Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Lejemorder

Her finder du spændende bøger om Lejemorder. Nedenfor er et flot udvalg af over 10 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Inger Gammelgaard Madsen
    227,95 kr.

    Bertram og hans tre venner har dannet en lille tyvebande ved navn Ravnene. Han bor alene sammen med sin mor, der arbejder som servitrice. Hans far husker han ikke særlig godt, for Bertram var kun syv år, da faren blev anholdt for drab og idømt fængsel på livstid. En dag stjæler Bertram en dyr "Schott Made in USA"-læderjakke i restauranten, hvor hans mor arbejder. I lommen finder han noget skjult under foret, og det får fatale følger ikke kun for Bertram.Rolando Benito, efterforsker i Politiklagemyndigheden, og hans kollega er sendt ud til afhøring af to politibetjente i en udrykningssag. En fængselsbetjent er sprunget ud ad sit vindue på fjerde sal, netop da de to betjente ankommer i forbindelse med anmeldelsen af høj musik fra hans lejlighed. Da fængselsbetjenten er far til Rolandos barnebarns skoleveninde, hører han rygter om, at en fange er død i det fængsel, han arbejdede i, og at fængselsbetjenten har følt sig truet og forfulgt. Er der i virkeligheden ikke tale om selvmord? Også Anne Larsen, journalist på TV2 Østjylland, er på sagen om dødsfaldene, der alle ser ud til at have forbindelse til en fange, morderen Patrick Asp, som har dræbt sit eget spædbarn og er indsat i det fængsel, hvor fængselsbetjenten arbejdede. Da der sker flere mystiske dødsfald, og en højesteretsdommer forsvinder sporløst, går Rolando Benito og Anne Larsen sammen om at finde sammenhængen, der viser sig at føre tilbage til Bertram og tyveriet af jakken. Nu er Annes liv også i overhængende fare.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlInger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er en dansk forfatter. Hun debuterede med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre. Her kan blandt andet nævnes "Drab efter begæring" (2009), "Slangers gift" (2014), "Dommer og bøddel" (2015) og "Brændende skyld" (2016).

  • af Jo Nesbø
    81,95 - 162,95 kr.

    En mand stiger af bussen i den solbeskinnede sommernat. Han hedder Jon Hansen, men kalder sig noget andet. Han er på flugt fra mafiaen i Oslo. Hans job er at skyde folk, men det er lige netop det, han ikke kan. Hans chef, Fiskeren, er ikke tilfreds. Pistolen i hans jakkelomme slår mod hans hofte, da han begynder at gå hen mod en klynge huse. Til alle sider ligger det nordnorske landskab barsk og stille. En ulåst kirke bliver hans natlogi. Han bliver vækket af en dreng og møder hans smukke mor. MIDNATSSOL foregår i det allernordligste Norge i slutningen af 1970’erne. Det er en thriller, som også er en kærlighedshistorie og en fortælling om en stærk tro. ”Som altid hos Nesbø svinger stemningen mellem sitrende og stormfuldt, fra blidt over bittert til brutalt og tilbage igen. Som altid er der vældig meget mørke, midnatssol eller ej, og som altid er der trods alt lys et sted og en mild kvinde midt i alt det grumme. Og som (næsten) altid lukker man en Nesbø med en efterklang af vemod. Både over historien, at den er slut, og at der er lang tid til den næste. Uanset om han skifter hest igen eller ej.” Ekstra Bladet, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Jo Nesbøs andet bind om 1970ernes lejemordere er noget så særligt som en poetisk spændingsroman. […] denne nesbøske version, hvor sprog, filosofi, humor, refleksion, religion, naturbeskrivelse, naivitet, indsigt og overskud hver for sig og sammen betyder lige så meget eller mere, end det der sker. […] Man spiler øjnene op. Overraskes. Frydes. Og erkender, at man ikke aner, hvad der er op og ned eller først og sidst i noget som helst.” Berlingske, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Tragik og komik mødes i endnu en vellykket bog fra Nesbøs hånd." Jyllands-Posten, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”En strålende historie med et godt spændingsniveau og formidable beskrivelser af mennesker og miljø” Horsens Folkeblad, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Nesbø ejer fortællingens kunst fortalt for voksne." Fyns Amts Avis ★ ★ ★ ★ "Jo Nesbø skriver koncentreret og fængende. Skildringen af ødemarken og den menneskelige tomhed er gjort med en mesters håndelag." Weekendavisen

  • af Peter Krogholm
    81,95 - 349,95 kr.

    "Andreas, inden du pakker op, skal du vide en ting: I voresfamilie betyder det rent faktisk noget at træde ind i de voksnesrækker. Det, der sker nu, er sket for alle drengene i min familiepå deres konfirmationsdag. Jeg håber meget, du vil følgetraditionen og gøre mig stolt, " sagde far og så på mig, somhan aldrig havde set på mig før. Jeg flænsede gavepapiret af.Det gav et sug i maven og begyndt at suse for ørerne."Fuck," gispede jeg.I Hitman 1 kommer Andreas i sit livs dilemma, da han får en noget anderledes konfirmationsgave af sin forældre. Lige meget hvad han gør, synes hans liv kun at have én retning: Direkte mod afgrunden.Hitman 1 er første bog i en vanvittigt spændende og overraskende serie i Sort Læseklub.Læs også Hitman 2. Sort LæseklubHitman 1 er henvendt til læsere fra 13 år og udkommer i serien Sort Læseklub, som er læsepædagogiskbearbejdede tekster. Der findes flere gode bøger til målgruppen i samme serie.

  • af Morten Hesseldahl
    81,95 - 213,95 kr.

    ‘Malins efterår’ er en spændingsroman, om alt det en roman kan indeholde. Historien omhandlende fortrydelse, kærlighed, fjendskab og venskab. Theis og tvillingeparret Frederik og Malin har været barndomsvenner hele livet, hvor intet har kunne skille dem ad. En frygtelig og forbløffende ulykke tager dog en uventet drejning, og efter nogle glade og vildtvoksende ungdomsår sammen, skilles deres veje. Frederik har en drøm om at blive forfatter, og forsøger at opnå dette, mens Malin pludselig har giftet sig med en ukrainsk gangster, der er ivrig efter den danske energisektor. De tre barndomsvenner mødes først igen, da to lejemordere pludselig dukker op i København, for at gøre det onde mod flere personer. Mens Theis kun har sit fokus på at få landets finanslov på plads, står Frederik overfor stor frygt, i det han er truet på livet. I England går Malin rundt i sin vinterhave og klipper blomster i det tiltagende efterår, her imens de mange frygtelige episoder sker i København.  

  • af Peter Krogholm
    63,94 - 372,95 kr.

    I Hitman 2 lever Silje og hendes far et liv på flugt. Døden ånder dem konstant i nakken, og det er svært at knytte venskaber, når ens liv er fyldt af løgne. Og hvem kan Silje overhovedet stole på? Hitman 2 er anden bog i en vanvittigt spændende og overraskende serie i Sort Læseklub.Læs også Hitman 1 og 3.Sort LæseklubHitman 2 er udgivet i Alineas Sort Læseklub, der henvender sig til de trænede læsere i udskolingen. Med det lave lixtal, korte sætninger og overskuelige tekststykker kan bogen også læses af unge, der ikke er så stærke læsere.Der er udarbejdet gratis læseforståelsesopgaver til bogen, der kan downloades på læseklub.alinea.dk.

  • af Jens Jørgen Hansen
    133,95 - 197,95 kr.

    Winther, den fallerede revisor og spjældkandidat, som er stukket af fra storbyen for at gemme sig væk – og måske endda finde sig selv – på en snoldet campingplads på sin gamle hjemegn, er sur!Susanne, damebladsskribenten fra øen ude i fjorden, som han er mere end almindelig lummerglad for, fjumser rundt med en anden. Oven i det skal han babysitte sin ven Sommerland, en dødsensfarlig elitesoldat, som – i det store og hele, hvis man ikke tæller kropsdelene alt for nøje – er vendt tilbage fra en uautoriseret mission i Afghanistan, mere bindegal, paranoid og udadreagerende end nogensinde.Og hvad han ikke ved, er, at de alle tre uforvarende er på kollisionskurs med en psykopatisk russisk lejemorder med kinesiske rødder.Men ellers ånder alt fred og idyl … sådan da … det er jo Vestjylland …Så hjertelig velkommen tilbage – til falske Krugerrand, sort spildolie,grydestegt mørbrad, forladte brunkulslejer, hjemmekogt kaliumnitrat, MMA for letvægtere – og en forårsfrisk campingkrimi.

  • af Morten Buschmann
    147,95 - 222,95 kr.

    År 2018. Indhenter Lucas Zickermann er milevidt fra alle sine problemer. Han er flygtet til Thailand, har købt en restaurant og nyder friheden. Frihed fra mord-opgaver, spionage og politik.I Bayern bliver to medlemmer af våbenhandlerfamilien Zickermann myrdet. Tysk politi mistænker en gruppe østeuropæiske nynazister. Lucas’ familie kræver, at mordene skal hævnes.I mellemtiden er hans kæreste, Annesofie, ankommet til Thailand. På ferie. Også hun er ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste og er travlt optaget med at udrede trådene i ”Danmarkshistoriens største skattesag” på ambassaden i London. Bagmanden er briten Sanjay Shah, og Annesofie har fundet forbindelser mellem finansfolk og russiske lejemordere.Mystiske ting begynder at ske på Lucas’ restaurant. Gæster og personale opfører sig besynderligt, alt imens Annesofie har problemer med sine døtre og den politistyrke, der bevogter dem i London. Lucas tager det cool. Han er blevet lovet beskyttelse af Thailands efterretningstjeneste. Men Thailand er ikke fredelige Danmark.

  • - Blå
    af Tom Vinge
    227,95 kr.

    Hvornår er kriminelle for dyre for samfundet? Hvor mange ressourcer skal vi bruge på dem?Dødsmageren er en familiefar, som i samarbejde med sin ven og hans kollegaer fra efterretningstjenesten tager den beslutning som mange kun tænker.Som en lille undergrundsgruppe, udvælger de blandt de skyldige og de værste, af samfundets kriminelle. Men hvordan er man morder for dem som skal fange dig? I et spil om penge, mord og intelligens følger vi en almindelig familiefars ønske om at få værdi i en monoton hverdag. Hvordan hans ego og moral bliver sat på prøve i løsningen af retsstatens skjulte udfordringer. Jægeren kan pludselig blive den jagede hvis han ikke er to skridt foran hele tiden. Evnen til at se hvad alle omkring sig har tænkt sig at gøre er nøglen til at overleve. Kan en lille mand fra Roskilde-egnen overhovedet gøre nogen forskel? Kampen imellem god og ond og ikke mindst hvem der er god og ond er et dilemma som Dødsmageren hele tiden skal forholde sig til. Alt imens hans selvretfærdighed og handlinger sætter hans personlighed i fare for at blive dekadent og afstumpet

  • af Peter Krogholm
    81,95 - 529,95 kr.

    Andreas kommer i sit livs dilemma, da han får en noget anderledes konfirmationsgave af sine forældre. Lige meget hvad han gør, synes hans liv kun at have én retning: direkte mod afgrunden.HITMAN er en hæsblæsende serie spækket med hævntørst og moralske dilemmaer.Hitman 1 vandt Orlaprisen for mest spændende bog. I denne samlede udgave får du alle tre bøger i serien.

  • af Nils Højsager-Jessen
    217,95 kr.

    Gribende og hæsblæsende spændingsroman med virkeligt smæk for skillingen, der følger lejemorderen Robert Svenson, lige fra han i sin bolig i Schweiz modtager opgaven. Læseren lever i nuet med i planlægningen, forberedelserne og selve mordet af en mafialeder i Abruzzo-regionen. På sidelinjen følger læseren med i de voldsomme og ikke mindst brutale konsekvenser, mordet afføder i hele Europa og ud over Europas grænser. Mordet bliver startskuddet på en reformering af det italienske politi og en hæsblæsende jagt af en lejemorder og ”Det italienske arkiv” gennem hele Europa med deltagelse af den italienske mafia, den russiske mafia, det italienske politi, det schweiziske politi, Europol, det franske politi og endelig det spanske politi. Vi får som læser et indblik i de brutale mafiametoder, der praktiseres med korruption, afpresning, vold og trusler og følger optrævlingen af en organisation indenfor den organiserede kriminalitet. Den uventede slutning lægger op til en spændende efterfølger.Uddrag af bogenHun så igen hen over terrassen til sin mand og uvilkårligt og uden at hun ville det, gik der et gys igennem hende. Hun vinkede lydigt tilbage til ham, da han vinkede til hende - det forventede han. Hun så ham vende sig og se ud over dalen med en selvtilfreds mine. Pludselig så hun sin mand synke langsomt sammen. Det var næsten, som om benene under ham blev bløde som gele, og han med en næsten graciøs bevægelse flød ud på det højglanspolerede rødlige marmor på terrassen. Hans hånd hang ud over kanten til poolen og lå der og skvulpede i vandet, næsten som om han rakte ud efter badebolden, der flød rundt tæt ved kanten.Om forfatterenNils Højsager-Jessen (f. 1956) er drevet af humanisme og menneskerettigheder. Hele livet beskæftiget med mennesker i offentlige virksomheder og i det private erhvervsliv. Nils har tidligere udgivet lyrik og nu en selvstændig roman. Litterære forbilleder er Wilbur Smith, Jussi Adler-Olsen og Kenn Follett samt Dan Turèll og Michael Strunge.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.