Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Langtur

Her finder du spændende bøger om Langtur. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Jorden rundt med familien
    af Hannelore Dörner
    288,95 kr.

    Vi drømmer alle sammen om det fra tid til anden: at give los i hverdagen og stikke af fra det hele. Hannelore Dörner gjorde det med sin mand, Niels Vejrup Carlsen, og deres to børn. De stak til søs og brugte to år på at sejle jorden rundt i en 10 meter lang sejlbåd. I samme båd er familiens rejseberetninger fra to år til søs – den handler om det fantastiske i at se hele verden på en ny og spændende måde, at sejle om kap med delfiner, møde voksne og børn fra andre lande og kulturer, opleve Stillehavets og dets øers skønhed, at gå i skole midt på Atlanterhavet og meget mere. Men bogen fortæller også om søsyge, fire mennesker på uendelig lidt plads, uvejr på åbent hav, skrækken for at møde pirater og om at være ved at forlise. Bogen handler om at gribe livet og udnytte tiden, inden hverdagen igen kalder derhjemme – i form af skolegang for børnene og udløbne orlov for forældrene. Hannelore Dörner fortæller med humor og indlevelse om alle oplevelser på turen – små, som store – og bogen er oplagt læsning for alle, der drømmer om eventyr og om at komme væk fra en ofte stresset hverdag. Her er inspiration til at gøre noget ved drømmene.

  • - En samling af næsten 20 års solo-oplevelser på to hjul
    af Ejler Holt
    225,95 kr.

    Ejler Holt tager i over 14 kapitler læseren med på sine motorcykelture over hele Europa, helt ud i hjørnerne af verdensdelen og helt ind i mange af Europas hovedstæder. Han fortæller med lune om de mange oplevelser, både gode og dårlige, som han har haft på sine solo-ture på 2 hjul, og inspirerer læseren med tips om, hvad han – delvist sammen med sin bedre halvdel – har lagt vægt på at se i de forskellige lande. Ved hjælp af 7 faktabokse deler han ud af de erfaringer, han har gjort gennem næsten 20 år, fra pakning af motorcyklen, hvordan man overvinder sprogvanskeligheder, gode råd om påklædning samt andre lavpraktiske emner, som kan hjælpe den måske kommende langturskører over begyndervanskelighederne.Uddrag af bogen Mont Ventoux, Frankrig. Efter en kort besigtigelse af bjerget begynder jeg nedstigningen sydover ad den snoede bjergvej. Jeg går til stålet gennem hårnålesvingene, dæksiderne er på arbejde, bag hjelmvisiret ses et bredt smil. Hver gang der er en lige strækning, bemærker jeg i spejlene en prik, som bliver større for hvert sving. Lige før vi når bunden af bjerget, bliver jeg overhalet af en cykelrytter! Sådan noget tærer på selvtilliden. Om forfatteren Ejler Holt er årgang 1945 og uddannet som maskiningeniør fra Odense Teknikum i 1969. Gennem sin 42 år lange erhvervskarriere har han bl.a. været udstationeret i Indonesien, Nigeria, Kuwait og Mongoliet. I 19 år var han bilinspektør med opgaver inden for rekonstruktion af færdselsuheld, indretning af invalidebiler etc. Han sluttede sin karriere som projektleder i maskinindustrien.

  • - en sejlerpiges eventyr
    af Stine Buhl-Hansen & Lærke Buhl-Hansen
    188,95 kr.

    Lærke er en pige midt i 20’erne. Hun er vokset op med havet som sin legeplads. Gennem flere år har hun boet på sin sejlbåd i Aarhus lystbådehavn og brugt det meste af sin tid på windsurfing på eliteplan. En kold og grå søndag i september sejler hun sammen med tre unge gutter afsted fra Danmark med kurs mod varmere himmelstrøg. Hun er skipper på sin egen båd og står alene med det overordnede ansvar. Eventyret og rejselysten tager hende og hendes båd hele vejen til Kap Verde og retur, og undervejs får vi indblik i oplevelser, tanker og refleksioner samt selve dagligdagen under langturssejlads. Uddrag af bogen Når man sejler med folk, der ikke har sejlet så meget før, er natsejlads ofte en af de ting, de efterfølgende udpeger som noget af det fedeste. Der falder en helt anden ro på båden når vi sejler om natten, og det er som om man bliver meget mere tilstede i nuet. Mange af de samtaler vi har på nattevagterne, bliver bare lige det dybere eller til tider mere underlige, end de ville have gjort i dagslys. På natsejladsen fra El Hierro til Las Palmas var det exceptionelt stjerneklart og himlen var fyldt med stjerneskud. Lige efter jeg havde lagt mig i min køje, efter at have overdraget vagten til Marie og Julie, lød der et kæmpe glædesudbrud fra cockpittet. Marie var helt oppe at køre over stjerneskuddene, som hun ikke var vant til at se, da hun kommer fra indre København, hvor der er masser af lysforurening i luften. Om forfatterneLærke Buhl-Hansen (f. 1992) bruger det meste af sin tid på windsurfing og sejlsport. Hun har gennem flere år boet på en båd i Aarhus, hvor hun ved siden af windsurfing på eliteniveau og forskellige sejlrelaterede jobs også studerer til maskiningeniør. Lærke er sjældent i Danmark længe ad gangen – hun er ekstremt ambitiøs og dedikeret til sin sport, men også flyvsk og eventyrlysten og kan lide at gå sine egne veje. Stine Buhl-Hansen (f. 1989) bor sammen med sin kæreste i København, hvor hun arbejder ved et analyseinstitut. Hun har læst statskundskab og skrevet speciale om deleøkonomiens indflydelse i Danmark. Stine er meget social og elsker at rejse og sejle – gerne under sydligere himmelstrøg med et tvist af eksotiske oplevelser.

  • af Tanja Nielsen
    298,95 kr.

    Følg Vinden er en fortælling om en familie, der tager et år ud af kalenderen og sejler til Caribien. Det er ikke kun en rejsefortælling, det er også en åbenhjertig og meget personlig rejse ind i familiens hjerter. En fortælling om følelser og tanker. En fortælling om sejlerlivet, om forberedelserne, om turen gennem Europa, om at krydse Atlanten, om hverdagen i Caribien og om hverdagen ombord for mor, far og deres drenge på 10 og 16 år.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.