Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Jo flere du kender, jo bedre muligheder har du. Måske. For nogle trækker ned, andre trækker op. Derfor gælder det om at kende de rigtige og ikke fylde sit liv med de forkerte. Når du skal have et godt job, skal have ny udestue eller finde en god tandlæge.Et netværk er det bedste smøremiddel, der findes. Uanset hvad du kører i, og hvor du kører hen.Det er også det mest effektive forsvar mod uretfærdighed og terror fra de netværk som findes overalt.Denne bog lærer dig, hvordan du bygger dit netværk, og hvordan du bruger det, når det gælder. I privatlivet, på arbejdet, hvis du får ørerne i det offentlige maskineri, eller hvis du vil kaste dit liv i nye retninger.Det er en bog om sympati, venskab, hemmeligheder og kærlighed – og om alliancer, intriger, magtkampe og disciplin. Folk uden netværk er som fisk uden vand, orme uden jord og fugle uden luft. Kun genier og idioter kan overleve uden netværk. Og kun de heldigste lever godt uden.Folk uden netværk er lette ofre for netværks terror.Enhver leder ved det, enhver journalist ved det og enhver politiker ved det: Det afgørende er de personlige relationer.Så se at komme i gang. ***Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. Var i 1978-2015 lektor i moderne dansk sprog og sprogbrug ved Københavns Universitet. Han har specialiseret sig i politisk kommunikation og sprogbrug. Han har skrevet bøger om manipulation, netværk, spindoktorer og argumentation. Denne bog, ”Netværk på godt og ondt. Magtmisbrug for begynder”, indgår i en trilogi. De to andre er ”Manipulation. En håndbog. 2. reviderede udgave – nu med indoktrinering, vold og hjernevask”, Borgen 2007 (9. Oplag, Gyldendal Business 2016; 1. udg. Borgen 1991) og ”(E-)Håndbog for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit”, KJOELLER.dk 2015.Alle 3 bøger handler om magt og kommunikation og har form af selvhjælpsbog. Fokus i "Manipulation" er på individets muligheder. Fokus i "Netværk" er på det hemmelige holdarbejdes muligheder bag om alle formelle, officielle, lovlige systemer.I begge disse bøger handler det om at gøre kommunikationen så effektiv som mulig ud fra de mål, du har – alene og i samarbejde med andre.I "(E-)Håndbog for undertrykte" er fokus på de rammer, magten sætter for kommunikationen.Læs mere om sammenhængen mellem bøgerne i kapitlet Efterskrift til magt3logien. Læs på KlausKjoeller.dk om disse tre bøgers forhold til andre bøger i forfatterskabet.
Bestselleren der har erobret hele verden med over 240 millioner views på BookTok!Olive Smith er ph.d.-studerende og står overfor et gennembrud i kræftforskningen. Hun er derfor også mere til lange dage i laboratoriet end til faste forhold, som man aldrig kan være sikker på udfaldet af. Til gengæld er hendes bedste veninde Ahn tydeligvis forelsket i den fyr, Olive lige har haft en kort affære med, så hvordan beviser Olive overfor Ahn, at hun allerede er videre? Ved at gå i panik selvfølgelig - og kysse den første mand, hun ser! Som selvfølgelig viser sig at være ingen ringere end Adam Carlsen, universitetets unge, hot shot professor og almindeligt kendt for at være … en kæmpe idiot. Bare ikke overfor Olive – tværtimod går Adam sågar med til at indlede et fake forhold og lade alle tro, at de er kærester. Men da eksperimentet tager en ubehagelig drejning og både hendes forskning og personlige omdømme er på spil, går det op for Olive, at det er nemt nok at opstille hypoteser om kærlighed, så længe hun ikke behøver at sætte sit eget hjerte under mikroskop.Ali Hazelwoods bøger kan binges som en rom-com film og fanger og fastholder læseren fra allerførste side. Romanerne foregår i et spændende, akademisk miljø, og udover at være romantiske og underholdende, har de også stærke feministiske undertoner og sætter fokus på kvinder i STEM-erhverv og magtmisbrug i akademia.Om forfatteren:Ali Hazelwood er oprindeligt fra Italien, men har boet i både Tyskland og Japan, før hun flyttede til USA for at tage sin ph.d. Hun er professor i neurovidenskab og har udgivet bunkevis af tekster – som indtil for nyligt mest har været videnskabelige artikler om hjerneforskning, hvor folk hverken kysser eller lever lykkeligt til deres dages ende.
Kajs GRØNLANDSKRØNIKE fortæller de sidste 65 års grønlandshistorie, fra koloni til Selvstyre, som den ser ud med grønlandske øjne. Kaj Kleist (f. 1943), hovedpersonen i denne bog, er født ind i den grønlandske elite og er med sin livslange placering i midten af grønlandsk politik – bl.a. som mangeårig øverste embedsmand i Grønlands Hjemmestyre – en unik nøgle til forståelsen af Grønlands politiske udvikling. Bogen giver et sjældent kig ind i maskinrummet i grønlandsk politik før og nu, hvor der kæmpes med druk og kammerateri, men først og fremmest kæmpes for et stærkt og økonomisk levedygtigt Grønland. En kamp, der rummer alle de udfordringer med sproglig og kulturel identitet og magtmisbrug, der kendetegner de fleste unge nationers vej mod selvstændighed Kajs GRØNLANDSKRØNIKE er ikke en traditionel erindringsbog, men en moderne historiebog skrevet til dem, der vil forstå Grønland i dag og i fremtiden. Susanne Christiansen (f. 1949) er uddannet historiker og journalist i DR siden 1995, hvor hun har beskæftiget sig indgående med Grønland – særligt i radioen. I 2005 modtog hun Folketingets Grønlandsstipendie. Kajs grønlandskrønike er hendes bogdebut.
Den offentlige sektor skal slankes, er der nogen, der mener. Interesserer man sig lidt for den slags, kan jeg bidrage med denne bog, hvor det vil fremgå, at der er store muligheder for besparelser i en organisation som politiet, hvor der foregår et kæmpe spild af ressourcer, økonomisk som menneskeligt. Det skyldes blandt andet en ledelseskultur, der efter min klare opfattelse tangerer russiske tilstande, hvor løgn, trusler, straf, chikane og krænkelser sætter rammerne for, hvordan medarbejderne har det, og hvad de er i stand til at præstere. I marts 2019 blev jeg afskediget fra Københavns Politi, og jeg klagede efterfølgende til Justitsministeriet over den afgørelse og skrev samtidig, at Københavns Politi såvel som Rigspolitiet ville blive udleveret og udstillet detaljeret for det, de står for, hvis ikke der blev grebet ind overfor ledelsens opførsel. Justitsministeriet greb ikke ind, men valgte standardproceduren at henholde sig til Københavns Politis udtalelse. De gad ikke at undersøge nærmere, så de daværende overgreb på medarbejderne kunne være blevet stoppet.Det må vel være politikernes ansvar, at ledelsen i politiet er usund og ødelæggende for omgivelserne. Umiddelbart virker det ikke, som om der er nogen hjælp at hente fra den front, for vi har desværre erfaret, at det er pinlige ting, der foregår i Folketinget, og ikke mindst i den nuværende regering, hvor det umiddelbart virker, som om løgn og magtmisbrug er helt legitim opførsel.Der må være tale om en svag ledelse i politiet, for det virker ikke, som om de er i stand til at klare sig igennem arbejdsdagen uden brug af løgn, trusler, straf, chikane og krænkelser. Ud over at ødelægge medarbejderne, hindrer de en effektiv produktivitet og forringer ikke mindst den service, borgerne har betalt for.Med venlig hilsenAnna Sui KofodTidl. ansat i Københavns Politi
"Over grænsen" fortæller historien om forholdet mellem den unge katolske lærer Cushla og den midaldrende protestantiske borgerrettighedsadvokat Michael i de tidlige 1970'eres Belfast, hvor The Troubles var på deres højeste, og diskrimination, frygt, selvtægt og magtmisbrug præger tilværelsen. Cushla lever et stille liv, underviser om dagen, serverer på familiens pub om aftenen. Der møder hun Michael, protestant og gift. Cushla falder for ham og hans sofistikerede verden, og de indleder en affære. Da en ung studerendes far bliver slået ned, vendes der op og ned på Cushlas liv. Om forfatteren:Louise Kennedy er vokset op i Belfast og bor nu i Sligo. "Over grænsen" er hendes første roman. Hun har skrevet for The Guardian, The Irish Times og BBC Radio og arbejdet som kok i 30 år. "Over grænsen" er shortlisted til the Women's Prize for Fiction 2023.
Bee Königswasser lever efter et simpelt princip: Hvad ville Marie Curie gøre? Hvis Marie fik tilbudt et drømmejob hos NASA, ville hun takke ja uden at tøve. Nemt. Men den moderne fysiks moder ville så heller ikke været tvunget til at arbejde sammen med Levi Ward.Godt nok er Levi Ward høj, mørk og uretfærdigt lækker, men han kan ikke fordrage Bee. Det gjorde han helt tydeligt, da de var studerende, og han har åbenlyst ikke ændret mening. Nu er Bees laboratorieudstyr forsvundet, de mandlige kolleger modarbejder hende, og tilsyneladende er hendes hjerne også begyndt at svigte hende, for er det ikke, som om Levi er begyndt at opføre sig mere som ven end fjende? Bee aner ikke, hvem hun tør stole på, og snart må hun indse, at spørgsmålet ikke er, hvad Marie Curie ville gøre, men derimod: Hvad har Bee Königswasser lyst til at gøre?Om forfatteren:Ali Hazelwood er oprindeligt fra Italien, men har boet i både Tyskland og Japan, før hun flyttede til USA, hvor hun har taget sin ph.d. Hun er professor i neurovidenskab og har udgivet bunkevis af manuskripter – som indtil for relativt nyligt var videnskabelige artikler om hjerneforskning (der hverken gav sommerfugle i maven eller røde kinder).
Montalbano har alvorlige problemer med kæresten Livia og er ualmindelig gnaven på alt og alle og desuden led og ked af en bortførelsessag, som er temmelig suspekt.dertil kommer en sag med Den Gode Vilje, en forening, som under dække af godgørenhed tilsyneladende ikke kun er godgørende.
BLÅLYS 3er et essay om livets fantastiskerigdom og dets mange muligheder,men også det uventede og uønskede.Hvorfor det tillige handler om atafsløre og undgå de mange forsøg påfup og fiduser - en hastigt voksende risiko.Denne bog er nummer 3 af 3og udgør en selvstændig afsluttet del,men danner sammen med de 2 øvrigebøger helheden i trilogien forfattet afjournalist, cand.scient.pol.Carsten Wulff-ClausenProjektet er en fortsættelse af kampenimod folkets alvorligste fjende:Dødbringende bureaukrati.
NÅR GODE MENNESKER BEGÅR FORFÆRDELIGE FORBRYDELSERAnika Sand drømmer om at gøre en forskel. Som nyslået kandidat i afrikastudier ankommer hun fra sommer i Danmark til Zimbabwes hovedstad, Harare. Fuld af virkelyst. I sit vikariat hos en dansk ngo lærer hun hurtigt udviklingsbranchens barske realiteter at kende og ser hidtil ukendte sider af sig selv og sine ligestillede i mødet med en sort og en hvid virkelighed.Anikas verdensbillede er i forvejen rystet, da vagten hos hendes nye veninde, landedirektøren for en magtfuld amerikansk ngo, bliver myrdet. Men hendes ønske om at bidrage til forandring er intakt. Hun vikles ind i et opklaringsarbejde, der bringer hende i kontakt med farlige kræfter i det zimbabwiske sikkerhedspoliti, og snart befinder hun sig i en labyrint af hemmeligheder, som mange vil dræbe for at bevare.Spørgsmålet er, hvem Anika kan stole på i Robert Mugabes Zimbabwe, for landets historie med væbnede konflikter mellem landets hvide og sorte befolkning er langtfra slut. Og snart må hun sande, at med ærlighed kommer man meget tæt på døden.DENNIS NØRMARK (f. 1978) er antropolog og videnskabsformidler, foredragsholder og medforfatter til den internationale bestseller Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting (2018).HARARE er Dennis Nørmarks debut som krimiforfatter og baseret på hans indgående research af den afrikanske udviklingsbranche.
HAR DU NOGENSINDE VÆRET BANGE … FOR DEN, DU ELSKER?Martin Blackwood er den næste i rækken til at arve Broderskabet. Elitelogen har 50.000 hemmelige medlemmer, der alle gør, som lederen, Alistair, forlanger. Magten er enorm, men da Martin bliver kørt i stilling til at tage over, vokser hans lede over for Alistair …Samtidig er Danielle, Martins kæreste, ved at have gennemskuet det manipulerende spind, Martin har spundet hende ind i. Hun ved, at hun må flygte, selvom de er voldsomt tiltrukket af hinanden. Men hvordan slipper hun ud af hans psykologiske greb og styrer uden om Alistairs øjne, der også hviler på hende? Danielle er nemlig ikke bare en besættelse for Martin, hun er også gravid og bærer Broderskabets fremtidige arving.Udvalgt af Linda Victoria er tredje og sidste bind i Affinity-trilogien. En intens rejse ind i psykopatiens mørke, hvor det kan være farligt at tro på det gode i den, man elsker …
Dannelsesbog om feminisme og magtBliv klogere på samtykke og samvær, fordomme, offerskam, magtrum og mediernes rolle, feminismebølger, stiletaktivisme og værdien af at stå skulder ved skulder. Denne bog er til dig, som godt kunne bruge en hjælpende hånd i den aktuelle debat om Metoo, magt og sexisme. Dig, som står på tærsklen til voksenlivet, uddannelse eller arbejdsmarkedet, eller dig, som er forælder til en, der gør. Den er til dig, der gerne vil tale med dine børn, venner eller kollegaer om køn, ligestilling og feminisme, eller dig, som måske mødte den nye Metoo-bølge med et skuldertræk og tænkte ”må man nu ikke flirte mere?” Med udgangspunkt i egne konkret erfaringer diskuterer Gudme og Søe det paradigmeskifte, vi står midt i, og de strukturelle forandringer, der kan give plads til, at vi kan tale højt om magt og sexisme derhjemme, i skolen og på arbejdspladsen. Og med et kærligt blik på de yngre generationer giver Gudme og Søe deres råd til, hvordan du og vi kan komme videre herfra og ind i fremtiden. Camilla Søe og Maria Gudme er to af initiativtagerne til #EnBlandtOs-bevægelsen. De skrev i september 2020 et debatindlæg bragt i Politiken om den sexisme og de krænkelser, der finder sted i dansk politik. 322 kvinder skrev under. I 2021 modtog EnBlandtOs Dansk Kvindesamfunds hæderspris, Mathildeprisen samt Nina Bang-Prisen. Begge forfattere er desuden udvalgt som en af årets kvinder 2021 af Femina og nomineret til Årets håb. CAMILLA SØE (f. 1990) er debattør og konsulent og har været medlem af Venstre siden 2013. Hun er uddannet i international virksomhedskommunikation fra Copenhagen Business School og bor i København. MARIA GUDME (f. 1989) er dansk regionsrådspolitiker for Socialdemokratiet og konsulent. Hun har været aktiv i partiet siden 2009 og er netop blevet valgt ind i Regionsrådet i Regions Hovedstaden for anden gang.
Martin Blackwood går benhårdt efter succes og er kun i midten af 30’erne, da det lykkes ham at sælge sin første virksomhed for en milliard dollars. Men bag den polerede businessfacade med dyre biler, fancy lejligheder og skræddersyede jakkesæt kæmper Martin med skyggerne fra sin traumatiske opvækst og får afløb for smerten med prostituerede, kokain og seksuel vold. Da han bliver introduceret til den internationale eliteloge Broderskabet, sætter han alt ind på at få anerkendelse af den karismatiske leder Alistair. Langsomt går det dog op for Martin, at det kun kan ske ved, at han får blod på hænderne. Vil han være i stand til at gennemføre Broderskabets djævelske plan, er han nødt til at give slip på sin sidste rest af samvittighed …Samtidig forsøger Martin at holde fast i sin unge forfatterkæreste, Danielle, som han må forhindre i at udgive en bog, der afslører ham, og som for altid vil sætte en stopper for hans karriere …Broderskab er andet bind i Affinity-trilogien og et psykologisk gys. Romanen udspiller sig i et internationalt forretningsmiljø domineret af grænseløs luksus, magtmisbrug og blodig dekadence.
Julen 1971Kære ansatteJeg opfordrer dig til at tage p-piller. Hvis du ikke gør det, så følg den sikre metode. Undgå at have sex med mænd. Jeg ønsker ikke at have kvinder ansat, der skal på barsel.God julKærlig hilsenDin chefEt julekort fra chefen i 1971 satte gang i skrivningen af denne bog. Bogen tager dig med på en rejse tilbage til 1970erne og frem til i dag.Om bogenBogen er en efterfølger til erindringsromanen Den forbandede ø, der fortæller om forfatterens opvækst i en isoleret familie og et afsides øsamfund. Fortællingerne i Halvguderne handler om at arbejde i en verden af skøre chefer, krænkelser og forfatterens søgen efter indre frihed. Undervejs mødte jeg halvguderne, magt og afmagt, styrke, mod og vedholdenhed. Det er min fortælling om at arbejde sig til et bedre liv ved at arbejde med personlig udvikling og arbejde for mental sundhed. Det betaler sig. Vi har kun det ene liv. Vi må passe godt på livet, jorden og hinanden.Om forfatterenBodil Johanne Jørgensen er forfatter, foredragsholder og eventyrer. Hun er en af de mest berejste kvinder i Danmark og har rejst i 116 lande og 16 territorier. Denne bog er forfatterens femte.
Den 30-årige Martin Blackwood er direktør for virksomheden Illumitron. I en ung alder har han næsten alt, men gemmer på hemmeligheder fra en dyster opvækst.Da han møder Danielle, forestiller hun sig den klassiske historie “kvinde redder mand”. Martin vil bare ikke reddes, og snart er Danielle viklet ind i et spil om magt, milliarder og manipulation. Alle Martins ambitioner kan blive til virkelighed, da han accepterer et tilbud om at få den excentriske forretningsmand Marcus Marcelis som mentor – men prisen viser sig at være høj, og CIA følger med i kulissen.For at vinde alt er Martin nødt til at satse alt – og det indebærer at gå dybere ind i mørket af den barndom, som i hele Martins voksenliv har gjort det nødvendigt at undertrykke smerten med piller og hård sex. Mørklagt er første bind i Affinity-trilogien af Linda Victoria. Trilogien udspiller sig i et internationalt forretningsmiljø domineret af grænseløs luksus, magtmisbrug og blodig dekadence.Mørklagt er den internationale genudgivelse af bestseller-romanen Rør Mig.
Fundet af et skamferet hestekadaver på stranden ud for Montalbanos hus udvikler sig til en sag, der udsætter ham for prøvelser, både kulinariske og af den intime slags, og afslører en for ham ukendt verden: hestevæddeløb. Sporet i sandet er den tolvte Montalbano-krimi.
En kritisk skildring af borgerskabets magt, magtmisbrug og særstatus. Som adelig arver man værdifulde privilegier, men i "Slægten" arver personerne mest af alt en fatal genetisk disposition for dumhed. På satirisk vis latterliggøres samfundets spidser i 1800-tallet, der med deres dobbeltmoral og lumre, luskede livsstil ikke formår leve op til det ansvar, der følger med magten. Den kvabsede baron, Helmuth, har efter sin fars død overtaget en stærkt amputeret ejendom. Hasardspil og dumhed har kostet familien deres formue, men ved et lykketræf skal Helmuth giftes med overklassepigen Alvilda Raskowitz. Men som sin far evner heller ikke Helmuth at føre slægten videre på ansvarlig, adelig måde. I stedet eskalerer den familiære deroute og bliver til en regulær tragedie skildret på underholdende vis i munter-sarkastisk Wied-stil.Fortsættelsen til "Slægten" er "Slægten Opus II", som også hedder "Fædrene æder druer" (1908).Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.
Kommissær Montalbanos kæreste Livia har givet ham besked på at leje et hus til hendes venner. Ud over at han opdager en ulovligt bygget etage, finder han også et lig. Fundet tørrer han behændigt af på udlejeren. Livia fortrækker, Montalbano døjer med varmen og med erkendelse af, at han har passeret de 50. Ikke mindst i nærheden af en ung, impulsiv kvinde, som bidrager til opklaringen.
Bogen kommer ind på hvorledes man laver sorte penge, ligesådan hvordan større beløb bliver opbevaret. Ud over beretningen om sorte penge bliver temaet "Evigt liv" behandlet i en skolepiges stil. Der bliver også fortalt om hvordan narkotika styrer en mands liv skønt han har både sin kone og børn at tage vare på; det er en fiktiv historie hvor begærlighed har en vigtig rolle. En lige så fiktiv historie fortæller om magtmisbrug i kommunalt regi; dette får frygtelige konsekvenser for en familie bestående af far, mor og 2 børn.
Vi følger de to hovedpersoner Julie og Niels. De mødes gennem deres respektive arbejde på Christiansborg og en romance tager form. Alt i mens et attentatforsøg på statsministeren udløser nærmest revolutionslignende tilstande i Danmark.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.