Bøger om Litteratur

Sigmund Freud (1856-1939), østrigsk psykoanalytiker, grundlægger af psykoanalysen.Hvad synes vi er uhyggeligt, i virkeligheden og i fiktionen? Freud har et bud, bl.a. med en eminent analyse af E. T. A. Hoffmanns Sandmanden.“Det uhyggelige er ikke det ukendte ... det uhyggelige er det vi genkender så dybt nede, at det var det sidste, vi ville vedkende os.” - Finn Abrahamowitz i Information.

At læse romaner er ikke virkelighedsflugt. Litteraturen inspirerer os til at få noget godt og stærkt ud af tilværelsen, til at stille krav om væsentlighed i livet. Vi får trænet forestillingsevnens muskel og lærer andre menneskers verdener at kende. Dette er fortælleren, præsten, forfatteren og læseren Flemming Kloster Poulsens lidenskabelige kærlighedserklæringtil litteraturen. I bogen viser han, hvordan man i selskab med romaner af bl.a. Dostojevskij, Ida Jessen, Jens Christian Grøndahl og Kerstin Ekmann kan tage livtag med tilværelsen og få greb om, hvad meningen med det hele er: "Aldrig har vi haft så mange informationer, aldrig har vi haft så store mængder viden om snart sagt hvad som helst. Alligevel er vi ikke blevet klogere på os selv. Alligevel er den mest udbredte sygdom i dag mangel på mening. Den viser sig som fravær af lidenskab og engagement, som kedsomhed, angst og depression ... Jeg tror på, at den gode fortælling har betydning i ethvert menneskes liv. Den er med til at give oplysning om det at være menneske, livsvejledning og mening i tilværelsen," skriver Flemming Kloster Poulsen i sit efterord.

Storværket Dan Turèll – hele historien forener en komplet forfatterbiografi med en lang række samtaler med mennesker, der var tæt på enten forfatterikonet eller privatmennesket Dan Turèll. En flot indpakket litterær gavebog.I Dan Turèll – hele historien kommer en lang række af de mennesker, der kendte Dan Turèll personligt og kunstnerisk, til orde. Selv om hele Danmark var på kælenavn med forfatterfiguren Onkel Danny, var der paradoksalt nok meget få, som kendte Dan Turèll helt privat. I denne bog møder vi hans mor Inge Turèll, hans livsledsagerske gennem tyve år, Chili Turèll, og en lang række kendte danskere som Jørgen Leth, Per Højholt, Jan Kaspersen og Suzanne Brøgger, der kendte ham bedre end de fleste, og som alle selv spillede store roller i Dan Turèlls liv – og litteratur ikke mindst.

Alfred Jarry (1863-1907) er nok mest kendt for sit skandaleombruste drama Kong Ubu, som stadig spilles på alverdens teatre. Nu præsenterer Basilisk endelig hans fantastiske roman, Patafysikeren Doktor Faustrolls bedrifter og betragtninger i Martin Larsens kongeniale oversættelse.

Arkitektur- og idehistorikeren Carsten Thau efterlod sig ved sin tidlige død i 2021 et work-in-progress-essay med titlen ”Om transparens”. Det udgives i denne bog sammen med et par håndfulde andre essays, der giver et stærkt billede af hvordan Thau krydser arkitektur med idehistorie, bysociologi med æstetik, personalia med kulturhistorie. En enestående og inspirerende indsats, der kaster lys i mange retninger. Carsten Thau (1947-2021). Studier i Aarhus, Frankfurt og Cambridge. Cand. phil. i idéhistorie 1973; lektor ved Arkitektskolen i Aarhus 1976-94; fra 1994 professor i arkitekturens teori og historie ved Kunstakademiets Arkitektskole i København; medlem af Akademirådet; tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

James Joyces roman Ulysses gælder som et af de absolutte hovedværker i verdenslitteraturen. I år er det 100 år siden romanen udkom. I den anledning udsendes denne fine lille biografi over Joyce i digteren Peter Laugesens oversættelse.James Joyce - der sandsynligvis er den mest indflydelsesrige forfatter idet tyvende århundrede – bliver ved med at inspirere forfattere, læsere og tænkere i dag. Edna O'Brien, selv en af Irlands store forfattere, skriver om mesteren, som kun en landsmand kan. Fra Joyces teenageår over hans rejser til udlandet til udgivelsen af Ulysses - det skandaløse mesterværk, der oprindeligt blev forbudt i USA, men senere hyldet som en af de mest geniale romaner gennem tiderne - følger O'Brien buen i Joyces bemærkelsesværdige liv. Hendes biografi er en hyldest, på én gang kærlig og hård, til en af vores mest betydningsfulde litterære forfædre.

”Analfabeten” er Agota Kristofs selvbiografiske skildring af livet i eksil. Hun lærer at læse allerede som fireårig og opdager tidligt glæden ved at opdigte sine egne historier. Senere bliver hun sendt på kostskole, hvor hun opfinder et kodesprog, så hun kan have sin dagbog i fred. Da hun er 21, invaderer russerne Ungarn, så hun må flygte med sin mand og deres lille barn.Familien ender i den fransktalende del af Schweiz, og Kristof må som ung voksen lære et helt nyt sprog. Sideløbende med sit arbejde på en fabrik skriver hun digte i en lille notesbog, og med tiden samler hendes tekster sig til en roman med titlen ”Det store stilehæfte”.”Analfabeten” består af korte erindringsstykker, der lavmælt og præcist skildrer tab og fremmedfølelse. Den er en flygtningehistorie, der beskriver besværet ved at leve i et land, der ikke er ens eget og skrive på et sprog, der truer med at udslette modersmålet. Men den er også historien om en stor forfatters tilblivelse – og et vidnesbyrd om litteraturens lindrende kraft.Om forfatteren:Agota Kristof blev født i Ungarn i 1935 og døde i Schweiz i 2011. Hun debuterede i 1986 med ”Det store stilehæfte”, der er internationalt anerkendt som et mesterværk fra slutningen af det 20. århundrede. Romanen blev senere efterfulgt af ”Beviset” og ”Den tredje løgn”. Agota Kristof modtog flere priser for sit forfatterskab, heriblandt Den Europæiske Litteraturpris og Gottfried Keller-prisen.

Lektor Jensens optegnelser henvender sig til læsevante voksne.Afsnittet med den sigende titel "Upædagogiske betragtninger" er en nøgtern beretning fra det danske uddannelsessystem. Som kønsmoden person i tiden før og efter 1968 har forfatteren også noget at fortælle om kærlighedsforhold. I afsnittet "Folkeoplysning og propaganda" opregnes en stor del af velfærdsstatens problemer. De følges op af effektive løsningsforslag, som dog må antages at være for logisk indlysende til at kunne realiseres. Desuden har bogen oplysende afsnit om trosspørgsmål samt henvisninger til stor litteratur og musik.

Jens Smærup Sørensen har ved siden af sit store prosaforfatterskab skrevet en lang række artikler om litteratur og om sin samtid. Bogen her er et udvalg af dem i nye, omarbejdede skikkelser. Der er veloplagte og originale læsninger af de danske forfattere, der har betydet noget særligt for Smærup, fx Ewald, Blicher, Grundtvig, Aakjær, Pontoppidan og Højholt, og der er mere personlige artikler om det at skrive, og om Det Danske Akademi, som forfatteren forlod i 2020. En håndfuld grus i andedammen udkommer i anledning af Jens Smærup Sørensens 50 års-jubilæum som forfatter og hans 75 års-fødselsdag. "Blændende." - Jyllands-Posten, 5 stjerner"Fejende flot (...) Smærup lægger afgørende, øjenåbnende vægt på det legende, improvisatoriske, fabulerende i skriveprocessen." - Weekendavisen"En bog af sand lødighed, fyldt med intellektuelle og oplevelsesmæssige fortætningspunkter. Enhver med glæde ved ordentlig og ægte litteratur bør unde sig selv at læse Smærups personlige bekendelse til kunsten og litteraturen." - Information "Voldsomt berigende og inspirerende tekster." - Nordjyske, 4 stjerner"Smærup skriver fremragende om litteratur." - Kr. Dagblad

I vesten og i Danmark er der kun en ganske begrænset viden om Irans historie, arkæologi og kultur, selvom Iran under shahen blev opfattet som en vestlig allieret. Iran og iranerne blev ikke desto mindre i offentligheden betragtet som en ”eksotisk anden”, og det blev styrket af begivenhederne e er den islamiske revolution i 1979. Iran – i historiens søgelys trækker de historiske og kulturhistoriske linjer op fra forhistorisk tid til nutiden, om end ikke alle perioder er repræsenteret. Det vil måske overraske nogle læsere, men kulturer, der lå inden for det moderne Irans grænser, spillede en nøglerolle i selve oprindelsen og den tidlige udvikling af landbruget og civilisationen. Iran – i historiens søgelys er skrevet af en bred kreds af fagfolk, som har indsigt i forskellige perioder og aspekter af Irans fortid og nutid og landets bidrag til historie og kul- turhistorie. Det er et håb, gennem det stof, der berøres og de mange illustrationer, at bidrage med et nuanceret billede af Irans historie og kultur.

I fire essays på cykel gennem Italien, Tyskland, Frankrig og Schweiz, skriver Victor Boy Lindholm sig gennem Europa, mens han funderer over historien, samtiden og selve cyklingen. I Tyskland ruller han langs det gamle jerntæppe med feber i kroppen og mindes en afdød ven med verdenshistorien som cykelsti. I Italien leder han forgæves efter krisen, men finder et fællesskab med sin far. Han cykler fra fattigt landbrugsland ved Middelhavet til Schweiz, hvor solen skinner på pengene. Undervejs går det op for ham, hvad det vil sige at blive voksen. Stræk tiden er fire stærke essays, der på bedste vis demonstrerer den tænkende litterære reportage. Den litteratur Victor Boy Lindholm har med i cykeltasker læses aktivt ind i skildringen af landskab og lokale forhold og leder mod erkendelser og indsigter, der ikke ville være opstået uden kombinationen af bøgerne og cyklen. Victor Boy Lindholm skriver sensitivt om at være undervejs i verden og om, hvordan vi bruger tiden mens vi er det. Det gælder om at strække den. Forfatter og professor i germanistik og cykelentusiast Søren Fauth har skrevet efterord.

Vandringer med Robert Walser er den schweiziske forfatter og journalist Carl Seeligs klassiske optegnelser fra sine vandreture med landsmanden, forfatteren Robert Walser.De sidste mange år af sit liv levede Walser som patient på sindssygehospitalet i Herisau — således også i den periode fra 1936 til 1956, som Seeligs optegnelser strækker sig over. Som lige dele samtalebog, rejsebeskrivelse og (selv-)biografi følger Vandringer med Robert Walser de to på deres utallige vandringer i det østlige Schweiz og gengiver deres samtaler om Walsers liv både inden og uden for anstalten, om litteratur – i al almindelighed såvel som forfatterens egne ”walserier” – den politiske samtid og meget andet.Robert Walser (1878-1956) forblev, om end værdsat af så centrale litterære skikkelser som Hermann Hesse, Robert Musil, Franz Kafka og Walter Benjamin, i sin levetid en relativt ukendt forfatter. Siden er interessen for forfatterskabet dog med rette vokset – ikke mindst med den posthume udgivelse af de såkaldte mikrogrammer – og en håndfuld af hans værker, heriblandt Fritz Kochers skolestile, Jakob von Gunten og Røveren, er udkommet i dansk oversættelse.Carl Seelig (1894-1962) indtager i kraft af sine venskaber og korrespondancer med tidens forfattere selv en vigtig plads i den moderne schweiziske litteraturhistorie. Tillige forfatter til den første biografi om Albert Einstein og redaktør af Einsteins egen Mein Weltbild.Vandringer med Robert Walser udkom oprindeligt på tysk i 1957 og er oversat til dansk af Morten Riis.

Klassisk romantekst fra tysk litteratur for første gang på dansk. Oversat af Hans Christian Fink. Med tysk originaltekst. Med efterskrift af Peter Laugesen. Med 12 billeder af Per Kirkeby.

Ordforklaringer til over 2500 litterære termer. Kommer hele vejen rundt om litteraturens mangfoldige udtryksformer - fra de klassiske versformer til den nyeste litteraturteori. Behandler litteraturhistorie, stilistik, metrik og filologi med illustrative litterære eksempler. Henvender sig til alle, der interesserer sig for litteratur eller har brug for at analysere litterære tekster.

KNEBEL VIG, 2023: Efter et årelangt regnfald tager en lokal forfatter på bodega og finder en efterladt notesbog, som viser sig at tilhøre den sky, lokale havearbejder Viktor. I notesbogen beretter Viktor om sindagligdag med ufaglært arbejde, om sin kæreste, tilflytteren ogkunstneren Monika, deres datter, Alex, og forældreskabets veje ogvildveje. Familien lever på et nedlagt landbrug, kører til og fraBrugsen, deltager i forældremøder, fodrer høns, elsker, hugger brænde og holder fri. Da en voldsom regn begynder at falde, viser Mols ogDjursland sig ikke at være et idyllisk sted, men et grusomt sted med eniboende ødelæggende kraft, lurende et sted i istidslandskabet. Påbodegaen beslutter forfatteren at beholde Viktors notesbog for at fåhold på året, hvor det regnede og nærme sig den unge families skæbne. Molbohistorier er en roman om det unge par på Djursland, om den lang­varige regn, derfår syner og nye organer til at vokse frem blandt de lokale. Det moderne landboliv sætter rammen, som snart sprænges af gamle løgne, en genskabt fortidssø og et grådigt østersopdræt. Det er en roman om rævefælder,poesi og et nyt væsen i landskabet. En folkhorror fuld af vold oghverdag, kærlighed og kunst.

På vej fra Malmø til koncert i København, møder en cellists en hjemløs mand. Mødet igangsætter en rablende, musikalsk strøm af fortællinger fra froskellige marginaliserede skæbner. Gennem denne polyfoni belyser bogen den menneskelige elendighed, der lurer lige under livet overflade, og tager samtidigt skarpt sigte mod traditionel kunstnerisk æstetisering af elendighed.Andrzej Tichý er en af Sveriges mest roste og prisnominerede og -vindende forfattere. Dog er han desværre udgivet alt for lidt i dansk oversættelse, på trods af store roser til hans eneste danske romanudgivelse Kairos fra 2016.Andzrej Tichýs tekster er virtuose. De er stilistiske kunststykker og hermetiske fletværker af referencer til kunst- og litteraturhistorien. Men uden nogensinde at miste fodfæstet i de virkelige uretfærdigheder, som de portrætter. Tichý formår at forene politisk engageret realisme og et modernistisk formsprog til en enhed, der transcenderer begge genrers arketypiske begrænsninger. Og hans bøger fortjener udbredelse på dansk, hvor de taler lige ind i de politiske tendenser, som for tiden blomster i vores samtidslitteratur.

NY ESSAYBOG AF CHARLOTTE WEITZE OM KLIMAET SOM EKSISTENTIEL TRUSSEL Som skønlitterær forfatter har Charlotte Weitze gennem sine seneste værker skildret vores forhold til naturen og klimakrisen. I sit første store essay undersøger hun med udgangspunkt i sit eget liv, hvordan vi i mødet med kunsten kan reflektere over alt det uforudsigelige og irrationelle ved klimaforandringerne.For Charlotte Weitze går vejen til et dybere og bredere engagement i klimakampen hverken gennem forskningens benhårde facts eller politikernes moralske formaninger. Weitze undersøger, hvordan kunsten kan være et eksistentielt refleksionsrum – et sted, hvor vi kan finde vores egen måde at involvere os i klimaforandringerne på – tilpas følsomt uden at blive grebet af angst.KLODENS KLIMA I KUNSTENS PERSPEKTIVVidenskabsfolk og politikere har sagt alt det rigtige, men uden den store effekt. Kunne det give mening at udtrykke sig ’forkert’ – i betydningen åbenlyst famlende, anderledes indfølende, kreativt undersøgende – og måske opnå en effekt ved at lade mennesker mærke efter og tænke selv? I en kunstners tilgang til klodens klima lægges der ikke skjul på al den tvivl, bekymring, angst og forvirring, der kendetegner et menneskes oplevelse af naturens voldsomme forandringer.ET FORSØG MED HUD OG HÅRMed essayet ser Weitze tilbage på sin barndoms oplevelse af naturen og frem til i dag, hvor hun sammen med sin familie har sat egne mål for et mere bæredygtigt liv. Det er en vandring gennem kunstværker fra 1970’ernes aktivisme til nutidens kunst, bl.a. af Olafur Eliasson og Karin Lorentzen. Forfatterens engagement er dog ikke privat, men personligt, i bogstaveligste forstand et forsøg på indlevelse med hud og hår. Charlotte Weitze er skønlitterær forfatter og dramatiker. Klimaaktivisme og en kunstnerisk interesse for natur løber som en rød tråd gennem hendes forfatterskab, i Rosarium (2021), i cli-fi-romanen Den afskyelige (2016) og ikke mindst her i hendes nye essay om Klimaet og kunstneren.

Peter Waterhouse (f. 1956), østrigsk forfatter og oversætter. 'Sprog Død Nat Udenfor' handler om en vandring ud af byen, om sprogets grænser, nedarvede billeder og overlevering. Det er en sjælden roman, enestående i sin grænsesøgende og grænsesprængende form. Intens i hver eneste sætning: »Jeg bød det hørte velkommen. Jeg var et andet sted.« Waterhouse skriver uden for det heroiske, uden for plottænkningen og de sproglige konventioner – med et overvældende gehør for den del af sproget, som er en stadig kilde til dets fornyelse.

»Men selvfølgelig: vores tid, som foretrækker billedet fremfor sagen, kopien fremfor originalen, repræsentationen fremfor virkeligheden, det forekommende fremfor væsenet. Det som er helligt for den, er ikke illusionen, men sandheden er profan. Ja, helligheden stiger i dens øjne, i samme grad som sandheden aftag­er og illusionen tiltager, således at den højeste grad af illusion for den også er den højeste grad af hellighed.«Det spektakulære samfund (tidligere kendt som Skuespilsamfundet) foreligger hermed i ny dansk oversættelse. Bogen består af lige dele totalfilosofisk teori og kritik af det kapitalistiske varesamfund. Guy Debord beskriver den samfundsform, der skabes gennem varer, billeder og ideologi, og som i 1960erne var ved at materialisere sig over hele verden. Med sine kritiske détournementer af Marx og Hegel står bogen i radikal opposition til reklamegørelsen af sproget, og er mere aktuel i dag end nogensinde før.»I den virkeligt omvendte verden er det sande et moment af det falske.«

Korte tekster om politiske, filosofiske og litterære emner, tanker om Gud, om liv og død, samliv og uliv, dansk og fransk, tilhør og fremmedhed - kort sagt, om et menneske på jord og i tid.

Adalbert Stifters roman Sensommer (1857) er den tysksprogede litteraturs store, utopiske dannelsesroman, skrevet i genrens absolutte sensommer. Vi følger købmandssønnen Heinrich Drendorfs beretning om sit liv fra barndom og ungdom til manddom og ægteskab. Som gæst på den erfarne friherre von Risachs gods udvikler Heinrich sin personlighed og sine evner i omgangen med en række mennesker, og frem af den lidt for selvglade ungersvend vokser med tiden en mere vidende, men også mere ydmyg mand. Romanen udfolder oplysningstidens ideal om det lykkelige, nyttige og sociale menneske. Gennem sine erfaringer inden for videnskab og kunst, musik og natur, historie og tradition, og ikke mindst menneskeligt fællesskab og stormende forelskelse, personificerer Heinrich dét, vi i dag ville kalde det gode, meningsfulde liv. Sensommer er på den ene side dannelsestraditionens store manifest og på den anden side Stifters lovprisning af ungdommelig forelskelse og moden kærlighed, skrevet til inspiration og efterlevelse – dengang som i dag.

"Om litteratur - metoder og perspektiver" henvender sig til første års universitetsstuderende, der skal lære, hvordan man analyserer litteratur. Bogens hovedtemaer: Indledning: Hvordan læser vi litteratur? (Leif Søndergaard) Hvad er litteratur ? (Karen Hvidtfeldt Madsen) Det litterære værk (Henning Goldbæk) Indgange til tekstanalyse (Jørgen Dines Johansen) Strukturer i teksten (Orla Lund Nielsen) Fiktion (Leif Søndergaard) Metafiktion (Anker Gemzøe) Paratekst (Leif Søndergaard) Intertekstualitet (Malan Marnersdóttir) Kontekst (Leif Søndergaard) Tekst og læser (Helle M. Davidsen) Forfatterskab (Jørgen Dines Johansen) Periode (Annelise Ballegaard Petersen) Genre (Lisa Korsbek) Motiv, tema og stof (Rasmus Thorning Hansen) Litterær vurdering (Morten Nøjgaard)

Den gribende historie om forholdet mellem Simone de Beauvoir og forfatteren Nelson Algren udkommer nu i en ny udgave på Forlaget Aronsen i 2013. I 1947 er Simone de Beauvoir på en foredragsturne i Amerika. Et møde i Chicago med den amerikanske kultforfatter Nelson Algren ryster hende og udfordrer alvorligt hendes alliance med Jean-Paul Sartre.SMERTEFÆLDEN er en roman om to elskende, der skilt af ydre omstændigheder i 16 år kæmper for at fastholde hinanden og holde de indre dæmoner i skak. Tvivl, tro og hengivelse gennemstrømmer deres umulige kærlighed.Anastassia Arnold har helt sensationelt haft adgang til et stort antal af de kærlighedsbreve, som Nelson Algren sendte til Simone de Beauvoir. Nelson Algrens breve er aldrig blevet publiceret og er ukendte for offentligheden. Disse breve afslører, at historien om de to forfatteres forhold er stærkere og mere tragisk end den er blevet fremstillet i eftertiden. Med Anastassia Arnolds unikke indsigt i begges breve har hun kunnet fortælle deres passionshistorie på et helt nyt, dybdeborende og rystende plan i SMERTEFÆLDEN.På Weekendavisens Kritikerliste Februar 2014.“Romanen har en indre spænding, og selv om udfaldet af de tos trængsler er kendt, læser man bogen med stigende interesse.” - Jyllands-PostenSMERTEFÆLDEN er en “følsomt og musikalt skrevet bog [...] Smertefælden handler om genkendelige ting: forelskelsen, sensualiteten, savnet, tabsangsten, forfængeligheden, valgene og lysten til at få det hele uden at opgive for meget af sig selv.” - POLITIKEN

Mikhail M. Bakhtin er en af det 20. århundredes mest visionære tænkere inden for kulturanalyse og litteraturteori. Med oversættelsen af »Tidens og kronopotens former i romanen - essay om historisk poetik« foreligger et af hans hovedværker for første gang på dansk. Bogen bringer også et andet centralt Bakhtin-essay: »Dannelsesromanen og dens betydning i realismens historie - bidrag til en historisk typologi af romanen« - ofte kaldet ´Goethe-fragmentet´.

En gennemgang af Macbeth akt for akt set på baggrund af de historiske omstændigheder stykket blev skrevet under

I Glenn Christians udgivelse: Kiddicraft lanceres der intet opgør fra et yderområde, et lokalt sted i landet (se mig, I andre er så bøvet!), ingen heroisk lidelse over tabt ungdom, hvor alt skraldet efterfølgende falder som digter-tårer ned i en bog. Jeget tager stadig på arbejde, i Dybvads ånd, og holder stramt om sig selv, mens et frit fald ned i ugedagens årelange tilstand kværner løs. Kiddicraft vil være en legoby, poesi som fortsætter, flyende, op i luften, en kommune omsat i smukke farver, en fælled for alle. Men vandet kommer og “kollega-folket” møder ind hver dag, dagen efter, ugen ud. År ud og år ind. Kiddicraft er en hyldest til den glade amatør, en dans med krea i blodet. Bygge bygge

Vi er i mundbindenes tid. Kunstneren Christian Vind har spontant kastet sig ud på en hasarderet cykeltur fra København mod Lolland. Rejseessayet Lolland I-III er skrevet over en treårig periode, hvor forfatteren hvert år, i vintermørket, tager turen til Lolland for at søge billeder. Billederne er personlige erindringsglimt, indtryk, lys og skygge, som han finder efterhånden, som han kommer frem og farer vild i ruiner, kilometersten og transformatorstationer, på et hjemsøgt hotel, i marinemalerier og i skalakunst.I Nakskov følger han sporet efter arkitekten Ejnar Ørnsholt, der over fire årtier satte sit præg på byen. Vi kommer omkring Det Teosofiske Samfunds Nakskovloge og ender med en fremvisning hos en ejendomsmægler af Ørnsholts eget hus, som er til salg som ”håndværkertilbud”. En rastløs aften på et motel køber Christian Vind et maleri af en ”ukendt kunstner” på en online-auktion. Maleriet viser sig at findes i fire næsten identiske variationer, men tilskrevet to forskellige kunstnere. Så går der kunsthistorisk krimi i den, som først ender i bogens tredje del, hvor forfatteren finder det sidste spor på netop Lolland.Christian Vinds Lolland er et medrivende rejseessay, med kunsthistorisk overskud og en masse indskud, hvor kunstnerens blik og sensibilitet over for synlige såvel som usynlige spor i omgivelserne og kunsten generøst deles med læseren.

“jeg kan ikke gå udjeg bliver overfaldet af dem hvem? spurgte ole demdu vedsagde jegde døde?spurgte hanjasagde jeg”Jeg er ikke faret vild er en bog om dem, der skaber os – dem, der findes, og dem, der måske ikke gør. Om frygten for ikke at blive husket. Og om hullerne i livet, og hvad vi vælger at fylde dem ud med.

Virginia Woolfs samlede selvbiografiske skrifter, der forblev uudgivne længe efter hendes død udgives her for første gang på dansk i sin helhed ved oversætter Karsten Sand Iversen. To af bogens fem dele er tidligere udkommet i skriftserien Bestiarium til anmelderroser, men er for længst udsolgt fra forlaget. Dengang skrev anmelderne bl.a:»Virginia Woolfs erindringsskitse er en fantastisk forklaringsnøgle til forfatterskabet og de kræfter, som kæmpede i hendes indre.« ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ »Et elegant, vittigt og ikke så lidt giftigt mini-memoir fra barndomshjemmet i Kensington.« ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ – Politiken Her foreligger de samlede erindringsskitser i en smuk indbinding med hård ryg og en til værket gjort omslagsillustration fra den svenske kunstner Fanny Spång. Bogen er formgivet af Hakkiri og redigeret af Andreas Vermehren Holm. Virginia Woolf (1882–1941), engelsk forfatter, forlægger og kritiker.

Radiobjerg handler om at blive kvinde i eget hus og om mændsusunde forventninger til kvinder.Gennem radioprogrammet Radiobjerg hører vi hovedpersonenAlmas tanker, og med afsæt i solen, lyset og Spaniens smukkelandskab lærer vi gennem prosa og lyrik om Almas kamp for at blive fri af det psykisk tærende parforhold med Ostro. Naturenbliver en katalysator for Almas handlekraft og en fødselshjælperfor Almas nye, stærkere jeg. De maskuline modstykker bliverfortid, mens det kvindelige jeg vandrer i bjergene og bliver til.Tonen i digtdramaet er optimistisk, længselsfuld og skønhedssøgende i højrere grad end i de tidligere udgivelser i forfatterens tetralogi, hvoraf Radiobjerg er den sidste.Ida Monrad Graunbøl (f. 1981) forener prosa og lyrik i eksperimenterende og poetiske digtdramaer med kvinder i centrum. Hun debuterede i 2016 med B til piraten, men har siden skrevet Menneskedyret, Miraklernes tid og har haft fleretekster i tidsskriftet Hvedekorn og uDkAnt.