Bøger om Litteratur

Løber mod intet handler om pigen Ida, der vokser op i et klassisk pænt og børnevenligt parcelhuskvarter, hvor husene ligner hinanden. Her bliver græsset slået og hækkene klippet. Der hersker i det hele taget en vis orden i de voksnes verden. Men der er også andre kræfter på spil, der ikke altid er til at få passet ind.Jutta Marie Jessen (f. 1975) er Cand. mag. i dansk og kunsthistorie. Jutta har udgivet en række lydværker og radiomontager på bl.a. DR og Radio24syv. Montagen Sabina and the dark river blev short listet til Prix Italia.Hun er derudover en del af kunstnergruppen UORTODOX. I 2019 udgav hun det dokumentariske fotoværk Til Salg.Løber mod intet er hendes første digtsamling.

Kidde & Remme gendigter hver for sig samme eventyr fra Tusind og en net's eventyr. Oplægget var Sidi Numans hest. Det er der komet to forrygende fortællinger ud af, der på hver deres måde skriver videre på årtusind gammelt litterært gods.

At begrebet ”værdikriger” ikke er et postmoderne fænomen, står klart for én, når man stifter bekendtskab med Johannes Jørgensens litteratur- og kunstanmeldelser. Til gengæld har nutidens kulturelle værdikrigere svært ved at hamle op med Jørgensens enorme viden og belæsthed, endsige hans elegante og kirurgisk præcise pen. Johannes Jørgensens europæiske udsyn, kombineret med hans forankring i det danske, gør denne samling anmeldelser til en tour de force i europæisk og dansk kulturhistorie fra 1890’erne og frem til tiden efter anden verdenskrig. Når man læser Johannes Jørgensens anmeldelser, forstår man, hvorfor han – efter H.C. Andersen – er den mest oversatte danske forfatter. Uddrag af bogen Thi for Symbolismen er det Subjektive væsentligt og Virkelighedsgengivelsen uden Værd. For Symbolismen er Virkeligheden kun udtryk for Stemningen, og den symbolistiske Maler omdanner derfor paa sine Billeder Naturens Former og Farver efter sin Stemnings Behov. Det indses heraf, hvor urimeligt man handler i at forarge sig over et symbolistisk Billedes usandsynlige Farver eller urimelige Konturer. Meningen med et saadant Maleri er jo ikke at efterligne Naturen, at afbilde et Stykke Virkelighed – men i Beskuerens Sjæl at fremkalde en Stemning svarende til den, hvoraf Kunstneren i Frembringelsens Øjeblik har været opfyldt. Da Vincent van Gogh vilde fremstille Kristi Passionshistorie gjorde han det i en Række Landskaber, gennem hvis Melankoli og Majestæt han søgte at udtrykke Guddommens Lidelser. Om forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) var som lyriker, prosaist, journalist og tidsskriftsudgiver en central skikkelse i firsernes og halvfemsernes danske litteratur. Efter sin konvertering til katolicismen i 1896 skrev han fortrinsvis helgenbiografier, men fra denne periode stammer også selvbiografien Mit Livs Legende (1916-28). Han boede med kortere afbrydelser i Assisi i Italien fra 1915 til 1953 og blev et stort navn i den katolske verden. Martin Bergsøe er mag.art. i nordisk litteratur med en bachelor i filosofi og en master i teologi. Er bosiddende på Falster. Han har tidligere udgivet En røst i ørkenen: Ånd og liv i Johannes Jørgensens forfatterskab (2019) samt bidraget til antologien Fagerø om Johannes Jørgensen og hans forfatterskab.

uDkAnt #23Først og fremmest tak til alle de, der er med til at gøre uDkAnt et fantastiks tidsskrift for litteratur. Det er en stor glæde at være med til at udgive forfattere og gøre dansk litteratur mere levende end det er i forvejen.uDkAnt er for dig, der elsker at læse god gedigen litteratur og gerne vil vide, hvilke bevægelser der rører sig i dansk litteratur lige nu.I dette nummer præsenterer vi kunstner Kristine Falk, der har lavet illustrationen til forsiden. Kira Messel sætter i gang med en herlig novelle, russiskfødte Nina Gade har en opbyggelig allegorisk tekst med om Rusland/Ukraine set gennem to barndomsveninder. Og af debutanter har vi Lea Frigioni, Silas Blume Smidt, Albert Gjerris, Sahar Zarei, Lone Marie Christiansen, Johannes Nørlov og Kasper-Emil Tornfeldt.Og der er selvfølgelig mange flere forfattere med.

Derudover glædede jeg mig over i menneskemyldret at få øjenkontakt med en hund. Med en anerkendende gestus bekræftede vi hinanden i, at den anden så altså også befandt sig dér, midt i alt dette, inden den igen modvilligt blev trukket af sted. Ejeren indførte en rytme, som han pålagde sin hund, når han trak af sted med den. Det er det første, magten pålægger: en rytme. En livsrytme, en rytme for tiden, en rytme for måltider, en rytme for tanken, en rytme for talen, en rytme for alt. Hunden kunne ikke få lov at gå i sit eget tempo, den blev trukket af sted i en påtvungen hastighed og rytme. Nu går vi, her stopper vi og så videre. Et krav om egen rytme er altid i opposition til magten.

Det politiske er et af samtidskunstens privilegerede “materialer”. Kunstnere producerer ikke blot repræsentationer af politiske konflikter, de bruger kunstrummets relative autonomi til at facilitere diskussioner, der ofte ikke finder sted i en bredere offentlighed. Det er historien om samtidskunstens funktion som en art substitutoffentlighed i fraværet af en kritisk, international modoffentlighed. Denne funktion fungerer imidlertid også som legitimation for institutionen, der bryster sig af og forstår sig som systemkritisk: Kritik er i dag på den måde sine qua non for samtidskunstinstitutionen. Men, må vi tilføje, kritik i en nedskaleret forstand, som institutionelle reformer og reformistiske interventioner. Det er institutionskritikkens hegemoni.Det kan synes ulogisk at bruge tid på kunst­ner­iske udsagn i en situation, hvor kapitalens vold tager til, flere og flere går på gaden, og hvor den mest sofistikerede politiske samtidskunst har travlt med at organisere modeshows for Dior. Men den moderne kunst har fra starten været et af de steder, hvor det har været muligt – ikke at det var nemt eller ligetil – at artikulere en kritik af den kapitalistiske modernitet og forestille sig verden på en anden måde.Dialog med de døde skitserer et historisk forløb, hvor kunsten har fungeret systemkritisk, fra mellemkrigstidens surrealisme over situationisterne, Black Mask, Art Workers’ Coalition og Artist Placement Group i 1960’erne til den politiserede samtidskunst og aktivistiske statuevæltninger.

Vi hopper på åkander er Nynne Roberta Pedersen Pedersens debutdigtsamling. Bogen kan også læses og anvendes som sangbog. Digtene, der genremæssigt har karakter af sang, protest, klage, er i første omgang skrevet i forbindelse med aktivistiske projekter, og til brug for kollektiverne gp&pls, aktivistkoret og bananskolen. Kollektiver der, som teksterne i bogen, arbejder både aggressivt og omsorgsfuldt med at vække de sovende, omfordele, og at støtte de isolerede og udstødte. I Vi hopper på åkander er energien den samme, men jeget mindre sikkert. Det reflekterer både tynget og skeptisk over sin egen formåen, og over hvad man stiller op overfor grænsevagter, pigtråd, politi og politik.

KUNST DER IKKE BESKÆFTIGER SIG MED KLIMAKRISEN ER IKKE VÆRD AT BESKÆFTIGE SIG MEDDette er bogen, som udløste det skred i den offentlige samtale, derførte til, at Danmark i 2011 fik et nyt regeringsgrundlag, og sommassemedierne har givet betegnelsen ”Skinnebach-effekten” (en betegnelse for det forhold, at man gennem de mindste, virkningsorienteredehandlinger, ændrer på eller løser de størst tænkelige problematikker).Bogen er en vækstkritik og et naturreligiøst dokument, et drab påfiktionen, og fortællingen om en drengs initiering til tegnenesunderverden. Bogen er en strukturel vej til indsigt og et opgør med 200års autonomi-ideale i den vestlige kunstforståelse. Et ikke-sted i enførkatastrofal tidsalder.

Stærk biografi om om en kvindelig kunstner, som forsøgte at udfordre samtidens syn på køn, opnåede stor succes som forfatter under pseudonymet Ernst Ahlgren - og endte med at tage sit eget liv i et crescendo af følelser og en tid, der var besat af litteratur, sex og død.Alle ville til København, for her fandtes alle tings centrum: litteraturkritikeren Georg Brandes, det moderne Nordens gudfar. Hertil tog også Victoria Benedictsson, postmesterens kone fra den svenske landsby, som fik succes som forfatter under pseudonymet Ernst Ahlgren. Uforudsigeligheden og selvstændigheden, der prægede Victoria Benedictssons liv, har fascineret læsere og forskere helt op til vor tid, ligesom hendes død også har gjort det. I 1888 begik Victoria Benedictsson selvmord på et hotelværelse i København, blot 38 år gammel. Døde hun af ulykkelig kærlighed til Brandes? Skyldtes selvmordet overgreb i barndommen? Eller var selvmordet en konsekvens af, at hun levede i et patriarkalsk system? Svenske Elisabeth Åsbrink er journalist, kulturdebattør og forfatter til flere fagbøger og romanen Forladtheden (da. 2021). Hun har modtaget en række prestigefyldte priser, bl.a. Augustprisen og Kapúscinski Award, Dansk-svensk Kulturfonds kulturpris og Samfundet De Nios pris.

Den danske guldalder er et omstridt begreb i litteratur - og kunsthistorien, og professor Johnny Kondrup indleder sin bog med at nævne to synspunkter, han ofte er stødt på: For nogle betegner guldalderen et sublimt æstetisk og filosofisk højdepunkt, for andre indbegrebet af snæversynet reaktion, et stykke verdensfjern nostalgi. "For mit eget vedkommende har guldalderen været en kilde til interesse og fascination lige siden studietiden i 1970’erne, hvor det stort set fordelte sig sådan, at mine ’sorte’ lærere nærede det første synspunkt og de ’røde’ det andet. Men de interesserede sig alle sammen for perioden!"Om forfatterenJohnny Kondrup (f. 1955) er professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Han er medudgiver af Søren Kierkegaards forfatterskab og af N.F.S. Grundtvigs forfatterskab og ekspert i bl.a. dansk guldalder. Formand for Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs bestyrelse.

Hjemsteder handler om generationer, kløfterne mellem dem og det at de ældre generationer dør og med sig tager de viden, måder at gøre ting på og familieæerindringer med sig i graven. Hvad betyder det for et moderne menneske at arbejde i blodet?Małgorzata Lebda (f. 1985). Hun voksede op landsbyen Żeleźnikowa Wielka (Polen), der ligger i Beskidderne.Hun har udgivet seks digtsamlinger, herunder Hjemsteder (Matecznik), der vandt prisen Gdynia Literary Award i 2019. Hendes seneste bind Mer de Glace (2021) blev i 2022 tildelt den vigtigste polske litterære pris opkaldt efter Wisława Szymborska. Hendes bøger er blevet oversat til tjekkisk, italiensk, serbisk og ukrainsk.Hjemsteder er hendes første bog på dansk.

uDkAnt #21 på gadenVi er svært tilfredse med med dette års sidste nummer af uDkAnt. Vi lægger ud med Bue P. Peitersen, der debuterede i 2011 og efterhånden er en af Danmarks ganske særlige digtere. Omslaget er lavet af Hans Otto Jørgensen, der jo sådan set springer ud som billedkunstner. Illustrationer i bladet er af Heidi Sivholm Lægteskov Leonhard. Der er hele otte debuterende forfattere med, og her er der to, som især springer i øjnene, Astrid Alsbjerg med sine eminente rimede digte og Øyvind Møhl Rasmussen, der debuterede med en vaskeægte sonet-krans soma-sonet. Derudover er der masser af andre rigtig gode ting i uDkAnt #21, blandt andet Mahasti Masrouri Yazdi, der udkommer med en digtsamling lille juleaften, Vend lysten til. Glæd dig, glæd dig over litteraturen lever, og vi takker kunststyrelsen for endnu et bidrag til uDkAnt, så vi er sikret endnu et år med al den gode litteratur du kan tænke dig. Rigtig god læselyst fra redaktionen. Det siger andre om uDkAnt: Damn og wauw – det er da det mest coole og smukkeste tidskrift til dato! Kæft det er smukt – hele vejen igennem! Jeg er dybt imponeret.Flemming Lund

Hvad gør man, når ens verden falder sammen?En ung mand, der mister sin far og forlader sin første store kærlighed, en litterat besat af erotisk litteratur, forfatteren til en labyrintisk succesroman, en ung kvinde, som var sin generations mest lovende violinist, og en tidligere universitetslektor, der måske er blevet vanvittig. Alle er de mærket af det, de har mistet, og alle længes de efter at slippe ud af sig selv og genfinde forbindelsen til menneskene omkring sig. Deres veje krydses, da de rejser ud på jagt efter mening i en verden, der ikke er, som de forestillede sig – og en dag beslutter to af dem, at de vil ændre den med en aktion, der skal lyse alt op. SPEJLTRÆET er en roman om ensomhed og kærlighed, og om at litteraturen kan redde os. Hans Henrik Rasmussen er født i Hadsund i 1980. Spejltræet er hans debutroman.

Ny bog af forfatteren til De forunderlige bøger om Amaia og Gustau“I kan jo kalde mig Googol!” Men hvem pokker er Googol? Hvad er det for et væsen? Googol bliver træt af de mange spørgsmål og begynder at gå. På opdagelse. Med den frihed, det giver. Undervejs sker virkelig mange løjerlige ting. Og til sidst finder Googol et af de smukkeste ord i verden.Googol er en gennemillustreret fortælling om at finde ud af, hvem man gerne vil være, ikke hvem andre ønsker, man skal være.J.L. Badal er født i Ripollet i Catalonien 1966. Han er lærer, digter, fortæller, essayist og forfatter - bl.a. til De forunderlige bøger om Amaia og Gustau.Zuzanna Celej er født i 1982 i den polske by Łódź og har boet i Catalonien, fra hun var helt lille. Hun har studeret på Escola de la Llotja og illustreret mere end halvtreds bøger.

Maurice Blanchot : Dagens vanvid & Mit dødsøjeblik – oversættelse og efterskrift Mikkel Thykier Normalpris Udsolgt Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen MAURICE BLANCHOT, 1907-2003I Danmark er Blanchot meget lidt læst og først og fremmest kendt som en kritiker, der udøvede en skjult, men stærk påvirkning på folk som Roland Barthes, Gilles Deleuze, Jacques Derrida og Michel Foucault, mens hans samlede forfatterskab, dvs. hans virke både som litteraturkritiker og skønlitterær forfatter i disse år diskuteres flittigt i resten af verden. Ikke bare Blanchots kritiske arbejde har været af afgørende betydning. Hans fiktion, som er samtidig med og tåler sammenligning med Samuel Becketts, har også været af afgørende betydning for den franske skønlitteratur i anden halvdel af det 20. århundrede, Marguerite Duras’ forfatterskab er fx utænkeligt uden Blanchot. Dagens vanvid er en kort og fortættet tekst fra de mest kreative år i Blanchots karriere, den gennemspiller hektisk et af de vigtigste temaer i forfatterskabet: Individet stillet over for døden, loven og kravet om sand tale. Mit dødsøjeblik er en sen tekst, tilsyneladende en erindringsskitse, som vender tilbage til en kort scene fra Dagens vanvid, uddyber den og sætter hele forfatterskabet i perspektiv. Udgivelsen er suppleret med et solidt essay (efterord) af oversætteren og forfatteren Mikkel Thykier, der sætter Blanchots diskussion af døden i forhold til H.C. Andersens forfatterskab, samt afklarer forholdet til Barthes, Deleuze, Derrida og Foucault.

Det selvmodsigende eller paradoksale er at virkelige ting i endokumentar har en tendens til at miste deres virkelighed ved at blivefilmet og præsenteret på den “dokumentariske” måde, og det er der ikkenoget poetisk i. I poesi sker der noget andet. Det er svært at sigepræcist hvad det er. Lad os kalde det nærvær, sjæl eller ånd, en empatifor det der dvæles ved, at føle med det – til det punkt hvor manidentificerer sig med det.

Den ensomhed indvandrere mærker, mærkes ikke kun som en følelse. Det er en forladthed, der er givet på forhånd, og som Mahasti’s jeg siger: jeg vil ikke critisere men jeg / er træt / af den / ensomhed du scaber / omcring mig. Det poetiske du, selv denne litterære figur lader ensomheden være en tilstand omkring jeget i Vend lysten til’s første digt, en ensomhed, der nærmest også er en hån mod jeget, for det skide du kunne jo bare skride, men det bygger ensomheden op omkring jeget; og længere fremme i digtsamlingen beskriver Mahasti livet som indvandre, som at være flyttet ind i en lejlighed, hvor flyttekasserne aldrig bliver pakket ud, der er flyttekassen med fremmedarbejderen, den med nydanskeren, den med anden etnisk baggrund end dansk og det er, for at citere Mahasti, ikke til at dansce med, fødderne bliver stående i kassen. I digtsamlingen Vend lysten til kommer læseren ind i Mahasti’s hvirvlende sprog og hvad er det med Lars Bukdahl i Mahasti’s bøger, hvad er det med at have lyst til at være dansker, men ikke kan komme ud af den kasse man kun halvt sidder fast i. Vend lysten til er et forsvar for det umulige menneske.

Denne bog er dedikeret til de ældgamle guder, til afskyelighedernes herre, Humwawa, hvis ansigt er en klump indvolde, hvis ånde er stanken af lort og dødens parfume, forrådnelsens herre, den mørke engel over alt, der udskides og forsures, fremtidens herre som rider på en hviskende søndenvind, til Pazuzu, pestens og feberens herre, de fire vindes mørke engel med rådnende genitalier, fra hvilke han hyler gennem skarpslebne tænder over smittede byer, til Kutulu, den sovende slange som ikke kan påkaldes, til Akhkharuerne som suger menneskets blod i ønsket om at blive mennesker, til Lalussu som hjemsøger menneskets steder, til Gelal og Lilit som invaderer menneskets senge, og hvis børn fødes på hemmelige steder, til Addu, stormbringeren som kan oplyse nattehimlen, til Malah, herre over mod og tapperhed, til Zahgurim, hvis tal er 23 og som dræber på en unaturlig måde, til Zahrim, en kriger blandt krigere, til Itzamna, morgendisen og regnskyllenes ånd, til Ix Chel, spindelvævet-der-fanger-morgenduggen, til jomfruilden Zuhuy Kak, til Ah Dziz, kuldens mester, til Kak U Pacat, som arbejder i ild, til Ix Tab, gudinden af reb og snarer, beskytter af de som hænger sig selv, til Schmuun, den stille, tvillingebror til Ix Tab, til Xolotl, den uformede, genfødslens herre, til Aguchi, ejakulationernes mester, til Osiris og Amen i fallisk form, til Hex Chun Chan, den farlige, til Apook, ødelæggeren, til Den Store Gamle og Stjernebæstet, til Pan, panikkens gud, til opløsningens og tomhedens navnløse guder, til Hassan I Sabbah, snigmordernes mester.Til alle de forfattere og kunstnere og udøvere af magi gennem hvilke disse ånder har manifesteret sig…INTET ER SANDT. ALT ER TILLADT.

Digtsamlingen Denne forbindelse mellem alle med lunger skrives iafmagt over de amerikanske invasioner i Afghanistan (2001) og Irak (2003), mensdigteren Juliana Spahr selv befinder sig isoleret midt ude på Stillehavet iHawaii. Bogen kontrasterer og sammenfletter det intimt private med det globaleperspektiv, hvor død og ødelæggelse siver ind i soveværelset på lige fod medden kærlighed og det håb, som eksisterer i den luft vi alle indånder. Igennemhele bogen er den sproglige betydningsdannelse og syntaks i konstant bevægelse,når overskrifter fra sladderblade fletter sig sammen med dagbogsnotater,Sapho-fragmenter og botaniske opslagsværker i en kontinuerligt fremadskridendebevægelse, der til tider giver mindelser om den dansk digter Inger Christensen(1935-2009). Samtidig fremstiller Spahr alle de virkeligheder, dersameksisterer, og de mikro- og makrokonflikter der konstant gennemløber denprivate såvel som den sociale dimension, mens hun nægter at forfalde til apatiog kynisme.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p {mso-style-priority:99; mso-margin-top-alt:auto; margin-right:0cm; mso-margin-bottom-alt:auto; margin-left:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Times New Roman",serif; mso-fareast-font-family:"Times New Roman";}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Jørgen Dissing Nørgaards bog Avle og flokken præsenterer en verden i opløsning, forvandling eller flammer.Forudsætningerne for liv er forandret, vejrtrækning er kompliceret, mangår i hi og lever i det hele taget i et ekstremt afhængighedsforhold til naturen, her vokser nødbørn i små huller i jorden. En overmagt, enbehåret, ældre kultur, styrer resterne af et samfund med vold, men pigen Avle leder en flok børn til oprør. Et usynligt oprør, der kontinuerligt stiger og falder i intensitet, bryder frem af og trækker sig tilbagetil krattet igen, i et forsøg på at opløse magten uden at sætte nogetandet i stedet. Prosadigtene er fortællende, og i struktur og referencer er der ofte noget genkendeligt, som dog hele tiden opløses i abstraktebilleder, der får tid og rum til at kollapse.

uDkAnt #20 på gadenKrigen i Ukraine: Mine børn og jeg havde den underlige fornøjelse at møde digteren Halyna Kruk, der bor og lever i Lviv. Underlig, fordi det både var fantastisk at møde et så utroligt stærkt menneske, der kæmper mod russerne med kulturen i hånd, men samtidig, at skulle hele i skyggen af krigen. Halyna Kruk er egentlig feministisk digter, men som hun siger, så stopper krigen ethvert sprog. Nu er der krigens sprog, en bus fyldt med børn på vej væk, en bus fyldt med børn, uden voksne, en bus fyldt med tavshed, ikke et ord at mægle, kun denne forstummethed, et punkt sproget ikke kan nå. Men som forfattere jo alligevel skal forsøge at nå. Jeg spurgte til Halynas mand. Ja, han er ude ved fronten, og jeg som den uvidende jeg er, for jeg kan ikke forestille mig en veluddannet mand ude ved fronten, spurgte igen, altså ude ved fronten fronten. Ja, helt ude foran, der hvor de dør. Mellem 500 og 1.000 dør om dagen. Jeg sank en klump, og Halyna tog mig på skulderen, vi skal klare det, der er ikke nogen anden mulighed… Halyna Kruk har selvfølgelig en serie digte med i uDkAnt. Det siger sig selv. Men der er også rigtig meget andet og meget virkelig godt. Vi har for eksempel en helt ung Pelle Zingel med, der lige har skrevet kontrakt med et amerikansk forlag.Birgitte Søvsø står for omslaget. Hun skal i øvrigt udstille sine værker i New York. Så har vi fint besøg fra Norge ved Mikkel Vika og fra Århus tager den lovende debutant, Sylvester Blondin, os med gennem Øgadekvarteret og et søgende jeg.Cia Rinne åbner ballet med et fantastisk langdigt. Rigtig god læselyst fra redaktionen.Slava litteraturen!

Et udvalg af digte, skrevet af femten polske digtere, et udvalg som kan betragtes som et tværsnit af nutidens litterære strømninger i Polen. Repræsentative eksempler på nogle af de mest interessante og karismatiske fænomener i polsk poesi idag. De udvalgte digtere er ikke en fælles nøgle til en bestemt generation, miljø eller køn, men fører ned til tidens strømførende lag – til konflikterne, til tabuerne, til diskussionerne, til længslerne efter de bedre tider – de bedre fortider og de bedre fremtider. Alle forfattere har fået udgivet digtsamlinger indenfor det sidste decennium og mange er oversat til andre sprog og udgivet i en række andre lande. De er forskellige i tendens og udtryk, men fælles for dem alle er, at de giver udtryk for livet i en tid fuld af modsætninger, hvor alt er kompliceret, panoramisk og uensartet. Digterne er unge, midaldrende, gamle, prismodtagere, oprørere, elskere."uddrag: hvad der foregår i sprogetkommer ikke ud igennem vores halstrods det prøver du at omskrivesvundne planter med navne tagetfra minder om sproget vores mødres sprog" - Małgorzata Lebda

Vi lyttes ved – eller et håndslag, et ophold og at give det videre … indeholder i hvert fald 20 fortællinger pakket ind i en begyndelse, en midte og en afslutning, i et håndslag, et ophold og at give det videre … Fortællingerne er født ud af en uddannelsesmæssig beskæftigelse med litteratur og er en slags bevægelse fra at tale/skrive om litteratur til at gøre det selv – en bevægelse fra ord til handling.Og når der nu skal være sådan en bagsidetekst i formatet at udgive en bog, skal den videre og allerede afslutningsvis lyde således for Vi lyttes ved …: 20 fortællinger forhåbentlig med masser af interessant indhold og dette kombineret med en eller anden form for position i forhold til det at være fortællinger. Sådan på et generelt niveau nødvendigheden af et metaniveau for overhovedet at kunne finde sig en plads. Og herfra må de så bare stå, som de fortællinger de er – ikke mere overstemme herfra at kommentere dem ud fra. Hermed er de blevet givet videre ud til læserne/lytterne.Uddrag af bogenLad mig gøre et kort ophold på dette særlige sted i rækken af min ledsagers historier. Hvorfor det nøjagtigt må blive her, skyldes, at der på begge sider af dette sted i tekstrækken står det samme antal af fortællinger. Oprindeligt i disse fortællingers liv fandtes et sådant punkt næppe, jeg bemærkede i hvert fald ikke dets tilstedeværelse, dengang da de blev mig fortalt. Ja, måske var der endog flere fortællinger end de, jeg her har givet videre (og fortsat i det følgende vil give videre, skal jeg huske at tilføje), det tror jeg faktisk, at der var – kan ikke huske det nøjagtigt – og i så fald bliver dette opholds fiktive karakter endnu tydeligere. Jeg kunne også have valgt at kalde dets karakter for løgnagtig – jeg nævner det bare. Om forfatterenThomas Haugaard Jørgensen iværksatte i 2020 virksomheden Taleskrift, hvori aktiviteten at tilegne sig litteratur udgør den ene af i alt tre aktiviteter. Virksomheden er navngivet efter formen i Vi lyttes ved …, hvori i hvert fald en fortæller videregiver sine historier til i hvert fald en tilhører, som bestemmer sig for at nedfælde dem på skrift.

27 bidrag indvier os i kunsten at oversætte, især skønlitteratur, primært til dansk ‒ og belyser det danske sprogs rolle i udlandet, historisk og kulturelt. Nogle af vores bedste oversættere præsenterer mange praktiske og teoretiske overvejelser. Hvordan kan man bedst være tro mod originalteksten uden at oversætte ordret? Hvad skal en litterær oversætter kunne? Er maskinoversættelse blevet en allieret med et tveægget sværd? Foruden retstolkning, tegnsprog og kunstsprog kommer antologien omkring en halv snes nære og fjerne sprog fra oldtiden til det 21. århundrede og deres indflydelse på dansk.Klaus Rifbjerg: O, den vejLars Bonnevie: Oversætterens dilemmaerPeter Poulsen: Oversætterens anmærkningerSusanne Bernstein: Den finurlige proces med at oversætte til danskNiels Brunse: Buddenbrooks i dansk perspektivHans Christian Fink: En rejse i sprogetViggo Hjørnager Pedersen: Knap så sødt og velsignet – H.C. Andersen i engelsk oversættelseKai Møller Nielsen: Humor kontra satire – Om at oversætte Aristofanes' komedierSøren Schønberg Sørensen: At oversætte Petrarca – Motto: Det at oversætte digte kræver en digter.Anne Marie Bjerg: Det nære sprog, det svære sprog: SvenskThomas Harder: Italienske krimi-noterMette Tønnesen: Dansk skønlitteratur i italiensk oversættelseJudyta Preis & Jørgen Herman Monrad: Om at oversætte Bruno SchulzJean Renaud: Er det muligt at oversætte fra dansk til fransk?Jean Renaud: Dansk i Frankrig eller …? – Når franskmænd lærer danskJørgen Chemnitz: Sproget er et mellemrumAnders Bay: Brobygning mellem Holland og DanmarkMads Büchert Eskildsen: Lingvistiske aspekter af oversættelse fra russiskShëkufe Tadayoni Heiberg: At sætte sproget overEllen Wulff: Giv kejseren, hvad kejserens erBjørn Z. Simonsen: Kunstsproget ithkuilPeter Bjerre Rosa: Kampen mod uretClaus Thornby Larsen: Når maskinerne oversætterGitte Schmidt: Dansk i EUPhilip Thinggaard: Spøgelse på æggeskaller – Om at tolke fremmedsprog i retssalenSofie Jørgensen: Med tegnsprogstolken på arbejdeErik Skyum-Nielsen: Oversætterens dobbelte hensyn

Ord og Øer rummer en diversitet af tanker og tekster om ord og øer skrevet og talt af forfatterne Naja Marie Aidt, Mikael Josephsen, Kristina Stoltz, Vagn Remme, Betina Birkjær, Nanna Grønbech Petersen, Kristina Nya Glaffey, Thomas Boberg og præsten Thomas Østergaard Aallmann.Til antologien hører et lydværk, der er skabt af podcastproducent Jon Günther Pilgaard Andersen. Ord og Øer udfordrer og undersøger således gennem antologien og lydværket ordets potentiale. I bogen finder du en qr-kode, der giver adgang til lydværket. De medvirkende har hver især reflekteret over, hvorfor de arbejder med ord, hvad ord kan, og hvilke ord der er stærke. De kommer med deres syn på forskellen på talte og skrevne ord og fortæller om deres yndlingsø. Derudover vil du gennem antologien og lydværket, kunne læse og lytte til udvalgte tekster med referencer til øer skrevet af de medvirkende forfattere. Antologien tager afsæt i arrangementerne Ord og Øer, som bragte litteraturen ud på alternative scener på udvalgte øer i Det Sydfynske Øhav, hvor forfattere fra vandkant til hovedstad læste op, så i denne antologi, og det tilhørende lydværk, vil du møde en bred pallette af tekster og forskellige tanker om ord og øer. Forfatteren Nanna Grønbech Petersen har redigeret, samlet og illustreret antologien Ord og Øer.

I tre dybdegående artikler gennemgår den anerkendte litteraturforsker Hans Hertel nogle vigtige og nye aspekter af det moderne gennembrud. Herigennem belyses både de politiske og kulturelle aspekter af den betydningsfulde periode.Bogen indeholder artiklerne"Georg Brandes mellem socialdemokrater, marxister og kulturradikale" fra bogen "Den politiske Georg Brandes" (1973)"Nødigt, men dog gerne – da Danmark blev moderne" fra bogen "Det stadig moderne gennembrud" (2004)"Georg Brandes’ kulturrevolution – og kulturkampen omkring Georg Brandes 1871-2004" fra bogen "Det stadig moderne gennembrud" (2004)"Henrik Pontoppidan og det forlængede gennembrud" fra bogen "Det stadig moderne gennembrud" (2004)idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Platform til udsyn, eftersyn, tilsyn, selvsynHistorier fortalt med smerte humor sorg og glædeTanker trukket op af livets rummelige skatkammer.

Kærlighed i blodet er et udvalg af digte hentet fra Simin Behbahani’s samlede værker. Hun benyttede sig af en gammel persisk stil (Ghazal), der skifter legende fra det højstemte til det daglige, hverdagsobservationer. Simin har både læst jura og litteratur på universitet i Tehran og hun kæmpede for kvinders rettigheder og politisk frihed i det hele taget. Her er samlet et udvalg af de digte der repræsenterer hendes samlede værker bedst. Det er enestående at Simin’s digte endelig bliver præsenteret for et dansk publikum. Simin har været indstillet til Nobelprisen. På dansk ved Mahasti Masrouri Yazdi og Marianne Larsen. Simin Behbahani (1927- 2014) er en af de mest fremtrædende digtere i moderne persisk litteratur.

Glenn Christians bog:LIVV vågner op med komet i nakken (2022) forsøger at fremvise små glimt af et dyr i krise, der karikeret slentrer rundt i landskabet i et farverigt crash af Thomas Windings bøgerPing, Pong og Mussemand og Hvor er elefanterne? og videnskabshistoriker og folklorist Adrienne Mayors bogThe First Fossil Hunters. Glenn Christians bog veksler tøvende i sine dramatiske udsigelser ved at stå helt stille samtidigt med at løbe lynhurtigt. Udgivet i forbindelse med udstillingen VÆSEN [CRITTER], Ebeltoft Kunsthal, 2022.

Museum for fremtiden er en umulig titel. Den fremlægger et paradoks, enselvmodsigelse. Et museum har sædvanligvis med fortiden at gøre. På et museumudlægges historien om fortiden. Museet har som regel kun med fremtiden at gørei det omfang, at det anviser den som en logisk konsekvens af og brud medfortidens kultur, teknologi, design, videnskab og kunst. Museet skaber medandre ord en særlig fornemmelse af historisk tid som en samlet, kausalbevægelse. At udstille en genstand på et museum betyder i den forstand atpræsentere den som et stykke overstået fortid, som død kultur. Hvad vil det såbetyde at udstille fremtiden på museum?Museumfor fremtiden er resultatet af et møde mellem scene- ogbilled­kunst,mellem et teater og en samtidskunstinstitution. Kunsthal Aarhus og Sort/Hvid ergået sammen om at skabe et værk mellem kunst­udstilling og teaterforestilling. Formålet erikke at grundlægge et fremtidsmuseum eller at arkivere en samling genstande afhistorisk betydning for fremtiden. Det er snarere at konfrontere kunstarterne,kunst­institutionerne,os selv og publikum med spørgsmålet om, hvad der betinger vores politiskeforestillingsevne i dag – og hvad der skal til for at overkomme, udfordre ellerkomplicere samtidens vilkår.Bogenher fungerer som katalog for Museum for fremtiden, sådan som værket erudviklet på Sort/Hvid og i Kunsthal Aarhus. Her udfoldes og diskuteres detidsundersøgelser, som de bidragende kunstnere bringer med sig ind i projektet.I den forbindelse fortæller Ferdinand Ahm Krag, Helene Nymann, Mikkel DahlinBojesen og Rhoda Ting fra Studio ThinkingHand, samt instruktør og dramatikerChristian Lollike fra Sort/Hvid, om, hvilken rolle tid spiller i deres kunst;om deres forskelligartede praksisser, om deres bidrag til Museum forfremtiden og om kompositionen af det samlede, sammenfiltrede værk. Fra hver deres position udfordrer kunstnernede både kulturelle, psykologiske og biologiske mekanismer, som vi bruger til atforstå samtiden og forestille os fremtiden med. Hertil præsenteres skitser ogeksempler, inspirationsmateriale, modeltegninger og endelig manuskriptet tilforestillingen, i dets ufærdige form her en måned før premieren.For det andet har vi i udgivelsen inviteretandre til at tænke og digte med og imod og videre fra titlens umuligesammensætning af “museum” og “fremtid.” Originale tekster af Madame Nielsen,Ida Marie Hede og Center for Militant Futurologi, samt en kopi af en såkaldtNFT (et unikt kodet digitalt værk gennem blockchain-teknologi) af popsangerenTobias Rahim, konfronterer sammen med tre oversatte teoretiske tekster, afkunstteoretiker Boris Groys, den postkoloniale tænker Françoise Vergès ogkurator Mela Dávila Freire, det tidslige paradoks, der er indlejret iudstillingen af kunst. Det er igen ikke udvalgets formål at formulere ensamlende eller udtømmende vision for, hvad et museum for fremtiden er, kaneller bør være. Snarere er det ønsket at udstikke nogle af de forskelligepotentialer, positioner, faldgruber, eksempler, kritikker og mulige betyd­nings­dannelser,som konstellationen giver anledning til. Udgivelsen bevæger sig derfor frem ogtilbage mellem formater og genrer. Bidragene tæller skitser, fiktioner,manifestationer, kunst­nersamtaler, museologiske analyser ogfilosofiske ekskurser. Med dens eklek­tiske sammensætning, forsøger vi med bogen atgive form til det, vi kan kalde en samtidighed af forskelligetidsligheder og modsatrettede tids­opfattelser, som opstår i krydset mellem atudstille samtiden og forestille sig frem­tider, og som måske betinger den tid, om og ihvilken vi laver samtidskunst.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Cambria; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536869121 1107305727 33554432 0 415 0;}@font-face {font-family:"Krabbesholm Serif"; panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0; mso-font-charset:77; mso-generic-font-family:auto; mso-font-format:other; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-2147483609 1073750090 0 0 147 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}