Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ned til fjorden starter i et trøstesløst rækkehuskvarter i 1990’ernes Udkantsdanmark, hvor den 32-årige Kjeld er fanget i en livskrise. Efter mange år som passiv universitetsstuderende har han fået et arbejde, han ikke kan bestride, i en lille øde by nær fjorden. Han gemmer sig i sin lejlighed, mens han er på tre lange erindringsrejser tilbage til barndommens og ungdommens miljøer. I et bondesamfund i 1960’erne mærker Kjeld som barn brydningen mellem det gamle og det nye, og som teenager drages han mod alkohol, piger, knallerter og ungdomsoprørets musik. I et studiemiljø i startfirsernes Aarhus er den utilpassede Kjeld, i hvert fald på overfladen, i opposition til alt det etablerede, og punk og undergrundsmusik inspirerer ham i oprøret. Mens Kjeld er på disse erindringsrejser, sker der foruroligende ting lige udenfor, og til sidst flygter han i blinde – fra lejligheden og fortiden. Uddrag af bogen Der var morgensang hver morgen, frøken Kristensen spillede på et trædeorgel, og inspektøren sang for (...) I en engelsktime sagde HP, den eneste lærer der ikke skulle tiltales ved efternavn, at det var så kedeligt med alle de salmer der skulle kværnes igennem til morgensang. Det ville være bedre med den der Gasolin-sang med Inga og Katinka. Det var i øvrigt også spændende når HP røg en cerut i timen, om han så nåede at få asken slået af i skraldespanden, eller om den faldt af uden han opdagede det hvilket især skete når han blev optaget af at snakke om amerikanernes krigsforbrydelser i Vietnam eller Francos henrettelser ved langsom kvælning. ¨ Om forfatteren Ole Dalsgaard Pedersen (f. i 1959) er opvokset ved Limfjorden nord for Skive. Han har undervist i dansk og dramatik på Grindsted Gymnasium siden 1992. Ned til fjorden er hans debut som romanforfatter. Han har han tidligere fået udgivet novellen ’Ophør’ samt to skuespil på Dansk Teaterforlag.
London, 1885. Anna Kronberg arbejder som sygeplejerske i byens værste slumkvarterer, hvor hun behandler prostituerede, tiggere og alverdens småkriminelle mennesker. Ingen ved, at hun – forklædt som mand, dr. Anton Kronberg – også arbejder på Guy’s Hospital i dagtimerne. Da den irske tyv Garret O’Hare, der bløder fra et skudsår, kravler ind i hendes lejlighed og kollapser på hendes seng en sen aften, tager hendes liv en uventet drejning – ikke mindst fordi hun føler sig tiltrukket af den kæmpemæssige tyv med hans løvemanke. Uddrag af bogen“Du brød ind i mit hus,“ siger hun, mens hun fjerner forbindingen.“Jeg hedder Garret,“ mumler han. Hun stikker en finger ind i det rødlige kød, der omkranser hans skudsår. Han undertrykker en trækning i ansigtet.“Hvad pokker?“ råber han, idet hun bukker sig ned, og hendes næse nærmest strejfer hans lår.“Det lugter rent. Ingen infektion. Det er godt.“ Hun retter sig op, smiler, og tyven er lige ved at besvime. Hun havde lige sit ansigt i mit skridt! skriger han indvendigt. Næsten.Kvinden tager en flaske og et tørklæde fra sin taske, smører en brun væske rundt om såret og dupper forsigtigt på det. En klar væske siver ud af hullet og blander sig med den brune. Tyven, som nu er bleg, prøver ihærdigt at tænke på sin bedstemor; hendes sidste dage, uden tænder, uden hår, hallucinerende og med stor og rund afføring som en hests. Det hjælper ikke. Han ser kvindens blik flakke mod den tydelige bule i hans enbenede underbenklæder, mens hun forbinder hans sår. Om forfatterenAnnelie Wendeberg er egentlig miljø-mikrobiolog, men en smuk vintermorgen slog hun øjnene op og tænkte: ”Jeg må skrive noget.” Siden har hun forsøgt at formidle forskning – sin lidenskab – på en letforståelig og spændende måde i blogartikler. Hun skriver om alt, hvad der har at gøre med forskere, biologi, miljø, økologi og især mikrobiologi. Om natten dræber Annelie folk. På papir (eller rettere: på skærm!) Hun begyndte som indieforfatter og skrev på engelsk, men efter succes i USA fik et forlag i hjemlandet Tyskland øje på hende og udgav den populære Anna Kronberg-serie.
Den 17-årige Maria har fundet sig en god lytter, nemlig sin hemmelige dagbog. Her kan hun uden filter betro sine inderste tanker fra en simpel lejlighed i det indre af Aarhus i 1906. Hun bliver hurtigt voksen, da hun har meget at ordne for sin familie med en far, der drikker, sygdom, mistrivsel, fattigdom og død. Hurtigt ved hun, at sådan vil hun ikke leve sit liv, men vil noget større, noget smukkere. Hun vil uddanne sig, digte, men også gerne stifte familie. Kan hun klare det hele, samtidig med at hendes ufikse halten gør det vanskeligt at finde en mand? Kan en kvinde klare det? Stædigt forfølger hun sine mål ud fra devisen om, at man kan, hvad man vil.
Efter et barskt og længerevarende sygdomsforløb dør Joys datter Signe af en hjernetumor, som det viste sig, hun havde levet med siden teenageårene, og som i årenes løb havde været årsag til de personlighedsforstyrrelser, der førte til selvmordstanker og flere nytteløse indlæggelser på psykiatrisk hospital. Først da Signe bliver fundet bevidstløs i sin lejlighed, og en læge ved indlæggelsen observerer nogle mistænkelige trækninger i hendes ene ben, bliver hun scannet.Den scanning forandrer fuldstændig livet for Signe og familien og fører til to operationer med tre års mellemrum og mange behandlinger.Fortællingen beskriver de udfordringer, man støder på i det danske sygehus- og social- og sundhedsvæsen, når alvorlig sygdom bliver et livsvilkår, og om omkostningerne for den nære families relationer.Men også om dejlige stunder med optimisme, glæde og gode oplevelser, som da Signe møder den mand, hun bliver gift med, en måned før hun dør.Signes egne dagbogsnotater fra tiden før den rigtige diagnose og under hele sygeforløbet er anvendt i fortællingen.Bogen er en mors beretning om kampen mod tumoren, om håb og kærlighed, om dejlige stunder med glæde og optimisme. Og den store sorg det er at miste et barn
Kristian, der nu er blevet alene, lejer lejligheden ud til et ungt par, mens han selv flytter i kælderen. Med mellemrum tager han til Heldved for at hjælpe Katja eller være sammen med børnene. Han lærer 39-årige Jean, der er invalidepensionist, at kende via en kontaktannonce, og befinder sig godt i hendes selskab, men frastødes af hendes fedme. Det krævende musikstudium lægger beslag på al hans flid og tid. Han gør gode fremskridt i sang, mens timerne i klaverspil ikke forandrer ret meget. Kurset i musikanalyse indfrier alle Kristians forventninger, mens musikhistorietimerne fortsætter med at være lige indsigtsgivende og inspirerende. Udlejningen af lejligheden giver mange ærgrelser og hovedbrud, da Karina vil have lejen sat ned og en fremlejekontrakt, selv om Kristian har forklaret at det er umuligt. Salget af lejligheden går trægt, og Kristian skifter ejendomsmægler. Hvis den ikke snart bliver solgt, ender den på tvangsauktion, for terminspengene er brugt.
Ingrid og hendes kæreste Theis lever det gode liv i København med velbetalte jobs, dyre vaner og lejlighed på en af byens bedste adresser. Men en dag kommer der et brev fra Nordnorge, der ændrer alt. Ingrid har arvet sin ukendte norske bedstefar, Klaushaugen. Optændt af håbet om en stor formue tager Ingrid afsted til den lille landsby udenfor Narvik for at bese sin arv med planen om at få solgt den hurtigst muligt. Rejsen og mødet med landsbyboerne kommer til at ændre hendes liv, og Klaushaugens arv viser sig at være noget helt andet, end hun i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Uddrag af bogen Hun rettede sig i sædet og betragtede opmærksomt omgivelserne. På den ene side af vejen fulgte fjorden stadig med dem, mens den anden blev til en lang, asfalteret plads med en Essotank, en købmandsbutik, et hvidt, afskallet hotel. Ikke særlig romantisk, men som de kom videre ind gennem landsbyen, så hun mange flotte, velholdte trævillaer, der lå ned til fjorden eller oppe i bakkerne med en god udsigt. Måske var det det røde dernede – eller det smørgule deroppe med svalegangene? Hun blev overrasket, da han sagtnede farten og drejede fra ad en lille vej væk fra fjordsiden, og da det tyndede ud i husene, dukkede der en lille grusvej op, som han svingede ned ad. Her var der et par små træhuse med en gammel campingvogn eller en bil uden nummerplader i indkørslerne. Hun lænede sig frem mellem sæderne med sin mobil i hånden. ”Er du sikker på, det er her? Har du læst adressen rigtigt?” Om forfatteren Dorthe Lynge Larsen er født i 1968 i Odsherred og nu bosiddende på Midtsjælland som selvstændig erhvervsdrivende. Hun har udgivet syv romaner, hvor Syndernes forladelse også er udkommet som lydbog. Ingrids arv foregår til dels i Nordnorge, hvor hun også selv har arbejdet i en periode af sit liv.
Krake vågner med et sæt, chokeret over en metallisk lyd, der ikke skulle være der. En kulsort nat. Regnen trommer ned over boligblokken. Listende silhuetter dukker frem. Med ét eksploderer situationen – tre mænd er trængt ind i lejligheden for at dræbe ham. Uddrag af bogen … Han stirrede paralyseret mod de tre hunde. De kom alle tre i fuld fart. Fra tre forskellige vinkler. De ville nå ham på næsten samme tid. Han ville kunne nå at ramme og pacificere den ene hund, måske også nummer to, men under ingen omstændigheder også den sidste. … 125 meter. Manden stod stift stirrende. 100 meter. Hans højre arm med pistolen begyndte at røre på sig. 75 meter. Brøkdele af sekunder, og hundene ville nå ham. Krake holdt vejret, forfærdet over situationen og magtesløsheden, han lå med. Endnu levende er syvende bind i serien om kriminalbetjenten Christian Krake – bøgerne er ikke sammenhængende, de kan læses hver for sig. Om forfatteren Lars Bedsted Gommesen (f. 1949) har i en årrække været ansat i Kriminalpolitiet København. Han har efterforsket stort set alle former for forbrydelser. Desuden er han specialuddannet i narkopolitiet og i anliggender vedrørende organiserede bander. I 2000 debuterede han som forfatter.
Flere år efter, at hun har forladt Napoli, modtager Heddi en e-mail fra Pietro, hendes første kærlighed, der indrømmer, at han tog fejl. Straks føres Heddi tilbage til sine universitetsdage i den ubærligt smukke by bygget på ruiner ved foden af en slumrende vulkan. Bare tanken om Det Spanske Kvarter og den faldefærdige lejlighed, som hun delte med nogle venner, og hvor hun første gang mødte Pietro, vækker stadig smerte og en længsel efter at høre til et sted. For Heddis slæng af universitetsvenner var Napoli deres første oplevelse af frihed og en flugt fra deres familieforpligtelser. Men for Heddi er det stedet, hvor hun søgte efter de rødder, hun aldrig havde haft, samtidig med Pietro forsøgte at undslippe sine. For dem alle er Napoli et sted, som de aldrig vil glemme: scenen, hvor deres hæmningsløse ungdom udspillede sig. ”… denne bog rummer ynde, vedholdenhed og håb. Hvis du leder efter en bog, der fører din forstand, krop og sjæl til et fjernt land fuld af både glæde og smerte, og som kan vække disse følelser i dig, så er denne bog noget for dig.” – NB Magazine ”En kærlighedserklæring til Napoli, som på ingen måde er overfladisk: Den er stærk og autentisk, netop fordi den er set med den fremmedes blik, en, der ikke er bange for denne mægtige by, som ofte kan være svær at forstå.” – La Repubblica Uddrag af bogen Vi satte os rundt om bordet, Pietro satte sig over for mig. Hans rødvin blev skænket. Jeg drak næsten aldrig – alkohol gjorde mig svimmel – men denne aften lod jeg mit glas blive fyldt, halvt fyldt … OK, trekvart fyldt. Jeg tog en lille slurk af ren og skær høflighed, og inden længe løb den varme væske rundt i mine årer på den samme dejlige og indtrængende måde som sciroccoen var begyndt at pløje dets tykke, varme fingre igennem mit hår. Jeg baksede det tilbage i en mislykket knold. ”Værsgo.” Vi spiste i den kutymemæssige stilhed, som god mad krævede det; den kaotiske vind indtog også et slags udelt fokus. Det var min bedste mulighed for at studere Pietro ubemærket, som for at se om min hukommelse kunne måle sig med virkeligheden. Jeg havde alligevel husket hans ansigtstræk, men jeg blev ramt af, hvor unikke de var. Om forfatteren Heddi Goodrich stammer fra Washington D.C., men tog til Napoli for at gå i gymnasiet. Hun endte med at tilbringe ti år i byen og tage en universitetsuddannelse, før hun flyttede til Auckland, New Zealand. Fortabt i Det Spanske Kvarter er hendes debut.
Kim var ordblind, og han sad på sidste række på Katrinedalsskolen i Vanløse. Hans forældre blev skilt, men hver især fik de en ny kæreste, som også flyttede ind i den 2-værelses lejlighed, hvor der nu boede fire voksne, to børn, en schæferhund og en silkeabe. På et tidspunkt flyttede den mødrene del af familien til Magleby på Stevns, og Kim anede ikke, at han var en ”københavnersnude”. Kim ville være skovfoged, men skolevejlederen rystede på hovedet: ”Det vil være umuligt for sådan en som dig”. Mod alle odds fik Kim alligevel sin uddannelse, og vi følger ham ude i de store skove, inden han blev havemester i Landbohøjskolens Have. Livet igennem følger vi Kim i små anekdotiske historier, indtil i dag, hvor han er forfatter og er en meget benyttet foredragsholder og københavnerguide. Kim har levet et eventyrligt liv fra jordklodens yderste afkroge til oplevelser på Vesterbro. I tykt og tyndt lærer vi ham at kende igennem 76 historier, hvor humoren hele tiden er i højsædet. Så grin og græd, bliv glad og forarget, men bliv først og fremmest underholdt. Han ville så meget og nåede det meste. Uddrag af bogen Aftenen gik på hæld, og jeg kunne fornemme, at det vist ikke var meningen, at jeg skulle overnatte på pigekammeret, for hendes mor redte op til mig på en sovesofa i dagligstuen. Der var jo lige det med Helle, der lå der helt alene. Turde jeg gå ind til hende, eller kunne jeg forvente, at hun måske ville aflægge en lille visit i dagligstuen? Hun havde jo været rigtig glad for at se mig. Jeg lå vågen et par timer og vendte og drejede mig på den hårde sovesofa og håbede og håbede, men må så være faldet i søvn. Midt om natten vågnede jeg. Det var bælgmørkt, og pludselig mærkede jeg en fremmed hånd i min seng. Mit hjerte dunkede, og jeg greb hånden og blidt, og følsomt kærtegnede jeg den og blev hurtigt modigere og gik over til håndleddet og underarmen og overarmen. Der var et eller andet helt galt, og så kom nedturen, for det viste sig, at den fremmede arm sad fast på mig selv. Det er aldrig sket hverken før eller siden, men jeg må have ligget på armen, så den var blevet fuldstændig følelsesløs. Nu kunne jeg bedre forstå, at pigehånden var noget mere barket, end jeg kunne huske fra Karise Bio. Om forfatterenKim Greiner (f. 1945) var ordblind og stammer, men mod alle odds blev han uddannet skovfoged og merkonom. Efter 21 år som arbejdsleder i de store skove på Midtsjælland blev han i 1990 havemester i Landbohøjskolens Have. Siden 2015 har han på fuld tid været globetrotter, forfatter, foredragsholder, journalist, københavnerguide og debattør. Som globetrotter har han rejst i 73 forskellige lande på 6 kontinenter. Som foredragsholder er det først og fremmest hans mange rejseforedrag, der er bud efter. Men han spænder vidt, så han holder også foredrag om de hjemlige græsgange som Christianshavn, Nyhavn, Vesterbro, Nørrebro m.m.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.