Bøger om Lokalhistorie

Den senere berømte norske, islandskfødte historiker Tormoder Torfeus var i det sene efterår 1671 på rejse fra Island over Amsterdam til København. På rejsen fra Amsterdam forliser skibet - de rejsende bliver reddet og siden indkvarteret. På den videre rejse fra Århus til København tvinges skibet med rejseselskabet til at gå ind til Stavns i Stavns fjord på Samsø. Her begår Torfeus drab på en af de medrejsende. Han bliver arresteret og en retssag mod ham indledes, og under dens forløb fastholdes han på Samsø det meste af et år. Bogen omhandler forliset og den videre rejse samt drabet som skildret i rettens tingbøger. Den skildrer endvidere Torfeus' møde med Samsø og især øens fortid af myter og sagn.

Juliane Andersdatter og Peder Langballe Iversen De første af flere generationer Iversen smede med rødder i Borbjerg sogn, (v/ Holstebro) Publikationen her er en del af Verner Villadsens omfattende slægtshistorie. Derfor er fortællingen rettet mod slægtsforskere og læsere med interesse for lokalhistorien i Borbjerg sogn fra 1850erne og ca. 100 år frem. Fortællingen handler om smedefamilien Iversen, der over tre generationer var markant til stede i Borbjerg og Hvam. Den første var Peder Langballe Iversen, der i 1850erne slog sig ned som smed i Brødbæk i Borbjerg sogn. Vi følger ham i storhed og fald. Alle sønnerne lærte smedehåndværket, før de drog ud i verden. Den ældste søn - Iver - blev dog i sognet og drev Hvam smedje. Hans søn Jesper overtog smedjen efter ham, men med ham var det slut med Iversen smedene i Borbjerg.

Kære dagbog! “Det er juleaften…Vi har sunget nogle salmer oghar fået vores pakker, og jeg tror, jeg vil skrive op,hvad vi fik hver især. Du vil nok synes, det er lidtmærkeligt, men det kunne være meget sjovt om20 år at se, hvad vi fik i julegave”.Sådan skrev Anita i sin dagbog tilbage i 1959,og hun fik ret. Det er sjovt her, ikke 20, men hele57 år senere at læse, at julegaverne til den 14-årigepige bl.a. talte en marcipangris, 10 kroner ogseks lommetørklæder.I efteråret 2015 deltog Stadsbiblioteket i Lyngby iden tilbagevendende københavnske kulturfestivalGolden Days. Årets tema var kulturarv. Biblioteketville gerne være med til at skabe lokal kulturarv tilfremtidige generationer og opfordrede derfor borgernetil at indsende deres dagbøger.Anitas dagbog er en af de udvalgte dagbogsbeskrivelser,der er samlet her.Nogle af dagbøgerne går tilbage i tiden, mens andrebeskriver nutidige begivenheder. De rummersorg og glæde og begivenheder som en storm,en barnedåb, en fredagsbar og en fødsel. Fællesfor dem alle er, at begivenhederne foregår i ellerhar relation til Lyngby.Bogen, og dermed de 15 dagbøger, vil blive opbevaretpå Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv. Tankener, at bogen i fremtiden vil blive et stykke lokalkulturarv med personlige beretninger om livet iLyngby-Taarbæk Kommune gennem tiden.

"Fra køkkenmøddinger til højhuse" er den første samlede fremstilling af Århus-bydelen Langenæs' historie. Da bogen udkom første gang i 2010, fik den fine anmeldelse og blev hurtigt udsolgt. I anledning af, at Langenæs Sogn i 2016 har 50 års jubilæum, foreligger bogen nu i en revideret og ajourført anden udgave. "Der er næppe tvivl om, at Niels Kjær med sin forskning har nogle gode pointer..." Kenn Tarbensen i Århus Stifts Årbøger 2010

"At huske" tager udgangspunkt i at lege med hukommelsen, og i at undres over forstandens og kroppens forunderlige, og i mange situationer, selvstændige liv, som ikke altid husker at banke på, hos vores øverste lag af bevidsthed. Den handler også om at have været lærling i 1960érne, om tiden dengang, om personer, om møder med 'frie' mænd og gæve kvinder – både de geniale og de skæve af slagsen og meget mere. Den handler om at lære, om at opnå viden, om det medfødte og om det tillærte. Og kredser om hvorvidt viden og kunnen er indbyrdes tvillinger, om kunnen i virkeligheden er udtryk for viden. Eller om kunnen er mulig uden viden, blot og bart medfødt, overleveret? Derimod handler den ikke om alt det man ikke kan, selv om man tror man ved, hvordan det kunne gøres. Den handler også om at være ung, og om at finde sin(e) plads(er) i tilværelsen i arbejdslivet og i livet i det hele taget. Og den handler om familiebånd, traditioner, værdier og antiværdier. Måske handler den tillige om at prøve at finde lykken, og undgå det modsatte. Og om at se om bag nogle af datidens og også nutidens mantra via refleksioner, tankespring og tidsspring. Ja, og undres over, hvad livet er for en utrolig begivenhed. Den bog er du nødt til at læse!

Bogen beretter om tilblivelsen af Danmarks Riges Grundlov af 1849 og de senere ændringer op til 1915, hvor kvindernes ret til at stemme og blive valgt ind i Rigsdagens to kamre var det altovervejende tema til diskussion og debat. Kvindernes kamp følges og siden reaktionerne på deres sejr. Emnerne bevæger sig fra det nationale niveau til det helt lokale for at ende i Jystrup, der kan fremvise både en kvindeeg og en Grundlovssten til minde om den skelsættende dag, hvor fundamentet i det danske demokrati blev udvidet med bl.a. en stor kvindeskare. Det sidste afsnit fortæller om kvinden bag egen, den politisk engagerede lægefrue Clara Tvedegaard.

Bogen indeholder korte, let læselige noveller, forskellige i stil, både socialrealistiske og med fokus på psykologiske forhold og personlige relationer. Bogen henvender sig til læsere der kan lide små bidder med forskellig smag.Forfatteren er født i 1941 og uddannet som socialrådgiver i 1981. Hun har arbejdet i kommunalt regi gennem mange år. Dels som sagsbehandler i en socialforvaltning, dels som socialrådgiver i lokalt tværfagligt samarbejde mellem skoler og institutioner, og det har givet inspiration til mange af novellerne.

Forårsjævndøgn, hvor dag og nat er lige lange, faldt - med sneen - tirsdag den 19. marts. Ifølge almanakken bevæger vi os nu ind i sommerhalvåret. Lærken lod sine triller høre i slutningen af februar. Et sted ude ved stranden, der nu ligger badet i sne.Alt dette sætter unægtelig sit præg på marts-udgaven af "Baltisk Have". Ikke uinteressant at tænke tilbage på, når sommeren (forhåbentlig) om nogle måneder indfinder sig. Bl.a. vil vi nok kunne aflæse den hårde frost i marts på vores udbytte af Hasselnød. Jævnfør foto af hasselbuskens hanrakler, der netop nu spreder deres pollen.Øvrige temaer:Drivedannelser på godt og ondtFrost forsinker støbning af gulvJapansk Pileurt tåler temperaturer ned til minus 35°C. I denne udgave er der fotos af en have, totalt invaderet af denne destruktive hunplante - vor tids HYDRA.

Ved Sallinge på Fyn ligger en vandmølle og det har der gjort i snart 1000 år. Ved hjælp af de historiske kilder følges liv og levned på møllen gennem omskiftelige århundreder - til tider med kaos og krig, andre gange med velstand og opgangstider.

Sne og bundfrossen jord har begrænset aktiviteterne i Baltisk Have. Nogle af dem. Andre er derimod helt oplagte at tage fat på. Det gælder - som forsidefoto viser - savning af pindebrænde. Interessant i denne sammenhæng er "savbænken". En simpel konstruktion, som med et simpelt leje holder træet fast og simpelt hen gør det lettere at håndtere saven. Men savbænken opfylder også andre behov, og det er det Februar-udgaven blandt meget andet fokuserer på - til forhåbentlig inspiration for gør-det-selv folket.Temaer:Savbænk anvendt til:Forsatsruder og -dørFlydende gulveIsolerende vægsektionerSnowrollers (kildehenvisninger)Erantis (kinesisk forår i kridttiden)Vintergæk (GM-kartofler)Japansk Pileurt (tornerose-søvn)Ginkgo Biloba (gentagelsens Karthago)

Når vi tænker tilbage på vores barndom på Bornholms Højskole, kommer vi til en anden verden. På mange måder står den i et rosenrødt skær med sin nærhed, varme og kærlighed, men også strenghed og krav. Det var en tid præget af smalhans og nøjsomhed, men også fest og glædeVi vil i dette lille skrift kigge på historien gennem vores egne erindringer. Prøve at huske så godt vi kan, hvordan det var. Det bliver en historie om far og mor, Aksel og Kristine, der i 1943 besluttede at realisere deres drøm om en højskole på Bornholm.

Loch Ness har sin Nessie, Gedser har sin Gessie. Gessie i Gedser brødføder vor tids flyvende dinosaurer.Der er dog nogen tvivl om, hvordan Gessie i virkeligheden ser ud. Så da en gæst på visit i galleriet allerede havde efterlyst et foderbræt, var det oplagt at eksperimentere med forskellige bud på hendes udseende. Foreløbig er vi nået op på tre Gessier. På forsidefoto er Alexander og Linda i gang med Gessie 1/13. Øvrige temaer:Fyrstival - Übergang/OvergangValnødde Snaps / HasselnødKonstruktion af simpel havelågeVedligehold af møbler og hegnBindingsværkTørkens konsekvenser, Kartebolle m.m.Projekt MorgenfrueJordbier/hvepse/svaler problemløsereGrønbroget tudseJapansk PileurtGinkgo Biloba (Maribo Ginkgo)BALTISK HAVE ANNO 1918

Fra indledningen: "Egentlig havde jeg bare tænkt mig at nedskrive erindringen om min barndom i landsbyen Keldby på Møn. Men jeg opdagede, hvor dårligt den erindring passede ind i de politisk kor-rekte forestillinger, jeg havde mødt i løbet af mit arbejdsliv. Og at noget lignende gjaldt min erindring om den type landsbymiljø, jeg voksede op i. Desuden har jeg været ude for, at folk med rod i bysamfundet mener, at de ved meget bedre besked med livet på landet i gamle dage end jeg selv. Det gav mig en fornemmelse af, at hvis jeg ønskede den historiske ramme, min barndom og opvækst skal ses i, fortalt, så jeg kunne genkende mig selv i den og fortalt med loyalitet overfor de værdibegreber, i småt og i stort, som jeg blev opdraget til, så var det bedst at gøre det selv. Hver gang, jeg tog fat på en erindring, endte jeg et helt andet sted ved tanken på kontrasten med nutidige begreber. Jeg fik specielt behov for at give en anden vinkel på landbosamfundets historie end den etablerede. Og det hele førte til en række betragtninger om samfundsudviklingen op til vore dage, derunder den udvikling indenfor kulturpolitik og uddannelse, der kan føres tilbage til 1960'erne. Derfor blev bogen en ... blanding af forsøg på erindring og samtidshistorie, hvor det sidste ... tog overhånd. Således kan bogen måske ... give idéer til at imødegå de politisk korrekte attituder, vi af og til møder. Bogen er henvendt til dem, der har vanskeligt ved at genkende sig selv i den etablerede historieopfattelse. De bør også skrive historien selv." En pensioneret landmand i Østjylland skrev om første udgaven: "Det er fantastisk som du kommer omkring en masse emner, og lige akkurat kommer med de tanker og meninger, som jeg, og jeg ved mange andre, har gået med i mange år, uden at have haft evnen til at udtrykke dem."

Hofbygmester, kongelig bygningsinspektør, elev af C.F. Hansen og senere direktør for Det Kongelige Danske Kunstakademi med nære forbindelser til prins Christian Frederik (den senere Christian VIII). Arkitekten Jørgen Hansen Koch, som i 1830erne blev bedt om at tegne råd-, ting- og arresthuset i Store Heddinge, var både en betydningsfuld og indflydelsesrig mand.Råd-, ting- og arresthuset blev opført i 1838 og regnes for at være et af de sidste rådhuse, der blev opført inden enevældens afskaffelse. Kochs hus kom til at danne skole for udformningen af mange af det store antal råd-, ting- og arresthuse, der skød op over hele landet i 1800-tallet. I den danske arkitekturhistorie repræsenterer huset et vigtigt vendepunkt. Det er nemlig et af de allerførste eksempler på overgangen fra den nyklassicistiske stil, som Kochs læremester C.F. Hansen om nogen repræsenterede, til historicismen med den mere frie brug af historiske stilarter.72 sider, helbind, rigt illustreret med fotos af Kurt Rodahl Hoppe.