Bøger om Lokalhistorie

Bogen er et redigeret genoptryk af Aage Baggers artikler i Jystrup-Valsølille sogneblad Højdepunktet fra årene 1981-1999. Med en lang række gamle billeder som udgangspunkter føres læseren på vandringer gennem Jystrup og omegn, og livets gang i Jystrup gennem tiden beskrives.

Seksten noter fra Brande om Brande.16 fortællinger fra byens historie spredt over tid med flere forfattere som bidragsydere.Seksten noter til at blive klogere på Brande by.

Lyngby kirke er en 'skrivelse', der fortæller om Lyngby kirke, og da Lyngby kirkes historie i mange år er knyttet til Lyngbygård, hører der også hertil en fortælling om Lyngbygårds ejere gennem tiden. Hvad der ellers fortælles om, er et valg, hvor der er lagt vægt på de levende fortællinger, og ikke så meget de konkrete oplysninger, for dem kan man læse i Nationalmuseets Danmarks kirker, bd. 18. Lyngby kirkes historie går tilbage til første halvdel af 1100-tallet, og kirkens tilblivelse skyldes stærke lokale personer, ligesom man i dag finder stærke lokale personer, der værner om kirken og styrker dens liv og vækst, så den på trods af at høre til i et af de mindste sogne, stadig er en levende kirke, som bruges i glæde og sorg og almindelige dage. Og bagved det hele ligger en taknemmelighed og stolthed over, at det forholder sig således - ja, og et stort ønske om, at sådan må det også forsætte fremover.

Otte fortællinger fra krigen 1940-45 i Brande fortalt af modstands folk, historieskrivere, en teenager og endda en enkelt tysk soldats erindringer. De fem år og især de sidste to år, hvor modstanden voksede.Det er i år 2020 henholdsvis 80 og 75 år siden at besættelsen og befrielsen fandt sted.Begivenhederne er gamle, ja nogen ville måske sige, at det nu snart må være nok, men det mener jeg ikke man kan. Modstanden kostede mange livet og de gav det for de generationer, der efterfulgte dem i frihed.Man bør huske, hvad Danmark var udsat for, især når vi ser verdenen, som den tegner sig i dag.Disse beretninger, hvoraf nogle har været udgivet i det små, ligger i Lokalhistorisk Arkiv Brandes arkivalier, og der ligger de jo godt, men et af arkivets grundpiller er jo formidling. Derfor formidler vi.Denne bog er en ny udgave af "Syv fortællinger fra krigen 1940-45 i Brande".

Bogens primære formål er at give jer inspiration og redskaber til at nedskrive jeres forenings historie. Et andet væsentligt formål er at skabe sammenhængskraft og fællesskab - at hjælpe foreningen med at få øje på det, som er vigtigt for medlemmerne før, nu og i fremtiden.Bogen giver jer en kort begrundelse for, hvorfor det er en god ide at nedskrive jeres forenings historie efterfulgt af en praktisk guide i 8 nemme trin til, hvordan I praktisk kan gribe opgaven an. I få også gode råd til indsamling af materiale, interview med medlemmer om deres oplevelser med foreningen og meget mere. Bogen henvender sig både til foreninger med mange år på bagen og til nye foreninger, som har brug for et fælles afsæt til fremtiden.

Ideen med denne bog er at stille ældre fotografier eller malerier af huse, forretninger og gårde i Grindsted, Uggerhalne og Kinnerup og nærmeste omegn over for et fotografi af de samme steder, som de ser ud i dag. Vi har til billederne udarbejdet en kort historisk beskrivelse af stedet og af de mennesker, der har boet der. Bogen er dermed også blevet et beskedent bidrag til et ejendomshistorisk projekt for området, som Lokalhistorisk Arkiv har igangsat. Vi er bevidst om, at vi snart sagt har sat hele sognet i gang med at finde gamle billeder og malerier frem af skuffer, gemmer og fotoalbum. Tak til alle vore hjælpere!Bogprojektet har været styret af muligheden for at skaffe gamle fotografier og gårdmalerier. Det er vores håb, at denne bog vil bringe både oplysninger og nyt billedmateriale frem, som kan indgå i en senere udgave.Fortid og nutid mødes her på hvert eneste dobbeltopslag. Nyd arkitekturen og den historiske udvikling!

Denne bog er skrevet på baggrund af en lang række interviews i 1980 med kendte personer i Sejlflod Kommune. Følgende har været med til at trække erindringerne frem fra fortiden:Nr. Kongerslev: Erik Eriksen, Jens Christensen.Komdrup: Jens Schou Andersen.Sdr. Kongerslev: Aage Bach, Aksel Christensen, Kristine og Marius Frost, Sigfred Poulsen.Dokkedal: Theodor Larsen.Egense: Christian Steffensen.Mou: Optegnelser af N. C. Pedersen, Rigmor Sørensen.Kærsholm: Edvard Skøtt, Valdemar Bach Jensen.Gudumholm: Niels Krogh, Magda Solhøj Christensen.Gudumlund: Carl Møller.Gudum: Peter Hjelm.Lillevorde: Laurids Klitgaard.Sejlflod: Sine og Peter Kristensen, Søren Mortensen.Storvorde: Charles Christensen.

Juliane Andersdatter og Peder Langballe Iversen De første af flere generationer Iversen smede med rødder i Borbjerg sogn, (v/ Holstebro) Publikationen her er en del af Verner Villadsens omfattende slægtshistorie. Derfor er fortællingen rettet mod slægtsforskere og læsere med interesse for lokalhistorien i Borbjerg sogn fra 1850erne og ca. 100 år frem. Fortællingen handler om smedefamilien Iversen, der over tre generationer var markant til stede i Borbjerg og Hvam. Den første var Peder Langballe Iversen, der i 1850erne slog sig ned som smed i Brødbæk i Borbjerg sogn. Vi følger ham i storhed og fald. Alle sønnerne lærte smedehåndværket, før de drog ud i verden. Den ældste søn - Iver - blev dog i sognet og drev Hvam smedje. Hans søn Jesper overtog smedjen efter ham, men med ham var det slut med Iversen smedene i Borbjerg.

Dette er ikke en episk rejsefortælling - eller det kommer an på øjnene som læser den. For forfatteren Stefan er det fortællingen om et vigtigt togt som han havde drømt om at gennemføre i lang tid og havde stærke følelser for. Fortællingen bringer dig tæt på hans famile og hvordan det er at rejse med en baby ombord. Den giver et indblik i de forberedelser der går forud for en rejse i egen båd. Derudover er det en beskrivelse af nævneværdige maritime historier beslægtet med de smukke steder, som besøges undervejs. Bogen er et godt suplement til ethvert skibsbibliotek.

I erindringsbogen "Peder Gregers Hansen (1900-1977) - Fra bondedreng fra Frejlev på Lolland til Ridder af Dannebrog" har sønnen, Poul Erik Lindelof, samlet optegnelser skrevet af hans far i de sidste år (1975-77) af hans liv. De handler om hans barndom og ungdom på fødegården, Postgaarden, i Nørre Frejlev på Østlolland og hans brud med sin far for at få sin ønskede fremtid og uddannelse på Landbohøjskolen i København og om de følgende vanskellige år med krise og arbejdsløshed i Danmark. Hans livsværk i Hedeselskabet er beskrevet i hans artikel "Afvanding" i det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs bogværk Landbrugets Plantedyrkning fra 1968. Om sine barndomsår på Postgaarden (de første 100 sider) skriver han selv: "Formålet har i første række været at give mine børnebørn, som er vokset op i bymiljø, lidt indtryk af livet på en bondegård før første verdenskrig." Erindringerne giver et tidsbillede, der med sine samtidig barske og idylliske sider giver et tidsbillede af livet blandt de dengang mere end ¾ af Danmarks befolkning, der var beskæftiget i landbruget. For at give et indtryk af stilen og detaljeringsgraden i dette erindringsværk er i det følgende gengivet et kort afsnit fra bogen (om Høsten): "Som nævnt blev der brugt mejemaskine, men der var dog bibeholdt en gammel skik fra høstleens tid, det var, "at man strøg for kålen". Det vil sige, at mandfolkene, når de var helt færdige med høstleen, gik hjem til køkkendøren og stod og strøg leen. Dette var en trussel mod madmoder, at nu ville de gå ud i køkkenhaven og hugge kålen om, så måtte madmoder se at formilde dem, og hun kom derfor ud med øl og snaps. Jeg har aldrig hørt noget om baggrunden for skikken, men det kunne jo tyde på, at man ikke har elsket kålsuppe særlig højt. Jeg husker skikken, fordi man i min barndom lod en lille bid stå i den sidste kornmark, og det blev så høstet med leen. Derefter gik mandfolkene hjem til køkkendøren og stillede sig op og strøg leen. Så kom farmor ud med den traditionelle øl og snaps, og det formildede dem, så de lod kålen stå."

"Det er det normale for danske landbrugsskoler, at de vedkender sig at have rod i den danske folkehøjskole. Der er endog en del eksempler på, at højskoler er overgået til at blive landbrugsskole, og et af disse er Dalum Landbrugsskole. Nutiden tilkender ofte Christen Kold at være faderen til eller stifteren af den danske folkehøjskole, og da det var på Dalum Højskole, han fik sine tanker om en højskole for voksne ført ud i livet, er Dalum vel også stedet, hvor den "Koldske Højskole" har en hovedrod." Knud J.V. Jespersen fortæller om en af Danmarks ældste landbrugsskoler, der blev grundlagt i 1886. Fortællingen om Dalum landbrugsskole er samtidig en fortælling om det danske samfunds udvikling i løbet af 100 år, hvor landbruget er i voldsom udvikling. Vi hører blandt andet om, hvordan andelsbevægelsen og højskolen vinder frem til stor gavn for bønderne. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng/Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspringer fra den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. I denne bog bevæger vi os fra 1870 helt frem til 1945. Estelle og Jens Christian fra Olegården planlægger bryllup, men må igennem mange besværligheder inden det lykkes. Blandt andet giver Jens Christians gamle fjende, gårdejer Engeman, dem mange vanskeligheder. En ny familie med seks børn kommer til sognet, og fattige, som de er, indlogeres de på sognets fattighus. Familien er vellidt af alle bortset fra Engeman, der også her spiller en fjendtlig rolle. Men heldigvis er der besindige mænd i sognet, der tager vare om familien. For den ældste pige, Juanita, arter det sig godt: som barn besøger hun England sammen med sin nye familie, og efter hjemkomsten får den begavede pige mulighed for at studere. Hun bliver dermed en af de første piger i landet, der får en studentereksamen og mulighed for at studere på universitetet. Senere fortsætter de store oplevelser: Juanita besøger Indien sammen med sine forældre, og opnår derefter mulighed for at opholde sig hos en fyrstelig familie i Zarens Rusland. Her er det lige ved at gå galt for den unge pige, der slet ikke er vant til hoffets stive og forældede former. Og der fødes børn i Bolthøj i disse år. Både ritmesteren og Marinus Hønsepasser har fjorten børnebørn, men så fører en af dem pludselig ... Bogen er femte bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken drejer sig omkring den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Vi er i 1870 til begyndelsen af 1900. Henrijette og Elo bliver viet i Bolthøj kirke, fulgt af bryllupsfest med alle de gamle traditioner. Og bedstefars tale til brudeparret huskes stadig. På Rønnegården, en af sognets bedste gårde, sker der to dødsfald, som berører hele familien. Gårdejer Røn bliver næsten sindsyg af sorg, og reagerer med vrede mod alle - især går hans voldsomme temperament ud over den 10 årige søn, Anders, der for en tid må sendes hjemmefra. Købmandsparret lader sig presse af deres fætter til at modtage dennes hustru som feriegæst, mens manden er på forretningsrejse. Gæsten er båden hoven og vigtig, men daglig omgang med fynboer får hende næsten til at blive ordentlig - og det sidste hak klarer en voldsom snestorm. I den samme snestorm får Agnes og Lyla held til at redde fire unge mennesker fra at omkomme. De to piger fra gruppen er fra en fynsk herregård. Deres far blev for et år siden gift med den unge guvernante Rhita, der var flygtet fra København efter at hun var involveret i en stor skandale: Ganske kort før sit bryllup meldelte hendes kæreste, at deres forlovelse var ophørt, og forlod derefter landet sammen med den mand, der gik for at være hans bror, men som var hans kæreste. Og hele det københavnske borgerskab snakkede om dette forhold, som var helt ukendt på det tidspunkt - ihvertfald officielt ... Bogen er fjerde bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. - oOo - Bolthøj-krøniken udspiller sig omkring den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Tiden er 1860 til 1900. De to københavnske overklassepiger, Agnes og Lyla forelsker sig under et besøg i Bolthøj i de to håndværkerlærlinge ude fra Mosen. Pigerne vil lære at blive dygtige håndværker-koner og tager derfor plads på en herregård som husholdningselever. De får held til at opklare et ondskabsfuldt spøgeri, og siden indblandes i et kidnapnings-drama, hvor ritmester Uffe von Bolt heldigvis kommer dem til hjælp. De to veninder, Flora og Henrijette får lagt deres fremtid i mere faste rammer. For begge betyder det spændende ophold i udlandet og nye udfordringer. Ritmester-parret bortgifter deres fire ældste døtre på en og samme dag, mens Flora kommer i pension i Dredsden. Flora kan dog ikke klare alle de stive regler, som skolen har, så ritmesteren må afsted efter hende. Henrijette ansættes i et stort modehus og kommer til Paris og siden København. Ved et ubehageligt møde træffer hun sin biologiske bedstemor - men hun møder også bedre mennesker: Absalon, en gæv fynbo, endda fra Bolthøj. Og Elo, som hun bliver kæreste med. Bogen er tredje bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Dette bind bygger først og fremmest på interviews med et halvt hundrede ældre personer, der 1981/82 boede jævnt fordelt i det område, som dengang udgjordes af Sejlflod Kommune, og som havde levet deres liv i det samme område. De ældste af erindringerne går helt tilbage til omkring 1890. Alle de interviewede er døde i dag, men hvor har de fortalt meget om vor lille plet på jorden, som nu aldrig bliver glemt. Deres liv og deres oplevelser er blevet en del af den kollektive hukommelse.

Dette bind er skrevet på baggrund af kommunens bevarede arkivalier. Vi får bl.a. at vide, hvorledes de valgte sogneforstandere, som var noget nyt i 1841, tog sig af de lokale problemer. De har bestemt ikke fulgt det samme mønster i alle de fem kommuner, som i 1970 blev slået sammen til Sejlflod Kommune. Vi får historierne om 1800-tallets smugkroer og de lokale besværligheder under krigene 1848-50 og 1864. Vi hører om smitsomme sygdomme, og selv et alvorligt klassesammenstød bliver det til. Tidens ubarmhjertige fattigvæsen fremtræder i fuldt flor, og vi ser, hvorledes sager vedrørende vejvæsnet og et problematisk skolevæsen kan sætte sindene i kog. Problemernes størrelse behøver ikke at svare til de reelle omkostninger.

Teksterne i denne bog er en samling af alle de lokalhistoriske artikler, der blev bragt i bladet Lokalhistorie for Sejlflod Kommune, som blev udgivet i årene 1987/88. Med ganske få undtagelser står artiklerne i den oprindelige rækkefølge. I samlet flok udgør de forhåbentlig en broget buket af forskellige og til dels også så specielle historier, at de kan læses med interesse i hele den nordøstlige del af Østhimmerland, altså især den tidligere Sejlflod Kommune.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspiller sig i perioden 1770 til nutiden. Handlingen finder sted i den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men udspilles her i det fiktive sogn Bolthøj. Tiden er nu 1840 til 1900. Ritmester Uffe von Bolt er flyttet ind på Bolthøj Gods, sammen med fru Ninet og deres efterhånden fem døtre. Ritmesteren er en venlig og velmenende mand, men har et kolerisk temperament som ind imellem slår gnister. Så skal både skyldige som uskyldige dukke sig! Ude i Mosen bor hønsepasser Marinus Jensen sammen med sin kone Anna og deres fem sønner. Ved et mærkeligt tilfælde kommer efternøleren, den lille Henrijette, til. Og som tiden går, bliver hun veninde med ritmesterens yngste datter Flora. Det er en urolig tid med mange forbryderbander på landevejene. Den teologi-studerende Adam fra Bolthøj bliver overfaldet på vej til Fredericia, og kommer ikke til at deltage i krigen 1864. Bolthøj sogn går heller ikke fri, og der sker mange uhyggelige ting, da store Enock og hans bande kommer til egnen. Bogen er andet bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspiller sig i perioden 1770 til nutiden. Handlingen finder sted i den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men udspilles her i det fiktive sogn Bolthøj. Det er tiden for den store landbrugsreform. Mange familier bliver tvunget til at bryde op fra det trygge landsbyliv for at bosætte sig langt ude på marken, og ganske vist får de nu egen jord og gård, men de mister det tætte nabo og familieliv. Det er ensomt at bo i de nye udflyttergårde, og ikke ret mange familier har endnu haft råd til at anskaffe sig en hest. Ved en tilfældighed bliver Marie Gadekær et bindeled mellem de mange udflytterfamilier og samtidig et bindeled til landsbyen. Marie går på landevejene hver eneste dag, hun besøger hver familie en gang om måneden. Hun går med mange nyheder, men hun går aldrig med sladder; for Marie kan noget, som kun ganske få kan: hun kan læse, og hvert sted læser hun sine beskeder højt for modtagerne. Nogle gange er det officielle beskeder, andre gange nyhedsbreve om, hvad der sker i landet, men tit er det også vigtige beskeder mellem mennesker, der er knyttet sammen, familiemæssig eller som venner. Folk lytter høfligt til det, der bliver læst op, men når det foregår i København, så det er ikke særlig interessant, og så lyder spørgsmålet: "Er der nogen nyheder hjemmefra?" For hjemmefra er landsbyen, og derfra har Marie altid noget at fortælle. Bogen er første bind af seks i Bolthøj-krøniken.

"Bur Sogns Historie del 3" er et supplement til del 2, hvor der flere steder står: Afskrift af kildemateriale del 3. I registret kan man se, hvilke adresser/matrikler der er materiale i bogen her. Verner Villadsen har tilbage i 1970erne siddet på det daværende Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg og afskrevet kildematerialet, hovedsagelig fra Nørre Vosborgs Godsarkiv. Det er for det meste fæstebreve, aftægtskontrakter, skifter og skøder. Der er også enkelte andre dokumenter så som erstatningen, da statsbanen skar sig igennem sognet i 1870erne. Jeg vil ikke undlade at nævne, at bogen her nok er rettet mod slægtsforskere og andre, der vil gå i dybden med historien, da der ikke er knyttet nogen form for fortællinger til bogen.

Andet bind af en serie på tre bøger om Bur sogn, der i dag er er en del af Holstebro kommune. Verner Villadsen fortæller om sin barndom i Bur Stationsby i 1920erne og hvordan det var at tjene på gårdene i 1930erne. Han fortæller om besættelsestiden i Bur, der oveni knaphed på næsten alt, også måtte igennem to af de strengeste vintre der har været i landet i nyere tid. Det er historien om stationsbyens grundlægger Anders Lærke, og byens udvikling, med en lille fortælling om de fleste der har boet der indtil historien slutter i 1990. Det er en gennemgang af sognets gårde og huse fra sidst i 1600tallet til omkring 1990. Det er historien om, hvordan de fleste gårde i Bur blev frikøbt fra Nørre Vosborg i 1820erne, for ingen at blive opkøbt, da en ny godsejer kom til godset, og mange af dem blev først helt uafhængig af Nørre Vosborg først i 1900tallet. Vi møder enker der var ilde stedt, hvis manden i gården døde, og de derved mistede deres forsørger. En ung rask mand fik så mulighed for at få foden under eget bord ved at gifte sig med enken, selvom han i de fleste tilfælde kunne være adskillige år yngre. Vi hører om de mange børn der fødtes, og hvor mange der igen døde som små. Dem der overlevede skulle deltage i familiens underhold fra den tidligste barndom. Vi følger udviklingen sidst i 1900tallet, da der igen, som 100 år tidligere, skete store forandringer i by og på land, - også i Bur.

Den senere berømte norske, islandskfødte historiker Tormoder Torfeus var i det sene efterår 1671 på rejse fra Island over Amsterdam til København. På rejsen fra Amsterdam forliser skibet - de rejsende bliver reddet og siden indkvarteret. På den videre rejse fra Århus til København tvinges skibet med rejseselskabet til at gå ind til Stavns i Stavns fjord på Samsø. Her begår Torfeus drab på en af de medrejsende. Han bliver arresteret og en retssag mod ham indledes, og under dens forløb fastholdes han på Samsø det meste af et år. Bogen omhandler forliset og den videre rejse samt drabet som skildret i rettens tingbøger. Den skildrer endvidere Torfeus' møde med Samsø og især øens fortid af myter og sagn.

Bur Sogns Historie - 1. del En serie på tre bøger om Bur sogn, der i dag er er en del af Holstebro kommune. Sognet var oprindeligt et fattigt hede sogn, dog med noget frugtbart agerland mod syd, grænsende ned til Storåen. Det var også her, sognets gårde var at finde. De var alle fæstegårde under Nørre Vosborg, og var det for manges vedkommende til et godt stykke op i 1800-tallet, da Nørre Vosborg ikke havde tænkt sig at uden videre at opgive fæstevæsenet. Sidst i 1800-tallet ændrede sognet og dets befolkning karakter, idet statsbanerne gennemskar sognet med den nye jernbanelinje fra Holstebro via Vemb og Ulfborg til Ringkøbing og senere til den nye eksporthavn i Esbjerg. Ved Bur holdeplads så den tids matador, Anders Lærke, muligheden for en stationsby. Han byggede flere huse på sin jord her, og snart kom der nye håndværksvirksomheder. Smede, der startede fabrikken Jyden Bur; men også købmand Hansens omfattende virksomheder og flere fulgte. Første del af de tre planlagte bøger om sognehistorien er en overordnet sognehistorie der beskriver sognet fra fæstebonde til selveje, jernbanens betydning for sognet og dermed også de banefolk, der blev en del af sognet. Derudover en kirke- og præstehistorie fra reformationen til sidst i 1900tallet, samt skolehistorien med en fortælling om alle de lærere, der har været ved Bur skole. Posten, telefonen, foreninger, sygekassen, Bur elværk, moser og plantager, jordemødre, læger og dyrlæger, sognefogeder og sogneråd - se registret på vestjyder.dk

"Fra køkkenmøddinger til højhuse" er den første samlede fremstilling af Århus-bydelen Langenæs' historie. Da bogen udkom første gang i 2010, fik den fine anmeldelse og blev hurtigt udsolgt. I anledning af, at Langenæs Sogn i 2016 har 50 års jubilæum, foreligger bogen nu i en revideret og ajourført anden udgave. "Der er næppe tvivl om, at Niels Kjær med sin forskning har nogle gode pointer..." Kenn Tarbensen i Århus Stifts Årbøger 2010

Bogen beretter om tilblivelsen af Danmarks Riges Grundlov af 1849 og de senere ændringer op til 1915, hvor kvindernes ret til at stemme og blive valgt ind i Rigsdagens to kamre var det altovervejende tema til diskussion og debat. Kvindernes kamp følges og siden reaktionerne på deres sejr. Emnerne bevæger sig fra det nationale niveau til det helt lokale for at ende i Jystrup, der kan fremvise både en kvindeeg og en Grundlovssten til minde om den skelsættende dag, hvor fundamentet i det danske demokrati blev udvidet med bl.a. en stor kvindeskare. Det sidste afsnit fortæller om kvinden bag egen, den politisk engagerede lægefrue Clara Tvedegaard.

"At huske" tager udgangspunkt i at lege med hukommelsen, og i at undres over forstandens og kroppens forunderlige, og i mange situationer, selvstændige liv, som ikke altid husker at banke på, hos vores øverste lag af bevidsthed. Den handler også om at have været lærling i 1960érne, om tiden dengang, om personer, om møder med 'frie' mænd og gæve kvinder – både de geniale og de skæve af slagsen og meget mere. Den handler om at lære, om at opnå viden, om det medfødte og om det tillærte. Og kredser om hvorvidt viden og kunnen er indbyrdes tvillinger, om kunnen i virkeligheden er udtryk for viden. Eller om kunnen er mulig uden viden, blot og bart medfødt, overleveret? Derimod handler den ikke om alt det man ikke kan, selv om man tror man ved, hvordan det kunne gøres. Den handler også om at være ung, og om at finde sin(e) plads(er) i tilværelsen i arbejdslivet og i livet i det hele taget. Og den handler om familiebånd, traditioner, værdier og antiværdier. Måske handler den tillige om at prøve at finde lykken, og undgå det modsatte. Og om at se om bag nogle af datidens og også nutidens mantra via refleksioner, tankespring og tidsspring. Ja, og undres over, hvad livet er for en utrolig begivenhed. Den bog er du nødt til at læse!

Fra indledningen: "Egentlig havde jeg bare tænkt mig at nedskrive erindringen om min barndom i landsbyen Keldby på Møn. Men jeg opdagede, hvor dårligt den erindring passede ind i de politisk kor-rekte forestillinger, jeg havde mødt i løbet af mit arbejdsliv. Og at noget lignende gjaldt min erindring om den type landsbymiljø, jeg voksede op i. Desuden har jeg været ude for, at folk med rod i bysamfundet mener, at de ved meget bedre besked med livet på landet i gamle dage end jeg selv. Det gav mig en fornemmelse af, at hvis jeg ønskede den historiske ramme, min barndom og opvækst skal ses i, fortalt, så jeg kunne genkende mig selv i den og fortalt med loyalitet overfor de værdibegreber, i småt og i stort, som jeg blev opdraget til, så var det bedst at gøre det selv. Hver gang, jeg tog fat på en erindring, endte jeg et helt andet sted ved tanken på kontrasten med nutidige begreber. Jeg fik specielt behov for at give en anden vinkel på landbosamfundets historie end den etablerede. Og det hele førte til en række betragtninger om samfundsudviklingen op til vore dage, derunder den udvikling indenfor kulturpolitik og uddannelse, der kan føres tilbage til 1960'erne. Derfor blev bogen en ... blanding af forsøg på erindring og samtidshistorie, hvor det sidste ... tog overhånd. Således kan bogen måske ... give idéer til at imødegå de politisk korrekte attituder, vi af og til møder. Bogen er henvendt til dem, der har vanskeligt ved at genkende sig selv i den etablerede historieopfattelse. De bør også skrive historien selv." En pensioneret landmand i Østjylland skrev om første udgaven: "Det er fantastisk som du kommer omkring en masse emner, og lige akkurat kommer med de tanker og meninger, som jeg, og jeg ved mange andre, har gået med i mange år, uden at have haft evnen til at udtrykke dem."

Bogen indeholder korte, let læselige noveller, forskellige i stil, både socialrealistiske og med fokus på psykologiske forhold og personlige relationer. Bogen henvender sig til læsere der kan lide små bidder med forskellig smag.Forfatteren er født i 1941 og uddannet som socialrådgiver i 1981. Hun har arbejdet i kommunalt regi gennem mange år. Dels som sagsbehandler i en socialforvaltning, dels som socialrådgiver i lokalt tværfagligt samarbejde mellem skoler og institutioner, og det har givet inspiration til mange af novellerne.

Ved Sallinge på Fyn ligger en vandmølle og det har der gjort i snart 1000 år. Ved hjælp af de historiske kilder følges liv og levned på møllen gennem omskiftelige århundreder - til tider med kaos og krig, andre gange med velstand og opgangstider.