Bøger om Litteraturanalyse

Knud Hansen var berømmet for sin evne til at formidle sit stof på en klar og enkel måde illustreret med praktiske eksempler. Hans kendteste værk om Dostojevskij er baseret på et livslangt engagement i Dostojevskijs forfatterskab, som han holdt utallige foredrag om.Bogen bliver normalt omtalt som det bedste og mest fyldestgørende værk på dansk om Dostojevskij, og den blev fremhævet som værende på niveau med en doktordisputats eller højere, da han blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet. Bogen fik fremragende anmeldelser ved sin udgivelse i 1973, ikke mindst for sin klare formidling til en bred læserskare."Knud Hansens legendariske Dostojevskij-bog bør altid læses af en ny generation." – Rasmus Vangshardt, Kristeligt Dagblad, 2021‟I gennemgangen af Dostojevskijs værker benytter Knud Hansen sig af en stor mængde direkte citater og handlingsreferater, som gør de omtalte romaner helt nærværende og læsningen tilsvarende medrivende. Hele fremstillingen er båret oppe af Knud Hansens indlevelse i stoffet, hans rige associationsevne og hans lysende klare formuleringer. … en klar og lettilgængelig form, der ikke kun vidner om dyb indsigt i det behandlede emne, men også om et stærkt ønske om at nå en stor og bred læserskare.” – Samuel Rachlin, Politiken, 1973‟… afgjort den væsentligste fremstilling af tankeindholdet i Dostojevskijs forfatterskab, der indtil nu foreligger på dansk.” – Eigil Steffensen, Information, 1973‟ … Dostojevskijs store romaner … kommer helt til deres ret … hos den der som Knud Hansen formelt har sin største styrke i fortællingen og genfortællingen, båret oppe af en sproglig ubesværethed der gør den tykke bog frydefuld at læse.” – P.G. Lindhardt, Jyllands-Posten, 1973‟… en i ordets bedste forstand folkelig introduktion henvendt til et bredt læserpublikum. Knud Hansen … fortolker kyndigt og begribeligt nogle hovedtemaer i Dostojevskijs samlede forfatterskab. … Hansens værk rummer mange skarpsindige betragtninger over de ’evige temaer’ i Dostojevskijs forfatterskab.” – Eigil Steffensen, Politiken, 1991‟På dansk findes der ikke noget større og bedre værk om Dostojevskijs digtning end den forhenværende Askov-forstander Knud Hansens bog, der udkom første gang i 1973.” – Hans Andersen, Jyllands-Posten, 1991‟Mange æstetiske specialister kunne med god grund misunde Knud Hansen den personlige tilegnelse af Dostojevskijs tankeverden, som denne bog vidner om. Den er ved sin hjertelige, hjemmevante indsigt i emnet ikke så lidt af en begivenhed. Man tør roligt spå den mange læsere og et langt liv.” – Peter Ulf Møller, Weekendavisen, 1974Knud Theodor Hansen (1898-1996) var uddannet teolog. Efter en række år som sognepræst blev han lærer på Jelling Seminarium i 1944, og i 1953 blev han forstander på Askov Højskole frem til 1968. Udover sit praktiske virke var han forfatter til en række betydelige teologiske, filosofiske og litteraturvidenskabelige værker om blandt andre Kierkegaards og Dostojevskijs forfatterskaber.

Hvad taler vi om når vi taler om Eros? Den oldgræske poesis kærlighedsbegreber er kropsligt forankrede og forbløffende forskelligartede. Eros har ikke ét ansigt, men mange.Heteroseksualitet, homoseksualitet og biseksualitet er ikke skarptskårne kategorier i en græsk sammenhæng. Andre spørgsmål påkalder sig de elskendes interesse: Er lysten hård, blød, varm, kold, stor, lille, passiv, aktiv, blid, aggressiv, glat, behåret, vedblivende eller flygtig?Og så er den græske Eros en komisk affære: Med disse nye læsninger – og nye oversættelser – af erotikkens billedsprog rammes moderne menneskers nyttetænkning lystigt af Eros' nytteløse ønske om et "nu-igen!".Forfatter Elisabeth Friis (f. 1973) er magister og ph.d. i litteraturvidenskab. Fra 2011 lektor på Lunds Universitet. Medredaktør af det danske tidsskrift KRITIK.

"Om litteratur - metoder og perspektiver" henvender sig til første års universitetsstuderende, der skal lære, hvordan man analyserer litteratur. Bogens hovedtemaer: Indledning: Hvordan læser vi litteratur? (Leif Søndergaard) Hvad er litteratur ? (Karen Hvidtfeldt Madsen) Det litterære værk (Henning Goldbæk) Indgange til tekstanalyse (Jørgen Dines Johansen) Strukturer i teksten (Orla Lund Nielsen) Fiktion (Leif Søndergaard) Metafiktion (Anker Gemzøe) Paratekst (Leif Søndergaard) Intertekstualitet (Malan Marnersdóttir) Kontekst (Leif Søndergaard) Tekst og læser (Helle M. Davidsen) Forfatterskab (Jørgen Dines Johansen) Periode (Annelise Ballegaard Petersen) Genre (Lisa Korsbek) Motiv, tema og stof (Rasmus Thorning Hansen) Litterær vurdering (Morten Nøjgaard)

I de senere år har man set en ny orientering mod kroppen i dansk samtidslitteratur. Graviditet, abort, begær, kræft, handicap, selv tarmenes bakterier er rykket ind i bøgerne som væsentligt litterært stof, og de er det i hovedreglen på måder, hvor det komplekse følelsesliv, de udløser, er i centrum. Kødets poiesis udforsker denne strømning ud fra den idé, at de mange kropsportrætter udfordrer en stribe diskurs- og sprogorienterede tilgange i dansk litteratur­videnskab ved først og fremmest at skildre legemet som egenrådigt kød, der gør, hvad det vil, mindst lige så ofte som det gør, hvad der bliver sagt. Som et korrektiv foreslår bogen et alternativt litteratur­analytisk opmærksomhedsfelt, der kombinerer affektteori, nymaterialisme og postkritik, og kortlægger på den baggrund samtidslitteraturens interesse i begærs-, moderskabs- og sygdomserfaringer hos særligt Olga Ravn, Bjørn Rasmussen, Amalie Smith, Ursula Andkjær Olsen, Niels Henning Falk Jensby, Katinka My Jones, Maja Lucas, Caspar Eric, Cecilie Lind og Ida Marie Hede.

Læselyst og skrivekløe søger med i alt 24 bidrag at tage temperaturen på litteraturfaget i dag. Her byder en række forskere – de fleste med mange års erfaring bag sig – ind med skarpe punktanalyser og debatoplæg eller små udviklingshistorier inden for forskellige litteraturfelter: forfatterskaber, genrer, kritik og kritikhistorie. Ikke mindst litteraturkritikken og dens udfordrede position må påkalde sig aktuel interesse.Læselyst er en god ting, når man har med litteratur at gøre. Skrivekløe kan tilsvarende være det, især for de professionelle; ikke alle har det i samme grad, og nogle for meget, men i fagkyndig og tøjlet form er det som oftest gavnligt for andres læse- og litteraturlyst.Universitetsdocent og litteraturkritiker John Chr. Jørgensen er en af de danske fagpersoner, der i særlig grad har udlevet disse lyster med sin kyndige og tøjlede kløe og dermed inspireret andre til at gøre det samme. Denne brede og facetterede indsats gennem mere end 50 år, som har sat sine klare spor inden for litteraturhistorie og kulturjournalistik, fortjener en markering og anerkendelse. Bogen er derfor tilegnet hans samlede faglige virke.

I Peter Seebergs litterære landskab bærer både menneskene og dyrene rundt på en uligevægtig eller overvægtig skæbne der med tiden fælder dem og tvinger dem mod jorden. Fra de tidligste romaner og noveller til de senere kortprosatekster udgør faldet et knudepunkt som samler en række af de æstetiske, eksistensfilosofiske og kulturanalytiske spor der løber igennem værkerne. Forfatterskabet placerer sig som helhed i den sene tid på dagen og på året hvor lyset er aftagende og dagene bliver kortere, og hvor det er for sent at gøre mere; men i den sanseæstetiske nydelse, i legen, i det dialogiske sprogspil og i omgangen med elementerne kan det seebergske individ for en kortere stund finde hjem til et sted hvor det hører til.Peter Seeberg er en prisopgave ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Tildelt Aarhus Universitets guldmedalje.

"Roser og laurbær", der oprindeligt udkom i 1978, er en afhandling om den danske forfatter og kvindesagsforkæmper Thit Jensens forfatterskab. Forfatterskabets gennemgående tema var kvindens stilling i samfundet og misforholdet mellem kvinders arbejde og deres juridiske rettigheder. Thit Jensen var stærk fortaler for kvinders ret til uddannelse og arbejde, men værnede i lige så høj grad om moderskabet og ægteskabet som institution. Splittelsen mellem de borgerlige kerneværdier som ægteskab og reproduktion og de mere socialistiske – og på den tid radikale – ideer om kvinders frigørelse gennem arbejde skildrede Thit Jensen i sine romaner helt fra det tidlige forfatterskab. Gennem analyser af tre udvalgte værker beskriver Elisabeth Møller Jensen den danske kvindekamps udvikling og udfordringer gennem det 19. og 20. århundrede. Elisabeth Møller Jensen (f. 1946) er dansk kønsforsker og forfatter. Hun er uddannet mag.art i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og var i perioden 1990-2014 direktør for KVINFO. Møller Jensen har i en årrække været anmelder ved forskellige dagblade og var med til at koordinere og redigere et stort forskningsprojekt, der mundede ud i fembindsværket "Nordisk Kvindelitteraturhistorie".

"Romeo og Julie og andre Shakespearestudier" indeholder fem essays om Shakespeares skuespil "Romeo og Julie", "Købmanden i Venedig", "Som man behager", "Cymbeline" og "Stormen". De fem essays kredser om skuespillenes formidling af eksistentielle emner som kærlighed, bedrag, magt og død.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAugust Goll (1866-1936) var dansk jurist og rigsadvokat. Hele sit liv var Goll optaget af de sociale og forsorgsmæssige aspekter af kriminalitet og straf. Før sin tid som rigsadvokat, arbejdede han som politiinspektør, hvor han havde oplevet den menneskelige side af de kriminelle og på denne baggrund blev Goll stor fortaler for et mere humant straffesystem i Danmark. Som rigsadvokat fik han stor indflydelse på gennemførelse af nye lovregler på strafferetsområdet i begyndelsen af 1900-tallet. August Goll afholdt gennem sin karriere en lang række foredrag om forbrydelse og straf, som senere blev udgivet i bogform, ligesom han skrev adskillige kronikker, debatindlæg og artikler om emnet. Hans store interesse for Shakespeare affødte desuden bøgerne "Forbrydertyper hos Shakespeare" og "Romeo og Julie og andre Shakespearestudier".

"Forbrydertyper hos Shakespeare" indeholder seks essays om Shakespeares mest markante forbryderkarakterer: Brutus og Cassius fra "Julius Cæsar", Macbeth og Lady Macbeth fra "Macbeth", Richard III fra skuespillet af samme navn og Iago fra "Othello". Med sin store faglige viden og interesse for retspsykiatri og jura har August Goll analyseret og fortolket forbryderen som type samt de sociale omstændigheder, der leder til forbrydelser. Analyserne kan læses som foregangseksempler på det fag, der senere har fået navnet "law and literature" på engelsk.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAugust Goll (1866-1936) var dansk jurist og rigsadvokat. Hele sit liv var Goll optaget af de sociale og forsorgsmæssige aspekter af kriminalitet og straf. Før sin tid som rigsadvokat, arbejdede han som politiinspektør, hvor han havde oplevet den menneskelige side af de kriminelle og på denne baggrund blev Goll stor fortaler for et mere humant straffesystem i Danmark. Som rigsadvokat fik han stor indflydelse på gennemførelse af nye lovregler på strafferetsområdet i begyndelsen af 1900-tallet. August Goll afholdt gennem sin karriere en lang række foredrag om forbrydelse og straf, som senere blev udgivet i bogform, ligesom han skrev adskillige kronikker, debatindlæg og artikler om emnet. Hans store interesse for Shakespeare affødte desuden bøgerne "Forbrydertyper hos Shakespeare" og "Romeo og Julie og andre Shakespearestudier".

I "Et besøg i Sevenoaks og andre essays" er det forfatterens kærlighed til sprog og litteratur, der er i højsædet. Gennem ni essays fortælles der om forfattere og litteratur, der på forskellig vis har sat deres aftryk i kulturhistorien. Samlingen rummer essays om blandt andet den franske renæssancehumanist Michel de Montaigne, der tilskrives æren for at have grundlagt selve essaygenren og om den franske aristokrat Madame de Sévigné, der er husket for sin brevskrivning. Også mere nutidige forfattere som britiske Jane Austen og franske Marcel Proust bliver sat under kærlig behandling i bogen. Logan Pearsall Smith (1865 - 1946) var en amerikanskfødt britisk litteraturkritiker og essayist. Han blev uddannet fra universiteterne Harvard og Oxford og var kendt for sine aforismer og epigrammer. I løbet af sit liv udgav Smith en lang række bøger, herunder både faglitterære bøger om det engelske sprog og sprogbrug, essaysamlinger og selvbiografien "Unforgotten Years" fra 1938.

Carl Stief skildrer Dostojevskijs dramatiske liv og giver en eksemplarisk klar og overskuelig gennemgang af de centrale værker i Dostojevskijs forfatterskab. På en-to timer vil man kunne få et glimrende indblik i og overblik over Dostojevskijs liv og forfatterskab.Om at læse Dostojevskij udkom oprindeligt som et supplement til Einar Thomassens oversættelser i Dostojevskijs Samlede Værker, 1- 24 (1965).Carl Stief (1914-1998) var professor i slavisk filologi ved Københavns Universitet fra 1954 til 1984. Han havde oprindeligt læst litteratur og hans primære interesse var den slaviske litteratur og de slaviske sprog, folklore og folkedigtning. Han skrev disputats om russiske historiske viser og udgav en del værker om russisk litteratur, bl.a. bogen Den russiske nihilisme fra 1969, som er en undersøgelse af forudsætningerne for Dostojevskijs roman De besatte. Han har herudover bidraget til en række litteraturhistoriske samleværker samt skrevet et stort antal oplysende tidsskrift- og dagbladsartikler.

Litteratur kan læses på mange forskellige måder. Man kan foretage mere eller mindre fri gendigtninger, hvor læserens fantasi spiller en afgørende rolle. Man kan ligeledes læse teksten, så den kommer til at eksemplificere forskellige teo­rier eller aktuelle temaer, som forekommer spændende. Men der findes også en mulighed for mere videnskabeligt at afdække teksters betydningsindhold. Hvis man foretager en tæt empirisk analyse af den sprog­lige konstruktion, som den enkelte tekst er, kan man nå frem til en meget sikker vi­den om den betydning, den grundlæggende indeholder. Det er denne form for analyse, som Indføring i tekstanalyse introducerer til.

Hvad er litteraturkritikkens opgave og genstand i det 21. århundrede? Hvilke aspekter af den litterære tekst skal en kvalificeret læsning foku­sere på? Hvordan kan litteraturen engagere sig kritisk i den almene samfundsdebat? Og hvad er overhovedet formålet med at læse litteratur?Disse spørgsmål forsøger 12 litterater fra Dan­mark, Norge og Sverige at besvare i denne bog. Med afsæt i den angelsaksiske nykritiks indtog i forskning og undervisning i litteratur i Skandina­vien i midten af det 20. århundrede diskuteres aktuelle perspektiver på og problemstillinger ved akademikeres, studerendes og forfatteres arbejde med litteratur.Undervejs behandles en række fundamentale aspekter af litteraturundervisningen, herunder bevæggrundene for at lade medicinstuderende læse skønlitteratur, forholdet mellem sang­lyrik og bogtrykte digte, litteraturens bidrag til debatten om samfundsaktuelle kriser og meget andet.

Med værket "Skriften, spejlet og hammeren" går Hugo Hørlych Karlsen tæt på et udvalg af danske forfattere, der har det tilfælles, at de alle på udgivelsestidspunktet har været ophavsmænd til nye og eksperimentelle tekster. Det er blandt andet forfatterskaber såsom Svend Åge Madsen, Jens Smærup Sørensen, Dan Turèll, Per Aage Brandt, Henrik Nordbrandt og Per Højholt, der bliver gennemgået i bogen.Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen ”Dans på glødende sne” (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.

Solveig Daugaard: Gertrude Steins portrætterGertrude Steins portrætter går bag om portrætterne i Gertrude Steins forfatterskab og dykker ned i nærlæsningen af fem portrætter, som alle er inkluderet i udvalget Portrætter af enhver, som udkommer samtidig (ISBN 978-87-92684-24-0). Ud fra analyserne kombineret med et udblik på Steins øvrige værk og poetik opstiller Solveig Daugaard en samlet optik på Gertrude Steins meget personlige version af det litterære portræt.Det har taget mange år før Stein-receptionen er nået frem til at tage portrætterne alvorligt som portrætter. Ved første læsning er det heller ikke altid let at genkende den portrætterede i teksten. Gertrude Stein bevæger sig i sine portrætter fjernt fra de genreforventninger, som fordrer genkendelighed via traditionel beskrivelse og biografisk information. Gertrude Steins portrætter demonstrerer hvordan portrætternes tætte tilknytning til deres motivpersoner etableres gennem en række vidt forskellige greb. For selvom portrætterne er så forskellige i stil og udformning, som tænkes kan, så er de fælles om en bestræbelse på at bruge sproget til at skabe et møde med et andet menneske i et absolut nu, som ikke er tynget af erindring og historie. Stein trækker portrætgenren fri af dens tilknytning til biografi og historieskrivning, men ikke på bekostning af interessen for det andet menneske. Tværtimod er Steins portrætter forsøg på at skabe et dialogisk rum i teksten, hvor et levende møde med noget helt nyt kan finde sted.Om forfatteren Solveig Daugaard (f. 1977), cand. mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Har skrevet artikler og anmeldelser i bl.a. Den Blå Port, Vagant og Dansk Noter.

Litteraturen har altid rejst verden rundt, på tværs af kulturer og sprog - den har altid været globaliseret. Denne bog handler om, hvordan vi læser litteratur i en globaliseret kultur. Og den beskriver hvorfor litteraturens globalisering er enestående og uundværlig.Ludvig Holberg, Karen Blixen og Bruce Chatwins litterære værker er globaliserede, men ikke i økonomisk eller politisk forstand. De udfordrer grænser på en række andre, væsentlige områder: Kroppen, erindringen, geografien, sproget, tanken - selv sandheden - udsættes for overskridelse og nyfortolkning i litteraturen. Med sproglig fantasi og provokerende betydninger afprøver litteraturen, hvordan vi tænker og sanser.Tekster uden grænser kombinerer vigtige historiske forudsætninger og litterære grundbegreber med grundige og nytænkende tekstlæsninger. Bogen kan bruges bredt i undervisning - og af alle der interesserer sig for litteraturens rolle i dagens kultur.