Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Magtens manual

Her finder du spændende bøger om Magtens manual. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Max Stirner
    287,95 kr.

    Max Stirner (pseud. f. Johann Caspar Schmidt): Kierkegaards samtidige, Hegels skarpeste kritiker, bekæmpet og hadet af Marx og Engels, af Feuerbach kaldt ´den mest geniale og frie forfatter, jeg har kendt´, beundret og plagieret af Nietzsche, Dostojevskijs inspiration til Raskolnikov-figuren i romanen Forbrydelse og straf, udstødt og forvist til litteraturens giftkabinet!"Den ultimative individualistisk-anarkistiske provokation... Nådesløs skarp er Stirners sensibilitet for den kærlighed til abstrakta, der fører til had til det konkrete, som hans genkommende kritik af humanister, der dyrker Mennesket, og som for at fremkalde dette fremdrømte idealvæsen er klar til at tage langt værre midler i brug mod enkelte, konkrete mennesker end folk, der ikke er vakte af drømmen om Mennesket".Frederik Stjernfelt i Weekendavisen, 10. september 1999."Bogen er udkommet på dansk med 150 års forsinkelse i en fin og fortjenstfuld oversættelse, og her kan man læse formuleringer, der foregriber Nietzsches opgør med hykleriet".Martin Zerlang i Politiken, 7. oktober 2000.Lyst til at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder Max Stirner Helikon

  • af Niccolo Machiavelli
    227,95 kr.

    Forlaget HELIKON hædretFor sine udgivelser af Giambattista Vico Den nye Videnskab, Niccolò Machiavelli Fyrsten og Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius er Forlaget HELIKON blevet tildelt: Det Italienske Udenrigsministeriums oversætterpris 2005 på Euro 10.000,00.Fyrsten - den politiske klassiker nr. 1!Den, der læser Fyrsten af Machiavelli, vil her finde en brutal, logisk verden, baseret på studiet af mennesket og af livet. Mennesket er her, som natur, i sin handlen underordnet uforanderlige love, ikke opstillede efter moralske kriterier, men efter logiske. Det, som man må spørge mennesket om, er ikke, om det, det gør, er godt og smukt, men om det er fornuftigt og logisk, om der er sammenhæng mellem midlerne og målet.Fyrsten er på én gang et politisk manifest, en håndbog i at udøve magt - lige væsentlig for den moderne politiker som for den moderne manager - og det første eksempel på et værk, der behandler politik som en objektiv realitet.Niccolò Machiavelli (1469-1527) kan betragtes som grundlæggeren af den politiske videnskab og leverer gennem sine dybtgående analyser indsigt i fundamentale problemstillinger som spørgsmålet om politikkens mål og forholdet mellem politik og moral.Fyrsten har siden sin fremkomst for over 500 år siden været et kontroversielt skrift, som stadig vækker modstand og debat - et sikkert tegn på, at Machiavellis tænkning også i dag er levende og aktuel."Konsekvent!En fantastisk bog! Her er alt, hvad du bør vide om at føre krig, regere et land, hvordan du skal behandle venner og især fjender. Alt om fasthed og konsekvens. En rigtig klassiker!” Lars Madsen, net-anmeldelse. ”En autoritativ dansk udgave af Fyrsten foreligger nu i Fritz Wolders uforkortede oversættelse… Med denne udgivelse kan man trygt begynde vandringen ind i Niccolò Machiavellis forunderlige, begavede og af mange så misforståede tankeverden... Såfremt reolen mangler Machiavellis værk, og det bør ingen ordentlig reol, er tiden inde til at lukke hullet”. Georg Metz i Information, 12. juni 1998. ”Machiavellis analyse af den politiske magt er forbavsende aktuel. Det er chokerende læsning… I Fyrsten mærkes det historiske gys, og i Fritz Wolders uforkortede nyoversættelse – fra italiensk til dansk – fortælles der om Machiavellis liv som en smuk optakt til Fyrsten”. Lene Rikke Bresson i Berlingske Tidende, 16. juli 1998. "For at forberede mig til forhandlingerne med Mogens Lykketoft har jeg genlæst Fyrsten af Machiavelli". Anders Fogh Rasmussen i Jyllands-Posten, 13. august 1998. Andre italienske renæssance-klassikere fra Forlaget HELIKON: Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius (Discorsi) (2004) Niccolò Machiavelli Krigskunsten (2020)Francesco Guicciardini Råd og refleksioner (Ricordi) (2018)

  • af Francesco Guicciardini
    227,95 kr.

    Francesco Guicciardini (1483-1540) var en italiensk statsmand, historiker og politisk teoretiker, der var personlig ven med Niccolò Machiavelli. I 1500-tallets krigshærgede Italien indtog han høje poster i Kirkestaten, hvor han demonstrerede sine rige politiske og diplomatiske evner. Som historiker og forfatter er han bedst kendt for sit monumentale værk Storia d’Italia, men essensen af ”mennesket Guicciardini” finder vi i den langt mindre omfangsrige aforismesamling, Råd og refleksioner (Ricordi), som kun kan sammenlignes med Machiavellis Fyrsten. I Guicciardinis som i Machiavellis verden er politik = magtkamp, og i denne kamp spiller etik, moral, sandhed o. lign. enten en instrumentel rolle eller slet ingen. Det er ikke et teoretisk standpunkt, men en daglig erfaring (dengang og nu). Guicciardini forstår derfor al politisk og social handling som baseret på egeninteressen (el particulare). Men hvor Machiavelli begrænser sig til fyrstens eller magthaverens virkefelt, inddrager Guicciardini en langt bredere problemkreds, således at hvad der gælder for den politiske sfære også gøres til norm for den private. Råd og refleksioner er et koncentrat af et intenst og begivenhedsrigt livs tanker og erfaringer og indeholder en lang række usminkede og skarpsindige anvisninger for den praktiske livsførelse, der fungerer lige så godt i dag som for 500 år siden og stadig kan gøre os klogere på menneskelivet. Det er første gang, at et værk af Francesco Guicciardini foreligger på dansk.Interesseret i at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder Råd og refleksioner HelikonAndre italienske renæssance-klassikere fra Forlaget HELIKON:Niccolò Machiavelli Fyrsten (1998/2012)Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius (Discorsi) (2004)Niccolò Machiavelli Krigskunsten (2020)

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.