Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Orla S. Johansen (1910 – 1992) skriver om sine erfaringer som børnehjemsbarn fordi min tid som børnehjemsdreng er så lang, at jeg kunne komme i Guiness' Rekordbog.fordi der af andre er skrevet om dårlige - især kristelige - børnehjem, mens dette bliver om et godt og alligevel kristeligt børnehjem.Børnehjemmet, som det handler om, er Esbjerg Børnehjem, tiden er fra 1915-16 og fremover. Bogen handler om børnehjemsbarnet, som fik en opvækst, han senere er taknemmelig for, og som, temmelig usædvanligt, fik universitetsuddannelse med efterfølgende 39 år som præst. Læseren vil bl.a. se, at borgerskabet i datidens Esbjerg spiller en væsentlig og positiv rolle i historien. Beretningen om Orla S. Johansens tid på Esbjerg Børnehjem og efterfølgende virksomhed som præst i Vejerslev er udgivet af forfatterens fem børn i fællesskab. Begrundelsen for at udgive den er i overensstemmelse med forfatterens begrundelse for at skrive den. Det er en historie om ansvar og engagement, en hverdagshistorie om mennesker på godt og ondt, men mest på godt. Det er et tidsbillede, som måske på nogle områder kan være et korrektiv til vores opfattelse af både børnehjem og præster.
Tag ansvaret for friheden er en filosofisk politisk samfundsanalyse af den globale økologiske krise og betydningen af den stigende ulighed krydret med personlige oplevelser medmenneskeligt og spirituelt. Et værdidebatindlæg med baggrund i Grundtvig og Marx' tanker og frihedssyn, mine livsoplevelser, min religiøsitet og socialistisk indstilling. Individet og fællesskabet i vores del af verden har aldrig haft så stor frihed til at skabe vore livsbetingelser. Denne frihed kræver etisk ansvarlighed i forhold til både det personlige plan samt til kloden og den globale sameksistens vi lever i samtidigt med, at vi har ansvaret for livsbetingelserne for fremtidige generationer. Vi har ansvaret for at vores frihed ikke sander til i en fremmedgørende medmenneskelig fattig og stressskabende forbrugerfrihed, der bringer kloden i ubalance. Jeg er tillige optaget af koblingen mellem religiøsitet og udvikling af det demokratiske og frihedsskabende samfundsfællesskab. Af udviklingsmuligheden imod liberal socialisme. Verden ser ud, som vi som menneskehed vælger eller tillader, den skal se ud. Det er den frihed vi har og derfor den frihed vi skal tage ansvaret for. Det forpligter!
I efteråret 2017 skete det, der ikke må ske. Jeg blev ramt af kræft. På bare to dage fik jeg tokræftdiagnoser, hvoraf den ene var akut livstruende. Den anden uhelbredelig. Livetsuforudsigelighed ramte min familie og mig med fuld styrke. En kamp skulle kæmpes og vindes; altandet ville være ubærligt, men ikke desto mindre et meget present vilkår. Denne digtsamling er etudvalg af de digte, som for de flestes vedkommende er skrevet i denne periode. At skrive i denne form har været min måde at aflægge mig selv besøg, når livet krævede det. Jeg håber, at digtene kan give dig og dem, du holder af, et billede på det livsvilkår, som alle os med kræft oganden alvorlig sygdom må leve på. Livet er en gave - en gave med så ufatteligt mange nuancer -Lev det, som du kan bedst!
"Kan du ikke skrive ned, hvad der ville være sket? Bare et par brudstykker. Så er det næsten, som om det kommer til at ske?" spørger Solveig sin veninde Emilie, der er forfatter. De har været veninder hele livet, og sammen er de to kvinder taget på road trip i Californien. Rejsen er en slags afslutning, for Solveig lider af den dødelige sygdom ALS.Indimellem storslåede rejsebeskrivelser får vi i tilbageblik den levende fortælling om de to kvinders tætte, men ikke ukomplicerede, venskab op igennem barndom og ungdom – samt rørende scener fra den fremtid, som aldrig kommer.Emilie er eftertænksom og forsigtig, mens Solveig har et lyst sind og en sorgløs tilgang til livet. Solveigs sygdom sætter ikke blot deres relation, men begge deres liv i relief. For hvad sker der, når man stilles ansigt til ansigt med de helt store spørgsmål? Hvordan håndterer man det faktum, at livet hører op – og i dette tilfælde alt for tidligt?Romanen kaster ikke blot lys over disse evige og universelle temaer, der fortælles samtidig en livsbekræftende historie om venskab og kærlighed, sygdom og død, tilfældighedernes spil, ægteskab, børn og erindring. Udgivelsen er en storskrift-udgave i 1 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Signe Langtved Pallisgaard er født i 1978 i Charlottenlund. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og kulturhistorie fra Københavns Universitet, og udkom i 2014 med sin debutroman ’Et andet sted’. ’Alle de liv’ er hendes anden roman.
Da min første kone havde forladt den fysiske verden efter kort tids sygdom, gik jeg ofte rundt og følte mig alene, optaget af mine meget svære tab. Men ikke desto mindre huskede jeg indimellem en bestemt sætning:Livet er ubegrænsede muligheder.Jeg er uddannet psykolog og har healet i mange år. Da jeg var ung, var min mening med livet at hygge mig og have det rart. I perioder blev mit liv meget pinefuldt og føltes derfor både smertefuldt og meningsløst. Jeg havde svært ved at holde det ud, og for mange andre i samme situation ville selvmordet have været en nærliggende mulighed. Jeg havde derfor brug for at udvikle en forståelse, der kunne rumme mit liv.Jeg inddrager i bogen både psykiske og mere spirituelle sammenhænge og giver eksempler på forståelsesmåder, som jeg selv og mange af dem, jeg har mødt, har haft stor glæde af. Det er forståelsesmåder, som jeg har taget til mig og udviklet gennem årene, og som ofte er udsprunget af dyrekøbte erfaringer.Sigtet er, at du som læser kan blive inspireret og få nye muligheder for at skabe et godt liv og måske blive bedre i stand til at bruge nogle af livets ubegrænsede muligheder.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.