Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Lup

Her finder du spændende bøger om Lup. Nedenfor er et flot udvalg af over 1 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Pernille Taagaard Dinesen
    147,95 - 187,95 kr.

    Lagermedarbejder Kaj-Ole Nielsen lever et stille og forudsigeligt liv i Nordjylland med sin kone Kirsten. Ved et tilfælde krydses hans veje med den idéforladte filminstruktør Holger Bastian Norén, der fascineres af Kaj-Oles jævne tilværelse og ser et dramatisk nytænkende potentiale i at filmatisere kedsommeligheden. Holger får (ad omveje) Kaj-Ole overtalt til at spille hovedrollen i spillefilmen om sit eget liv. Det københavnske filmhold rykker til provinsen, og intet er længere, som det var engang. Hverken for Kaj-Ole, Holger eller de lokale, som frygter, at byens pludselige berømmelse får negativ indflydelse. Romanens humoristiske og empatiske skildring af det gennemsnitlige menneske rejser spørgsmålet, hvad den virkelige virkelighed egentlig er: det almindelige liv, som leves uden at hæve blikket og undres? Eller det liv, der insisterer på at begribe eksistensen gennem en kunstnerisk lup? Uddrag af bogen De kører jo rundt, polakkerne, i store kassevogne og sætter små tegn på folks postkasser, så andre polakker kan finde frem til de steder, hvor der er noget at komme efter. Det er et sindrigt system, som giver politiet grå hår i hovedet. Fandeme om han og Kirsten skal nyde noget af uanmeldte gæster. Kaj-Ole har for længst gjort det til en af sine daglige rutiner at gennemgå postkassen, foran, bagpå, nedenunder, og skrabe alt af, hvad der på den ene eller den anden måde kan være usynligt for en dansker, men et vink med en vognstang for en østeuropæer. Han ser på uret. Fire minutter over hel. Skal de ikke snart i gang, eller hvad? Om forfatteren Pernille Taagaard Dinesen (f. 1975) er uddannet cand.mag. i dramaturgi og kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Hun har i mere end 10 år arbejdet som kurator på ARoS Aarhus Kunstmuseum. I 2017/2018 gik hun på Forlaget Gladiators Jyske Forfatterskole. Kaj-Ole Nielsens liv er hendes debutroman.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.