Bøger om Magt

Tyran drømmer om menneskenes verden på den anden side af sløret. Om at han passer bedre ind blandt mennesker end blandt guder og åndevæsener. Så da en shaman trænger gennem sløret, får Tyran endelig mulighed for at lære, hvordan man gør. Hvis han da kan overbevise den fremmede om at hjælpe ham … Shaman er andet bind i tegneserietrilogien Åndevandrer og tager læseren med helt tilbage til begyndelsen. Serien er inspireret af nordisk mytologi og handler om grådighed, længsel og søgen efter magt og mening. Tegner og forfatter Jam Aden står også bag webtegneserien Crossroads og har tegnet den grafiske roman Frankenstine.

Der var engang seks mænd, som rejste ud i verden for at finde et sted, hvor de kunne bo og arbejde i fred. Endelig fandt de det sted, de havde forestillet sig. Men hvor længe kunne de leve fredeligt der?Seks mænd er en nænsomt fortalt, tidløs og præcis fortælling om, hvordan krig opstår. David McKee (1935-2022) var britisk illustrator og forfatter, verdenskendt for bl.a. den farvestrålende, ternede elefant Elmer og modtager af bl.a. The Hans Christian Andersen Award og Deutscher Jugendliteraturpreis. I 1971 udkom hans bog om de seks mænd og krigens årsag første gang; halvtreds år senere er den blevet en klassiker og er (desværre) lige så aktuel som dengang.

De rejser til fortiden for at redde fremtiden. For at rette op på et menneskeskabt paradoks, der truer med at ændre menneskehedens skæbne for altid, må rangerne trodse Roms legioner på højden af deres magt. Deres mission er at redde én mand fra slaveri for at sætte verden fri. Et eventyr, der strækker sig over to årtusinder, fører dem fra kejsertiden over belejringen af en by på vej mod total krig og til en mareridtsverden, der kunne blive virkelighed, hvor civilisationen er reduceret til en myretue. Det hele er op til de fem, da de påtager sig opgaven som hævnengle.

"En eksperimentalroman om snart sagt alt ... Dette er mesterligt"Jørgen Hermann Monrad, WeekendavisenDen fattige Ondine ved hvad hun vil med sit liv, men verden og i særdeleshed de velhavende, ældre mænd vil noget andet. Forfatterens venner blander sig undervejs med kommentarer og ‘gode’ råd til historiens fortsættelse – alle har en dagsorden de vil have inkluderet: en historisk, en politisk, en litterær. Kapelgade er en banebrydende, oprørende, socialt indigneret og legende roman.Louis Paul Boon (1912-1979) mestrede mange stilarter og genrer: skønlitteratur (romaner og erotiske noveller), litterære essay og journalistik om belgisk politik, og hans absolutte mesterværk er den omfangsrige roman Kapelgade (1953), en modernistisk genreudfordring, der benytter sig af socialrealisme, selvbiografi (bl.a. diskuteres romanens komposition af forfatterens venner i romanen, mens historien udvikler sig) og gendigtning af en middelalderroman.I Flandern fortælles det, at Boon er det tætteste, man er kommet på en nobelpristager, idet han ulykkeligvis døde dagen inden et hemmeligt møde på den svenske ambassade – hvortil han efter sigende var indbudt for at blive orienteret om den kommende pris.

Dannelsesbog om feminisme og magtBliv klogere på samtykke og samvær, fordomme, offerskam, magtrum og mediernes rolle, feminismebølger, stiletaktivisme og værdien af at stå skulder ved skulder. Denne bog er til dig, som godt kunne bruge en hjælpende hånd i den aktuelle debat om Metoo, magt og sexisme. Dig, som står på tærsklen til voksenlivet, uddannelse eller arbejdsmarkedet, eller dig, som er forælder til en, der gør. Den er til dig, der gerne vil tale med dine børn, venner eller kollegaer om køn, ligestilling og feminisme, eller dig, som måske mødte den nye Metoo-bølge med et skuldertræk og tænkte ”må man nu ikke flirte mere?” Med udgangspunkt i egne konkret erfaringer diskuterer Gudme og Søe det paradigme­skifte, vi står midt i, og de strukturelle forandringer, der kan give plads til, at vi kan tale højt om magt og sexisme derhjemme, i skolen og på arbejdspladsen. Og med et kærligt blik på de yngre generationer giver Gudme og Søe deres råd til, hvordan du og vi kan komme videre herfra og ind i fremtiden. Camilla Søe og Maria Gudme er to af initiativtagerne til #EnBlandtOs-bevægelsen. De skrev i september 2020 et debatindlæg bragt i Politiken om den sexisme og de krænkelser, der finder sted i dansk politik. 322 kvinder skrev under. I 2021 modtog EnBlandtOs Dansk Kvindesamfunds hæderspris, Mathildeprisen samt Nina Bang-Prisen. Begge forfattere er desuden udvalgt som en af årets kvinder 2021 af Femina og nomineret til Årets håb. CAMILLA SØE (f. 1990) er debattør og konsulent og har været medlem af Venstre siden 2013. Hun er uddannet i international virksomhedskommunikation fra Copenhagen Business School og bor i København. MARIA GUDME (f. 1989) er dansk regionsrådspolitiker for Socialdemokratiet og konsulent. Hun har været aktiv i partiet siden 2009 og er netop blevet valgt ind i Regionsrådet i Regions Hovedstaden for anden gang.

”Retten til sex” er en essaysamling om køn, sex, race og magt. Titelessayet handler om incel-bevægelsen, og navnlig amerikaneren Elliot Rodger, der dræbte 6 personer og sårede 14, fordi han ville straffe de kvinder, der havde afvist ham, og de seksuelt aktive mænd, han var misundelig på.I bogens øvrige tekster diskuterer Srinivasan pornografi, sexarbejde, racisme og andre emner, der er centrale for feminismen i fortid, nutid og fremtid. Med sit fokus på spørgsmålenes kontroversielle og komplekse sider er ”Retten til sex” et væsentligt indspark i debatten om, hvordan vi omgås hinanden i en tid, hvor kategorier og traditioner er i opbrud.Om forfatteren:Amia Srinivasan er født i 1984 i Bahrain og opvokset i London, New York, Singapore og Taiwan. Hun er professor på All Souls College i Oxford og har tidligere undervist på Yale og UCLA. Srinivasan har skrevet essays og artikler for Times Literary Supplement, New York Times og London Review of Books, som hun også er medredaktør af. I 2021 blev “Retten til sex” kåret som Blackwell’s Non-Fiction Book of the Year. Bogen er solgt til udgivelse i 19 lande.

Californien i slutningen af 1800-tallet. Der er opstået konflikt mellem hvedebønderne og den sydvestlige amerikanske jernbanevirksomhed P&SW. Jernbanen har monopol på næsten alt. Gennem sine ejere og agenter kontrollerer de den lokale avis, jorden, den lovgivende forsamling i Californiens lokaladministration og det viser sig, at de også har fingre med i spillet om rentefastgørelsen. Hvedebønderne gør oprør, men det viser sig hurtigt, at deres metoder er ligeså rå og ublu som jernbaneindustriens. "Polypen" er første del af den uafsluttede trilogi "The Epic of the Wheat". Romanen er en chokerende fortælling om magt, grådighed og forrædderi. Historien er inspireret af den virkelige og blodige strid mellem Californiens hvedebønder og The Southern Pacific Railroad i 1880, hvor syv personer mistede livet. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlFrank Norris (1870–1902) var en amerikansk journalist og forfatter. Han er særligt kendt for romanen "The Octopus: A Story of California", der i Danmark blev oversat af Johannes V. Jensen under titlen "Polypen". Romanen var desuden inspiration til filmen "A Corner in the Wheat" fra 1909. Norris’ stil var naturalistisk og han er gennem tiden blevet sammenlignet med forfattere som Émile Zola og Edith Wharton.

Martin Blackwood går benhårdt efter succes og er kun i midten af 30’erne, da det lykkes ham at sælge sin første virksomhed for en milliard dollars. Men bag den polerede businessfacade med dyre biler, fancy lejligheder og skræddersyede jakkesæt kæmper Martin med skyggerne fra sin traumatiske opvækst og får afløb for smerten med prostituerede, kokain og seksuel vold. Da han bliver introduceret til den internationale eliteloge Broderskabet, sætter han alt ind på at få anerkendelse af den karismatiske leder Alistair. Langsomt går det dog op for Martin, at det kun kan ske ved, at han får blod på hænderne. Vil han være i stand til at gennemføre Broderskabets djævelske plan, er han nødt til at give slip på sin sidste rest af samvittighed …Samtidig forsøger Martin at holde fast i sin unge forfatterkæreste, Danielle, som han må forhindre i at udgive en bog, der afslører ham, og som for altid vil sætte en stopper for hans karriere …Broderskab er andet bind i Affinity-trilogien og et psykologisk gys. Romanen udspiller sig i et internationalt forretningsmiljø domineret af grænseløs luksus, magtmisbrug og blodig dekadence.

"Romeo og Julie og andre Shakespearestudier" indeholder fem essays om Shakespeares skuespil "Romeo og Julie", "Købmanden i Venedig", "Som man behager", "Cymbeline" og "Stormen". De fem essays kredser om skuespillenes formidling af eksistentielle emner som kærlighed, bedrag, magt og død.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAugust Goll (1866-1936) var dansk jurist og rigsadvokat. Hele sit liv var Goll optaget af de sociale og forsorgsmæssige aspekter af kriminalitet og straf. Før sin tid som rigsadvokat, arbejdede han som politiinspektør, hvor han havde oplevet den menneskelige side af de kriminelle og på denne baggrund blev Goll stor fortaler for et mere humant straffesystem i Danmark. Som rigsadvokat fik han stor indflydelse på gennemførelse af nye lovregler på strafferetsområdet i begyndelsen af 1900-tallet. August Goll afholdt gennem sin karriere en lang række foredrag om forbrydelse og straf, som senere blev udgivet i bogform, ligesom han skrev adskillige kronikker, debatindlæg og artikler om emnet. Hans store interesse for Shakespeare affødte desuden bøgerne "Forbrydertyper hos Shakespeare" og "Romeo og Julie og andre Shakespearestudier".

Med hele sit liv i tre plastikposer og drømme om kærlighed tager Emil afsted for at mødes med den meget ældre Stefan. Han er politiker, familiefar og betaler Emil for sex. Men snart skal de ud og rejse. Og de skal være rigtig sammen – bare de to. For Stefan elsker Emil. Det siger han. Og snart vil alt ændre sig. Snart. Westend Boy er en Y/A tegneserie fortalt af forfatter Tomas Lagermand Lundme og tegner Rune Ryberg. Den undersøger relationen mellem fast kunde og ung sexarbejder; voksen, etableret mand og ung, ensom dreng.

Syngende blåhval: Mennesket opfandt sit alfabet,så det kunne holde styr på, hvad det udslettede,så det var sikker på, det fik det hele med …Rasmus Lund debuterede i ’18 med den lyriske kortprosasamling Moder vækst og er nu klar med Nyheder fra et brændende alfabet: en samling fiktive "nyhedsartikler" fra en umiddelbart forestående fremtid. Om hvad der skete, da minkindustrien kom på benene igen; om Canada Goose jakkernes hævn; om Hadfabetet som obligatorisk pensum i daginstitutionerne mm.En sammenbidt, hvæsende satire over sprog, vold og natur, en pastiche på mediernes dans om de knaldgule BREAKING NEWS!

Kan livet gro? Det er svært i dag, og det var svært i Botticellis og Lorenzo il Magnificos Firenze 1470-1500. Man var udspændt. Der var realiteter: at skaffe råstoffer, markedsandele, at fastholde magt. Der var idealer levende med Dantes ord i sindet. Botticelli maler menneskene med stor skønhed, så man kan bade øjnene og glemme verden. Men der er mere. Der er sympati. Man mærker det ufri. Der er frihedsmuligheder på klem. De historiske kilder blandet med æstetisk analyse giver nyt blod til at se Botticellis malerier. Det er renæssance. Men dens varemærke, at forbinde det sande, gode og skønne, er ikke stærkt længere. Botticelli er mester i at vise afmagt. Det gør ham moderne og spændende at undersøge. Man ser unge rige kvinder strategisk gift, ensomme midt i mængden. Man ser unge mænd med stakkede kærlighedsdrømme. Dette fastlåste får modspil i billederne med løbske hårtotter og dans i linjer. Flora står fuld af blomster i kjolen, i håret, i ranker rundt om livet, i favnen, ved fødderne på jorden. Uddrag af bogen Fortitudo skal vise dyden styrke. ”Hendes hoved stritter imod den vælde, dragten og tronen frembyder. Hun drejer ansigtet og ser skråt ned. Det er som om hun viger med strakt hals fra det hele med sit unge spinkle an-sigt med et mut udtryk. Hun holder om en stav med begge hænder. Hun skal herske og finde styrke. Men hvordan? … Denne skildring af styrke uden styrke kunne man godt rumme i datidens virkelighed. Botticelli giver købmændene et billede, der kan diskutere det vanskelige i deres forvaltning. Botticelli er ikke bare bestille-rens talerør … Kan købmændene varetage den evne at knytte det jordnære sammen med det åndelige? Hvorfor er hun så pansret? … Hendes pure ungdom i magtramme passer godt til situationen. I Mediciklanen er det de to unge Lorenzo og Giulio, der står for at skulle lede deres families forretninger. En af de vigtigste handelsvarer var alun, metalsaltet aluminiumsulfat. Det blev brugt til at affedte uldstoffer og fiksere farver …” Om forfatteren Gitte Tandrup (f. 1956), kunsthistoriker, mag.art. fra Københavns og Aarhus Universitet, står for foredrag med eksistentiel søgen i billedkunsten. Artikler især i kunstmagasinet Janus. Bøger: Zigzag mod solen om Vilhelm Bjerke Petersen 1998; Idioten og stjernedyret om Harvey Martin, 2001 (med Leo Tandrup); Kandinsky, Klee, Ernst Dali … 2009; Delacroix, Courbet, Manet, Cézanne … 2010; Caravaggio. Farlige billeder, 2012.

Saskia og Nicole stikker af. De skal overleve en verdensomspændende pandemi. De rejser et sted hen de tror er trygt og sikkert, men bliver også jagtet der. Dog mere end de gjorde hjemme i England, da de er immigranter det nye sted. Nicoles forældre er rige hvor Saskias far har forladt hende og hendes mor. Mon de kan finde ud af det med hinanden, og finder de mon andre i samme skæbne som dem. Læs mere for at finde ud af det.

Den 30-årige Martin Blackwood er direktør for virksomheden Illumitron. I en ung alder har han næsten alt, men gemmer på hemmeligheder fra en dyster opvækst.Da han møder Danielle, forestiller hun sig den klassiske historie “kvinde redder mand”. Martin vil bare ikke reddes, og snart er Danielle viklet ind i et spil om magt, milliarder og manipulation. Alle Martins ambitioner kan blive til virkelighed, da han accepterer et tilbud om at få den excentriske forretningsmand Marcus Marcelis som mentor – men prisen viser sig at være høj, og CIA følger med i kulissen.For at vinde alt er Martin nødt til at satse alt – og det indebærer at gå dybere ind i mørket af den barndom, som i hele Martins voksenliv har gjort det nødvendigt at undertrykke smerten med piller og hård sex. Mørklagt er første bind i Affinity-trilogien af Linda Victoria. Trilogien udspiller sig i et internationalt forretningsmiljø domineret af grænseløs luksus, magtmisbrug og blodig dekadence.Mørklagt er den internationale genudgivelse af bestseller-romanen Rør Mig.

Zeus nedsætter sig som brevkasseredaktør for et ugeblad og får talrige spørgsmål og klager fra mennesker, der lider nød. Han bliver overanstrengt og får stress. Den hårdtprøvede overgud opsøges af flere gudinder, der har en høne at plukke med ham. Gudinden for jordisk frugtbarhed og høst, Demeter, forbander ham for ikke at have taget tilstrækkeligt vare på jordens bæredygtighed. De tre skæbnegudinder, Moirerne, idømmer ham hundrede års tornerosesøvn, med mindre Himmelbanden kan løse en række opgaver. Zeus vågner op til et jordisk ragnarok, hvor naturen er ude af balance på grund af menneskenes ufornuft og overforbrug. Sammen med Odysseus og Himmelbanden forsøger han at afhjælpe disse katastrofer. Eros, Hera, Dr. Sigmund Freud, den lille buddhistiske munk, GM, papegøjen Ludde, Ugle, Pattegrisen og andre associerede bandemedlemmer kaster sig med stor iver ind i at finde løsninger på det problem, at der tilsyneladende er samlet for megen magt hos nogle og for megen afmagt hos andre. Sokrates kommer på motorcykel, kentauren Floria må lære en magtfuld kvinde hestesprog, en kvindehader må gå med H.C. Andersen gennem eventyret ”Historien om en Moder”, og Zeus opdager til sin overraskelse, at værtshvalen gerne vil kommunikere. Zeus i tornerosesøvn er en kulørt og tempofyldt dannelsesfortælling om bæredygtighed og balance mellem menneskelig magt og afmagt, grådighed og tilbageholdenhed.

Alexander-trilogien er en performanceroman i tre dele. Det handler om forelskelse. Det handler om magt. Og det er en autofiktion der blæses op i stor format. Taget til sin yderste konsekvens. Eller måske snarere en metafiktion der beskriver et nu i tilblivelse. Selvfølgelig foregriber eksistensen af et manuskript begivenhederne, men det faktum at subjektet for forfatterens forelskelse (Alexander) præsenteres for, og performer, et manuskript han ikke i forvejen har kendskab til, skaber en spænding og en fornemmelse af potentiel uforudsigelighed. Monia Sander leger med forfatterens magt ved at skrive sin forelskelses-fantasi om Alexander ud, gøre den konkret og lægge ham den i munden i form af replikker og regibemærkninger, og som læser er man konstant i vildrede omkring hvad der er op og ned. Men undervejs i læsningen sker der et skift. I takt med at værkets præmis internaliseres sker der en bevægelse fra ”performancelæsning” til ”romanlæsning”, hvilket er absolut fascinerende. Det er simpelthen fremragende litteratur!

Byen Furnes har en handlingens mand i deres borgmester. Men han er også kendt som et hårdt, egenrådigt og til tider kynisk menneske. Så det rør ham ikke det mindste, da en ung mand kommer og beder om hans hjælp. Den unge mand har et forhold til datteren af en af byens kendte mænd, og hun er blevet gravid. Borgmesteren nægter at hjælpe manden, og kort tid efter finder han ud af, at manden har forsøgt at dræbe kvinden, og at han dernæst har begået selvmord.Alt imens borgmesterens facade er uændret, påvirker begivenhederne ham, og bag det sikre ydre er den stålsatte mand langsomt ved at krakelere.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlGeorges Simenon (1903-1989), belgisk forfatter. Kendt for sin enestående produktivitet, der medførte næsten 200 romaner og mere end 150 noveller.Serien om den franske kriminalkommissær Jules Maigret står imidlertid i dag som hans betydeligste værk – kendt og elsket verden over for bøgernes særlige atmosfære blandet med kommissær Maigrets unikke greb om opklaringsarbejdet.

Den fjerde og afsluttende roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Thit Jensen afslutter den smukke kærlighedsberetning om Valdemar Atterdag og hustruen Helvig og beretter om, hvordan de, efter at have samlet Danmark som rige, til stadighed står over for magtfulde fjender. Især må de tage kampen op mod den despotiske pengemagt Hansaen, som forsøger at så ny splid i landet."Et rum for fortolkning og fornøjelse, hvor historisk viden og Thit Jensens digteriske fantasi indgår nye og læseværdige forbindelser"– Denstoredanske.dkSerien om Valdemar Atterdag er også en del af Thit Jensens romanprojekt "Himmerlands Nitakkede Krone", som fortæller om Danmark fra omkring år 900 til slutningen af 1500-tallet. Udover denne serie består projektet bl.a. af romanerne Stygge Krumpen, Jørgen Lykke og Prins Nilaus af Danmark.Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Nøgleordene i Harold Robbins roman "Magtspil" er penge, position og kvinder.Stephen Gaunt er den ny stjerne på finanshimlen. Men hans vej til toppen har han måtte gro nogle drabelige rundsave på albuerne og foretage et skruppelløst karaktermord eller to. Men for Stephen Gaunt er det særligt kvinderne, der udgør den helt særlige udfordring. Mon også de bliver hans undergang? idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHarold Robbins (1916-1997) var en amerikansk romanforfatter. Harold Robbins, der oprindeligt var fra New York, havde en tæt forbindelse til den californiske filmindustri, da flere af hans romaner dannede baggrund for manuskripter til film og tv. Han har en stjerne på Hollywood Walk of Fame og hans bøger blev oversat til 30 sprog og solgt i omegnen af 750 millioner eksemplarer.

Fem opfindere har skabt en opfindelse, der er så epokegørende, at den, som kommer i besiddelse af opfindelsen, vil kunne erobre verdensherredømmet! Derfor beslutter de fem mænd at gemme opfindelsen bag enhver tænkelig sikkerhedsforanstaltning. Dette indebærer blandt andet fem nøgler, én til hver opfinder. Men en efter en begynder opfinderne at blive myrdet, og nøglerne forsvinder - indtil der kun er én opfinder og én nøgle tilbage ... Den danske journalist og forfatter Orla Johansen (1912-1998) skrev primært inden for krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.

Den første indledende roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Det rige som Valdemar Atterdag overtager, da han bliver kronet i 1340, er både splittet og gældsat. Med den kærlige og pligttro Dronning Helvig ved sin side forsøger han herfra at få landet til at forenes."Helt afgørende er det for Thit Jensen at vise det levende livs gensidige gave – summen af de elskendes energi. Underet, der er som en »fin vin i en gydekande«, som det hedder i den ofte lyrisk livsbekræftende roman."– Eva Pohl, Berlingske TidendeSerien om Valdemar Atterdag er også en del af Thit Jensens romanprojekt "Himmerlands Nitakkede Krone", som fortæller om Danmark fra omkring år 900 til slutningen af 1500-tallet. Udover denne serie består projektet bl.a. af romanerne Stygge Krumpen, Jørgen Lykke og Prins Nilaus af Danmark.Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Den anden roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Drotten, eller herskeren, er netop Valdemar Atterdag, som, med dronning Helvig ved sin side, forsøger at samle det splittede land, han regerer over. Det er både fortællingen om den ideelle og romantiske kærlighed mellem kongen og dronningen og om landets udvikling i en turbulent periode af historien.Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.

Psykopater gør ingenting halvt… Skulptøren er en grænsesøgende og stærk thriller. Det er en historie om had, kulde, besættelse, smerte og erotik. Om hvad der skaber en psykopat og hvilken grundlæggende skade han kan forvolde på et menneske, hvis han får frit spil. Og det gør han, så længe ingen gennemskuer, hvem han i virkeligheden er.

Folketinget besluttede i 1997 at gennemføre En analyse af demokrati og magt i Danmark - eller i daglig tale Magtudredningen. Til at forestå projektet blev der nedsat en uafhængig forskningsledelse. Denne bog er en kort udgave af forskningsledelsens sammenfattende konklusioner på baggrund af de mange projekter, som er blevet gennemført som led i Magtudredningen. Bogens hovedfokus er folkestyrets tilstand i Danmark ved overgangen til det 21. århundrede. Hvordan er det gået med folkestyret, har udviklingen været til det bedre eller til det værre, og i hvilket omfang lever folkestyret i dag op til vore demokratiske idealer?Bogens svar er, at folkestyret i mange henseender har det bedre, end man kunne forvente, når man tager efterkrigstidens stærke pres mod nationalstaten og de demokratiske institutioner i betragtning. Der er fortsat demokratisk livskraft i den danske befolkning og en betydelig demokratisk robusthed i de politiske institutioner. Men alting er ikke gået godt nok eller er godt nok. Der findes fortsat betydelige sociale skel i det danske samfund, selv om de i nogen grad har ændret karakter. Idealet om en oplyst offentlig debat har ikke altid lige gode kår. Massemedierne er blevet styrende for den politiske kommunikation, og mange politiske beslutninger præges af, at politikerne reagerer som lemminger på enkeltsager. Andre er præget af, at store og stærke private interesser har en uigennemskuelig indflydelse på de politiske beslutninger. Endelig har overførslen af kompetencer til EU efterladt os med et demokratisk underskud i relation til en stigende mængde politiske beslutninger.

Forestillingen om, at eksperter bør spille en væsentlig rolle i den politiske styring af samfundet, har stået centralt i hele den europæiske civilisations historie. Kendt er tankegangen fra Platons Sokrates-dialog Staten: Dersom ikke enten filosofferne bliver konger i staterne, eller de, som bærer navn af konger og herskere, begynder at give sig af med filosofi på en ægte og fyldestgørende måde, og dersom ikke denne forening af magt og filosofi kommer i stand, så er der ingen mulighed for, at det onde kan bringes til ophør i staterne, og jeg tror heller ikke i menneskeslægten".

Hvis det centrale ideal i demokratiet er, at de politiske beslutninger hviler på en fri offentlig debat med lige adgang for alle borgere, hvordan står det da til med det danske demokrati?Bogen søger at besvare dette spørgsmål gennem analyser på forskellige niveauer, og det generelle billede tegner sig dobbelt. Betragtet over tid kan der ikke herske tvivl om, at demokratiet er blevet styrket. I kraft af stærkere individuelle rettigheder, social-økonomisk udligning og et markant højnet uddannelsesniveau er den lige status som borger blevet stadig mere udtalt. Med hensyn til adgang til information, muligheden for at komme til orde, politisk deltagelse og demokratisk overbevisning har udviklingen været præget af fremskridt snarere end forfald.Samtidig kan der også konstateres negative udviklingstendenser. Både velfærdspolitikken og uddannelsespolitikken besidder træk, som risikerer at svække rollen som borger. Partierne synes i stigende grad optaget af kampen om stemmerne og positionerne som et mål i sig selv, og medierne opererer efter egne nyhedskriterier uafhængigt af, hvad der er væsentligt. Derved svækkes grundlaget for det offentlige politiske ræsonnement til skade for politikkens saglighed. Desuden har der udviklet sig en lovgivningspraksis, som i en række situationer udelukker offentligheden fra at gøre sig gældende.Konklusionen er, at der er et misforhold mellem på den ene side de eksisterende potentialer for demokrati og på den anden side det politiske systems evne til at realisere disse potentialer.

Billeder af magten sætter fokus på, hvordan danskerne i dag oplever magten i samfundet og deres egen rolle i demokratiet. Gennem 11 portrætter møder læseren ´manden og kvinden på gaden´, som vi på godt og ondt kender dem fra vores egen hverdag.Niels Nørgaard Kristensen dokumenterer på baggrund af kvalitative interviews, at de stereotype sort/hvide magtopfattelser med modsætninger mellem over- og under-Danmark eller mellem systemet og ´den lille mand´ ikke dominerer danskernes billeder af magten og samfundet.Danskerne har en nuanceret magtopfattelse med blik for både den politiske, økonomiske, sociale og kulturelle magt. Magten anses desuden for at være fordelt på mange instanser, og mest af alt er danskerne på tværs af køn, alder, sociale klasser, økonomisk baggrund og status i samfundet enige om, at ´magten har jeg selv!´ Troen på individuel autonomi er stor, og det samme er viljen til ´selv at klare ærterne´ - uanset om man er invalidepensionist, taxachauffør eller advokat.

Folketinget vedtager lovene, men det skriver dem ikke. Lovene forfattes overvejnde af ministeriernes embedsmænd - ofte i et tæt samspil med centrale interesseorganisationer, der forfølger deres egne interesser i forberedelsen af lovgivningen.Folketinget er dog ikke uden indfldelse på den administrative lovforberedelse. Ministre og embedsmænd fokuserer tidligt i processen på lovens parlamentariske muligheder, og de søger at forudskikke partiernes holdninger. Det sker desuden, at partierne involveres direkte i lovforberedelsen. man kan derfor ikke måle lovgivers indflydelse på lovgivningen ved at se på, hvad der sker, fra en minister har fremsat et lovforslag, til loven er vedtaget.