Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Edvard Munch er en af Norges store kunstnere. Karl Ove Knausgård har ved flere anledninger skrevet om billedkunst og kunstnere, og i denne bog nærmer han sig Munchs billeder i et forsøg på at forstå, hvad der er på spil i dem og hvad de betyder for os i dag. Men først og fremmest skriver han om sit eget, personlige forhold til Munch og ikke mindst stiller han spørgsmålet: Hvad er kunst?
Den mest kendte danske kunstner er Asger Jorn. Der eksisterer en del kataloger med tekster om ham og også en del bøger, men de er stort set alle sammen biografier. Det er som om hans farverige liv og de mange anekdoter har overskygget selve hans værk. For bortset fra Guy Atkins’ registrant over hans maleri og forskellige registranter over hans grafik, så eksisterer der ingen bog, der gennemgår og fortolker Asger Jorns værk som et hele. Det er betydningen af hans maleri og Jorns omgang med den maleriske proces, der fokuseres på i denne bog.
Birgit Pouplier har skrevet en episk biografi om den polskfødte billedkunstner Elisabeth Jerichau Baumann, som kom til at spille en stor rolle i Danmarks kulturhistorie. Lisinka, som hun også kaldtes, var gennem hele sit eventyrlige liv splittet mellem sine pligter som kone og mor og sin store lidenskab for at skabe kunst. Vi følger hendes rejse fra hendes fødeby, Warszawa, til Düsseldorf og Rom, hvor hun blev en del af den tyske kunstnerkoloni. Her mødte hun den geniale men depressive billedhugger Jens Adolf Jerichau, og efter de var blevet gift, flyttede hun med ham til København, hvor hun forgæves kæmpede for anerkendelse som kunstner.Bogen er ikke blot historien om en spændende og mageløs kvinde. Vi føres også ind i den danske guldalders kunstverden og bliver præsenteret for medlemmer af kongehuset såvel som sultanernes harem. Pouplier giver derved et enestående glimt ind i en af de vigtigste perioder i den danske kulturhistorie."Hvilken blændende og spændende fortælling, så flot skrevet, så vel disponeret og så smukt underbygget."-Lise Nørgaard"Birgit Pouplier tegner ypperlige billeder af forgangne tider, gribende øjebliksbilleder af kunstnere i dyb koncentration og brede billeder af ydre rammer og tidens begivenheder."-Annelise Verstergaard, Jyllandsposten"Romanen har alle de kvaliteter, en historisk roman skal have: en stærk og fascinerende hovedperson, en indlevelse ikke kun i mennesket, men i den tid, der er tale om."- Maj-Britt Hestehave, Aalborg StiftstidendeBirgit Pouplier (1925 - 2014) var en dansk forfatter og skuespiller. Hun blev uddannet skuespiller fra Det kongelige teaters elevskole og fortsatte herefter på Odense teater og Det ny teater. Hun rejste vidt omkring, bl.a. til England, Uganda og Californien. Birgit Pouplier udgav adskillige bøger både børnebøger, novellesamlinger, voksenbøger og opsamlinger af hendes mange kroniker, som hun skrev til blandt andet Berlingske.
Hvor begynder Tal R’s maleri?Var det, da et par kunstnere fra Køln besøgte kunstakademiet i København i 1998? Var det mødet med 1990’ernes videokunstnere, der viste en ny vej for det figurative maleri? Eller begyndte det længe før akademitiden med et maleri af lyserøde nazister?I mere end 25 år har Tal R været en uomgængelig figur på den danske kunstscene. Lige fra starten drømte han om at male og om at fortælle historier, også selvom tiden ikke var til ”den store fortælling” og da slet ikke i maleriet. Man måtte ”sidelæns ind i maleriet”, som Tal R udtrykker det. Tal R Maleri er den første samlede præsentation af hans mangefacetterede maleriske praksis. Den følger det formskiftende maleri fra 1990’erne og frem til i dag, hvor Tal R er internationalt anerkendt som en markant fornyer af det figurative maleri.Bogen er skrevet af Pernille Albrethsen, kunstkritiker på Weekendavisen og København-redaktør for det skandinaviske onlinemagasin Kunstkritikk. Hun har en cand.mag. i moderne kultur fra Københavns Universitet og New York University.
Hvordan kan et kunstværk være en handling? Hvad er performativ billedkunst? Og hvad menes der med ordet 'performativitet'? Det er nogle af de spørgsmål, bogen Værk som handling griber fat i. Bogen er den første af slagsen på dansk, der ud fra en kunsthistorisk optik grundigt introducerer performativitetsteorien samt afprøver dens brugbarhed i forhold til værker af så vidt forskellige kunstnere som Jackson Pollock, Yves Klein, Olafur Eliasson, Jeppe Hein, Eve Sussman, Vanessa Beecroft, Mark Lewis, Tracey Emin og Hayley Newman.I Værk som handling forfølger Camilla Jalving både performativetsbegrebets udvikling og skiftende betydning fra 1950'erne til i dag: Fra talehandlingsteori over kønsteori til en situationel æstetik med nedslag i begreber som performance og performativ. Bogen er inddelt i fem hovedkapitler, som handler om bl.a. performancen og det performative i forhold til hhv. det mere traditionelle billede, bevægelsen, selvet og dokumentationen af de ofte flygtige værker.Bogens mange værkanalyser stiller spørgsmål til, hvad det performative kunstværk er, hvordan det virker, og ikke mindst hvordan det interagerer med betragteren. Det sker med udgangspunkt i dansk og international samtidskunst inden for maleri, foto- og videokunst, installationskunst og performances.Camilla Jalving, f. 1972, mag.art. og ph.d. i kunsthistorie, er ansat som museumsinspektør på ARKEN
Denne bog er skrevet til dig, som nyder at se på blomster og malerier - til dig, som selv har pensler og blyanter i hånden - til dig som higer efter ny inspiration og viden, som kan udvikle dit eget maleri.Mal med kunstner Christina Kjelsmark fra ArtAcademy.dk
Mystikken og myterne omkring kunstneren Paul Gauguin (1848-1903) lever i bedste velgående. Hyldet som en af den tidlige modernismes mest betydningsfulde figurer, men samtidig fordømt for sit arbejde og sin karakter.Bogen sætter fokus på Gauguins virke og et eftermæle, der forbliver tvetydigt. Diskussionen om hans kunst og person er ikke blevet mindre relevant i en tid, hvor #MeToo sætter nyt fokus på Gauguins forhold til mindreårige piger og hans andel i kolonialismen i Fransk Polynesien. Alligevel sælges hans malerier stadig for astronomiske beløb og kæmpeudstillinger præger museer verden over – Gauguins status som berømt geni er uanfægtet. Det er på tide at betragte mesteren og monsteret som uadskillelige størrelser. Med Flemming Friborgs fascinerende bog anskues Gauguins metode og moral som uløseligt forbundne i et omhyggeligt plejet, personligt brand. Men moderniteten havde store omkostninger, kunstnerisk og personligt.
Paul Fischer - Byen i det bedste lys er udgivet i forbindelse med udstilling på Københavns Museum 7. feb. - 30. nov. 2020Udstillingen Paul Fischer – Byen i det bedste lys er den første særudstilling på det nye Københavns Museum og museets første udstilling med kunstneren Paul Fischer (1860–1934) i over 50 år.Udstillingen og bogen er en vandring gennem København anno 1900. Fra Dronning Louises Bro til Kongens Nytorv. Fra Højbro Plads til Vesterbrogade. Fra Gammel Strand til Rådhuspladsen. Gennem udstillingens malerier, tryk, fotografier og illustrationer ser vi byen gennem Fischers øjne, som den udfolder sig i al slags vejr, midt i småhverdagsagtige øjeblikke på byens broer, pladser og gader. Bogen er rigt illustreret og indeholder foruden udstillingens tematekster og gengivelser af udstillede værker, fire artikler der belyser Fischer ud fra forskellige vinkler. Christine Rosenlund går på opdagelse i, hvordan tidens storbyliv kommer til udtryk i Fischers plakatkunst. Jesper Sexauer Bloch Kloster udforsker Fischers fotografiske praksis, som er en essentiel del af hans kunstneriske metode og proces. Mikkel Thelle udfolder aspekter af den urbane modernitet, som Fischers kunst spejler sig i, med udgangspunkt i byens pladser, mens Martin Zerlang skriver om gadens bevægelser både i Fischers værker og tidens litteratur.
En vinterkold søndagsmorgen bliver liget af den anerkendte kunsthandler Egon Wallin fundet, klynget op i en port i Visbys ringmur. Anders Knutas og kollegaerne fra Visby Politik funder ud af, at selvom kunsthandleren udadtil levede et lykkeligt og succesrigt liv, var han i færd med at forlade det hele: sin kone gennem tyve år, galleriet og villaen på Gotland. I al hemmelighed havde han planlagt at forsvinde. Hvor var han på vej hen og hvorfor?Efterfølgende bliver kunstneren Niels Dardels berømte maleri ´Den dødende dandt´ stjålet fra et kunstmuseum i Stockholm. Det viser sig, at tyveriet har en forbindelse til mordet på galleristen på Gotland. Journalisten Johan Berg er lige så opsat på at opklare sagen som politiet. Han går sine egne veje - og sætter både forholdet til kæresten Emma og deres lille datters liv på spil.Den døende dandy er fjerde bind i Mari Jungstedts serie af Gotlands-krimier med politiinspektør Anders Knutas og journalisten Johan Berg.I serien er også udkommet på dansk: Den du ikke ser, I denne stille nat, og Den inderste kreds.
Malebogen " Quiet Please-vi Tegner København" er nr. 5 i en serie af malebøger der er tiltænkt voksne.Med denne bog ønsker Stine Reintoft, at give glæden ved at tegne og fordybe sig videre til brugeren.Motiverne er fra illustratorens fødeby København og er udvalgte steder, der har haft en særlig betydning.Den største glæde i Stine Reintoft`s liv, har altid været at tegne.Der er aldrig gået en dag, hvor hun ikke har haft lyst til at tegne, fordybe mig og tage et pust fra hverdagen ind i farvernes univers.Glæden ved at tegne og male fik Stine Reintoft fra sin morfar,Kunstmaleren Paul kastrup.Jeg håber med denne malebog, at mænd og kvinder og folk i alle aldre vil hygge sig , med at farvelægge illustrationerne.På min hejmmeside på Facebook; Quiet Please-By Stine Reintoft-, kan man dele sine farvelagte tegninger, samt på Instagram siden;QUIETPLEASE_BYSTINEREINTOFT,hvor man kan like og evt. lade sig inspirere af andre.Så kast dig ud i dit eget farveorgie. Bogen er tænkt som afslapning og fornøjelse til rolige stunder. En ny trend er lanceret i Danmark.Stine Reintoft.Illustrator og Owner af By Stine Reintoft
Kunstbogen er nummer tre i den voksende serie ’Brask Studio Visits’. Bogen giver unik adgang til 34 internationale kunstneres atelierer. Brask Studio Visits III er illustreret med fotografier tager af kunstsamlerens, Jens-Peter Brask, egen hånd på hans rejser rundt omkring i verden med formålet; at se så meget kunst som muligt.Ud af et hav af fotografier har Brask udvalgt dem, som indgår i bogen. Disse viser de mange facetter og det kreative liv, der ligger de færdige værker, som man normalt kun bliver eksponeret for.Hvert besøg og kunstner har en kort og præcis tekst, der bl.a. fortæller historien omkring kunstneren. Denne introduktion har altid et personligt afsæt og beskriver også hvorledes den kunstneriske praksis er formet med alt, hvad der hører til.Igennem bogen får man et dannet kendskab eller et gensyn med nogle meget forskellige studier og dets kunstnere. Det er bl.a. fra Farshad Farzankia, Nicholas Koshkosh til Jennifer Sullivan, Sofia Leiby og Mikkel Carl. Nogle af studierne fylder mere end en normal lejlighed, nogle af dem er helt gennemorganiserede og andre understøtter den klassiske tanke om kunstneren omhyllet i et kreativt kaos af lærreder, stakke af bøger, maling og materialer. Ligegyldigt den fysiske udformning eller den mentale tilgang er hvert atelier – stedet hvor kunsten kreeres.Gennem de 271 sider giver bogen et enestående glimt bag de ellers lukkede døre. En sand fornøjelse at lade sig opsluge af de smukke fotografier og drømme sig ind i stemningen på ateliererne. Et (stadigt) frisk nyt syn på samtidskunstscenen for kunstelskere og en (fortsat) unik introduktion til kunstverdenen for den uerfarne.
Lys og slagskygge – 300 års spansk malerkunst skildrer det spanske maleris udvikling fra tiden efter Spaniens samling til et samlet rige i 1479 frem til starten af 1800-tallet. Spansk kunst er formet af den særlige korstogsmentalitet, der har præget landets historie på grund af mange århundreders samliv med og kamp mod de muslimske maurere. I 1500-tallet blev Spanien verdens supermagt, som underlagde sig store del af Den Nye Verden. På grund af denne særegne historie blev Spanien ledende i den katolske kirkes Modreformation mod protestanterne i Nordeuropa. Det satte sit afgørende præg på kunsten hos fx El Greco, en absolut unik skikkelse i europæisk kunst. Siden fulgte det gyldne århundrede kulminerende med Velázquez´ virke som hofmaler for den spanske konge. Samtidig arbejdede Zurbarán og Murillo i Sevilla, en af den daværende verdens største byer. Hundrede år senere satte Goya punktum for det spanske guldaldermaleri samtidig med at han skabte et helt nyt udtryk. Der skulle revolutionere kunsten i Europa.Bogen er rigt illustreret. Om forfatterenJørgen Printz Steinicke er cand.mag i historie og kunsthistorie (KU). Lektor i historie på Ribe Seminarium/University College 1988-2010. Siden 1984 bosat i Holsted. Indehaver af Galleri 46 sammesteds. Arbejder nu som maler, foredragsholder og forfatter, bl.a. Kultour – en langsom kulturrejse fra Holsted til Rom, mellemgaard 2014.
Kunstbogen giver en helt særpræget og unik adgang til 40 internationale kunstneres atelierer. Kunstbogen er rigt illustreret med fotografier taget af den danske passionerede kunstsamler Jens-Peter Brask.Gennem adskillige år har Brask benyttet sit kamera til at dokumentere sine besøg. På baggrund af tusindvis af fotografier har Brask udvalgt fotografierne i bogen, der skildrer livet, kreativiteten og skabelsesprocessen på den enkelte kunstners atelier.Brask introducerer hvert besøg med en tekst og historie omkring kunstneren – en yderst personlig beretning, der både kommer omkring kunstneren som person, den kunstneriske praksis og stemningen på studiet.Bogen skildrer nogle meget forskellige studier fra Tal R, Michael Kvium til Wes Lang, Andres Serrano og Julian Scnabel. Nogle atelierer er enorme med højt til loftet og et smukt lysindfald, mens andre er ganske beskedne. Nogle er yderst organiserede mens andre understreger illusionen om en kunstners atelier med et kreativt kaos af maling, lærreder og stakke af kunstbøger – men i hvert atelier inspireres kunstnerne til at skabe deres værker.Gennem de 272 sider giver bogen et enestående glimt bag de ellers lukkede døre. En sand fornøjelse at lade sig opsluge af de smukke fotografier og drømme sig ind i stemningen på ateliererne. Et frisk nyt syn på samtidskunstscenen for kunstelskere og en unik introduktion til kunstverdenen for den uerfarne.
Maleren P.C. Skovgaard (1817-1875) var en af guldalderens og nationalromantikkens væsentligste kunstnere. Han arbejdede nært sammen med tidens største kulturpersonligheder, og både hans landskabsmalerier og intime portrætter gjorde ham til en af landets mest efterspurgte kunstnere.At en så betydningsfuld kunstner ikke tidligere er blevet udsat for gennemgribende studier, kan kun vække forundring. P.C. Skovgaard - Dansk guldalder revurderet gør det nu muligt at genopdage denne maler, hvis værker udgør en uundværlig del af det danmarksbillede, der stadig dominerer vores kultur og selvopfattelse: Hos Skovgaard blev bøgeskoven cementeret som nationalt klenodie. Bogen går dog et skridt videre og præsenterer mindre kendte sider af hans virke: Skovgaard rejste ud over landets grænser og lod sig inspirere af såvel tysk romantik som fremmedartede landskaber i Italien, Sverige, England og Frankrig - ligesom han eksperimenterede med at krydse kunstnerisk sensibilitet og et naturvidenskabeligt blik på verden.Antologiens 13 bidrag er skrevet af danske og internationale eksperter, som hver især fordyber sig i Skovgaards liv, kunst og rejser - hvor periodens kulturelle og politisk urolige klima spillede en afgørende rolle. Tilsammen genoptegner de Danmarks kunstneriske landskab i midten af 1800-tallet og indplacerer Skovgaard som et af dets højdepunkter.
Dette er 13. udgave af kunstårbogen – 101 kunstnere – der præsenterer værker af danske kunstnere på et højt kvalitetsniveau og dermed illustrerer, hvor udbredt billedkunsten er i dagens Danmark.Bogens vigtigste formål er at vise den mangfoldighed, der eksisterer i dansk kunst. Man kan finde god kunst overalt, bogstaveligt talt fra Gedser til Skagen og i alle mulige afskygninger. God kunst skabt af mennesker, der brænder for sagen, og som konstantarbejder målrettet på at blive bedre. Det er disse kunstnere, denne bog gerne vil hylde.Bogen er til alle – galleriejeren, bestyrelsesmedlemmet i en kunstforening og den almindelig kunstinteresserede borger – der vil lære kunsttalenter i alle aldre og fra alle dele af landet at kende og for at se, om der er noget, der fanger.Bogens redaktør, Tom Jørgensen, er kunsthistoriker og anmelder ved Kunstavisen og Jyllands-Posten samt kunstformidler, forfatter og foredragsholder.
På et loppemarked får Gammelpot øje på et maleri, som han bliver overtalt til at købe. Det forestiller en ældre dame, og Gammelpot er sikker på, at han har set hende før – men hvor? Pludselig bliver damen på billedet levende! Hun præsenterer sig som Cecilie von Suhrløg af Hakkenborg, grandtante til Gammelpots gamle ven Knipse-Pif. Den skrappe dame kræver, at hendes ramponerede maleri bliver sat i stand af den berømte magister Magenta – men trolddom, knipseri og røvere gør det meget svært for Gammelpot at hjælpe. Med ekstramateriale fra Gammelpots Skatkammer, hvor forfatteren Thom Roep denne gang blandt andet fortæller om, hvordan en læsers øjne og hjerne egentlig er i stand til at aflæse en tegneserie, og hvad det kræver at læse en pantomimetegneserie i forhold til en tegneserie med almindelige talebobler. Endelig er det blevet muligt at genudgive den mest efterspurgte og højtelskede børnetegneserie om den lille, kærlige mand med den magiske vadsæk. Ovenikøbet i en restaureret, nyfarvelagt og nyoversat udgave. Bortset fra seriens hjemland, Holland, er Danmark det land i verden, hvor Gammelpot er allermest populær, og hvor generationer har slidt de oprindelige 23 udgaver op siden 1977. Langt om længe kommer serien nu igen i en solid, indbundet luksusudgave med otte siders illustreret forord om seriens tilblivelse i hvert bind. Pressen skrev om de nye udgaver af Gammelpot: »Stærkt underholdende ... har alt, hvad et klassisk eventyr skal rumme ... En tidløs perle.« - ****** – Nummer9 »Mesterligt værk« - ***** – Serieland »Frisk og klar til at levere underholdning til nutidens tegneserielæsende børn.« - **** – Nordjyske »Tegningerne er mildt sagt fremragende og fremstår lige så levende, varme og eventyrlige nu, som de gjorde, da serien var ny. En vidunderlig børnetegneserie ... Ud over de fine tegninger rummer fortællingen en del humoristiske indslag, som både kan nydes af børnene og den voksne (op)læser.« – DBC lektør
Til oktober 2019 bliver femte bog i serien 'Brask Studio Visits' udgivet. Bøgerne dokumenterer Jens-Peter Brasks besøg i adskillige og forskellige kunstners studier og værksteder i Danmark og verden over. Brask Studio Visits V er stærkere og giver læseren et unikt indblik bag nutidens kunstscenes lukkede døre.Bevæbnet med sit Leica kamera begiver Jens-Peter Brask sig ud i skjulte bydele i bl.a. København, Amsterdam, New York samt Berlin og fotografere kunstnerne i deres kreative proces. Nogle af studierne er små, fyldte op med lærreder, der skaber en labyrint som kun kunsteren selv kender vejen igennem. Andre værksteder er store med assistenter, yderst velorganiseret og har endda udsigt til vandet.Tanken bag 'Brask Studio Visits V' er at åbne kunstverdenen op og gøre den mere tilgængelig for både den gængse som den garvet kunstelsker.I bogen indgår der 37 kunstner af høj kvalitet, hvor der er en blanding på tværs af geografi, køn, medie og kunstnerisk udtryk. På den måde giver bogen én et bredt kendskab til mange forskellige kunstner og kunstarter samt muligheden for at finde sin egen personlige favorit.Kunstnerne i bogen er blandt nogle: Anselm Reyle, Vincent Dermody, Randi & Katrine, Jane Corrigan, Coline Marotta, Dabs Myla, Becky Kolsrud, Andi Fischer, Ethan Cook og Shirin Neshat.
Brask Studio Visits IV er fjerde del af den udviklende serie Brask Studio Visits. Jens-Peter Brask har besøgt 36 internationale kunsternes atelier og dokumenteret disse besøg. I bogen er der et væld af fotografier fra mange af de timer, som Brask har tilbragt sammen med kunstnerne i deres vante omgivelser.Som de forgange bøger, er der i denne kunstbog unge og nye som etableret kunstnere repræsenteret. Formålet er som altid at vise og se på alt den kunst, som man kan komme til. Sammen med dette dækker denne udvalgte gruppe af kunstnere de mange forskellige forgreninger, der er inden for kunstverden – maleri, skulptur, installation mm.I kunstbogen indgår der i alt 36 internationale kunstnere og deres atelierer. Blandt disse findes kunstnere som Alicja Kwade, Søren Behncke til Gregor Hildebrandt, Elina Merenmies og Kevin Francis Gray. Brask introducerer hvert besøg med en tekst og historie omkring kunstneren, der har til mening at åbne kunstnerens person og virke op for læseren. Sammen med teksten og fotografierne af de store og små samt reddelige og rodet studier får man et specielt kendskab til alt det der kommer før det sidst penselstrøg på de færdige værker.Gennem de 269 sider giver bogen et enestående glimt bag de ellers lukkede døre. En sand fornøjelse at lade sig opsluge af de smukke fotografier og drømme sig ind i stemningen på ateliererne. Et (stadigt) frisk nyt syn på samtidskunstscenen for kunstelskere og en (fortsat) unik introduktion til kunstverdenen for den uerfarne.
En ung mand vender hjem til den stråtækkede gård ude på landet. Efter fem år i udenrigsfart at have sejlet de syv verdenshave tynde vender han hjem igen til en verden der synes at være gået i stå. Han føler som det var i går han tog ud i den store verden - han ser de samme ansigter, hører de samme stemmer og den samme gamle snak. Det er som en verden der er frosset i tiden, en verden uden liv, en verden uden sjæl. For første gang i sit unge liv føler han sig alene og meget hjemløs.
Jeg blev født på en kold dag i en tid hvor alt endnu ikke helt var prøvet og i en tid hvor der stadig var forskel på ondt og på godt og hvor stolthed og ære endnu stod for noget.
Her er en bog som giver dig et indblik i de gamle malemetoder, hvordan man fremstillede farver og andre produkter og hvilke teknikker man brugte.Samtidig er det en beskrivelse af forskellige farvesystemer og nogle teknikker som kan bruges i forbindelse med de nye maleprodukter til kunstnere.
En håndbog i serien for gør det selv maleren, denne gang om nye malemetoder og farvesammensætning.Læs også første bind: "Gamle malemetoder og farvelære"
Få malere har været så dygtige til at fremkalde følelser hos beskueren som Caspar David Friedrich med sine storslåede billeder. Hans landskaber fuld af melankoli har inspireret både de danske guldaldermalere og Walt Disney til hans Bambi-tegnefilm. Det var ham, der begyndte at male mennesker rygvendte, da han tog sin uddannelse på Kunstakademiet i København, fordi han havde svært ved at få dem til at lykkes forfra – og dermed skabte en længselsfuld stil, der sidenhen har dannet skolel, og som vi kender fra Hammershøi. Yderst underholdende gelejder Florian Illies læseren gennem Caspar David Friederichs liv og værk og 250 års receptionshistorie, og viser, hvordan Caspar David Friederichs billeder skiftevis var elsket så hadet, blev gemt og givet væk som komplet værdiløst eller forsøgt røvet i store millionkup. Om forfatteren: Florian Illies (f. 1971) har studeret kunsthistorie og nyere historie, og har bl.a. arbejdet som leder af et stort auktionshus og som chef for kultursektionen for både Frankfurter Allgemeine Zeitung og Die Zeit. I dag er han forfatter og bor i Berlin. Han fik sit store internationale gennembrud med bogen "1913", efterfulgt af "Kærlighed i hadets tid". Florian Illies har en stor svaghed for de danske guldaldermalere og er vært på en af Tysklands mest lyttede podcast, Augen zu, der handler om kunst.
Hun malede Skagens lys! Historien om hvordan Anna Ancher blev en usædvanlig kunstner for sin tid. Anna Ancher voksede op på Skagen i en tid, hvor man skulle med hestevogn langs stranden for at komme til spidsen af Danmark. Dette er historien om en usædvanlig barndom på Brøndums gæstgiveri omringet af kunstnere og med en mor, der støttede sin datters talent fra barnsben. Når de andre søskende vaskede op, fik Anna lov til at male. Det kom der en genial kunstner ud af. ANNA – en lille maler er fortalt og illustreret af Zarah Juul. I serien ”en lille” er tidligere udkommet Louise Rosenkrands’ MARGRETHE – en lille dronning, Line Jensens TOVE – en lille digter, PernilleE’s LISE NØRGAARD – en lille journalist, Pauline Drasbæks TANNE – en lille fortællerske og Merete Pryds Helles BERTEL – en lille billedhugger.
Det geniale multitalent Leonardo da Vinci fortæller om sit enestående liv. Leonardo beretter om sin barndom i 1400-tallets Italien, til han som ældre mand kommer til Frans I.s hof i Frankrig. Undervejs oplever han masser af både glæder og sorger, men uanset hvad der sker, bliver han ved med at finde på nye, spændende projekter. Du får historien om hans fantastiske opfindelser, hans skønne malerier og ikke mindst hans utrolige evne til at se ind i fremtiden. Leonardos fantasi var næsten uden grænser, så læs hans dagbog og lad dig inspirere af hans liv og hans utallige talenter. Bogen kan læses fra 7 til 9 år. Om forfatteren Viviane Koenig har studeret historie og grafisk design og har deltaget i udgravninger i Egypten, før hun påbegyndte sin karriere som lærer og forfatter.
Ramsalte tegner portrætter med blyant og laver akvareller med farver lavet af krydderier. Han maler med akryl på lærred og med akryl på sten fra strandkanten slebet runde af bølgerne. Han laver sine egne voodoo-dukker og tegner mennesker og scener fra turene op af floderne og ind i junglen fra de år, han tilbragte ude i Sydøstasien i Brunei Sabah og Sarawak på Borneo, øen i det Sydkinesiske Hav. HVAD ER KUNST OG HVAD ER KLAT HVAD ER DIT OG HVAD ER DAT KUNST ER DET MAN SER OG HVAD MAN GØR DET TIL DEN STØRSTE KUNST ER AT VÆRE SIGSELV OG IKKE BLIVE EN DEL AF KUNSTEN.
Gamle ordsprog og sunde talemåder krydret med en god portion humor og med lidt sund fornuft kan vi alle nikke genkendende til og de kendte fraser kan få os til at trække lidt på smilebåndet ved tanken om de levende billeder som de belyste episoder kalder frem for vores indre i en blød blanding af selvironi og med et moderat islæt af en løftet pegefinger.
HVAD ER KUNST OG HVAD ER KLAT HVAD ER DIT OG HVAD ER DAT KUNST ER DET MAN SER OG HVAD MAN GØR DET TIL DEN STØRSTE KUNST HER I LIVET ER AT VÆRE SIG SELV OG IKKE BLIVE TIL EN DEL AF KUNSTEN. "Vrøvlevers og ævlerim" er baseret på en række af de løse tanker man går og tænker grebet i luften og fanget på papir til evig skue uden bagtanke eller nogen større mening, men blot tænkt som en kilde til læserens egen lyst og fortolkning. Den billedlige illustration er en adskillelse imellem digtene og fotomanipulerede kopier af forfatterens egen kunst.
En rodløs almanak er din poetiske havebog og notesbog til et haveliv i forandring, med mulighed for at grave dig helt ned i jorden og opleve alting spire dernedefra.Tekst af Merete Pryds Helle, billeder af Vibe Bredahl.
Sofie er søster til Maria, hovedpersonen i bogen To verdener. De to søstre er nærmest som mor og datter. Maria, den talentfulde, smukke pianist, og Sofie, den grå, tro terne.Da Maria dør, er Sofie overladt til sin egen skæbne. Frigørelsesprocessen er vanskelig. Det begynder med navnet: Sofie ændres til Sofia (visdom), og da hendes åndelige kræfter vågner gennem mødet med Helligånden og præsten Jens Adler skærper hendes interesse for Renæssance-kvinden Mona Lisa. Under en rejse til Paris bliver besøget på Louvre og den telepatiske samtale med Mona Lisa skelsættende.Maleren Marcel får overtalt Sofia til at sidde model og skaber nogle enestående portrætter. Hjemme i Danmark udvikler Sofia sine clairvoyante evner som åndelig vejleder for især kvinder. Hun bliver sammen med en ny generation af kvinder, fortaler for natur, klima, økologi i ligestillingens navn, længe før den grønne omstilling.Det nye årtusinde løbes i gang af aktive kvinder, der med tiden ændrer de gamle kønsroller, der nærmest har eksiteret siden Renæssancen.Bogen er fiktion - og en hyldest til det kvindelige.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.