Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Lemvig

Her finder du spændende bøger om Lemvig. Nedenfor er et flot udvalg af over 8 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jane Aamund
    132,95 - 222,95 kr.

    ’Samtaler om natten’ af Jane Aamund er en livsbekræftende og ærlig beretning fra en af de mest folkekære forfattere, vi har herhjemme. I bogen finder vi Jane Aamund i Lemvig i Vestjylland. Jane Aamund er alvorligt syg. Hun bliver holdt vågen til de sene nattetimer på grund af smerte og uro. Men tiden i de sene aften- og nattetimer giver Jane Aamund tid og rum til at samle sine tanker og sine erindringer fra et langt liv. I bogen her, ’Samtaler om natten’, fortæller Jane Aamund frit om alle de ting, som for hende giver mening. I ’Samtaler om natten’ af Jane Aamund får man som læser både morsomme, lattervækkende anekdoter og beretninger om det system, hun er under behandling af, samt om de mennesker, der nu tager sig af hende. Du vil også komme til at møde personerne fra Jane Aamunds barndoms hjemegn – den slags mennesker som måske er svære at komme ind på livet af, men som man altid har hjertet nær.  ’Samtaler om natten’ handler om alt det, der var sjovt, og det der var – og er en sorg. Jane Aamunds bog er skøn, sjov og sorgfuld på en og samme tid, og hun formår med sin fantastiske pen at få alt dette til at gå op i en højere enhed på smukkeste vis.’Samtaler om natten’ er et must read for alle, som elsker Jane Aamund og hendes forfatterskab. Det er en smuk og personlig beretning fra en af Danmarks mest succesfulde og populære forfattere i nyere tid.  

  • af Kim Blæsbjerg
    152,95 - 233,95 kr.

    Lemvig 1953. Cheminova flytter sin fabrik fra Sjælland til Vestjylland, og ingeniøren Jørn og hans kone Karin tager hul på en ny tilværelse. For arbejderen Niels er fabrikken den redning, han har ventet på. Han og hans kone Margrethe drømmer om bedre kår, og byen mærker hurtigt et løft i levestandard og velfærd. Fabrikken knytter de to familier sammen, og der opstår tætte bånd mellem Karin og Margrethe. Ingen taler højt om det kemiske affald, der ledes direkte i havet, eller de forgiftninger, arbejderne løbende udsættes for. Men efterhånden som forgiftningerne sætter sig spor, begynder alle forholdene at slå sprækker.”De bedste familier” er en fortælling om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund. Om mænds store planer og kvinder, der ikke bare vil følge med. Om venskab og utroskab, loyalitet og svigt. Og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.Om forfatteren:Kim Blæsbjerg (f. 1974) er opvokset i Lemvig i Vestjylland. Han er uddannet fra Forfatterskolen i København i 1997 og cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet. Han debuterede som forfatter i 2002 med kortprosaværket ”Fælder”, og året efter udkom romanen ”Niels Bohrs kærlighed”. I 2007 fik han sit gennembrud med ”Rådhusklatreren”, og han har efterfølgende skrevet ”Pyramiden” (2010) og ungdomsromanen ”Flugten” (2011).I ”De bedste familier” er Kim Blæsbjerg tilbage i Vestjylland, hvor kemifabrikken Cheminova udgør fortællingens bagtæppe. Det er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund – og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.

  • - Trap Danmark. 6. udgave, bind 7
    af Trap Danmark
    376,95 kr.

    Trap Danmark 6. udgave, bind 7 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Lemvig, Struer, Skive og Holstebro Kommuner. I alt har 203 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Thorsminde til Virksund og fra Fur til Ulfborg.Få viden om de fire Vosborge, flagermusene i Hjerm Kalkmine og fyret på Bovbjerg. Tag med til gravhøjene på Oldtidsvejen og til dans og teater i Holstebro. Bliv klogere på Bang & Olufsen og Spøttrup Borg, og få viden om Limfjordsøsters, Livets gang i Lidenlund og istidslandskabet på kanten af Hovedstilstandslinjen. Læs historien om Maren å a woun, eller tag til Jenlefest i Aakjærs kunstnerhjem. Besøg også Thyborøn, og få indsigt i fiskerimetoder, strandinger og forlis ved den barske Vestkyst.Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

  • af Ole Christian Arnbak
    147,95 - 187,95 kr.

    Barndomshjem i Rungsted. Mors forfatterskab og mit bekendtskab med Karen Blixen. Skoletiden på Rungsted Privatskole fra 1959 til 1970.  Tidsånden i Rungsted Kyst, den pædagogiske disciplin og de politiske spændinger i 60’erne.  1966 sælger far firmaet Lars Arnbak & Co. Mine forældre køber i 1970 Kabbel Hovedgård ved Lemvig. Fortællingen om lærerige udfordringer i miljøskiftet og hjælpsomme oplevelser på Lægård Landbrugsskole, der bragte mig indenfor i landbruget og Vestjylland i særdeleshed. Deltagelsen i TV-spillet Stykvis.  Køber Sønderupgård i Nr. Vium 1978. Bygger løsdrift til 80 malkekøer. Landbrugskrisedramaet og min politiske deltagelse. Hvordan jeg kom videre efter tabet af Sønderupgård.  Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje og mit virke som distriktssygeplejerske i området omkring Tarm og Skjern. Jeg forholder mig til det nye paradigme i sundhedssektoren og i særdeleshed psykiatrien.  Oplevelserne som amatørspillemand. Musikkens store betydning. Mange dejlige musikkammerater og herlige oplevelser. At spille efter gehør og bygge clawhammerbanjoer. Uddrag af bogen Jeg skulle senere erfare, at tiden som landmand også rummede værdifulde kvaliteter og erfaringer, jeg kunne benytte i min funktion som psykiatrisk distriktssygeplejerske.  Det var en meget sanselig oplevelse at være landmand. Fornemmelserne for årstidernes signaler. Længslerne. Forårsjordens duft. Høstvejret med den høje himmel. Efterår, gåsetræk og følelsen af den første nattefrost under sålerne. Duften af god ensilage, tørt hø, frisk halm og evnen til at udpege den tyregale ko, der skiller sig ud fra flokken. Kælvningerne og lyden af dyrenes trivsel. Aften og nat i stalden eller sommerens svaler under taget og duften af friskt nyslået græs på foderbordet. Duften af nykalket stald. Alle stemningserfaringerne med den iboende spillemandsmusik fik jeg også med mig.Om forfatteren Ole Arnbak er født i 1952. Gift med Elsebeth Raunkjær. Rungsted Privatskole 1959-70. Han er uddannet landmand og sygeplejerske. Ejede Sønderupgård 1978-86. Politisk aktivt deltagende under landbrugskrisen. 1991 til 2014 var han ansat i psykiatrien i Herning. Han tog specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje og blev distriktssygeplejerske. Han er farfar, spillemand, foredragsholder, historiefortæller og banjobygger.

  • - Historiske fortællinger og billeder fra Lemvig, Struer og Holstebro Kommuner
    af Jens Erik Villadsen
    192,95 kr.

    Bortset fra den første fortælling om de første vestjyder, der bosatte sig her, da isen trak sig tilbage for ca. 10.000 år siden, er de øvrige alle fra tidsrummet ca. 1800 til 1970.Lokaliteterne er fra de nuværende Lemvig, Struer og Holstebro kommuner og fortæller om de folk, der boede og levede her, og som jeg eller min familie har haft relationer til.Christian, Gert og Birgit skildrer dagligdagen og vilkårene fra deres barn- og ungdom i henholdsvis Thyborøn, Vemb og Struer fra først i 1930-erne til 1970-erne.Det er fortællingen om to generationer Bjerre, der opbyggede Bovbjerg Badehotel, hvor kunstnere holdt deres somre fra sidst i 1800-tallet til ca. 1970.I februar 2022 lukkede Holstebro sygehus efter 127 år på samme adresse. Men før dette sygehus havde der været to amtssygehuse. Vi følger de, som har haft deres arbejde her fra 1806 til ca. 1972, med portrætter, billeder og fortællinger.Og endelig er der nogle korte fortællinger fra området i samme tidsrum.

  • - Fjaltringhistorier 2
    af Anders Bune
    177,95 kr.

    Hvordan gik det til, at SF’eren Kristen Touborg fik ansat en ministerchauffør i Fjaltring, selvom han aldrig blev minister?Hvad sker der, når man fodrer sine grise med bærmen efter produktion af vin brygget på rosiner?Kan man finde lykken ved at strande på kysten ud for Fjaltring?Er det forsvarligt at køre bil, når forruden er dækket af et tæppe?Kunne Ejvind Larsen holde en tale, der varede til langt over midnat?Var der under besættelsen flere tyskere end danskere i Fjaltring?Alt dette og meget mere får man svar på, når Anders Bune går en runde på Fjaltring Kirkegård, og får en række samtaler med beboerne der.Alle kender fornemmelsen af tavshed, når man går på en fremmed kirkegård og læser de sparsomme oplysninger på gravstenene, men når forfatteren går sin runde, er det ikke tavshed, der råder. Historierne vælder frem som små krøniker, der tilsammen beskriver livet i en lille landsby helt ud til Vesterhavet så langt fra København, som det er muligt at komme indenfor landets grænser.Der trækkes tråde langt tilbage i tiden, men hovedparten af historierne er fra de sidste 50 år. Læsningen skaber et billede af glæder og sorger i et landsbyliv under hastig forandring.Der omtales kun få landskendte personer. Det handler om helt almindelige ualmindelige mennesker i en helt almindelig magisk landsby.Om forfatterenAnders Bune er pensioneret lærer, autodidakt maler, amatørmusiker, foredragsholder, debattør og foreningsmand. Han har tidligere udgivet bøgerne Fjaltringhistorier (2014) og Bøvling Klit – en vestjysk fortælling (2019).

  • - En Feriedrengs Erindringer
    af Niels-Henrik Pedersen
    122,95 - 242,95 kr.

    Lemvig Barndommens tabte Land Gennem erindringsglimt præsenteres en konkret lokalitet - Lemvig og omegn - i en bestemt historisk epoke - 1960'erne. Distancen i tid og rum foranlediger refleksioner over, hvad der var, er og kan blive. Set på afstand gennem tid og rum synes stedet nu at være et marginaliseret udkantsområde med udgrænsede og udlevede livsverdener. Nævnte kan dog stadig spores som fragmenter i både det enkelte menneske og det sociale miljø. De sociale og kulturelle kvaliteter, som fandtes i det nu tabte land, er - både for den enkelte og lokalsamfundet - fortsat af relevans som mulige positive faktorer og aktiver i fremtiden. Bogen indeholder: - nogle korte biografiske skitser af nogle konkrete mennesker; - introdution til et miljø - både naturligt og socialt; - en poetisk, lettere hmoristisk og en anelse nostalgisk tilbageskuen; - en hyldest til byen og dens opland samt ikke mindst nævntes beboere og deres miljøer; - inspirerende provokationer; - en uortodoks turistguide til byen og dens omegn. Bogen er overvejende baseret på forfatterens personlige oplevelser som feriedreng i Lemvig i 1960'erne. Hensigten er at lade historien få betydning og aktualitet for nutiden og fremtiden.

  • - - historier fra en udkant
    af Tove Rindom
    157,95 kr.

    Hvorfor prædiker pastoren for lukkede øjne? - og hvad er det med hans kone? Hvorfor lærer Maren at elske en vis herreslåbrok? - og hvorfor strammer Kirstens uldne badedragt? Hvorfor går Svend med alpehue? - og hvordan ser en fritænker ud?Er der kannibaler i Lemvig? - og hvordan har Eskild det med Jesus? Hvorfor går anstændige kvinder med tørklæde? - er det permanenten eller dyden der skal dækkes? Hvad ved de om hvem på centralen? - og hvad er det med Egon og brandbare væsker? Har svømmelæreren rent mel i posen?- og hvorfor er Henning Hemmelig? Disse og mange flere spørgsmål besvares ”- i mellemtiden”, som foregår i en ikke så fjern udkant i en ikke så fjern fortid, som dog allerede er henvist til et liv i erindringen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.