Bøger om Livserindringer

Orla S. Johansen (1910 – 1992) skriver om sine erfaringer som børnehjemsbarn fordi min tid som børnehjemsdreng er så lang, at jeg kunne komme i Guiness' Rekordbog.fordi der af andre er skrevet om dårlige - især kristelige - børnehjem, mens dette bliver om et godt og alligevel kristeligt børnehjem.Børnehjemmet, som det handler om, er Esbjerg Børnehjem, tiden er fra 1915-16 og fremover. Bogen handler om børnehjemsbarnet, som fik en opvækst, han senere er taknemmelig for, og som, temmelig usædvanligt, fik universitetsuddannelse med efterfølgende 39 år som præst. Læseren vil bl.a. se, at borgerskabet i datidens Esbjerg spiller en væsentlig og positiv rolle i historien. Beretningen om Orla S. Johansens tid på Esbjerg Børnehjem og efterfølgende virksomhed som præst i Vejerslev er udgivet af forfatterens fem børn i fællesskab. Begrundelsen for at udgive den er i overensstemmelse med forfatterens begrundelse for at skrive den. Det er en historie om ansvar og engagement, en hverdagshistorie om mennesker på godt og ondt, men mest på godt. Det er et tidsbillede, som måske på nogle områder kan være et korrektiv til vores opfattelse af både børnehjem og præster.

Agnes Møller fra Thy (født 1909) fortæller sine gribende erindringer fra næsten et helt århundrede.

"Blodspor" er min første bog. Den er ikke nogen krimi, som titlen måske kunne forlede til at tro, men antyder den smerte, som kan ligge i aftrykket fra ens familiemæssige baggrund. Bogen er altså en slags erindringsbog fra min barndom og ungdom. Min specifikke historie, som jeg ser den. Født i 1942 voksede jeg op i en tid, hvor piger begyndte at få uddannelse og øjne nye horisonter. Så udover at være min personlige historie, er bogen en slags kvindehistorie og tidshistorie. Det er mit håb, at min bog vil vække genkendelse hos mine jævnaldrende, og at yngre læsere vil få et indblik i en brydningstid, spejlet i et enkelt individ. Else Pedersen

Bogen er en erindringsbog om ungdomsårene i forfatterens liv. Karin Hjorth skriver blandt andet om hendes barndom under 2.verdenskrig, hendes ungdomsår på seminariet og de første år som balletunderviser.

En spændene bog om et langt liv i Vendsyssel. Det startede i 1928 og sluttede i 2008 efter langtids sygdom. Bogen handler om krig, ungdom, sygdom, umulig kærlighed og børn der var tæt på tvangfjernelse...

Få et glimrende indblik i en almindelig og til dels ukendt danskers liv i tiden 1932-2012.En spændende beretning om forfatterens opvækst under 2. verdenskrig, hans arbejdsliv - 45½ år i den finansielle sektor - og endelig livet som pensionist.Samtidig giver bogen et godt tidsbillede af forholdene og levemåden i Danmark.Bogen omhandler et langt og dejligt liv, hvor lykken og heldet for en stor del har været med.Naturligvis kan ingen leve et langt liv uden, at der kommer modgang og skuffelser i såvel det private liv, som i det professionelle arbejdsliv. Her gælder det om aldrig at give op, men hurtigt at "komme op på hesten igen".Konklusionen er dog, at det her drejer sig om et meget lykkeligt liv, som bliver fortalt med stor åbenhed, ærlighed, varme, humor og en del forfængelighed.Ingen er dog forpligtet udover sin evne - et citat fra forfatterens hustru ved han 70-års fødselsdag.Den langstilkede røde rose symboliserer kærligheden til livet - men ingen roser uden torne.

Bogen er en selvbiografisk historie om, hvordan forfatteren fik et helt andet liv, da han som 16-årig blev ramt af polio. Holger Kallehauge har levet to liv. Et professionelt liv som jurist, hvor han har været dommer i mere end 30 år, de seneste godt 20 år i Østre Landsret, og et andet liv som græsrod og frivillig talsmand for mennesker med handicap som formand for PTU - Livet efter ulykken, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede.Bogen indeholder fortællinger fra livet i retten og fra handicap-verdenen, herhjemme og på rejser i udlandet. Den giver et billede af, hvordan det har været at leve et aktivt liv som kørestolsbruger med de udfordringer, det har givet, og refleksioner over hvad det betyder at leve med en alvorlig funktionsskade.