Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Man bliver let pessimistisk på lighedens vegne. Over de seneste to generationer er uligheden steget dramatisk i mange dele af verden. Et problem, som Thomas Piketty har belyst i sin forskning og bøger. I "En kort historie om lighed" minder verdens førende ulighedsøkonom om, at historiens store svingninger giver grund til optimisme. Han viser, hvordan vi gennem århundrederne har bevæget os mod større lighed. Piketty guider læseren igennem de store bevægelser, der har skabt den moderne verden på godt og ondt, og argumenterer for, at vi skal føre kampen mod uretfærdighed videre ved at forpligte alle politiske og sociale systemer på lighed.Vi ved, at vi kan gøre det bedre, skriver Piketty. Fortiden viser os hvordan. Fremtiden er op til os. Thomas Piketty (f. 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er forfatter til bestsellerne "Kapitalen i det 21. århundrede" (2013) og "Kapital og ideologi" (2019) og essaysamlingen "Mod en ny socialisme" (2021)
Den franske økonom Thomas Pikettys næsten 1000 sider bog om kapitalen i det 21. århundrede har på kort tid fået et sjældent gennemslag i samfundsdebatten over hele verden. Nobelpristageren i økonomi Paul Krugman har kaldt bogen ”den vigtigste bog om økonomi i dette årti”. Har man ikke mod på at læse Thomas Pikettys knap 1000 sider, tilbyder Jesper Roines lille bog på 100 sider en solid og kortfattet indføring i Pikettys forskning, argumentation og forslag til tiltag. Roine kigger også på, hvilke konsekvenser og hvilken relevans Pikettys resultater har i en nordisk kontekst.
Årets ledelsesbog 2019Vores forudindtagede – og ofte ubevidste – holdninger til, hvad og hvordan en leder er, forhindrer os i at få kønsbalance på ledelsesgangene, og forhindrer os i at skabe samfundsmæssig værdi. Vi mangler en erkendelse af, at vi har pålagt os selv – og accepteret – nogle begrænsninger, som har rod i forældede forestillinger om køn og normer. Disse forestillinger begrænser os, både som mennesker i et samfund, der ønsker vækst og udvikling, og som forældre til børn, vi ønsker at give ubegrænsede muligheder. Den eneste måde at gøre op med dem på er gennem en 360 graders intervention. Et dybt spadestik, der rækker ned og når hele vejen rundt om roden, og som kan trække forestillingerne frem i lyset og lægge dem til skue til revurdering. Dronningens nye klæder giver et modigt og let provokerende billede af virkeligheden i Danmark. Det går slet ikke så godt, som vi går og tror! Ved at sætte fokus på kønsdiversitet håber forfatterne at skubbe på en større grad af inklusion, fordi det er uundgåeligt at komme ind på andre diversitetsaspekter, når vi ser på de feminine og maskuline egenskaber, som både mænd og kvinder har. Dronningens nye klæder handler ikke om køn som sådan men om den diversitet, der opstår ved at have en øget bevidsthed om de feminine og maskuline egenskaber hos begge køn. Forfatterne kommer ind på: Status over ligestillingssituationen i DanmarkDet danske barselssystemForventningerne til lederrollenBalancen mellem antallet af mænd og kvinder på toppenKvinders lederambitionerLigeløn og løngabMangel på talentfulde kvinderKønsbestemte forskelle på mænd og kvinderMandens perspektiv. Vores forestilling om, hvad der er maskulint, og hvad der er feminint, står i vejen for muligheder og perspektiver, vi ikke kan forestille os. I kvindekampen har vi overset, at mænds og kvinders vilkår hænger sammen. Så længe vi sammen skaber familier og danner relationer, vil vores handlinger og valg påvirke hinanden. Det er altså ikke nok bare at tale om, hvad kvinder skal gøre anderledes, eller hvad mænd skal gøre anderledes. Det er ikke længere en kvindekamp – det er et fælles anliggende. Forord af Per Holten-Andersen, tidligere rektor på Copenhagen Business School.
Vi lever i en tid med vindere og tabere, hvor stagneret social mobilitet og stigende ulighed har fået forestillingen om, at ”man kan, hvad man vil, hvis man arbejder hårdt nok” til at klinge hult. I "Meritokratiets tyranni" viser Michael J. Sandel, hvordan præstationssamfundet genererer overmod hos de allerede velstillede og hård fordømmelse af dem, der er ladt tilbage. Ifølge Sandel må vi gentænke den fælles forståelse af succes og fiasko, som er fulgt med globaliseringen og den stigende ulighed."Meritokratiets tyranni" tilbyder en alternativ måde at tænke succes på. En, som også skeler til held, som inspirerer til ydmyghed og solidaritet, og som anerkender værdien i al slags arbejde.Michael J. Sandel (f. 1953) er filosof ved Harvard University. Han er en af de mest læste og citerede amerikanske tænkere og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest "Justice: What’s the Right Thing to Do?" (2010) og "What Money Can’t Buy: The Moral Limits of Markets" (2012).
Digterens appel er klar: Drag ud i verden, og tag mest muligt af den ind! Amerikansk litteraturs absolutte hovedværk af den selvlærte Walt Whitman udvider registret for hvor store forskelle et enkelt jeg kan rumme.Man mærker, at Whitmans mesterværk er fra Den Amerikanske Borgerkrigs æra. Ordene strutter af begejstring over tidens nye tanker om demokrati, lighed, individualisme, frihed og opgør med slaveri.Sang om mig selv har ikke været oversat i 50 år, men nu har Jakob Levinsen gendigtet det berusende overflødighedshorn af ord, som bare bliver ved med at ramme generationer af læsere med stadig nye poetiske efterskælv. Parolen om at 'rumme utallige' genfortolkes i dag af kunstnere som Stephen King, Bob Dylan og Zadie Smith. Ikke for ingenting bærer den selvoverskridende helt i tv-serien Breaking Bad navnet Walter White; han er som forvandlet, da han en dag fisker en bog med Whitmans digte op fra sin gamle kasse med gemte sager. – Gemt, men aldrig glemt.
Bogen er en introduktion til og præsentation af de liberale frihedsrettigheder. Den understreger den grundlæggende natur af disse, og viser praktiske konsekvenser, som for nogle vil være kontroversielle, og for mange vil være i modstrid med tilvante forestillinger om lighed som ideal.
Lighedsidealet er under angreb. I ingen af de tidligere socialistiske lande lykkedes det at skabe et klasseløst samfund. Mange mener derfor, at ethvert forsøg på at skabe et lighedsbaseret samfund er dømt til at mislykkes. Har lighedsidealet spillet fallit? Med udgangspunkt i teorier, fremsat af førende politiske filosoffer som Rawls, Dworkin, Nozick og Taylor, undersøger forfatterne hvilke former for lighed, det overhovedet er værd at stræbe efter, og hvordan lighedsidealet kan begrundes.Nils Holtug, Klemens Kappel og Kasper Lippert-Rasmussen er alle tilknyttet Institut for filosofi på Københavns Universitet.
Denne bog er fra 1762, men indholdet er særdeles relevant for nutidens, samfundsmæssige spørgsmål.Den franske filosof Jean-Jacques Rousseau beskriver, hvordan et samfund skal indrettes, så det er til gavn for alle. Hans ideer fik umiddelbart betydning for den forfatning, der blev vedtaget ved dannelsen af Amerikas forenede stater - USA- i 1787, og de udgjorde en del af det ideologiske grundlag for Den franske Revolution i årene umiddelbart efter. Siden da har Rousseaus principper for retsstaten haft en væsentlig indflydelse på indholdet i de vestlige landes forfatninger.I bogen stiller Rousseau spørgsmålet: hvad er formålet med et samfund? Ud fra dette formål forsøger han at finde svar på, hvordan samfundet skal indrettes, hvilke problemer, det ville kunne møde, og hvilke mekanismer et velfungerende samfund må råde over, hvis det skal kunne overleve. Resultatet af hans overvejelser er nogle grundlæggende principper, herunder at lighed og ræson skal styre borgernes rettigheder, vilkår og pligter, og at lovene skal besluttes af den højeste myndighed, nemlig den suveræne folkevilje.
I det ganske lille kongerige var der kun lige akkurat plads til fire indbyggere og en lillebitte pony.Når kongen og hans rådgiver ville spille frisbee, måtte de bruge nabolandene for at få plads nok.En konge skal have et kongerige, en rådgiver og nogle undersåtter.Men måske er jordbærmarker vigtigere!
Det diskuteres jævnligt, i hvilket omfang racisme findes, men ifølge Thomas Piketty kan racisme måles. Den er indlejret i de samfundsmæssige og økonomiske strukturer. Og selvom der overalt kan observeres ulighed, som har at gøre med menneskers ophav, er der begrænset politisk vilje til at sætte ind over for diskrimination og racisme. Vil vi bekæmpe diskrimination, er det nødvendigt at bekæmpe klassemæssig ulighed i bredere forstand og udtænke en transnational model, som giver os mulighed for at måle og modvirke racisme. Thomas Piketty (f. 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er forfatter til bestsellerne "Kapitalen i det 21. århundrede" (2013) og "Kapital og ideologi" (2019) samt "En kort historie om lighed" (2022).
I det radikale gruppeværelse på Christiansborg hang der længe billeder af både Grundtvig og Brandes. Et lidt umage par, men hver for sig kom de til at præge en socialradikal bevægelse i Danmark, som også havde hentet inspiration fra den "solidarisme", der var udviklet i det franske radikale parti som en tredje vej mellem socialisme og kapitalisme. De socialradikale ideer om et solidarisk samfund baseret på civile, politiske og sociale rettigheder og realiseret gennem et samarbejdende folkestyre blev udformet af Det Radikale Venstre og siden ført videre sammen med Socialdemokratiet. I efterkrigstiden blev ideerne udmøntet i en universel velfærdsstat, der bidrog til at binde befolkningen sammen, men hvor solidariteten også blev udfordret.Første gang i forbindelse med kultursammenstødet i 1960'erne. Efterfølgende af problemer med velfærdsstatens styring og svigtende tillid. I de seneste årtier af nyliberalistiske og nationalkonservative strømninger, som både har sat spørgsmålstegn ved, hvad vi skal være solidariske om og hvem, vi kan være solidariske med.Lars Torpe tegner et billede af den socialradikale ideudvikling i det 20. århundrede med særlig vægt på, hvordan forestillingen om et solidarisk samfund opstod, blev udviklet og udmøntet. I forlængelse heraf diskuterer han de udfordringer, de socialradikale ideer om et solidarisk velfærdssamfund har mødt de seneste årtier.
Demokratiet er udfordret, men det er hverken forældet eller umuligt. I Demokratiet styrer vender Jan-Werner Müller tilbage til demokratiets grundprincipper for at vise nye veje frem. Foruden at basere sig på frihed og lighed har demokratiet også uvished som grundsøjle. Uvisheden skaber dynamik og forandring. Og netop uvished adskiller demokrati fra autoritære alternativer, der er fastlåste og forudsigelige i politik og menneskesyn. Demokratiet styrer er en vital gentænkning af, hvad demokrati er, og hvordan vi kan genopfinde den sociale kontrakt. Jan-Werner Müller (f. 1970) er tysk idéhistoriker og professor i politisk teori på Princeton University. Han er en af Europas førende intellektuelle og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest Hvad er populisme? (2016) og Kampen om demokratiet (2018).
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.