Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Ledelse

Her finder du spændende bøger om Ledelse. Nedenfor er et flot udvalg af over 255 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - How to lead in a world that looks nothing like the past
    af Tina Moe
    287,95 kr.

    Vi står overfor et nødvendigt skift i ledelsestilgang - denne bog viser vejen til fremtidens ledelse. Et must-read for alle ledere...Vi er trådt ind i en digital og teknologisk transformerende tidsalder, der vil forandre måden vi arbejder, driver virksomheder og samfundet på. Bogen giver indsigt i, hvorfor ledere skal ændre ledelsestilgang, hvad de nye krav er og ikke mindst, hvordan ledere kommer derhen ved hjælp af 7 principper, der frigiver det menneskelige potentiale og opbygger en stabiliserende kerne i virksomheden. Bogen er forankret i forskning samt forfatterens mere end 20 års ledelseserfaring i store, mellemstore og mindre virksomheder. De 7 principper for fremtidens ledelse: 1. Skab et formål med mening 2. Led hele hjernen 3. Reducer frygt 4. Omdefiner succes 5. Forøg energien 6. Led til høj hastighed 7. Byg mod til at tage lederskab Om forfatteren:Tina Moe er en erfaren topleder indenfor farmabranchen, IT og den rådgivende ingeniørbranche. Lederstillinger i Novo Nordisk, NNE og ALECTIA har givet international erfaring med ledelse af medarbejdere i både USA, Japan, UK og Australien. Hun har haft ansvar for op til 750 medarbejdere og omsætning på over en milliard og har adskillige bestyrelsesposter. Tina Moe har i flere år holdt foredrag om fremtidens lederskab og coacher topledere i den nye ledelsestilgang.Omtale: Jyllandsposten august, Børsen Executive Online 15. sept. Artikler med omtale af bogen kommer i Ledernyt ultimo september, Lederweb primo oktober, HR-nyt ultimo oktoberBagside tekst:ARE YOU LEADING WITH CONTROL AND KPIs? — Your foot is on the brake THINK YOU CAN LEAN ON YOUR EXPERIENCE? — Think again DO YOU KNOW YOUR DIRECTION? — Be ready to change itThis book is a wake-up call to change your leadership for the new era. It explains why you need to change, and what will be required. Most importantly, the book is a guide on how to transform your business leadership to be successful in the future.We have entered an era of massive digital and technological transformation. It will significantly change the way we work, run businesses and the way society works. Understanding how to lead the human capacity and the technological potential in this context will be the new competitive edges. You get a clear priority and seven steps for leading an organization and yourself in fast-changing, uncertain times. They will release the capacity, creativity and courage needed to bring the organization successfully forward at high speed. This is a handbook based on research and the author’s 20+ years of extensive business management experience from international companies Novo Nordisk, NNE and ALECTIA, from startups and board of directors’ positions.

  • - Din vej fra et ubevidst til et bevidst liv
    af Ulrik Nerløe
    115,95 - 177,95 kr.

    Har du nogensinde spurgt dig selv, om du lever det liv, du virkelig drømmer om? Hvorvidt de valg du foretager virkelig, er dine? Kan dit liv blive endnu bedre? Ved du hvor du er på vej? Enkle spørgsmål, som mange af os finder overraskende svære at svare på. "The Life Bridge" er skrevet for at vejlede dig til at finde disse svar, og for at hjælpe dig med at identificere, tiltrække og gøre dine drømme, ønsker og mål til en realitet. Bogen er skrevet for alle, der søger både mening og praktisk vejledning - og bogen kan gøre en forskel for alle, uanset hvilket stadie du befinder dig på i livet. I januar 2018 udgav Ulrik Nerløe bogen ” THE LIFE BRIDGE - Your Journey from an Unconscious to a Conscious Life” - , som tager udgangspunkt i balancen mellem nutid og fremtid. Det er en bog, der inspirerer, motiverer og rykker. Det er ganske enkelt en bog, der har vist sig at være uundværlig for mange. Bogen strøg hurtigt til tops på Amazons bestsellerliste efter lanceringen og lå nummer 1 i USA, Tyskland, Canada, Australien og nr. 2 i UK. Roserne fra læserne var utvetydige: ”I junglen af bøger, der fokuserer på livskvalitet og balance, står denne bog ud. Den anvendte struktur og metode er enkel og meget nyttig. Du læser sjældent bøger som denne, hvor du får enkle, men effektive værktøjer til at forbedre dit liv. Ulrik lykkes gennem ærlighed og nemt forståligt sprog. Kan stærkt anbefale denne bog til læsere, som ønsker at opnå ændringer med reel indvirkning.” – Henrik Haagen

  • - Venstremanden, der ikke ville tie stille
    af Bent Winther & Jan E. Jørgensen
    217,95 kr.

    ”En ægte liberal” er et vidnesbyrd om Jan E. Jørgensens store liberale hjerte og hans politiske visioner for Danmark og verden. Interviewbogen er skrevet af Bent Winther. Venstrepolitiker, Jan E. Jørgensen er ikke bleg for at ytre sig om sine liberale standpunkter, der til tid rusker op i de konservative dele af dansk politik. Både blandt partifæller og samarbejdspartier.Gentagne gange har han med stor gennemslagskraft udtrykt sin ærlige bekymring for de liberale værdiers overlevelse og fremtid. Gennem "En ægte liberal" giver Jan E. Jørgensen sit eget perspektiv på Danmarks liberale historie, og hvordan der skabes et mere liberalt Danmark.Bent Winthers interviewbog med Jan E. Jørgensen tegner et ærligt og nuanceret portræt af en venstremand, som viser flere facetter og en mere visionær side af Danmarks liberale parti.

  • - Din person som brand
    af Glenn Jacobsen
    337,95 kr.

    Skab sit eget unikke personlige brand, og brug det til at få succes i jobbet og igennem hele karrieren. Bogen handler om personlig ledelse, branding og kommunikation. Den beskriver personlig branding som et socialt og individuelt fænomen i tiden, et centralt begreb i personlig ledelse og udvikling, samt en professionel disciplin med henblik på at definere, iscenesætte, kommunikere og lede sit brand. Bogen bygger bl.a. på forfatterens 101 personlige samtaler med forskellige danskere over 2 1/2 år, heriblandt med en række kendte erhvervsledere, politikere, kultur- og mediepersonligheder, kunstnere, musikere, forfattere, idrætsfolk og mange andre. Forfatterens hovedbudskaber er bl.a.: 1) Uanset hvem du er, hvad du beskæftiger dig med, samt hvor du er og på vej hen i din karriere, har du allerede et brand. Det er i spil lige nu, alle vegne og i alle relationer. Praktisk talt alt om og ved dig kommunikerer. Både din faglighed og personlighed. Alt hvad du siger, syner og gør. Dit brand er lige netop det, som andre tænker, mener og siger om dig, og den, som de hver især kender og husker dig for. Dit brand er de indtryk, du sætter, og de aftryk, du efterlader.2) Dit brand er i spil lige nu, i alle relationer og alle vegne – i dit job og igennem hele karrieren. Dit brand kan styrke dig og øge din værdi, men det kan omvendt også svække eller måske ligefrem bremse dig. Vil du selv tage ansvar for at skabe og få succes med dit unikke brand, eller tør du overlade noget så vigtigt til andre? Sat på spidsen: Vil du være hoved eller hale?3) Din rejse i personlig branding starter inden i dig selv. Du skal vælge din unikke vej. Den vej, du er mest tryg ved, og hvor du bedst kan være dig selv og i balance. Du skal sætte din person før dit brand. Du skal ikke kun blive noget, men også være nogen. Først når du vil og har det, skal du vise det. Ved at træde ind og brænde igennem på de forskellige scener i dit arbejdsliv.

  • - og andre fænomener
    af Steen Houmark
    105,95 - 352,95 kr.

    Kommunal velfærd er ekspanderet enormt de sidste 50 år. Kommunerne har i høj grad drevet udviklingen af bl.a. daginstitutioner, plejehjem, skoler, socialindsats m.v. Vores velfærdsservice er steget markant, men samtidig er det blevet svært, at finde runde i den kommunale verden. Spørgsmålene er, hvad er det der gør det så svært at finde rundt og hvorfor er kommuner fyldt med paradokser, der synes at modarbejde de gode løsninger? Et utal af medarbejdere, ledere, leverandører og politikere har prøvet at miste orienteringen i kommunale sammenhæng uden helt at vide hvorfor. De befinder sig nemlig dagligt i situationer, hvor de skal navigere mellem komplekse kommunale bundlinjer. Og lige som de synes, at forstå meningen med det hele, så opstår der vilde uvejr ud af det blå og det gængse kompas for at navigere i organisationer opfører sig tosset. Fænomenet kan anskues som et mysterium, en bermudatrekant, hvor alt suges væk og du må kæmpe for at holde balancen, men er der bare tale om sammenfiltrede vilkår, der modarbejder hinanden? Bogens tre hovedafsnit retter sig mod ledere, leverandører og politikere der ønsker at forstå den kommunale virkelighed. Steen Houmark ser nærmere på en række fænomener, som påvirker vejrforholdene i "Den Kommunale Bermudatrekant". Han afdækker i en debatterende uvidenskabelig form tre centrale områder af den kommunale økologi. Selve kommunen og de komplekse fænomener der præger den. Det velfærdsmarked som kommunen er en del af og endelig de udfordringer vi har rent innovativt ift. den kommunale struktur, adfærd og fremtid.

  • af Lene Flensborg & Morten Ejlskov
    101,95 kr.

    Hvordan kan det være, at det i organisationer fyldt med dygtige mennesker, der gerne vil samarbejde, er en særligt stor udfordring at skabe resultater på tværs?Med den lille bog ønsker forfatterne at bidrage til at styrke de tværgående ledelseskompetencer.Ved at gennemgå forskning og teori og koble dette til egne erfaringer identificerer forfatterne fem ledelsesdogmer, der hver især og samlet bidrager til et styrket samarbejde på tværs. I bogen får du inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan du praktiserer dogmerne, så du som leder kan styrke din ledelse på tværs.Lene Flensborg er erhverspsykolog og partner i konsulentvirksomheden Organisation, hvor hun arbejder med ledelsesudvikling samt team- og organisationsudvikling.Morten Wolff Ejlskov er erhverspsykolog og partner i konsulentvirksomheden Organisation. Han arbejder med ledelsesudvikling, organisationsudvikling og udvikling af projektledelseskompetencer.

  • af Lene Flensborg
    97,95 kr.

  • - Strategier og teknologier gør det ikke alene ... der skal mennesker til
    af Lars H. Nielsen
    117,95 kr.

    ANMELDELSE I BØRSEN, 5. marts 2017; Kom i mål & hav mod til at se fremtiden! CEO Lars Sander Matjeka, ALLER MEDIA VIP Blogger BØRSEN”Alignment handler om at spille sammen og afstemme strategiske ambitioner og indsatser på tværs af funktioner. Om bevidste aftaler om konsekvenserne for såvel mindset, kultur og handling.” Sådan står der på én af de første sider i Lars H. Nielsen’s nye bog ”Winning through Alignment in Leadership”, og det kan synes så elementært, at det er unødvendigt at skrive i en bog til ledere. Alligevel rammer det hovedet på sømmet ift. én af de største udfordringer i mange komplekse organisationer, nemlig at den samlede ledelse i fællesskab ejer strategien; går i samme retning; kommunikerer det samme rationale og sikrer forankringen fra øverste til nederste trappetrin.Ingen værdi uden mennesker. I en årrække er der i ledelseskredse blevet talt om vigtigheden af en robust strategi, som både rummer innovation, de rette forretningsmodeller og teknologi. Uanset hvor god og gennemarbejdet en strategi er, har den ingen værdi uden mennesker! Netop bogens fokus på at binde mennesker ind i processen er årsagen til, at jeg vælger at omtale den her. På den måde adskiller den sig nemlig fra en lang række andre bøger med samme emne, og jeg glædes over en forfatter, som tør sætte ord på, at nærhed og opmærksomhed er vigtigt; at du får det, du giver; at mennesker skal mødes, der hvor de er; og at ledere skal turde lytte til deres intuition. Buskørsel med bind for øjnene Alt for ofte har jeg i strategiprocesser oplevet forvirring mellem - og sammenblanding af - strategiske indsatser, aktiviteter, midler, mindset, kultur, mål og KPI’er. Dertil kommer en tendens til at strategier bliver alt for komplekse og omfattende – ikke mindst fordi villigheden til at foretage fravalg er langt mindre end ønsket om at vælge til. Resultatet er strategier, som er vanskelige at kommunikere for den øverste ledelse, og som dermed aldrig bliver forstået af den øvrige organisation. I sådanne tilfælde er strategiens værdi mildt sagt begrænset, og organisationens ledere må have følelsen af at sidde ved rattet i en bus uden at kende ruten samtidig med, at de har bind for øjnene. Styrken ligger i enkelheden! Eksekveringsevne og fleksibilitet. Lars H. Nielsen's nye bog viser med gode cases, at resultaterne kommer langt hurtigere, når ledelsen viser sammenhængskraft og høj eksekveringsevne. Personligt vil jeg da også foretrække en middelgod strategi, der eksekveres frem for en fuldstændig perfekt og fuldendt strategi, som ligger i skuffen bl.a. fordi den er umulig at kommunikere. Derudover er det for mig afgørende, at enhver strategi er så tilpas fleksibel, at den kan justeres i takt med at virksomheden og dens omverden bevæger sig. Og netop den holdning gør det oplagt at runde af med endnu et citat fra bogen: ”Alene kan du ikke forudsige fremtiden, men fremtiden skabes af dem, der tør se den.”Denne bog handler om, hvordan du som leder kan designe processen og arbejde målrettet med at skabe strategisk alignment i jeres organisation. Alignment handler om sammenhængskraft og teamets manøvredygtighed i en kompleks hverdag. Om at forkorte tiden, fra at strategien ligger klar, til at den bliver eksekveret og ført ud i livet. Det starter med dig som leder - og især med jer som ledelse.Udfordringen er at sikre, at I på tværs af funktions- og ansvarsområder præsterer jeres allerbedste, når det er allervigtigst, og derved optimerer konkurrenceevnen.Lars H. Nielsen har knap 30 års erfaring med at facilitere succesfulde strategiske udviklingsprocesser i erhvervslivet. Bogen giver dig indblik i, hvordan organisationer som Sparekasssen Kronjylland, Banedanmark, Pfizer, Bayer Crop Science, Sanofi Genzyme og Danmarks rolandshold har håndteret udfordringerne med succes og skabt unikke præstationer, da det virkelig gjaldt.

  • - fra ledelsessvigt til genopretning
    af Bernt Bresemann
    337,95 kr.

    Den første samlede fremstilling af turnaround management på dansk ANMELDERNE SKREV: ”… et godt oversigtsværk, som giver en god opsamling af risici og muligheder i forbindelse med turnaround processer..."- Professor Finn Borum ”… Indtil nu har der manglet en bog om turnaround management. Det gør der ikke mere. Bernt Bresemann har sat sig til tasterne og skrevet en bog, som beskæftiger sig indgående med hele dette fagområde … Bogen tager udgangspunkt i både det teoretiske og det praktiske perspektiv. Her viser forfatteren, at han har en stor indsigt og belæsthed … et værdifuldt indspark i den danske ledelseslitteratur …”   * * * *  Henrik Ørholst, Børsen ”Glimrende bog, som udover gode ideer til gennemførelse af en turnaround beskriver en række usunde dynamikker – typisk af ledelsesmæssig karakter – der ofte går forud for virksomhedskrisers opståen. God at få forståelse af – både hvis man er i krise, og for ikke at komme det.”- Direktør Henrik Specht, KEYPOINT Om bogen:Bernt Bresemann samtænker i bogen en bred vifte af robuste akademiske indsigter suppleret med sonderinger over:kriseforståelseproblemerkendelsekerneinkompetenceturnaroundprocesTurnaround management er en strategisk ledelsesdisciplin med fokus på genopretning af den kriseramte virksomhed. I bogen forenes to hovedelementer, dels en organisationsteoretisk med fokus på krisens opståen og erkendelse, dels en strategisk med fokus på praksisnær genopretning af den nødlidende virksomhed.Dermed bygger bogen en bro – som selv i international sammenhæng – ikke alene er unik, men også logisk nødvendig. Og gennem en række minicases, overvejende fra danske virksomheder, understøttes den beskrevne teori.Bogen henvender sig til fagpersonen, som er optaget af den kriseramte virksomhed, men også til den alment erhvervsinteresserede, der vil vide mere om et særdeles spændende og relevant fagområde.www.berntbresemann.dk

  • - - en introduktion
    af Jakob Munck
    137,95 - 382,95 kr.

    Alle mennesker er ledere på det ene eller andet område. Men ikke alle er lige gode. I denne bog gennemgår vi lederskabets psykologi, ledelsesformer, kommunikation og medarbejderroller. Vi ser ledelse som noget man kan lære, og bogen har til formål at lære læseren den grundlæggende teori således at han kan omsætte den til praksis og blive en endnu bedre leder.

  • - Om kultur, kommunikation og ledelse
    af Kenno Simonsen
    197,95 - 250,95 kr.

    NØGLEN TIL THAILANDOm kultur, kommunikation og ledelse.Når man lander i Bangkok, mødes man af en moderne storby, der på mange måder ligner Vesten. Men når man kradser lidt i lakken, viser det sig hurtigt, at alt fungerer helt anderledes, end man er vant til. Nøglen til Thailand er opdelt i 4 dele, der trin for trin giver indblik i den thailandske kultur. Til forskel fra det meste anden litteratur på området nøjes denne bog ikke med at beskrive, hvordan det thailandske samfund fungerer. Den går spadestikket dybere og forklarer, hvorfor det fungerer, som det gør. Gennem en erhvervspsykologisk indfaldsvinkel samles trådene til konkrete ledelses og kommunikationsværktøjer. Bogen henvender sig bredt til alle, der vil samarbejde eller hand-le med thaier: Fra entreprenøren, der vil starte egen virksomhed med et skrabet startbudget, over handelsfolk til folk, der skal lede underafdelinger af multinationale selskaber. Endelig henvender den sig til baglandet, der skal udvælge og holde kontakt til udstationerede medarbejdere.Nøglen til Thailand bygger på en interviewundersøgelse blandt så-vel danske som thailandske erhvervsfolk, på eksisterende litteratur samt på forfatterens egne erfaringer gennem mere end 20 år. De enkelte emner belyses løbende med interviewpersonernes erfaringer og kommentarer.

  • - Om personer, der forgifter arbejdspladsen
    af Sanne Udsen
    277,95 kr.

    Hvordan kan det gå til, at nogle mennesker til ansættelsessamtaler, til politiske møder, på dates eller bare i almindelig omgang med andre mennesker gang på gang kan fremstille sig selv på overbevisende måde som svaret på alle ens udtalte eller uudtalte bønner, mens virkeligheden oftest viser sig at være den stik modsatte? Hvorfor får de lov til ikke bare at gøre det én gang, men igen og igen, og hvad kan man gøre for at beskytte sig mod den slags "giftige" personer? I bogen forsøger Sanne Udsen at besvare spørgsmålene: · Hvordan undgår man at ansætte en psykopat i virksomheden? · Hvordan minimerer man skaden hvis man allerede har en sådan i sin virksomhed? · Hvordan slipper man evt. af med vedkommende igen? Bogen indeholder en lang række eksempler og cases fra det virkelige liv.

  • - når livet leger med os
    af Ann Charlotte Thorsted
    269,94 kr.

    Den legende organisation – når livet leger med os beskriver, hvordan to vidt forskellige organisationer – den store internationale virksomhed LEGO og den mindre nonprofit organisation SUS – har bragt legen i spil. Ann Charlotte Thorsted viser, hvordan leg kan understøtte innovation, læring, kommunikation, samarbejde og det gode arbejdsliv. Bogen giver desuden en række praktiske anvisninger på, hvordan man selv som leder, ansat, konsulent eller underviser kan få mere leg ind i hverdagen.  Legen er og har altid været nøglen til menneskets udvikling. Når vi leger, træder vi ind i en anden tid, et anden rum, hvor det ikke længere er urets tid og den effektive arbejdslivstænkning, der gør sig gældende. I stedet er det livets egen rytme, der forbinder os med hinanden, skaber glæde, kreativitet, fornyet energi og et dybfølt engagement. I legen er vi ikke længere på ydersiden af verden, men i kontakt med livet selv og hinanden på en kærlig og tillidsfuld måde.

  • af Henry Mintzberg
    448,95 kr.

    Mintzberg mener, at der en tendens i tiden til at overvurdere lederskabet, lederens rolle som kontrollerende og organiserende; lederen, der udstikker kommandoer og strategier fra sin piedestal. Det kommer blandt andet til udtryk i mediernes idolisering af topledere. Men ifølge Mintzberg er ledelse først og fremmest en praksis, hvor lederen lærer sig at navigere i den organisatoriske kontekst og samarbejder med og understøtter sine medarbejdere.Der findes ikke en formel for ledelse. Men ifølge Mintzberg kan en større forståelse for lederens funktioner og udfordringerne forbundet med ledelse skabe bedre ledere og organisationer. Mintzberg om ledelse er teoretisk underbygget og bygger på et omfattende feltarbejde. Henry Mintzberg har fulgt 29 forskellige ledere en dag på jobbet for at lære mere om den mangesidede og tvetydige praksis, som ledelse er. Det har blandt andet ført ham fra hospitalsgangens hektiske miljø til den anspændte atmosfære i en flygtningelejr og til et symfoniorkesters prøver. Hans research afslører over raskende informationer om ledelse, og bogen munder ud i en inspirerende vision.

  • af Jon Iversen
    877,95 kr.

    Bogen beskriver hvorledes virksomheders juridiske afdelinger kan gribe arbejde med legal risk management an i praksis og giver et overblik over de juridiske risici, som internationale virksomheder ofte er underlagt.Bogen indeholder en lang række eksempler og sigter på at inspirere og give anbefalinger til virksomhedsjurister, således at juridisk afdelings budget og de knappe ressourcer udnyttes optimalt.Første del af bogen beskriver;* arbejdet med god corporate governance og enterprise risk management,* opbygning, tilpasning og optimering af virksomhedens juridiske afdeling,* valg, brug og kontrol af og med eksterne juridiske rådgivere,* generelle karakteristika ved et velfungerende legal risk management-system.Anden del af bogen giver konkrete anbefalinger til indholdet af legal risk management-programmer inden for følgende områder:* Structual risk management* Regulatory risk management og brug af compliance-programmer* Contractual risk management* Litigation risk management* Document risk management* Political risk managementDen primære målgruppe for bogen er virksomhedsjurister ansat i virksomheder med internationale aktiviteter, men også bl.a. compliance officers, risk managers, revisorer og controllere kan have udbytte af at læse bogen.Forfatteren er Jon Iversen, Advokat, LL.M., MBA og Head of Legal, CEE & Asia i medicinalvirksomheden Actavis.

  • - Hvordan grov udnyttelse blev tilforladelig
    af Alexandra Krautwald & Mettelene Jellinggaard
    237,95 kr.

    Bogen er en kritisk samtidssatire, der henvender sig til alle, som forsker eller færdes i arbejdslivet, og som er optaget af dets udvikling. Det er en bog, som tilskynder læseren til at kaste et alvorligt blik på sine egne grundlæggende antagelser om, hvad der er sandt og godt, og som samtidig appellerer til et mere omfattende opgør med tidens mest magtfulde diskurs.I denne medrivende arbejdspladsfortælling kryber alt det, der taler bag om ryggen på os, frem i lyset. Og selv om der er tale om et fiktionsværk, har både begivenhederne og karaktererne udspring i virkeligheden. Kampen om menneskesynet i arbejdslivet er nemlig langt fra fiktiv. Den er rasende virkelig.Julie og Svend er begge i midt fyrrerne og har familier og karrierer. De er veluddannede og succesfulde – og de er venner.Svend arbejder som lærer på et gymnasie, Julie som personaleinnovationskonsulent i en større dansk virksomhed. I hverdagen på jobbet presses de begge for at give efter for et bestemt menneskesyn, der gennemsyrer deres arbejdspladser. Et menneskesyn, som lægger vægt på individets indre potentiale og frigørelse fra snærende, normative bånd, og hvis fortalere uden blusel slynger slogans som ”drøm stort!” og ”tænk positivt!” omkring sig.Mens Julie løbende fristes af de idéer, som dette menneskesyn fostrer, afviser Svend dem konsekvent. I stedet sætter han sin lid til fællesskabets dannende kraft. Det afføder spændinger i Julie og Svends forhold, men giver også en indre konflikt i Julie, som vakler mellem tidens dominerende fortælling om det almægtige individ og sin ven Svends insisteren på menneskets naturlige begrænsninger.Omkring disse to hovedfigurer opruller forfatterne et farverigt og levende persongalleri, som læseren vil genkende fra sit eget arbejdsliv. Der er fx en karakter som Julies chef, der får ChatGPT til at peppe hans præsentationer op med filosofisk tankegods, og en figur som chefens PA, der orkestrerer rænker og magtspil i kulissen, mens kollegerne går til coach og drømmer om at leve autentiske liv. Der er også Svends chef, rektoren, som har kronisk overarbejde for at komme på højde med udviklingen, og svigerinden, som er vild med den nyligt udråbte konges buddhistiske armbånd. Vrimlen af bifigurer iscenesætter både komiske aspekter og triste konsekvenser af det dominerende menneskesyn, en komisk-tragisk dobbelthed, som genfindes på de fleste arbejdspladser.

  • - Med filosofisk interesse
    af Kim Gørtz
    287,95 - 342,95 kr.

    Denne bog handler om coaching og protreptik fra filosofiske perspektiver, hvorved Aristoteles, Kant, Kierkegaard samt Heidegger spiller centrale roller som dialogiske inspirationer. Men også Nietzsche, Foucault og Deleuze, m.fl. er væsentlige i bogen.Bogen er en arbejdsbog, forsynet med mange øvelser, som kan bruges i undervisning, på kurser samt i arbejdslivet - men også med sig selv og gode venner.Den er oplagt for mennesker med filosofisk interesse - og som har dyrket dialogiske processer længe nok til at prøve sig med at løfte og udvide dette til de filosofiske - og eksistentielle - områder.Hermed er den også anvendelig indenfor psykologiske terapi-former...

  • - Leadership, innovation, and personal mastery in unpredictable times. Inner secrets from being both a magician and vice president at the LEGO group
    af Christian Vandsø Andersen
    347,95 kr.

    Magic @ Work is here! Inner secrets from a magician who is also a Vice PresidentMagic @ Work is a journey into the extraordinary. In this captivating read, you will dive into the mesmerizing world of magic and learn how its principles can elevate your leadership, whether you're leading teams, projects, or even yourself.Discover the enigmatic techniques that magicians use to captivate audiences and apply them to leadership, innovation, and influence. Guaranteed to be the best book about leading you've never read.

  • af Søren Voxted
    287,95 kr.

    Dagtilbud er ikke længere forbeholdt en mindre gruppe af børn, men er en obligatorisk del af næsten alle børns sociale liv og opvækst. Ledelse af dagtilbud handler om, hvordan lederne i de enkelte dagtilbud kan gribe de udfordringer an, som de møder lokalt i arbejdet med at leve op til den styrkede læreplans formål og intentioner. Gennem en række tematiske kapitler peges der på de konkrete barrierer og muligheder, ledere står over for, når de arbejder med at sikre faglig og pædagogisk kvalitet og udvikling.Ledelse af dagtilbud er en praksisrettet og handlingsorienteret bog. Det materiale, der undervejs bruges, er både eksisterende litteratur og data fra egen forskning. Især bliver der trukket på resultater fra en større undersøgelse blandt ledere, der omfatter 126 børnehuse og 3 dagplejedistrikter.Ledelse af dagtilbud henvender sig til ledere i dagtilbudssektoren, områdeledere og ledere i forvaltningen samt ansatte, der arbejder med lederudvikling eller har ledelsesmæssige arbejdsopgaver uden at være ansat i egentlige lederstillinger. Fx dagplejepædagoger, teamkoordinatorer, sprogansvarlige og lignende.

  • - i danske organisationer
    af Andreas Granhof Juhl & Ole Lauge Sørensen
    331,95 kr.

    Hvad er ”den magiske ingrediens”, der skaber succesfulde organisationer?Al organisationsundersøgelse og -forandring handler om svaret på dette spørgsmål. Det er det spørgsmål, bogens forfattere, Andreas Granhof Juhl og Ole Lauge Sørensen, har undersøgt gennem de sidste 20 år. Som mange andre er forfatterne kommet frem til et svar, som på sin vis både er nyt og gammelt: Øg den psykologiske tryghed!I bogen undersøges og beskrives en række danske organisationer fra private IT-virksomheder til skoler, plejecentre, hospitals- og universitetsafdelinger. På tværs af disse eksempler undersøges det, hvorfor psykologisk tryghed er vigtig for opgaveløsningen og læringskulturen i organisationen. Og hvordan medarbejdernes idéer kan være drivkraft for organisatoriske omstillingsprocesser, når et modigt og eksperimenterende miljø etableres.Store dele af bogen er skrevet med det sigte at inspirere ”hånden”: metoder i spændingsfeltet mellem mødepraksisser, feedback, måling af psykologisk tryghed og framing af kulturen. Andre dele af bogen er skrevet med sigte på ”ånden”, altså det sæt af grundantagelser og menneskesyn der danner grundlag for psykologisk tryghed. Begge dele er inkluderet, fordi bogens primære sigte er praktikere, både ledere og medarbejdere, og det beskrives, hvordan alle har mulighed for at bidrage til et psykologisk trygt miljø.

  • - Psykologisk tryghed og teorien om at fejle på den gode måde
    af Amy Edmondson
    527,95 kr.

    En bog, der vil ændre vores forhold til fejl og nederlag – fra den anerkendte og prisvindende forsker i psykologisk tryghed, Amy Edmondson.Forord af Christian Ørsted.Normalt tænker vi på fiasko som det modsatte af succes, og vi står ofte mellem to fiaskokulturer: Den ene kultur vil undgå fejl og deres konsekvenser for enhver pris og kalder på en nulfejlskultur, mens den anden går den modsatte vej og anbefaler, at vi fejler mere og oftere. Hvis det var så simpelt, ville vi helt sikkert være bedre til at lære af fejl og undgå dem, men det er alt andet end simpelt. I begge kulturer overses nemlig en væsentlig detalje: At der er forskel på fejl og dermed også på, hvordan de skal håndteres. Som følge heraf går vi glip af muligheden for at fejle på en god måde.I Den rigtige slags forkert giver Amy Edmondson os et rammeværk for, hvordan vi kan tænke og tale om fejl, og hvordan vi kan fejle på den gode måde. Edmondson skelner mellem tre fiaskoarketyper:Basale – fejl og fejltrin, som kan undgås med omhu og viden.Komplekse – et samspil mellem flere faktorer, som kalder på åbenhed, så deres konsekvenser kan stoppes, inden de vokser sig store.Intelligente – nødvendige fiaskoer og eksperimenter, der gør, at vi kan udvikle os og lære nyt.Edmondson viser os, hvordan vi kan minimere de uproduktive fejl, og hvordan vi kan lave flere af de fejl, der er den rigtige slags forkert, og lære af både succes og nederlag. Bogen lærer os, hvordan vi og vores organisationer kan omfavne vores egen fejlbarlighed, og hvordan en psykologisk tryg kultur kan hjælpe til at tale åbent om fejl og eksperimentere og afprøve nye ting – også selvom vi risikerer at fejle på vejen.Bogen henvender sig til alle os fejlbarlige mennesker, der ønsker at gøre det godt professionelt såvel som privat som forældre, venner og mennesker.

  • af Pernille Taarup
    287,95 kr.

    Som uformel leder uden personaleansvar styrer man ofte projekter, organiserer samarbejder eller leder processer. Pludselig befinder man sig i en gråzone mellem at være leder og medarbejder. Det bryder med den traditionelle måde at tænke ledelse på, og det stiller nogle krav til såvel den uformelle leder som dennes omgivelser. Men det stiller også krav til organisationen og de formelle ledere i forhold til at uddelegere og koordinere opgaver, klæde de uformelle ledere på til opgaven og orientere organisationen ordentligt om forholdet. For at opnå succes som uformel leder og komme i mål med sine projekter eller opgaver er der fem vigtige forhold, man skal være opmærksom på:Hvad der skal til for at opnå større indflydelseHvordan man undgår, at alt hele tiden er til forhandlingHvordan man træder i karakter og leder både opad, nedad og til sidenHvordan man opnår følgeskab fra sine kollegerHvorfor forventningsafstemning er helt afgørende. Uformelle lederroller som teamkoordinator, teamleder, projektleder og intern konsulent er stadig så nye funktioner, at der i mange organisatio­ner mangler klare beskrivelser af den enkeltes rolle, opgaver, ansvar og beslutningskompetencer. Det betyder langt hen ad vejen, at rollen som uformel leder bliver overladt til en løbende forhandling i organisationen. Bogen viser, hvordan man undgår de værste faldgruber i skiftet fra at være kollega til at være uformel leder. Den kommer ind på emner som ledelsesmandatet, autoritet, magt og gennemslagskraft, forventningsafstemning, følgeskab og motivation, ledelse opad, udad og nedad, feedback og kommunikation samt tidsadministration. Den er fyldt med eksempler fra hverdagen som uformel leder. Vi møder blandt andre projektlederen Søren, der kom hurtigere i mål med sit projekt ved at få defineret sit ledelsesrum. Koordinatoren Line, der føler, at hun mangler et klart mandat for at have den fornødne autoritet over for sine kollegaer. Og Thomas, der på den hårde måde lærte, at forventningsafstemning er altafgørende, når et team skal spille sammen.

  • af Charlotte Larsen
    167,95 kr.

    Ledelse lader sig kun delvist indfange i det fagfaglige sprog – ogikke udtømmende. Dertil er ledelse for komplekst, delikat og både etfagligt og personligt anliggende. Hvis vi vil videre omkring iledelseslandskaberne, må vi derfor ty til andre udtryksformer. Bogen her er et sådant anderledes udtryk – Det værste og det bedste i mit liv som leder er poesi om ledelse.Ordene leveres af tolv ledere på tværs af det offentligeVelfærdsdanmark. Lederne står kollektivt på mål for udsagnene i detdigt, som er en parafrase over Søren Ulrik Thomsens værk Det værste og det bedste (Vindrose 2002).Dette er en ny og anderledes samtale om lederliv og ledertrivsel idet offentlige: En samtale som er mere konkret, end vi er vant til. Oghvor ledertrivsel ikke kun handler om alt det’ der ikke fungerer, men i lige så høj grad, om alt det’ vi skal have mere af.Bogen er til ledere. Den er til chefer, direktører, politikere,forvaltningsfolk, rådgivere og til dem som overvejer at blive ledere.Bogen er også til dem, som har en leder. En særlig mulighed for at lytte med på, hvad der måske foregår inden i den leder, som går rundt på enoffentlig arbejdsplads nær dig. Og selvom bogens udgangspunkt er denoffentlige arbejdsplads, er bogen en invitation til enhver leder til atreflektere over sine "værste og bedste”.

  • - Frisæt organisationen og styrk arbejdsglæde, innovation og effektivitet
    af Michael Giroux-Drejer & Casper Viderup
    277,95 kr.

    Mange organisationer har indset, at de kan høste store gevinster ved at overdrage endnu flere beføjelser og mere ansvar til den enkelte medarbejder. Og de har empirien på deres side. Talrige forskningsresultater viser nemlig, at empowerment kan understøtte alt fra højere motivation og trivsel over lavere sygefravær til langt mere effektive arbejdsgange. Hvilke organisationer vil ikke gerneopnå det?Bogen forklarer teorien bag empowerment, og hvad man som leder skal overveje, inden man sætter medarbejderne fri. Du får også en konkret plan for, hvordan din organisation kan gribe processen an i praksis, så I opnår succes med transformationen. Og undervejs i bogen deler en lang række virksomheder, der allerede arbejder med empowerment, inspirerende erfaringer og værdifulde råd.

  • af Nicolaj Ejler
    277,95 kr.

    SAMFUNDET SKAL SKABE RUM TIL DØMMEKRAFTENFagprofessionelles faglighed består i høj grad i at handle ved hjælp af dømmekraft. At foretage faglige skøn og vurderinger i situationer med mennesker, hvor der ikke er oplagte, veldefinerede svar på, hvad der er den bedste handling. Dømmekraften kan styrkes med viden, træning og faglig refleksion.Politisk og ledelsesmæssigt forsøger man typisk at styrke fagligheden i den offentlige opgaveløsning ved at skabe stærke styringsredskaber. Men skal de fungere, skal styringsredskaberne forankres i en forståelse af, hvad faglighed i løsning af velfærdsopgaver er, så styring ikke overstyrer fagligheden.PROFESSIONEL DØMMEKRAFT belyser derfor:Hvad fagprofessionel faglighed og faglig dømmekraft er Hvordan dømmekraften understøttes med viden og træning Hvordan fagprofessionelle i fællesskab etablerer en systematisk faglig refleksion PROFESSIONEL DØMMEKRAFT henvender sig til politikere, embedsværk, fagprofessionelle samt undervisere og studerende på grunduddannelser, masteruddannelser og lederuddannelser.”Nicolaj tager fagprofessioner, dømmekraft, faglig ledelse, refleksion, måling, styring, tværfaglighed og data under kærlig behandling og giver en række relevante forslag til, hvordan den offentlige sektor og dens institutioner kan blive endnu bedre. Bogen er læseværdig for alle fra kommunaldirektører til faglige ledere og andre, der interesser sig for udviklingen af den offentlige sektor.”- Eik Møller, kommunaldirektør, Ballerup Kommune”Professionel dømmekraft rammer stærkt ind i den højaktuelle debat om, hvordan vi kan afvikle styring, der ikke er meningsfuld og værdiskabende for de mange fagprofessionelle i kommunerne. Ikke med lette løsninger, men ved at få styrings- og ledelseskæden til at hænge tættere sammen. Det kræver, at politikere ikke overregulerer kommunerne, men at man indfører tillidsbaseret ledelse. Og at fagprofessionerne indefra tager et medansvar for at udvikle kvalitet ved at udvikle deres faglighed. Det er alle parter parat til!”- Marianne Berthelsen, kommunaldirektør, Hedensted Kommune”Bogen har efterladt mig klogere på dømmekraftens mange bestanddele. Nicolaj er overbevisende i sin vurdering af paradokserne, der er til stede i ledelseskæden fra beslutningstagere til fagprofessionelle, der forventes at omsætte politikken gennem mange komplekse daglige beslutninger.”- Michael Dahlgaard, dagtilbuds- og skolechef, Morsø Kommune

  • - Centrale temaer og overvejelser om lederskab
    af Hanne Møller, Henning de Haas, Troels Møller, mfl.
    307,95 kr.

    Denne bog kan hjælpe nye og kommende ledere i især den offentlige sektor med at opnå en større indsigt i, viden om og forståelse for ledelsesopgavens mange aspekter. Den belyser forskellige sider af ledelsesopgaven – introduktion til ledelse, meningsskabelse og selvindsigt, handlekraft, tvivl og engagement, livslang læring samt ledelse og organisation i udvikling – og giver dermed mulighed for at reflektere over egen situation. Er der mulighed for at være den leder, man gerne vil være?God ledelse smitter, det samme gør dårlig ledelse.Det, der motiverer nye ledere særligt i forhold til at vælge ledervejen, handler om at skabe følgeskab, trivsel, motivation, mening og retning. Det, der overrasker stort set alle, når de første gang starter i et lederjob, er, hvor meget den administrative del og driften fylder i ledelsesopgaven samt at ledelsesopgaven føles modsætningsfyldt og svær at varetage. De færreste er derudover opmærksomme på at passe på sig selv som ledere, og oplevelsen af ensomhed i ledelse fylder meget.Bogen henvender sig især til ledere i den offentlige sektor, men er på mange områder generel i sin tilgang. Målgruppen er overvejende personer, som overvejer en lederkarriere, som har besluttet sig for at blive leder, eller som er startet i deres første lederrolle. Andre interesserede, ikke mindst de nye lederes chefer, er meget velkomne til at læse med.

  • - på vidensjagt hos landets bedste iværksættere
    af Martin Bjergegaard & Anders Bjergegaard
    97,95 - 257,95 kr.

    Du har et job, men drømmer om at blive iværksætter.Du har en god idé, men ved ikke, hvordan du forvandler idéen til en succesfuld virksomhed.Du drømmer om at blive iværksætter, men mangler en god idé.Du er allerede iværksætter og vil gerne skabe mere vækst.Din startup går godt – nu går du efter den helt store succes.Alle iværksættere drømmer om stor succes, men kun få lykkes. Det er der flere årsager til. I bogen fortæller 20 danske stjerneiværksættere, tech-ikoner og self-made-milliardærer alt det, de ville ønske, de havde vidst, dengang de startede deres iværksætterkarriere. Hør blandt andre Johan Bülow, Mathilde Mackowski, Martin Thorborg og Louise Herping Ellegaard give deres bedste råd.DEN STORE SUCCES viser de afgørende skridt, der er, fra du får en god idé, til den store succes indtræffer. Gennem fire faser – forberedelse, opstart, vækst og succes – bliver du guidet gennem vigtige overvejelser og beslutninger. Den fortæller også, hvad du gør, hvis du gerne vil starte dit eget, men ikke har en idé, hvordan investorer tænker, og hvad der er vigtigst at fokusere på, når du skal have andre med ombord i din startup.Forfatterne Anders Bjergegaard og Martin Bjergegaard er brødre og erfarne iværksættere. De har startet mange virksomheder, blandt andet tandlægekæden Godt Smil og virksomhedsfabrikken Rainmaking. I dag driver de kapitalfonden Bjergegaard Rode & Co., som investerer i startups og unge vækstvirksomheder.

  • - En eksistensfilosofisk guide til vores mange muligheder
    af Casper Brix
    167,95 kr.

    Få bogen "Hvorfor du har svært ved at vælge - en eksistensfilosofisk guide til vores stigende antal muligheder" af Casper Brix.“Når vi ikke længere skal kæmpe for at overleve, vælger vi at kæmpe for at skille os ud, for når vi skiller os ud, kan vi mærke en følelse af, at vi realiserer vores potentiale, vores eksistens.” (citat fra bogen)Kan vi have for mange muligheder? Svaret er ja, hvis man spørger forskere og filosoffer. Faktisk kan de have en negativ effekt på vores mentale velvære og føre til psykiske sygdomme som angst, stress og depression. Aldrig har vi oplevet større velfærd og personlig frihed i den vestlige verden, men som du vil opdage kommer det også med en paradoksal byrde; en hidtil uset stor mængde af valg som vi skal tage stilling til.I bogen præsenterer Casper Brix de vigtigste læringer fra moderne forskning kombineret med eksistentiel filosofi, der tilsammen forklarer, hvordan du bliver påvirket af dine muligheder og hvad du kan gøre ved det. Du lærer, hvordan du bedst navigerer i dine beslutninger og får størst glæde og værdi ud af de valg du træffer - og dermed også de valg du ikke træffer.Vi lever i en ny tid - fuld af muligheder - hvorfor vi også bør genoverveje, hvordan vi håndterer dem.

  • - Magt og begær i menneskets psykologi
    af Troels Gottlieb
    277,95 kr.

    Mennesket drives fra tid til anden så stærkt af frygt, had eller begær … at vi fuldstændig overser, at vi er én stor familie. De grimme sider, vi ser hos andre, er også en del af os selv. Både det gode og det onde er en del af ethvert menneskes eksistens. ABEN FØLGER MED handler om, hvordan vores kød, blod, nerveceller og DNA interagerer med en moderne verden med forskellige kulturelle og sociale samfundsnormer. Den handler om vores skjulte evolutionære rødder – det biologiske grundlag for homo sapiens’ adfærd, nedarvet igennem millioner af års evolution fra primat til jægersamler til moderne menneske. ABEN FØLGER MED sætter fokus på emner, som både psykologiske grundbøger og mainstream ledelsesteori undgår, nemlig de sociale hierarkier og magtspil, der udspiller sig overalt, hvor mennesker samles. De kan være svære at se med det blotte øje, men ikke desto mindre er de evigt nærværende i beslutningstageres indre liv, i ledergrupper og i medarbejdergruppers interne samarbejde. ABEN FØLGER MED er skrevet til alle, der ønsker at forstå sig selv og sine medmennesker igennem menneskets evolutionspsykologiske udvikling fra primat til homo sapiens. Bogen er baseret på videnskabelige kilder fra øverste hylde, men formidlet populærvidenskabeligt, så alle kan læse med.

  • af Lise Dahl Arvedsen & Liv Otto Hassert
    317,95 kr.

    MERE TRIVSEL, MINDRE STRESS, BEDRE PERFORMANCE OG EN SOLID BUNDLINJE ... ... det er drømmen for mange organisationer, der vil arbejde fleksibelt og hybridt. Men selvom de er ivrige efter at gribe mulighederne i det hybride arbejdsliv, frygter de typisk også at gå på kompromis med bundlinje, produktivitet og sammenhængskraft – og det med god grund. At skabe en hybrid organisation kræver nemlig et opgør med de måder, vi i generationer har indrettet arbejdslivet på. Snart griner vi af 8-16-jobbet klæder ledere og organisationer på til at gå skridtet videre fra "to hjemmearbejdsdage om ugen" til faktisk at skabe en organisation, der ikke bare overlever fremtidens kompleksitet, men tager organisationens trivsel og produktivitet til nye højder. Bogen giver: Overblik over de organisatoriske strømninger og paradigmeskift, der præger arbejdslivet. Svar på de udfordringer, som ledere kæmper med i transformationen af deres organisationer. En værktøjskasse til at skabe fælles forandringer i hybride organisationers hverdag. Snart griner vi af 8-16-jobbet er relevant for ledere, HR-professionelle og andre, der arbejder med organisations- og ledelsesudvikling, ligesom den henvender sig til studerende inden for organisation og ledelse.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.