Bøger om Lokalhistorie

Strandens smedje er fortællingen om den vilde og naturtro jægerstenalder, hvor befolkningen kunne nyde godt af havets overdådighed og den frugtbare natur i oldtidsskovene. Menneskets tilværelse ændrer sig markant ved overgangen til bondestenalderen. Stenalderens bønder rykker bort fra havets ressourcer og tager landet i besiddelse, og skaber på denne vis med varsomme skridt forudsætningerne for områdets landbrugskultur og det gryende samfundsliv.I bronzealderen opstår et udpræget behov for at synliggøre territoriet, hvilket kommer til udtryk ved opførelsen af prægtige kæmpehøje, der endnu troner oppe på højderyggen af byen. På denne vis har bronzealdermenneskerne bundet de indenlandske bosættelser sammen med et nyvundent liv på havet, hvor de store bronzealderskibe kunne fragte mennesker og varer vidt omkring.Den efterfølgende jernalder fremstår til sammenligning med den strålende bronzealder som en kold og regnfuld periode, hvor mennesket begrænser sig og søger sammen som en følge af de krige og magtkampe, der præger store dele af Europa på denne tid. Det hårde jern finder anvendelse som det foretrukne metal, og dette betød, at vi på vores egn kunne deltage i udvindingsprocessen, helt fra optagning af myremalm ude i vores moser til selve smedearbejdet inde i byens værksteder, og jernet sætter dermed dagsordenen for landsbylivet.I vikingetiden tager udformningen af den kendte landsbystruktur for alvor form, ligesom områdets bønder sandsynligvis har været delagtige i den enorme proces med at være vidtberejste handelsmænd og eventyrlystne erobrere. Middelalderens nye trosforhold betyder, at landsbyens tyngdepunkt rykker ud til den nye kirke i Blistrup samtidig med, at landbrugskulturen intensiveres og forstærkes.Reformationen betyder et midlertidigt endeligt for selvejet i landsbyen, og efterlader en struktur, hvor kongerne er eneejere af jorden i Nordsjælland. Denne epoke ebber ud, da reformbevægelserne i 1700-tallet lykkes med at skabe forudsætningerne for bøndernes selveje, og samtidig sår kimen til demokratiets tidsalder, hvor lærdom og medbestemmelse bliver en ledetråd for bøndernes tilværelse, der fører til store omstruktureringer af landsbylivet.Sideløbende med bøndernes udviklingstrang skaber kunstnerkolonier og modens tidsrigtige badeferier forudsætningerne for sommerferie på landet, og derved er en helt ny befolkningsgruppe under skabelse, der på sigt fører til dannelsen af en kystby bestående af bønder og landliggere.

Jystrups storke er en lokalhistorisk beretning om de storke, som i tidens løb har bygget og boet i Jystrup.De tidligste omtaler af storke i Jystrup stammer fra slutningen af 1800-tallet. Herfra følges historien om storkene i Jystrup frem til 1941, hvor det sidste storkepar ynglede i landsbyen. I sommeren 1942, opholdt en enlig stork sig ved Jystrups storkerede, og den blev Jystrups allersidste stork.Sideløbende med beretningen om Jystrups storke, fortælles der gennem lokalhistoriske fakta-ark om personer og lokaliteter, der er nævnt i teksten.

Hans Andersen (1888-1962) blev født på en bondegård ved Ramløse i Nordsjælland. Som sine forældres førstefødte søn tilsagde traditionen ham at videreføre deres gerning, men hans vej skulle blive en anden.Som ung blev han karl hos en apoteker, som lærte ham at konservere, og han blev snart kendt som eminent konservator af især fugle. Det gav ham tilnavnet, som på godt og ondt forfulgte ham: Fugle-Hans fra Helsinge.Kyndige fagfolk fik øje på ham, og han var livet ud fast konservator af danske fugle og smådyr for Zoologisk Museum, og opgaverne rundede 12.000!Samtidig var han i sine yngre år fotograf i Danmark, Grønland, Norge og Sverige, inden han lærte sig sten- og billedhuggerkunsten. Også her blev han bedre end de dygtigste, faguddannede kolleger, og hans tusindevis af arbejder står i kirker, byrum, naturen samt private hjem og haver, men altid anonymt. Hans kunst favnede med tiden også maleri, tegning og imponerende skulpturer i forskellige materialer, men alt sammen blev ignoreret. Han fik rosende udtalelser fra berømte kolleger som Helen Schou, Anker Hansen og Rudolph Tegner, men han blev aldrig anerkendt officielt, selv om han er den største kunstner, Nordsjælland har fostret!Bogen om Fugle-Hans er fortællingen om et uovertruffet naturtalent, og hvorfor han for alt i verden skulle holdes nede. Det er historien om, hvordan sladder, løgn, misundelse og brødnid spolerede hans eftermæle.

Bogen er et redigeret genoptryk af Aage Baggers artikler i Jystrup-Valsølille sogneblad Højdepunktet fra årene 1981-1999. Med en lang række gamle billeder som udgangspunkter føres læseren på vandringer gennem Jystrup og omegn, og livets gang i Jystrup gennem tiden beskrives.

Seksten noter fra Brande om Brande.16 fortællinger fra byens historie spredt over tid med flere forfattere som bidragsydere.Seksten noter til at blive klogere på Brande by.

Lyngby kirke er en 'skrivelse', der fortæller om Lyngby kirke, og da Lyngby kirkes historie i mange år er knyttet til Lyngbygård, hører der også hertil en fortælling om Lyngbygårds ejere gennem tiden. Hvad der ellers fortælles om, er et valg, hvor der er lagt vægt på de levende fortællinger, og ikke så meget de konkrete oplysninger, for dem kan man læse i Nationalmuseets Danmarks kirker, bd. 18. Lyngby kirkes historie går tilbage til første halvdel af 1100-tallet, og kirkens tilblivelse skyldes stærke lokale personer, ligesom man i dag finder stærke lokale personer, der værner om kirken og styrker dens liv og vækst, så den på trods af at høre til i et af de mindste sogne, stadig er en levende kirke, som bruges i glæde og sorg og almindelige dage. Og bagved det hele ligger en taknemmelighed og stolthed over, at det forholder sig således - ja, og et stort ønske om, at sådan må det også forsætte fremover.

Ideen med denne bog er at stille ældre fotografier eller malerier af huse, forretninger og gårde i Grindsted, Uggerhalne og Kinnerup og nærmeste omegn over for et fotografi af de samme steder, som de ser ud i dag.Vi har til billederne udarbejdet en kort historisk beskrivelse af stedet og af de mennesker, der har boet der.Bogen er dermed også blevet et beskedent bidrag til et ejendomshistorisk projekt for området, som Lokalhistorisk Arkiv har igangsat.Vi er bevidst om, at vi snart sagt har sat hele sognet i gang med at finde gamle billeder og malerier frem af skuffer, gemmer og fotoalbum. Tak til alle vore hjælpere!Bogprojektet har været styret af muligheden for at skaffe gamle fotografier og gårdmalerier.Det er vores håb, at denne bog vil bringe både oplysninger og nyt billedmateriale frem, som kan indgå i en senere udgave.Fortid og nutid mødes her på hvert eneste dobbeltopslag. Nyd arkitekturen og den historiske udvikling!

Otte fortællinger fra krigen 1940-45 i Brande fortalt af modstands folk, historieskrivere, en teenager og endda en enkelt tysk soldats erindringer. De fem år og især de sidste to år, hvor modstanden voksede.Det er i år 2020 henholdsvis 80 og 75 år siden at besættelsen og befrielsen fandt sted.Begivenhederne er gamle, ja nogen ville måske sige, at det nu snart må være nok, men det mener jeg ikke man kan. Modstanden kostede mange livet og de gav det for de generationer, der efterfulgte dem i frihed.Man bør huske, hvad Danmark var udsat for, især når vi ser verdenen, som den tegner sig i dag.Disse beretninger, hvoraf nogle har været udgivet i det små, ligger i Lokalhistorisk Arkiv Brandes arkivalier, og der ligger de jo godt, men et af arkivets grundpiller er jo formidling. Derfor formidler vi.Denne bog er en ny udgave af "Syv fortællinger fra krigen 1940-45 i Brande".

Bogens primære formål er at give jer inspiration og redskaber til at nedskrive jeres forenings historie. Et andet væsentligt formål er at skabe sammenhængskraft og fællesskab - at hjælpe foreningen med at få øje på det, som er vigtigt for medlemmerne før, nu og i fremtiden.Bogen giver jer en kort begrundelse for, hvorfor det er en god ide at nedskrive jeres forenings historie efterfulgt af en praktisk guide i 8 nemme trin til, hvordan I praktisk kan gribe opgaven an. I få også gode råd til indsamling af materiale, interview med medlemmer om deres oplevelser med foreningen og meget mere. Bogen henvender sig både til foreninger med mange år på bagen og til nye foreninger, som har brug for et fælles afsæt til fremtiden.

Dette er ikke en episk rejsefortælling - eller det kommer an på øjnene som læser den. For forfatteren Stefan er det fortællingen om et vigtigt togt som han havde drømt om at gennemføre i lang tid og havde stærke følelser for. Fortællingen bringer dig tæt på hans famile og hvordan det er at rejse med en baby ombord. Den giver et indblik i de forberedelser der går forud for en rejse i egen båd. Derudover er det en beskrivelse af nævneværdige maritime historier beslægtet med de smukke steder, som besøges undervejs. Bogen er et godt suplement til ethvert skibsbibliotek.

Få omfattende viden om Vejen Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 132 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog om det væsentligste fra Glejbjerg til Store Andst og fra Hovborg til Øster Lindet.Læs om både Kongeå, Skibelund Krat og københavnerplantager. Bliv klogere på højskolerne i Rødding og Askov, få historien bag Højskolesangbogen og læs om kunstneren, der skabte Trold, der vejrer Kristenkød. Villa Baldersbæk, Jels Vikingespil, Solar A/S og Museet på Sønderskov er også med, ligesom Jelssøerne og den engang så mægtige Farrisskov har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Vejen Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 16: Vejen, Kolding, Haderslev og er suppleret med et kort over Vejen Kommune i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Egon Fræhr.Opdag Danmark – med Trap.

Få omfattende viden om Kolding Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 141 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog om det væsentligste fra Vamdrup til Sønder Stenderup og fra Viuf til Bjerndrup.Læs om Koldinghus, Skamlingsbanken og Christiansfeld, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Bliv klogere på Kolding Fjord, museet Trapholt, spillestedet Godset og Designskolen Kolding. Kolding Egnsteater og Georg Jensen Damask er også med, ligesom Alfa Laval Kolding og en særlig koldingensisk hatsvamp har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Kolding Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 16: Vejen, Kolding, Haderslev og er suppleret med et kort over Kolding Kommune i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Jørn Pedersen.Opdag Danmark – med Trap.

Få omfattende viden om Hedensted Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 126 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog om det væsentligste fra Tørring til Hjarnø og fra Hvirring til Juelsminde.Gå med på Hærvejen, besøg Uldum Højskole og Glud Museum. Bliv klogere på Kalvestene og på Møgelkærs historie, der rækker tilbage til begyndelsen af 1400-tallet. Læs om kyststrækningen i den østlige del af kommunen og om erhvervsvirksomheder som Palsgaard og Glud & Marstrand. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Hedensted Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 13: Horsens, Odder, Samsø, Hedensted og er suppleret med et kort over Hedensted Kommune i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Kasper Glyngø.Opdag Danmark – med Trap.

I erindringsbogen "Peder Gregers Hansen (1900-1977) - Fra bondedreng fra Frejlev på Lolland til Ridder af Dannebrog" har sønnen, Poul Erik Lindelof, samlet optegnelser skrevet af hans far i de sidste år (1975-77) af hans liv. De handler om hans barndom og ungdom på fødegården, Postgaarden, i Nørre Frejlev på Østlolland og hans brud med sin far for at få sin ønskede fremtid og uddannelse på Landbohøjskolen i København og om de følgende vanskellige år med krise og arbejdsløshed i Danmark. Hans livsværk i Hedeselskabet er beskrevet i hans artikel "Afvanding" i det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs bogværk Landbrugets Plantedyrkning fra 1968. Om sine barndomsår på Postgaarden (de første 100 sider) skriver han selv: "Formålet har i første række været at give mine børnebørn, som er vokset op i bymiljø, lidt indtryk af livet på en bondegård før første verdenskrig." Erindringerne giver et tidsbillede, der med sine samtidig barske og idylliske sider giver et tidsbillede af livet blandt de dengang mere end ¾ af Danmarks befolkning, der var beskæftiget i landbruget. For at give et indtryk af stilen og detaljeringsgraden i dette erindringsværk er i det følgende gengivet et kort afsnit fra bogen (om Høsten): "Som nævnt blev der brugt mejemaskine, men der var dog bibeholdt en gammel skik fra høstleens tid, det var, "at man strøg for kålen". Det vil sige, at mandfolkene, når de var helt færdige med høstleen, gik hjem til køkkendøren og stod og strøg leen. Dette var en trussel mod madmoder, at nu ville de gå ud i køkkenhaven og hugge kålen om, så måtte madmoder se at formilde dem, og hun kom derfor ud med øl og snaps. Jeg har aldrig hørt noget om baggrunden for skikken, men det kunne jo tyde på, at man ikke har elsket kålsuppe særlig højt. Jeg husker skikken, fordi man i min barndom lod en lille bid stå i den sidste kornmark, og det blev så høstet med leen. Derefter gik mandfolkene hjem til køkkendøren og stillede sig op og strøg leen. Så kom farmor ud med den traditionelle øl og snaps, og det formildede dem, så de lod kålen stå."

"Det er det normale for danske landbrugsskoler, at de vedkender sig at have rod i den danske folkehøjskole. Der er endog en del eksempler på, at højskoler er overgået til at blive landbrugsskole, og et af disse er Dalum Landbrugsskole. Nutiden tilkender ofte Christen Kold at være faderen til eller stifteren af den danske folkehøjskole, og da det var på Dalum Højskole, han fik sine tanker om en højskole for voksne ført ud i livet, er Dalum vel også stedet, hvor den "Koldske Højskole" har en hovedrod." Knud J.V. Jespersen fortæller om en af Danmarks ældste landbrugsskoler, der blev grundlagt i 1886. Fortællingen om Dalum landbrugsskole er samtidig en fortælling om det danske samfunds udvikling i løbet af 100 år, hvor landbruget er i voldsom udvikling. Vi hører blandt andet om, hvordan andelsbevægelsen og højskolen vinder frem til stor gavn for bønderne. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Godnathistorier for børn. Velegnet til oplæsning. Fra ca 6 år. Bogen er gennemillustreret af forfatteren. Fra bagsiden: "Vi vidste muligvis godt, at København i sin tid blev grundlagt af biskop Absalon. Det siger historiebøgerne i hvert fald. Men i SINDSSYGT LANGT UDE KØBENHAVNSKE GODNATHISTORIER røbes det, hvordan han modigt svømmede helt alene ud til et sørøverskib og huggede arme og ben af piraterne. Vi skal også høre om kunstneren Bissen, der en morgen roede ud på Sortedams Søen for at vække flodguderne Nilen og Tibern, der overnattede i København. Og hvem vidste, at Valby Bakke gemmer på et stort hvalskelet? Eller at det var en skovtrold, der byggede Bellahøj Badet til Christian den Fjerde? Eller at elg-giganten i den senere middelalder pludselig vadede over Øresund for at skabe skræk og rædsel og svine rundt i en af de københavnske parker)?Jovist, der er mange forklaringer i denne bog, og hvis du synes, det lyder usandsynligt, så er det, fordi du ikke har læst den grundigt nok."Der er 20 korte historier. Indhold: • Da biskop Absalon grundlagde København • Da biskop Absalon blev hyldet af folket for sin heltegerning • Hvordan København blev til en rigtig by • Da Christian den Fjerde skulle have sig et rundt tårn • Hvordan Rosenborg Slot blev til • En vinterdag i middelalderen: Borgmesteren møder kogekællingerne • Jomfru Tidsfordriv • Dragen med de tre hoveder • Da Poul Rahbeks sæbekassebil gik i smadder • Kæmpetvillingerne Jarck og Jorck • Holger Værftsnisse • Elg-giganten Ørsted I • Elg-giganten Ørsted II • Hvad der skete inden Ivar Raketbygger flygtede til Sahara • Da Nøkken inviterede Nilen og Tibern til Sortedams Søen • Verner Hvalfanger og Valby Bakke • Da svenskerne stormede København • Den norske grantrold • Christian den Niende og gasbeholderen i Hvidovre • Hvordan man fik dyrene i Zoologisk Have

Få omfattende viden om Lyngby-Taarbæk Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 153 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Virum til Taarbæk og fra Raadvad til Kongens Lyngby.Læs om Jægersborg Dyrehave, Sorgenfri Slot, Lyngby Kirke og om de lysende sankthansorme. Bliv klogere på DTU, COWI og Haldor Topsøe og få indblik i Danmarks ældste industrilandskab ved Mølleå. Få viden om Bjørn Wiinblad, Marienborg og meget mere. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Lyngby-Taarbæk Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 29: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Frederiksberg og er suppleret med et kort over København og omegn, herunder Lyngby-Taarbæk Kommune, i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Sofia Osmani.Opdag Danmark – med Trap.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng/Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspringer fra den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. I denne bog bevæger vi os fra 1870 helt frem til 1945. Estelle og Jens Christian fra Olegården planlægger bryllup, men må igennem mange besværligheder inden det lykkes. Blandt andet giver Jens Christians gamle fjende, gårdejer Engeman, dem mange vanskeligheder. En ny familie med seks børn kommer til sognet, og fattige, som de er, indlogeres de på sognets fattighus. Familien er vellidt af alle bortset fra Engeman, der også her spiller en fjendtlig rolle. Men heldigvis er der besindige mænd i sognet, der tager vare om familien. For den ældste pige, Juanita, arter det sig godt: som barn besøger hun England sammen med sin nye familie, og efter hjemkomsten får den begavede pige mulighed for at studere. Hun bliver dermed en af de første piger i landet, der får en studentereksamen og mulighed for at studere på universitetet. Senere fortsætter de store oplevelser: Juanita besøger Indien sammen med sine forældre, og opnår derefter mulighed for at opholde sig hos en fyrstelig familie i Zarens Rusland. Her er det lige ved at gå galt for den unge pige, der slet ikke er vant til hoffets stive og forældede former. Og der fødes børn i Bolthøj i disse år. Både ritmesteren og Marinus Hønsepasser har fjorten børnebørn, men så fører en af dem pludselig ... Bogen er femte bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken drejer sig omkring den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Vi er i 1870 til begyndelsen af 1900. Henrijette og Elo bliver viet i Bolthøj kirke, fulgt af bryllupsfest med alle de gamle traditioner. Og bedstefars tale til brudeparret huskes stadig. På Rønnegården, en af sognets bedste gårde, sker der to dødsfald, som berører hele familien. Gårdejer Røn bliver næsten sindsyg af sorg, og reagerer med vrede mod alle - især går hans voldsomme temperament ud over den 10 årige søn, Anders, der for en tid må sendes hjemmefra. Købmandsparret lader sig presse af deres fætter til at modtage dennes hustru som feriegæst, mens manden er på forretningsrejse. Gæsten er båden hoven og vigtig, men daglig omgang med fynboer får hende næsten til at blive ordentlig - og det sidste hak klarer en voldsom snestorm. I den samme snestorm får Agnes og Lyla held til at redde fire unge mennesker fra at omkomme. De to piger fra gruppen er fra en fynsk herregård. Deres far blev for et år siden gift med den unge guvernante Rhita, der var flygtet fra København efter at hun var involveret i en stor skandale: Ganske kort før sit bryllup meldelte hendes kæreste, at deres forlovelse var ophørt, og forlod derefter landet sammen med den mand, der gik for at være hans bror, men som var hans kæreste. Og hele det københavnske borgerskab snakkede om dette forhold, som var helt ukendt på det tidspunkt - ihvertfald officielt ... Bogen er fjerde bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. - oOo - Bolthøj-krøniken udspiller sig omkring den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Tiden er 1860 til 1900. De to københavnske overklassepiger, Agnes og Lyla forelsker sig under et besøg i Bolthøj i de to håndværkerlærlinge ude fra Mosen. Pigerne vil lære at blive dygtige håndværker-koner og tager derfor plads på en herregård som husholdningselever. De får held til at opklare et ondskabsfuldt spøgeri, og siden indblandes i et kidnapnings-drama, hvor ritmester Uffe von Bolt heldigvis kommer dem til hjælp. De to veninder, Flora og Henrijette får lagt deres fremtid i mere faste rammer. For begge betyder det spændende ophold i udlandet og nye udfordringer. Ritmester-parret bortgifter deres fire ældste døtre på en og samme dag, mens Flora kommer i pension i Dredsden. Flora kan dog ikke klare alle de stive regler, som skolen har, så ritmesteren må afsted efter hende. Henrijette ansættes i et stort modehus og kommer til Paris og siden København. Ved et ubehageligt møde træffer hun sin biologiske bedstemor - men hun møder også bedre mennesker: Absalon, en gæv fynbo, endda fra Bolthøj. Og Elo, som hun bliver kæreste med. Bogen er tredje bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Dette bind bygger først og fremmest på interviews med et halvt hundrede ældre personer, der 1981/82 boede jævnt fordelt i det område, som dengang udgjordes af Sejlflod Kommune, og som havde levet deres liv i det samme område. De ældste af erindringerne går helt tilbage til omkring 1890. Alle de interviewede er døde i dag, men hvor har de fortalt meget om vor lille plet på jorden, som nu aldrig bliver glemt. Deres liv og deres oplevelser er blevet en del af den kollektive hukommelse.

Dette bind er skrevet på baggrund af kommunens bevarede arkivalier. Vi får bl.a. at vide, hvorledes de valgte sogneforstandere, som var noget nyt i 1841, tog sig af de lokale problemer. De har bestemt ikke fulgt det samme mønster i alle de fem kommuner, som i 1970 blev slået sammen til Sejlflod Kommune. Vi får historierne om 1800-tallets smugkroer og de lokale besværligheder under krigene 1848-50 og 1864. Vi hører om smitsomme sygdomme, og selv et alvorligt klassesammenstød bliver det til. Tidens ubarmhjertige fattigvæsen fremtræder i fuldt flor, og vi ser, hvorledes sager vedrørende vejvæsnet og et problematisk skolevæsen kan sætte sindene i kog. Problemernes størrelse behøver ikke at svare til de reelle omkostninger.

Denne bog er skrevet på baggrund af en lang række interviews i 1980 med kendte personer i Sejlflod Kommune. Følgende har været med til at trække erindringerne frem fra fortiden:Nr. Kongerslev: Erik Eriksen, Jens Christensen.Komdrup: Jens Schou Andersen.Sdr. Kongerslev: Aage Bach, Aksel Christensen, Kristine og Marius Frost, Sigfred Poulsen.Dokkedal: Theodor Larsen.Egense: Christian Steffensen.Mou: Optegnelser af N. C. Pedersen, Rigmor Sørensen.Kærsholm: Edvard Skøtt, Valdemar Bach Jensen.Gudumholm: Niels Krogh, Magda Solhøj Christensen.Gudumlund: Carl Møller.Gudum: Peter Hjelm.Lillevorde: Laurids Klitgaard.Sejlflod: Sine og Peter Kristensen, Søren Mortensen.Storvorde: Charles Christensen.

Teksterne i denne bog er en samling af alle de lokalhistoriske artikler, der blev bragt i bladet Lokalhistorie for Sejlflod Kommune, som blev udgivet i årene 1987/88. Med ganske få undtagelser står artiklerne i den oprindelige rækkefølge. I samlet flok udgør de forhåbentlig en broget buket af forskellige og til dels også så specielle historier, at de kan læses med interesse i hele den nordøstlige del af Østhimmerland, altså især den tidligere Sejlflod Kommune.

Bur Sogns Historie - 1. del En serie på tre bøger om Bur sogn, der i dag er er en del af Holstebro kommune. Sognet var oprindeligt et fattigt hede sogn, dog med noget frugtbart agerland mod syd, grænsende ned til Storåen. Det var også her, sognets gårde var at finde. De var alle fæstegårde under Nørre Vosborg, og var det for manges vedkommende til et godt stykke op i 1800-tallet, da Nørre Vosborg ikke havde tænkt sig at uden videre at opgive fæstevæsenet. Sidst i 1800-tallet ændrede sognet og dets befolkning karakter, idet statsbanerne gennemskar sognet med den nye jernbanelinje fra Holstebro via Vemb og Ulfborg til Ringkøbing og senere til den nye eksporthavn i Esbjerg. Ved Bur holdeplads så den tids matador, Anders Lærke, muligheden for en stationsby. Han byggede flere huse på sin jord her, og snart kom der nye håndværksvirksomheder. Smede, der startede fabrikken Jyden Bur; men også købmand Hansens omfattende virksomheder og flere fulgte. Første del af de tre planlagte bøger om sognehistorien er en overordnet sognehistorie der beskriver sognet fra fæstebonde til selveje, jernbanens betydning for sognet og dermed også de banefolk, der blev en del af sognet. Derudover en kirke- og præstehistorie fra reformationen til sidst i 1900tallet, samt skolehistorien med en fortælling om alle de lærere, der har været ved Bur skole. Posten, telefonen, foreninger, sygekassen, Bur elværk, moser og plantager, jordemødre, læger og dyrlæger, sognefogeder og sogneråd - se registret på vestjyder.dk

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspiller sig i perioden 1770 til nutiden. Handlingen finder sted i den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men udspilles her i det fiktive sogn Bolthøj. Tiden er nu 1840 til 1900. Ritmester Uffe von Bolt er flyttet ind på Bolthøj Gods, sammen med fru Ninet og deres efterhånden fem døtre. Ritmesteren er en venlig og velmenende mand, men har et kolerisk temperament som ind imellem slår gnister. Så skal både skyldige som uskyldige dukke sig! Ude i Mosen bor hønsepasser Marinus Jensen sammen med sin kone Anna og deres fem sønner. Ved et mærkeligt tilfælde kommer efternøleren, den lille Henrijette, til. Og som tiden går, bliver hun veninde med ritmesterens yngste datter Flora. Det er en urolig tid med mange forbryderbander på landevejene. Den teologi-studerende Adam fra Bolthøj bliver overfaldet på vej til Fredericia, og kommer ikke til at deltage i krigen 1864. Bolthøj sogn går heller ikke fri, og der sker mange uhyggelige ting, da store Enock og hans bande kommer til egnen. Bogen er andet bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspiller sig i perioden 1770 til nutiden. Handlingen finder sted i den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men udspilles her i det fiktive sogn Bolthøj. Det er tiden for den store landbrugsreform. Mange familier bliver tvunget til at bryde op fra det trygge landsbyliv for at bosætte sig langt ude på marken, og ganske vist får de nu egen jord og gård, men de mister det tætte nabo og familieliv. Det er ensomt at bo i de nye udflyttergårde, og ikke ret mange familier har endnu haft råd til at anskaffe sig en hest. Ved en tilfældighed bliver Marie Gadekær et bindeled mellem de mange udflytterfamilier og samtidig et bindeled til landsbyen. Marie går på landevejene hver eneste dag, hun besøger hver familie en gang om måneden. Hun går med mange nyheder, men hun går aldrig med sladder; for Marie kan noget, som kun ganske få kan: hun kan læse, og hvert sted læser hun sine beskeder højt for modtagerne. Nogle gange er det officielle beskeder, andre gange nyhedsbreve om, hvad der sker i landet, men tit er det også vigtige beskeder mellem mennesker, der er knyttet sammen, familiemæssig eller som venner. Folk lytter høfligt til det, der bliver læst op, men når det foregår i København, så det er ikke særlig interessant, og så lyder spørgsmålet: "Er der nogen nyheder hjemmefra?" For hjemmefra er landsbyen, og derfra har Marie altid noget at fortælle. Bogen er første bind af seks i Bolthøj-krøniken.

"Bur Sogns Historie del 3" er et supplement til del 2, hvor der flere steder står: Afskrift af kildemateriale del 3. I registret kan man se, hvilke adresser/matrikler der er materiale i bogen her. Verner Villadsen har tilbage i 1970erne siddet på det daværende Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg og afskrevet kildematerialet, hovedsagelig fra Nørre Vosborgs Godsarkiv. Det er for det meste fæstebreve, aftægtskontrakter, skifter og skøder. Der er også enkelte andre dokumenter så som erstatningen, da statsbanen skar sig igennem sognet i 1870erne. Jeg vil ikke undlade at nævne, at bogen her nok er rettet mod slægtsforskere og andre, der vil gå i dybden med historien, da der ikke er knyttet nogen form for fortællinger til bogen.

Andet bind af en serie på tre bøger om Bur sogn, der i dag er er en del af Holstebro kommune. Verner Villadsen fortæller om sin barndom i Bur Stationsby i 1920erne og hvordan det var at tjene på gårdene i 1930erne. Han fortæller om besættelsestiden i Bur, der oveni knaphed på næsten alt, også måtte igennem to af de strengeste vintre der har været i landet i nyere tid. Det er historien om stationsbyens grundlægger Anders Lærke, og byens udvikling, med en lille fortælling om de fleste der har boet der indtil historien slutter i 1990. Det er en gennemgang af sognets gårde og huse fra sidst i 1600tallet til omkring 1990. Det er historien om, hvordan de fleste gårde i Bur blev frikøbt fra Nørre Vosborg i 1820erne, for ingen at blive opkøbt, da en ny godsejer kom til godset, og mange af dem blev først helt uafhængig af Nørre Vosborg først i 1900tallet. Vi møder enker der var ilde stedt, hvis manden i gården døde, og de derved mistede deres forsørger. En ung rask mand fik så mulighed for at få foden under eget bord ved at gifte sig med enken, selvom han i de fleste tilfælde kunne være adskillige år yngre. Vi hører om de mange børn der fødtes, og hvor mange der igen døde som små. Dem der overlevede skulle deltage i familiens underhold fra den tidligste barndom. Vi følger udviklingen sidst i 1900tallet, da der igen, som 100 år tidligere, skete store forandringer i by og på land, - også i Bur.

Danmarks største byudviklingsprojekt ligger i Frederikssund Kommune: byen Vinge. Her bliver plads til 20.000 indbyggere og 4.000 arbejdspladser. Og byen bliver bæredygtig fra inderst til yderst. Bogen her fortæller, hvordan Vinge er blevet til.Vinge skal være Det Grønne Hjerte i Frederikssund – og i hovedstadsregionen. Kun 40 minutter fra København kommer en ny, bæredygtigt og CO2-neutral by fordelt på en 500 meter bred og 4 km lang tange, i alt 370 ha.Byen får fokus på fibernet, intelligente gadelamper, smarte affaldsløsninger, regnvandsopsamling, kort til S-togsstation og rekreative rum med plads til mennesker, dyr og planter. Kort sagt: Vinge er fremtidens by!I Vinge – det 21. århundredes by fortæller Ann-Sofie Wiil om ideen om Vinge og de politiske beslutninger, der har sat gang i processen med en grøn fremtid. Det er en historie, der begynder i 1947 med Fingerplanen og som fortsætter helt frem til 2035, når Vinge står fuldt færdig.Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for natur- og byudvikling samt byplanlægning. Bogen findes også som kapitel i bogen Den grønne metropol.Ann-Sofie Wiil er mag.art. og arkivar ved Frederikssund Stadsarkiv.