Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”Filosofi betyder kærlighed til viden, og ud fra denne betragtning er vi vel alle filosoffer” – Vincent F. HendricksHvad er sandhed? Hvad er meningen med livet? Hvad er retfærdigt? Og hvordan mon det er at være en flagermus? Alt dette og meget mere får du svaret på i denne fascinerende bog, som udforsker livets store spørgsmål, vi mennesker har stillet os selv gennem historien. Rejsen op igennem filosofiens historie introduceres med et inspirerende forord af professor i formel filosofi, VINCENT F. HENDRICKS, der fortæller om, hvordan hans egen interesse for filosofiens verden opstod, og om hvorfor filosofien er så væsentlig for os mennesker. Skrevet i lettilgængeligt sprog, krydret med flotte illustrationer og oplysende grafikker samt citater fra filosofiens vigtigste personligheder præsenterer BOGEN OM FILOSOFI de største ideer og de begivenheder, der har formet vores verden.Bogen om Filosofi har, som de øvrige titler i STORE IDEER-SERIEN, et letgenkendeligt og nemt overskueligt format, hvor du enten kan læse den fra ende til anden, eller måske bare bladre rundt og slå ned lige der, hvor indholdet pirrer din nysgerrighed.Bogen om Filosofi er en del af den prisvindende og internationalt anerkendte bogserie Store ideer enkelt forklaret, som har solgt millioner af eksemplarer verden over, og nu endeligt er udkommet på dansk i flotte opdaterede udgaver.
Både en historisk roman og en subtil indføring i nogle af matematikkens og den moderne filosofis største problemstillinger. "Vildt spændende og vildt kompliceret." - Jyllandsposten. "En af de sejeste bøger jeg har læst." - Ingeniøren
Har du styr på detaljerne? Er du god til at holde øjne og ører åbne? Mesterdetektiven Finn Spohr søger en assistent, men kun de klogeste børn kommer i betragtning!Hjælp med at gennemgå spor, knække koder, spotte mønstre og fange forbrydere - bogens sjove mysterier kræver logisk sans og en læser med hovedet skruet rigtigt på. Og hvis du løser alle gåderne korrekt, gør Finn Spohr DIG til sin assistent!CLUEDUNNIT er en sjov og legende bog, hvor 60 korte gåder skal læses og løses. Mest for børn - men resten af familien må gerne gætte med.Om forfatteren:Finn Spohr er en verdensberømt detektiv, som har løst hundredvis af fascinerende mysterier. Han fangede engang en juveltyv ved hjælp af kun en snebold og en fløjte! Hvis en gåde skal løses eller en kode knækkes, skal man bare komme til Finn Spohr. Eller hans assistent. Som måske bliver dig?
Sæt dine spionfærdigheder på den ultimative prøve. Du er nemlig superspionen i centrum af handlingen, og du skal gennemføre en række svære missioner.Bogen indeholder nemlig over 75 udfordrende missioner, der bliver sværere og sværere, efterhånden som bogen skrider frem. Du skal blandt andet knække koder til pengeskabe fyldt med hemmelige planer og huske detaljer fra gerningssteder eller finde den bedste rute til at ryste en forfølger af sporet!Aldersgruppe: 9-11 år
Men, kære kulturminister, udover det filosofiske og logiske tankesystem, da stammer vi ligeledes fra et mytisk tankeunivers, som vi har fra fx de antikke digtere – fra den vestlige verden nævnes først Homer. Myterne har givet mennesket en forståelse af dets samhørighed med naturen på en anden vis, end filosofien og senere videnskaben har kunnet. Myten eller skønlitteraturen (om man vil) fortæller om menneskeskæbner, om hvordan mennesker kunne tænkes at leve og dø. Aristoteles mente, at digtekunsten var mere seriøs end historiske studier, fordi den drejer sig om det alment menneskelige – det, som kunne være sket, ikke blot det, som faktuelt skete.
77 logiske grublere, som virkelig kan slibe hjernen, så den bliver helt skarp på matematisk logik.Bogen rummer også nogle nyttige metoder til at arbejde med logik – og naturligvis en facitliste.
“Læs selv matematik” er spændende matematiske viden, man kan læse sig til. Bogen behandler 15 emner af meget forskellig karakter, hvor et matematisk emne tages op og fortælles med fakta og med sammenhæng til verden omkring os og historien bag os.De 15 emner strækker sig fra de danske talord over korttricks til fraktaler. Gennem de første emner kan de yngste videbegærlige få stillet deres sult, hvor de ældste muligvis først bliver mætte gennem de sidste kapitler.Hvert emne afsluttes med nogle opgaver, der mere har karakter af en lille matematisk undersøgelse end en traditionel regneopgave. Der er facitliste til alle opgaver bag i bogen.
En kriseramt verden kalder på en forandringslogik, og filosoffen G.W.F. Hegel (1770-1831) forsøgte med sin banebrydende dialektik netop at kortlægge strukturen i overgangsprocesser. Dialektikken har udgjort en kernedisciplin i filosofien siden Platons dialoger, men aldrig betaget og forarget så meget som i den form, den får hos Hegel. Det satiriske skrift “Hvem tænker abstrakt?” giver et originalt bud på, hvordan filosofien kan lære os at tænke konkret. Og de to nøgletekster fra Hegels dialektisk-spekulative logik – der her for første gang præsenteres på dansk – forklarer på pædagogisk vis, hvordan dialektisk tænkning virker, og viser os helt ind i begrebsbevægelsens maskinrum i den berømte sekvens, hvor væren og intet bliver til tilblivelse.Dialektik er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Teksterne er udvalgt og kommenteret af WilliamMathorne og Anna Cornelia Ploug, der ligeledes har skrevet en fyldig introduktion, som udfordrer misforståelsen, at dialektikken blot er et dødt tese/antitese/syntese-skema, der tankeløst kan presses ned over virkeligheden. Dialektikken bør snarere betragtes som en levende og kritisk metode, der kan bruges til at sætte spørgsmålstegn ved alt fra køn til kapitalisme.
Filosofien spørger efter den dybeste sandhed om verden og vor situation i verden: det, som under ingen omstændigheder kunnevære anderledes. Dette spørgsmål har filosofferne gennem historien forsøgt at besvare. De har opstillet forskellige filosofiske systemer,men ingen har vundet almen tilslutning; og det er i dag en udbredt opfattelse, at de filosofiske systemers tid er forbi. I stedet har man affundet sig med, at der ikke er nogen endegyldig sandhed, men at der kun er partikulære og lokale sandheder.Denne position er imidlertid selvmodsigende. Man kan ikke konsistent benægte, at vi kan nå frem til en endegyldig og universel sandhed om vor situation i verden, fordi denne benægtelse i så fald selv må få status som en endegyldig og absolut sandhed om vor situation i verden.Derfor lever vor kultur på en fundamental misforståelse af vor situation i verden. Og derfor gælder det om at få denne misforståelse ryddet af vejen. Det betyder, at vi skal begynde forfra med at stille det filosofiske spørgsmål helt fra bunden – og med forståelsen af, at vi ikke kan udelukke muligheden af et gyldigt svar, fordi en sådan udelukkelse vil være selvmodsigende.Det er dette, som gøres i denne bog. Det vises helt konkret,hvorledes man skal gå frem for at afdække det system af indbyrdes definerede grundbegreber, som må være forudsat enhver mulig virkelighedsbeskrivelse og enhver mulig beskrivelse af vor situation som personer. Og dermed gives i princippet et endegyldigt svar på den filosofiske spørgen.
I denne bog argumenteres der for, at verden undertiden er selvmodsigende, og paradokser forekommer, hvorfor selvmodsigende udsagn i princippet kan være både sande og meningsfulde.Kontradiktionsprincippet, første gang formuleret af den græske filosof Aristoteles, gælder derfor ikke universelt, hvilket resultater indenfor den moderne fysik og selv matematikken bekræfter.
Fornuften er vor vigtigste arv. Den er vor intellektuelle og moralske målestok. Den lever i vor videnskab, teknologi og kunst og i vor sekulære demokratiske samfundsorden. Men den er ingen selvfølge. Svigter vi dens krav, så kan vi ikke give den videre, og så dør den. Derfor bør vi forstå det grundlag, hvorpå den står. Både historisk og principielt. Vi bør forstå, hvad det er, som har gjort, at det netop blev den vestlige – europæiske – kultur, som blev hjemsted for fornuftens gennembrud i videnskab, kunst og politik. Og vi bør forstå, hvad det er, som gør, at fornuftens krav er universelle og ikke kun vestlige. Det er nødvendigt, hvis vi skal sikre fornuftens overlevelse og ikke blot vandre blindt ind i fremtiden. Men forståelsen kommer ikke af sig selv. Den kommer først gennem selvstændig tænken. En tænken, som denne bog vil fremprovokere.Kai Sørlander er en sjælden original stemme i dansk filosofi. I sin nye bog kombinerer han historie, filosofi og etik med streng logisk analyse. Hans filosofiske mål er at udlede et politisk ideal, der kan guide vores fremtid og vores beslutninger med fornuften i centrum.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.