godt til børn med ordblindevanskeligheder.

Tag med på en omvej, når Mikkel Thykier overvejer hvad og hvordan en læsning af en litterær klassiker kan lade sig gøre og ikke. Omveje til Mississippi er Mikkel Thykiers læsning af Huckleberry Finn af Mark Twain. Det sker i noteform fra en forelæsning på Forfatterskolen i 2021 som nu udkommer i bogform, fordi det er relevant for alle, der overvejer hvad og hvordan de selv læser."Klassikere er måske – det kan vi i hvert fald sige i dag – værker, hvor selv den første læsning får karakter af genlæsning. Spørgsmål om gensyn, genopdagelse og genkendelse hvirvler op: Evnen eller lysten til at dyrke min nysgerrighed, gøre opdagelser på egen hånd og lade mig overraske, som ellers ofte er mit udgangspunkt for at læse, må finde vej ind i læsningen efter gensynet, efter genopdagelsen, efter genkendelsen." - citat fra bogen.

Børn og unge læser mindre og mindre. Sådan har det lydt gennem flere år, men i 2021 ser den negative udvikling ud til at være stoppet. Børn og unge læser lige så ofte i fritiden, som de gjorde i 2017. Det viser undersøgelsen Børn og unges læsning 2021, der dog også peger på, at børns lyst til at læse for sjov falder, jo ældre de bliver. Det gælder til gengæld ikke, når de læser for at lære noget. Her er læselysten mere stabil.Digitale medier er blevet en naturlig del af børns læsekultur. Selvom de fleste stadig foretrækker at læse i en fysisk bog, er brugen af e- og lydbøger steget markant, og flere finder inspiration til læsning fra streaming og sociale medier. I det hele taget bruger børn og unge markant mere tid på digitale aktiviteter end i 2017, og det går hånd i hånd med mindre fritidslæsning og nedsat evne til at være opmærksom.Børn og unges læsning 2021 tegner et alsidigt og nuanceret billede af børn og unges læse- og medievaner og giver samtidig faglige anbefalinger og inspiration til, hvordan skoler og biblioteker kan styrke børn og unges læsning. Center for Anvendt Skoleforskning har gennemført undersøgelsen, Børn og unges læsning 2021, som del af udviklingsprojektet Ny viden: Børn og unges læseglæde og læsefællesskaber, der er ledet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

"Gutkind Essays" er en serie, hvor forlagets forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt.I "Maude og Lilly Marie" skriver Lotte Kirkeby om utilpassede kvinder. Hun finder dem både i sit forfatterskab, i sit eget liv, hos nogle af sine litterære forbilleder – og de dukker pludselig også op i "Matador", som hun genser under sin coronaisolation. I sine portrætter af forskellige liv og skæbner skildrer Kirkeby nogle af de begrænsninger, der har præget kvinders liv både før og nu, mens hun samtidig viser, hvordan det utilpassede også rummer et frigørende potentiale. Om forfatteren: Lotte Kirkeby (f. 1970) har i en årrække arbejdet som forlagsredaktør, journalist, anmelder og oversætter. I 2016 debuterede hun med novellesamlingen "Jubilæum". I 2019 fulgte romanen "De nærmeste", som blev nomineret til DR Romanprisen 2020. Hun har senest udgivet den anmelderroste roman "Hvis man ikke vidste bedre" (2022)."

I de senere år har man set en ny orientering mod kroppen i dansk samtidslitteratur. Graviditet, abort, begær, kræft, handicap, selv tarmenes bakterier er rykket ind i bøgerne som væsentligt litterært stof, og de er det i hovedreglen på måder, hvor det komplekse følelsesliv, de udløser, er i centrum. Kødets poiesis udforsker denne strømning ud fra den idé, at de mange kropsportrætter udfordrer en stribe diskurs- og sprogorienterede tilgange i dansk litteratur­videnskab ved først og fremmest at skildre legemet som egenrådigt kød, der gør, hvad det vil, mindst lige så ofte som det gør, hvad der bliver sagt. Som et korrektiv foreslår bogen et alternativt litteratur­analytisk opmærksomhedsfelt, der kombinerer affektteori, nymaterialisme og postkritik, og kortlægger på den baggrund samtidslitteraturens interesse i begærs-, moderskabs- og sygdomserfaringer hos særligt Olga Ravn, Bjørn Rasmussen, Amalie Smith, Ursula Andkjær Olsen, Niels Henning Falk Jensby, Katinka My Jones, Maja Lucas, Caspar Eric, Cecilie Lind og Ida Marie Hede.

Der sker noget, når man læser et digt. Det kan føles som en rislen ned ad rygsøjlen, som noget lynende eller ildnende, det kan virke ufatteligt og ubestemmeligt, i et øjeblik kan tiden pludselig gå i stå. Det kan beskrives som et sus eller et brus, som WAUW eller wusjh – og det kan kaldes intensitet. Intensitet er netop, hvad den tyske litterat Karl Heinz Bohrer kalder det. I løbet af sit forfatterskab forsøger han at vise og beskrive, hvad det er, og hvornår det opstår i litteraturen og kunsten. Og det er med udgangspunkt i Bohrers beskrivelser og overvejelser over intensitetens væsen, at der i bogen her foreslås en indkredsning af hvad intensiteten egentlig er, og desuden hvordan man kan læse med og efter intensitet – og, vigtigst af alt, uden at overse den. For er litteraturens mening og meningen med litteraturen ikke egentlig dens intensitet? Hvorfor ikke – i stedet for at lede efter en mening, der skulle ligge skjult et sted – bare lade digtet virke og forføre i dets umiddelbare og overvældene intensitet. I stedet for at tage den intense oplevelse for givet, eller måske helt glemme den, følge ordenes vandren i digtet; i farverige sammenstød, i metaforers og metonymiers sammenslyngninger og forskydninger, i billeder der bliver til og flyder ind over hinanden, i betydninger der farer vild, og i al den musik, som får lyd i læsningen. Det er med en opmærksomhed for den slags oplevelser, og med udgangspunkt i Bohrers intensitetsforståelse, at en række danske digte fra Johs. V. Jensen til Henrik Nordbrandt og Signe Gjessing her genlæses.

Sikker læsestart præsenterer et læseprogram, der gør alle elever i 1. klasse til sikre og hurtige læsere. De får stabile læsevaner og kommer til at afkode uden anstrengelser gennem effektiv automatisering. Læseprogrammet er baseret på syv principper: bogstavkendskab bevidsthed om læringssituationen særligt udvalgte læsebøger gentagen læsning læsning med stemme daglig læsetræning opfølgning på læsevaner. Programmet sikrer gode læsestrategier og dermed et fundament for senere faglig læsning samt ikke mindst selvtillid og læselyst hos eleverne. Bogens to dele - baggrund og manual - giver alle de nødvendige redskaber til organisering, evaluering og formidling af programmet til både forældre og lærere. Til bogen hører også kopiark, der er lige til at bruge. Sikker læsestart er oplagt for både læsevejledere, studerende, indskolingslærere, skoleledere, bibliotekarer og speciallærere.

LEVENDE LITTERATER præsenterer samtaler med 15 koryfæer inden for moderne dansk-nordisk litteraturvidenskab. Thomas Bredsdorff, Per Øhrgaard, Per Aage Brandt, Jette Lundbo Levy, Søren Schou, Hans Hertel, Peer E. Sørensen, Pil Dahlerup, Tania Ørum, Karin Sanders, Anne-Marie Mai, John Chr. Jørgensen, Erik A. Nielsen mfl. fortæller om, hvordan de var med til at introducere nye teorier og metoder inden for litteraturfaget. Bogen sætter ansigt på den menneskelige side af sagen, herunder hvilke personlige og historiske omstændigheder der spillede ind i perioden fra 1960 til 2000. Det er kritikkens guldalder, og alle med interesse i læsningens kunst og humanioras nyere historie kan begynde her.“Knager overbevisende af kloge, vilde tanker” (Weekendavisen)

Det har aldrig været vigtigere end nu at være opmærksomme på børns læselyst, for når de har lært at læse, holder de op med at læse – i hvert fald i bøger. Men det forunderlige er, at de fleste børn rent faktisk har masser af læselyst – bare det kan foregå i andre medier end bogen. Denne bog sætter fokus på læselyst, og hvorfor den er af så stor betydning for børns læring. Kan vi finde en balance mellem barnets verden og interesser og samtidig medtænke og sikre de dannelsesidealer, skolen bygger på? Hvis det lykkes, vil børnene både udvikle deres læseevner, opleve læseglæde og bliver klogere på sig selv og verden. Forfatterne giver en række bud på, hvordan vi som lærere, sammen med vores elever, kan arbejde hen imod målet at skabe, fremme og bevare læselysten. Artiklerne er præsenteret i en rækkefølge, hvor de tematisk hører sammen og kan gå i dialog med hinanden. Først sættes der fokus på vigtigheden af at blive en motiveret læser. Herefter sættes formidlingens rolle i spil. De sidste artikler koncentrerer sig om litteratur som kilde til læselyst. Se indholdsfortegnelsen her.Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med eller er optaget af læselystens betydning for børns læring.

Læsning med farverEn brik i puslespillet om overvindelseaf læse- og indlæringsvanskeligheder“Denne bog giver håb for mange børn og voksne,der oplever problemer med læsning og/eller indlæring”Helen Irlens bog er den første, der beskriver effekten af og løsningen på et udbredt og hårdnakket problem, der volder mange børn og voksne problemer med at lære at læse, eller læse let og ubesværet. Bogen punkterer også myten om, at vi alle ser tekst på samme måde.Problemet: IRLEN SYNDROM (IS)Irlen Syndrom er en perceptuel dysfunktion, der bevirker, at hjernen ikke kan bearbejde det visuelle input korrekt. IS skyldes ikke en defekt ved synet men en følsomhed over for fuldspektret lys, især ved visse belysningsforhold, hvorved hjernen modtager en for voldsom sansepåvirkning og udsættes for visuelt stress.Personer med IS kan opleve mange varianter af perceptionsforvrængninger (fx spejlvendte bogstaver) og fysisk ubehag i varierende styrkegrader samt problemer med fx afstandsbedømmelse. IS afsløres ikke via standardiserede prøver eller undersøgelser hos læge, synsspecialister, sundhedsplejerske og psykolog – kun ved en egentlig screening for Irlen Syndrom. Mange skoler er så småt begyndt at teste for IS men der er lang vej igen.Løsningen: IRLEN METODENVed brug af farver i form af farvede læsefolier (plastic­ark til at lægge henover teksten under læsning) eller individuelt farvede filterlinser (som brilleglas eller kontaktlinser) kan hjernens funktionsevne afbalanceres, så visuelle forstyrrelser og ubehag reduceres eller elimineres.Irlen Metoden er et af de mest bemærkelsesværdige bidrag til undervisningssystemet i vores tid og underbygget af mere end 10 års forskning.Bogen henvender sig til:Undervisere, læsevejledere, specialunder-visere, bibliotekarer, studerende, politikere m.fl.Synsspecialister, læger, sundhedsplejersker og psykologer.Forældre til børn med læse- og/eller indlærings-vanskeligheder m.m.Personer der selv oplever effekten af Irlen Syndrom i form af forvrænget tekst eller ubehag og ineffektivitet under læsning.I bogen kan du læse meget mere om bl.a.:Hvordan IS kan hæmme læsning og indlæring.Symptomerne rækker videre end læsning.IS i samspil med dysleksi og andre problemer.Effekten af IS på adfærd, selvtillid og familie.Personlige omkostninger for personer med IS.Hvorfor IS er lettere at afhjælpe end mange andre problemer.Hvordan skoler kan hjælpe elever med IS.Fejlbehandling/fejlfortolkning af læseproblemer.Screening for IS – hvordan og hvor tit.Hvordan omgivelserne bidrager til problemet.IS og standardiserede test.IS og arvelighed.Læseproblemer består ofte af mange lag.Hvordan perceptionsvanskeligheder begrænser fremskridt uanset anvendte læsemetoder.Hvad forældre kan holde øje med.Hvorfor indlæringsproblemer kan overses.Udiagnosticeret IS kan koste skolerne dyrt.Myter, fordomme, antagelser, manglende viden.Hvem kan ellers have glæde af Irlen Metoden.I bogen er der også:10 siders tekst på forskellige baggrundsfarverEn selvtest for Irlen SyndromEksempler på perceptionsforvrængningerFyldig indholdsfortegnelse og registerBrede marginer til notaterUdtalelser fra mange personer med IS

Lix: 4Let: 14Enas far læser. Han er vild med ord. ”Er det ikke skægt at lære at læse?” siger han. Nej, Ena synes ikke, det er spor skægt. ”Det er snyd,” siger hun.Ena læser om is i sin bog. Men får hun is ud af det? Nej! Hun får kun et i og et s. Lige indtil hun finder et spor ...

Lix: 4Let: 12Ena læser i sin bog. ”Du skal læse højt,” siger far. Niks. Ena skal ikke læse højt. Ikke i dag. ”Jeg kan selv,” siger hun. ”Jeg leger bare, hvad der står.” ”Det går altså ikke,” siger far.Far vil have Ena til at læse højt. Men hun vil kun, hvis han tegner først. I en halv time.

Denne her bog er skrevet til alle jer, der undrer sig over, at skoler er, som de er, og i undren over, hvorfor unge ikke forberedes på at løse de mange ubehagelige problemer, verden har at slås med. Der er ovenikøbet nogen, der slet ikke aner, problemerne eksisterer. Klimaet krakelerer, den ene verdensomspændende krig efter den anden truer selv lille fredelige Danmark. Det tager skolen sig ofte ikke af, selvom det kan læses i avisen hele tiden og også omtales i radioen. Vores Egen Skole er en skole i denne virkelighed, og forsøger at forberede eleverne til livet i denne virkelighed. Derfor fylder den tid, man skal lære at gå i skole meget i vores program, derfor er skolens pensum meget orienteret mod forståelse af fremmede kulturers opfattelse af den danske kultur. Eleverne skal først og fremmest lære at forstå sig selv og sine egne reaktioner i forhold til mødet med det fremmede. Det er en stor men nødvendig opgave Vores Egen Skole har påtaget sig, og denne holdning har vidtrækkende kon-sekvenser. Meget tidligt i skolegangen pålægges man ansvaret for vigtige ting, f.eks. sit eget helbred og til dels sin egen opførsel.

Da Ruth begynder på sin nye skole, er hun meget nervøs og genert og føler sig udenfor. Men heldigvis får hun en klasselærer, Lis, der forstår, hvordan hun har det, og som stille og roligt får hende sluset ind i fællesskabet, uden at Ruth overhovedet opdager, hvordan det egentlig går til.Lis kommer til at betyde meget for Ruth – og ikke mindst for hendes beslutning om selv at blive lærer, da hun bliver voksen.Teksten er gendigtet på vers af Lotte Salling.De amerikanske udgaver af Andrea Beaty og David Roberts' billedbøger har vundet en lang række priser og har ligget på New York Times’ bestsellerlister. Og Netflix har lavet sin egen serie om VERA VAKS, som er kendt fra billedbogsserien.En smukt illustreret historie med veloversatte vers, hvor rimene ligger godt i munden. Bogens budskab, altså at man godt kan nyde en god historie uden at kunne læse, og at man muligvis er rigtig dygtig til noget andet, selvom bogstaverne driller, er vigtigt, og godt formidlet. Anbefales varmt til billedbogssamlingen.LEKTØRUDTALELSEN fra tidligere bind i serienTitler i serien:Billy Beck arkitektLille Mille præsidentVera Vaks og videnskabenSeje Sally ingeniørRuth vil være lærer

LST TIL ALLE støtter læreren i at udvikle elevers digitale læringsstrategier. Bogen præsenterer læse- og skriveteknologiens mange muligheder og tilbyder et væld af gennemprøvede opgaver, som er lige til at tage med ind i undervisningen. Opgaverne er overskueligt grupperet inden for de fem overordnede områder: læsning, lytning, mundtlighed, stavning og skrivning.Bogen består af tre dele:1. En let introduktion til LST og dens funktioner samt gode råd til, hvordan lærerteamet kommer i gangmed at bruge LST.2. Introduktioner og opgaver til alle fagområder i indskolingen.3. Introduktioner og opgaver til alle fagområder på mellemtrinnet og i udskolingen.Bogen rummer desuden en matrix, der giver et hurtigt overblik over opgavetyper og deres anvendelse.LST TIL ALLE er til alle fag på alle niveauer.

Lix: 16Mit hjerte hamrede hårdt, da jeg åbnede døren til hulen. Ella sad med ryggen op ad skorstenen og læste. „Kom bare ind,“ sagde hun uden at se op. Jeg gik ind og lukkede døren. „Du har skiftet plads,“ sagde jeg. „Det har min mor aftalt med fru Svendsen.“ „Det var dig selv, der ville lære at sluge ild!“ Min stemme rystede. „Det var en dårlig idé,“ sagde hun og rettede på sine briller. „Jeg må ikke tale med dig. Heller ikke i skolen.“ „Det er uretfærdigt,“ råbte jeg. „Shhh.“ Ella satte en finger for munden. „Fru Svendsen må ikke høre os,“ hviskede hun. Hvordan kunne hun bare tage det hele så roligt? „Jeg troede, du var min veninde?“ sagde jeg med lav stemme. Malina kan jonglere og sluge ild. Men hun drømmer om at blive veninder med Ella og at blive boende hos frøken Åse Lind, der ejer chokoladebutikken. Malinas farbror og tante er forsvundet, men en dag ser Malina en vogn, der minder om deres. Ild og håb er tredje bog i serien om Malina.

Lix: 16Jeg kunne høre, at min tante blandede kortene.„Vi advares,“ sagde hun.Jeg kravlede ud til kanten af køjen for bedre at kunne høre.„Det er om en ung pige, et barn ...“Hun skævede til overkøjen, hvor jeg lå.„Vrøvl,“ sagde min farbror.„Jeg siger kun, hvad der står i kortene,“ sagde min tante surt.„En tøs på 11. Hvad kan hun dog gøre os?“Det var om mig!„Tøsen nægter at kalde mig mor.“ Tantes stemme var skinger.„Har jeg ikke sørget godt for hende? Det pigebarn ... Hun er fin på den ... som sin mor.“„Hun er god med ild,“ sagde han endelig.„Men hun er en ulykkesfugl.“Malina kan jonglere og sluge ild. Men hun drømmer om at lære at læse og om at smage chokolade. Hun bor i vognen sammen med sin farbror og tante. De er rejsende og altid på vej til den næste by. En aften da Tante Corinda læser i kortene, får hun en advarsel. Malina er en ulykkesfugl. Ildens datter er første bog i serien om Malina.

Lix: 16Jeg kunne ikke vente med at se kjolen på. „Stå nu stille, for pokker,“ vrissede Åse. „Jamen jeg er så spændt. Bliver jeg fin? Lige så pæn som de andre børn i skolen? Hvis bare jeg vidste, hvordan man bliver venner,“ sagde jeg. „DU GODESTE, barn, nu kan mit hoved ikke klare mere vrøvl.“ „Det er ikke VRØVL. Hvordan ville du have det, hvis det var dig, der endelig var glad? Så glad, som du ikke vidste, at nogen kunne blive. Og du ikke anede, hvad der skulle ske i fremtiden.“ „Fremtiden kender ingen.“ „Jo, min tante gør. Hun kan se det i kortene. Desværre så hun, at jeg er en ulykkesfugl.“ Malina kan jonglere og sluge ild. Men hun drømmer om at lære at læse og at få en ven. Hendes farbror og tante er forsvundet, så nu er Malina på prøve hos frøken Åse Lind, der ejer chokoladebutikken. Ildsluger er anden bog i serien om Malina.

Silke Schlichtmann og Nils Freytag giver her børn 20 gode grunde til ikke at læse. Det er træls at læse, fordi det tager så lang tid! Det er også træls, fordi alt bare er noget, der er fundet på? Læsning er kedeligt og tager lang tid. Det kan være svært at få styr på bogstaverne og man skal forestille sig alting selv. Jo, der kan være mange gode grunde til ikke at læse. Men der er sandelig også mange gode grunde til at komme i gang. 20 af Tysklands dygtigste børnebogillustratorer tilbageviser med sjove og underfundige illustrationer påstandene om læsning. Det er der kommet en fin lille bog ud af for både store og små, der sætter lys på læsekunsten, skubber til en snak om, hvad er det egentlig læsning kan og som selvfølgelig kun giver en lyst til at fordybe sig i bøgerne og så bare læse.

Det Store Bjerg er ked af det, for alle vil gerne nå først til toppen, op på dets hoved. Men klatrerne efterlader sig en masse affald. På den måde bliver Det Store Bjerg ødelagt. Og dyrene føler sig heller ikke hjemme mere. Så Det Store Bjerg synker mere og mere sammen. Heldigvis kommer Jane og hendes dinosaurer og redder det.En sjov og spændende historie, som den nye læser kan læse sammen med en øvet læser eller måske endda alene. Med tælle- og findelege, der gør læsningen endnu sjovere.