Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
København 1950’erne er første bind i en bogserie på fire, der fortæller københavnernes historie gennem billeder. Byen og dens indbyggere præsenteres gennem historiske fotos, der er bevaret i kulturinstitutioner og kommercielle fotoarkiver.I denne bog tager vi tilbage til halvtredsernes København. Hovedstaden var ved at kæmpe sig ud af krigens skygge, og årtiet byder på store kontraster. Der gives en kulturhistorisk beskrivelse af hovedstadens historie fra industrisamfundets senere periode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad. I hverdag og fest. Ved dag og om natten. På arbejde og hjemme. Året rundt og fra vugge til grav. Med repræsentation så vidt muligt af alle sociale grupper og med indhold fra alle bydele. Fra kernefamilie nr. 1: Kongeparret og de tre prinsesser – til familierne i de tætte brokvarterer og de, der skulle forlade de saneringsmodne kvarterer i indre by.Denne bogserie er interessant – ikke kun for folk, der bor eller har boet i København, men for hele landet, netop fordi København er Danmarks hovedstad.
Udgivet i anledning af Silkeborg Arkivs 100 års jubilæum ”Det handler om Silkeborg – i tekst og billeder” er 58 lokalhistoriske artikler, som blev bragt i Midtjyllands Avis i perioden 2013 til 2017 under overskriften ”Det var dengang”. Emnerne for artiklerne kunne man kalde ”blandede bolsjer” – de afspejler, hvad arkivets medarbejdere arbejdede med på det givne tidspunkt eller hvad der foregik i byen eller kommunen. Læs her om Silkeborg som outdoor by-gennem tiden, om verdens største globus og dens senere færd over Langsøen, om da Silkeborg blev besat og befriet, om Silkeborgs første pølsevogn og om etableringen af gågaderne , om etableringen af Christian 8.s Vej som gennemfærdselsvej – og meget, meget mere.
En gåtur gennem København kan foregå på mange måder. Man kan ile af sted uden øje for sine omgivelser. Eller man kan slentre gennem gaderne, kigge lidt på vinduer og mennesker, dumpe ned på en café, lade øjnene vandre fra bygninger til folk til optrin. Helt tilfældigt, herligt afslappende. Og endelig kan man gå en tur med Allan Mylius Thomsen. Læser man bare en af de mange artikler, der i flere år har været bragt i lørdagsudgaverne af Jyllands-Posten København, og som nu er samlet i denne bog, bliver næste tur rundt i København en anden og større oplevelse.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.
Fotografen Aage Fredslund Andersen flyttede til Aarhus i 1932 og fandt fluks sit kamera frem. Det kom der mange tusinde billeder af byens liv ud af – arbejdere i fuld gang med dagens dont, legende børn, fiskere på havnen, cyklister, badegæster, ekspedienter, torvehandlende. Takket være hans fotografiske indsats er hverdagslivet i 1930’ernes Aarhus usædvanlig godt dokumenteret, og dermed får vi tillige et unikt indblik i industrialiseringens store årti i Danmark. Da Aarhus blev moderne viser 252 fotografier fra Fredslund Andersens store produktion, genskabt med de farver, fotografen så gennem kameraets linse, og bogen fortæller om motiverne og det samfund, der var. Midt i det forgangne er meget genkendeligt. Det er på samme tid nostalgisk og hjemligt.Fotograf og tv-redigeringstekniker Arne Kjær Hansen har udvalgt og farvelagt billederne. Han har tidligere udgivet Det gamle Aarhus i farver (2019). Søren Hein Rasmussen er historiker og har lavet bogens tekster. Han har blandt andet skrevet Dødens store billedbog (2020).
Bogen giver et overblik over Odsherreds bygningskultur og de udfordringer en fortsat udbygning med sommerhuse og servicebutikker giver for et af landets smukkeste landskaber. Det er en egn med lang arkitekturtradition, grundlagt på Vallekilde Højskole i 1880’erne med en ny æstetik, nationalromantikken, der udfordrede bjerget, Kunstakademiet. Ligesom Skagen tiltrak Rørvigs særlige lys kunstnere og efter dem fulgte velbeslåede landliggere, der med gode arkitekter bebyggede de første klitrækker. Det banede på godt og ondt vejen for kystnære bælter af sommerhuse. Næsten alle betydende danske arkitekter har bygget sommerhuse her. r
En hyldest til Kongerigets brune værtshuse"Bodegabibel" med røverhistorier og fotos fra 120 af de vildeste værtshuse i hele Kongeriget – fra Tønder til Thorshavn – samlet i en stor, dekorativ coffee table book.Værtshuse i Danmark, Færøerne og Grønland bliver i KONGERIGETS STAMSTEDER portrætteret af en række fotografer og skribenter, der har en tilknytning til de forskellige områder bogen skåler sig igennem. Det er på den måde lokalhistorie fortalt af lokale.Bogens indhold er skabt af Cathrine Ertmann, Astrid Dalum, Karina Lodberg, Thomas Lund Hansen, Tobias Nicolai, Iben Gad, Signe Bøtzau Paulsen, Adam Bouttai, Line Svindt, chris1million, Tanja Brinks Toubro, Andreas Beck, Oliver Bodh Larsen, Valdemar Ren, Lasse Bak Mejlvang, Rólant Waag Dam, Tróndur Dalsgarð, Julia Aka Wille og Nina Sikkersoq.KONGERIGETS STAMSTEDER er efterfølgeren til STAMSTEDER (der skildrer samtlige værtshuse i København og på Frederiksberg), der også er udgivet af Salvador Books.
Få omfattende viden om Frederikssund Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 158 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Hammer Bakke til Slangerup og fra Kulhuse til Sønderby.Bliv klogere på Kongeegen i Nordskoven og de fire helleristningssten med håndtegn fra Venslev. Læs også om kong Erik Ejegod, Kyndbyværket og vikingespil på Kalvø og få historien om Kronprins Frederiks Bro, Selsø og Jægerspris Slot. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Frederikssund Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 27: Frederikssund, Hillerød, Allerød, Hørsholm, Rudersdal og er suppleret med et kort over kommunen i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester John Schmidt Andersen.Opdag Danmark – med Trap.
København og Frederiksberg rummer et utal af restauranter og værtshuse, der har en lang og spændende historie. Nogle ligger godt gemt, men tiltrækker alligevel en række stamgæster, der nyder det traditionelle danske køkken og den autentiske atmosfære. I ”De ydmyge steder” guider Allan Mylius Thomsen de indfødte københavnere såvel som turister til at finde byens små hyggelige restauranter og værtshuse, hvor man holder traditionerne i hævd, sådan som man gjorde det for hundrede år siden.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.
Der er mange slægtsforskere, der spøger lidt med, at går man langt nok tilbage, så stammer vi alle fra Gorm den Gamle. Læsøs beliggenhed i Kattegat har medført, at mange skibe gennem tiderne enten har passeret, har søgt proviant eller er strandet her. Vikingeskibene har passeret her på vej fra Norge ind til Østersøen. De første fast-boende på Læsø er sikkert fra Vikingetiden. Indvandringen krævede en sejlbåd, så man kunne sejle til og fra øen. Gorm, den gamles barnebarn, Kong Svend Tveskæg, kæmpede hårdt med Kong Olav Tryggvason fra Norge i slaget ved Svold. Kong Olav kom forbi Læsø med sit skib Ormen hin lange sammen med den berømte bueskytte Ejner Tamborskælver og 600 krigere. Kong Svend Tveskæg vandt, og måske gik han i land på Læsø, hvor han kunne have haft en affære med en Læsø-pige.En ting er sikkert: omkring år 1000 blev kristendommen udbredt i hele Norden. Den kom også til Læsø med nogle munke og de fik opført den første kirke på Læsø omkring år 1200. Da var mine slægtninge blevet Læsøboere, og her har de boet midt på øen i 800 år.Det er min beretning om slægten på Læsø, som har efterladt sig spor i protokollerne fra 1600 tallet.
Få omfattende viden om Hillerød Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 153 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Store Lyngby til Ny Hammersholt og fra Nødebo til Lystrup.Tag med på kongelig parforcejagt i den skovrige kommune, hvor både fiskeørnen og havørnen har valgt at bygge rede. Læs om Æbelholt Kloster, Nordsten Maskinfabrik og om, hvordan Vilhelm Holck har sat sit præg på området. Udforsk Frederiksborg Slot og Favrholm, hvor Nyt Hospital Nordsjælland opføres. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Hillerød Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 27: Frederikssund, Hillerød, Allerød, Hørsholm, Rudersdal og er suppleret med et kort over kommunen i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Kirsten Jensen.Opdag Danmark – med Trap.
Bogen, der er rigt illustreret, fortæller om nogle af byens begivenheder, steder, lokaliteter, forlystelser og personer frem til midten af 1900-tallet. Den kommer bag om lokaliteternes historier, eksempelvis Moesgård Herregård, Marselisborg Slot, Varna, skovmøllerne, rådhuset og banegårdene. Kronprindsens Klub, Restaurant Maritza, Thorups Bodega, Paradisgades isvafler og Marie Christensens Konditori får også ord med på vejen. Af byens personligheder fortælles blandt mange andre om den 143-årige Drakenberg, M.P. Bruun, Søren Frich, baronerne Güldencrone, Uglemanden og Hans Hartvig Seedorff. Samt om dengang H.C. Andersen og Søren Kierkegaard besøgte Århus. Der er beretninger om mordene i Marselisborg-skovene, byens skarprettere og galger på Lille Torv. Der gives et overblik over Århus bys historie fra 1100-tallet frem til 1800-tallet, ligesom alle byens borgmestre bliver omtalt.
KNEBEL VIG, 2023: Efter et årelangt regnfald tager en lokal forfatter på bodega og finder en efterladt notesbog, som viser sig at tilhøre den sky, lokale havearbejder Viktor. I notesbogen beretter Viktor om sindagligdag med ufaglært arbejde, om sin kæreste, tilflytteren ogkunstneren Monika, deres datter, Alex, og forældreskabets veje ogvildveje. Familien lever på et nedlagt landbrug, kører til og fraBrugsen, deltager i forældremøder, fodrer høns, elsker, hugger brænde og holder fri. Da en voldsom regn begynder at falde, viser Mols ogDjursland sig ikke at være et idyllisk sted, men et grusomt sted med eniboende ødelæggende kraft, lurende et sted i istidslandskabet. Påbodegaen beslutter forfatteren at beholde Viktors notesbog for at fåhold på året, hvor det regnede og nærme sig den unge families skæbne. Molbohistorier er en roman om det unge par på Djursland, om den langvarige regn, derfår syner og nye organer til at vokse frem blandt de lokale. Det moderne landboliv sætter rammen, som snart sprænges af gamle løgne, en genskabt fortidssø og et grådigt østersopdræt. Det er en roman om rævefælder,poesi og et nyt væsen i landskabet. En folkhorror fuld af vold oghverdag, kærlighed og kunst.
Byen er fyldt med historier. Hvem husker dem?Silkeborg er nok en ung by; men udviklingen går hurtigt, og mange historier forsvinder ind i glemslen. Med denne bog vil vi fastholde nogle af de mange historier. Vi vil vise, hvordan byen så ud engang, og vi vil lade gamle og nye fotos spille sammen. Før og nu. Vi vil vise byen, som den ser ud i sit 175. år med store fotos, man kan fordybe sig i. Og vi vil vise, hvordan den så ud, før udviklingens tunge maskiner hamrede hele bymiljøer ned, og lod fortiden forsvinde i store støvskyer. Vi vil fortælle om kulturens ildsjæle, om initiativrige iværksættere, om spændende silkeborgensere, der har præget byen. Tag med en tur ind over torvet, der helt er forandret. Tag med ud i gågaderne, ud i sidegaderne. Tag med til Alderslyst og ud i byens gemte rum. Mød fortiden og oplev nutiden. Gå på opdagelse i historierne.
To par klare øjne hedder bogen. Det ene par klare øjne tilhørte Mette Olsen (1889-1972),tænker, brevskriver, bonde og ugift. Det andet par tilhørte Jens Mathias Eriksen (1889-1964), sognepræst i Tved fra 1919 til 1959, bonde, gift,Mette Olsens fortrolige ven. Tre pakker breve – heriblandt over hundrede tindrende epistler fra Mette Olsen til en anden ven end Eriksen –bringer os tæt ind på livet af disse to personligheder. De var beggehumorister, menneskekendere og mesterskribenter. Livsnære var de begge;men som personer var de langt fra ens: Mette var robust, Eriksenustyrlig. Han blev en sagnfigur i sit provsti og kendt ud over helelandet. Skulle der sættes fut i en radiodebat, vidste man, at Eriksen,Tved, var den rette at invitere med. De mange interviews, han gav, og de talrige skarpe, underfundige artikler, han skrev gennem årene, ernaturligvis inddraget her i bogen.Alt dette materiale – de ca. 300 breve plus alle avisartiklerne – erførst blevet tilgængeligt for Ole Thomsen, efter at han havde skrevet Det lune land. Om liv på Mols (2011). Det lune land beskriver i glimt livet, som det blev levet i en bikube af en landsby i landbodemokratiets og andelstidens Danmark fra ca. 1860 til ca. 1960.Hvorimod To par klare øjne på et helt andet kildegrundlagbeskriver to personer og deres liv med hinanden og andre. Endobbeltbiografi altså. Og de to biograferede er, som det sig hør og bør, indsat i deres miljø, det myldrende, myrende Tved Sogn. Tved Sogn varen fest – en fest, der krævede medleven. Hvad viser den os da, dennehistorie om Mette Olsen og Provsten i Tved? Den viser os Mette Olsensukuelige kamp for at holde liv i en oldgammel, utæt gård, alt imens hundog fandt tid til at leve et læsende, leende liv. Fra Provsten hører vi i bogen den bekendelse til nærhed, bæredygtighed, frihed og egenart, somhan igen og igen formulerede med indsats af al sin ængstede intelligens. Mette Olsen blev Ole Thomsens mentor; de var i nær kontakt, fra han var seks og indtil Mettes død tyve år senere.Ole Thomsen (f. 1946) er molbo, født og opvokset i landsbyen Tved, og så er han klassisk filolog, dvs. at han forsker i oldtidens græske ogromerske kultur og dens betydning for os. Ansat ved Aarhus Universitetfra 1971 til udgangen af 2008
Man kan lære meget om et sted, dets historie og geografi blot ved at se nærmere på dets navn. Historiker Johannes Steenstrups studier over danske stednavne var banebrydende, og i sin bog om danske stednavne præsenterer han eksempler på, hvordan man kan forstå Danmarks historie og lokalhistorie ud fra forskellige steder og byers navne. Samtidig gør forfatteren med denne bog fra 1920 læseren i stand til selv at drage konklusioner om de steder, hun eller han støder på, ud fra deres navne. Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.
UDSOLGT - findes i ny udgave som paperback. 24 fortællinger fra og om Amager. Den ene halvdel af bogen består af de rene røverhistorier, og den anden halvdel er udvalgte fortællinger fra Amagers spændende historie. Fortællingerne kommer vekselvis, og man kan undervejs selv bestemme, om det er en fiktiv eller en faktuel historie, man ønsker at læse. Eller at få læst højt. Bogen er velegnet for børn fra ca. 6 år. Det markeres tydeligt ved hjælp af farverne på siderne hvilken type historie, der er tale om: gul for falsk, grøn for sand. Der er dermed lagt i ovnen til munter, interaktiv læsning. Forfatterne har bestræbt sig på at komme godt omkring på øen og i århundrederne. Fra Kløvermarken til Kongelunden, fra Dragør til Islands Brygge. Fra oldtiden til nutiden. Bogen rummer masser af muntre farveillustrationer (de fleste lavet af Boris Boll-Johansen), hvortil kommer interessante og sjældne historiske Amager-fotos i sorthvid, der viser, hvordan øen engang så ud. Hvad de falske historier angår: Forfatter og tegner Boris Boll-Johansen lader en fiktiv figur, borgmesteren af Amager, opleve lidt af hvert på øen. Borgmesteren er en elskelig, overordentlig initiativrig men også noget uheldig skikkelse. Han har tilsyneladende en finger med i spillet, da øen Prøvestenen dannes. Da Lufthavnen bliver til. Da Dragørborgerne har succes med at smide en drage på porten engang i middelalderen. Da hollænderne skal have lavet en skøjtebane (der senere bliver til bygningen 8-tallet i Ørestad). Og meget andet. Man kender muligvis den gakkede tilgang til (lokal)historien fra Boll-Johansens bog- og podcast-serie: Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier. Hvad de rigtige historier angår: Historiker Trine Jerichau Roslev beskæftiger sig i et ukompliceret, børnevenligt sprog med de mange spændende, dramatiske – men altså REELLE – historier, der har fundet sted på Amager. Fx dengang i 1658 da svenskerne fik tæsk på øen. Eller dengang Københavns toiletaffald blev lagret omkring Kløvermarken (og fødte udtrykket “Lorteøen”). Eller dengang henrettelserne på den nordlige del af Amager gav anledning til udtrykket “Ama’r halshug”. Eller dengang dygtige hollandske bønder nærmest erobrede Store Magleby på Christian d. 2’s foranledning – og endte med at slå rødder så dybe, at deres spor stadig kan følges. Trine Jerichau Roslev har beskæftiget sig med historieformidling på populærhistoriske magasiner.
Få omfattende viden om Fredensborg Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 154 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Endrup til Kokkedal og fra Sørup til Humlebæk.Læs om fuglereservatet i Nivå Bugt Strandenge, Fredensborg Slot og Normandsdalen. Bliv klogere på Krogerup Højskole, Nivaagaards Malerisamling og Louisiana. Gå tilbage til de gamle bopladser fra ældre stenalder, kig forbi Egedalsdalsvænge, og få viden om virksomheden Coloplast A/S. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Syddjurs Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 26: Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg og er suppleret med et kort over kommunen i målforholdet 1:75.000 og et forord af borgmester Thomas Lykke Pedersen.Opdag Danmark - med Trap
Denne bog fortæller om den proces, der lige efter reformationen i 1536 blev iværksat af kongen og biskopperne. De ville give bondebefolkningen og købstædernes beboere oplysning og skolegang. Derfor blev landets klosterskoler flyttet til Købstæderne, hvor undervisningen foregik på latin. Samtidig blev der "læse- og regneskoler" til dem, der ikke havde penge og evner til at komme på Latinskole, hvor undervisningen foregik på latin. Eleverne på den lokale skole blev derimod undervist på dansk. Slagelse Latinskole var blandt landets bedste skoler og dannede forbillede for andre skoler. Særligt Forstander embedet i Slagelse blev i perioder besat af landets bedste på området. Næsten modsat gik det med den "Danske skole", hvor undervisningen i perioder var fraværende. Bogen fortæller også om den meget høje standard, sang og musik havde for skolerne.
Palle Laurings bog om Frederiksborg Slot er en kærlighedserklæring til det sted, han har besøgt, siden han var barn, og hvis udvikling han har fulgt gennem årtier. Historien om slottet og de mennesker, der har haft deres gang der, fortælles med varme og indlevelses af den erfarne historiker.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlPalle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.
Bogen omhandler gamle dage på Sydfyn om oprettelsen af politiet, kriminelle sager og bemærkelsesværdige hændelser fra både før, under og efter Anden Verdenskrig.
"Odense Fortællinger" tager læseren med på en gåtur i Odenses historie, hvor nogle af byens mest dramatiske, spændende og underholdende historier bliver fortalt. Alle historier bliver fulgt til dørs med kort, billeder og faktabokse.
Søren Lond. Født i 1942 i Lille Værløse i Nordsjælland. Flyttede til Køge som knap 4-årig. Opvokset i Køge. Studieophold i København og Holbæk. Praktikant i 4 måneder på Ellemarkskolen i 1968. Læreruddannet fra Holbæk Seminarium 1970. Fra august 1870 til september 2005 ansat som lærer på Ellemarkskolen i Køge. Siden september 2005 pensionist. Spillemand.
At skrive en bog om en lille gård, der er som 1000 andre kan virke mærkeligt. Ideen opstod, da der i 2006 udkom et hæfte om "Landsbyturisme i Agersted" Her var vores gård, "Sølvkær" nævnt. Der var omtalt beboere fra 1863. Dette undrede os, for vi kunne jo se i BBR at gården er fra 1890. Og så gik jeg i gang med at forske i gårdens historie. Resultatet sidder du med nu.Historien er forsøgt sat i perspektiv i forhold til den almindelige samfundsudvikling og udviklingen i landbruget i Danmark. Hændelser på nabogårdene og i landsbyen er i en vis udstrækning medtaget, bl.a. et afsnit om 2 verdenskrig i Agersted.Bogen kan forhåbentlig give lidt stof til eftertanke om den tid der var en gang. Dengang en lille gård var livsnerven for en hel familie.
Bogen er blevet til i forbindelse med mit arbejde med at finde min mors ukendte slægt. Hun blev bortadopteret som 3-årig og fik først som 70-årig kontakt med en søster. Arbejdet bygger på arkivfund og samtids- og samfundsbeskrivelser.Oldeforældrene kommer fra Sverige til Randersegnen i 1855, og alle børnene lever deres voksne liv i København, hvor min mor bliver født i 1916.
Årene flyver af sted...Det kan vi ikke ændre på, men har du lyst til at genopfriske nogle af minderne fra Odense, så vil du utvivlsomt finde denne bog inspirerende. Her kan du nemlig læse om de steder, hvor vi engang slog os løs, mødte nye venner og kærester, lyttede til pop, pigtråd og velkendte evergreens, svang os på dansegulvet, slappede af med en fyraftensbajer eller betroede vores sorger og glæder til hvem, der gad lytte. Kort sagt: De steder, vi gik ind, når vi gik ud. Endvidere er der i dette bind sat særligt fokus på følgende emner:Odenses underverden Værtshusslagsmål - før og nu Odenses jazzliv af Frank Büchmann-Møller ØL ... lige fra tidernes morgen, Royal Unibrew Sex and the city I første bind gik turen fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, blev beskrevet fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status. I dette andet bind guides læseren først rundt om kanalen, havnen og Nørrebro. Dernæst går turen fra Odense Nord til Centrum og Øst til Overgade, og som afslutning besøges Sortebrødre Torv og de nærliggende gader.Resten af byen følger i bind 3, som forventes i handelen i slutningen af 2013.
En beskrivelse af bylivet i Odense i årene 1950 til 1980. I dette første bind guides læseren fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, beskrives fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status.
"Historien begyndte som noget helt andet, nemlig som et jubilæumsportræt af Grundejerforeningen Vig Strandkoloni til foreningens nybagte hjemmeside. Det ville den ikke finde sig i, historien. Den rev i tøjlerne og gjorde mig indigneret opmærksom på, at den overhovedet ikke kunne fortælles uden at komme ind på Aktieselskabet Vig Strandkoloni. Hvad var det? Og hvorfor hedder området overhovedet Vig Lyng, og hvorfra og hvortil går det - og hvorfor det? Og hvad så med de andre veje på Vig Lyng, Mogens Heeringsvej, Vej 13 og Vej 14 - hvor kom de fra? Og hvordan så her ud før, og hvem gjorde noget ved det? Og hvor gik vi hen, når vi gik ud, og hvad skete der så bagefter? Og så videre.Kort sagt, historien ville fortælles ordentligt; og det skulle jeg gøre.Det gjorde jeg så efter bedste evne, og resultatet ligger her."Sådan begynder bogen om Vig Lyng - en lille bid af det store sommerhusområde langs Odsherreds vestkyst - langs Sejerøbugten. Følg med fra udskiftningen i 1700-tallet over forsøgene på opdyrkning, de første landliggeres møde med de forarmede fiskere og husmænd, masse-sommerhusturismens ankomst efter vedtagelsen af ferieloven og op til nutidens overvejelser om bæredygtighed. De fire små sommerhusveje på Vig Lyng er på godt og ondt (men mest godt!) et spejlbillede af hele den danske sommerhusbevægelses tilbliven, og alle sommerhusejere vil på den ene eller den anden måde kunne spejle sig i historien her. Læs med - og bliv inspireret til at grave I jeres egen vejs historie!
Dette er historien om min barndom, som starter i 1950 i hjertet af København, hvor familien bestod af 4 kvinder og 2 børn, min fætter Per og mig. Senere får jeg en "Far" og en lillesøster, og vi flytter til et nybyggeri i Folehaven i Valby. En barn- og ungdom med to udearbejdende forældre, som brugte al deres fritid på os to piger, og som gav os en masse kulturelle og sjove oplevelser.Jeg har boet 45 år i Jylland, og har her hørt en del mennesker fortælle deres historier. Pludselig tænker jeg, at de aldrig har hørt min, og heller ikke spurgt til den. Hvis jeg nogle gange har prøvet at bryde ind i samtalen, kunne jeg næsten se, at der i deres ansigter stod malet. Årh... Ja, hun er jo også "Kjøvenhavner".
Få omfattende viden om Odder Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 135 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog om det væsentligste fra Torrild til Tunø og fra Norsminde Fjord til Gylling Næs.Læs om Randlev Præstegård, besøg Vandhalla på Egmont Højskolen, og se styltetårnet i Torrild Kirke. Bliv klogere på Narayana Press og få historien om, hvordan Hov blev til Hou. Tejsten og traxaerne på Tunø er også med – ligesom barnevognsfabrikken fra 1925 har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Odder Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 13: Horsens, Odder, Samsø, Hedensted og er suppleret med et kort over Odder Kommune i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Uffe Jensen.Opdag Danmark – med Trap.
Få omfattende viden om Horsens Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 138 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog om det væsentligste fra Grædstrup til Søvind og fra Salten Langsø til Sejet.Læs om FÆNGSLET, »Skagenodde« på Endelave og om Yding Skovhøj, der længe mentes at være landets højeste punkt. Tag med til fjernsynsproduktion hos Arena, og se kuplen i Horsens Ny Teater. Læs om bysbørnene Vitus Bering og Michael Kvium, og bliv klogere på krimimessen, klostrene og kunstmuseet. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Horsens Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 13: Horsens, Odder, Samsø, Hedensted og er suppleret med et kort over Horsens Kommune i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Peter Sørensen.Opdag Danmark – med Trap.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.