Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den venetianske opdagelsesrejsende Marco Polo er indbegrebet af en eventyrer. Han var den første, der kunne fortælle europæerne om Asiens skønhed, Mongoliets endeløse stepper, det smukke, men golde Sibirien og Madagaskar med dens forunderlige og enestående dyreliv. I 1200-tallet drog Marco Polo tværs igennem Asien for at fremstille sig for den mægtigste af verdens herskere, Kublai Khan, som gjorde den berejste italiener til sin højtbetroede rådgiver.Aage Krarup Nielsen var selv en erfaren eventyrer, og han fortæller her historien om sin foregangsmands utrolige rejser og de mennesker og kulturer, han mødte på sin vej.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAage Krarup Nielsen (1891-1972) var en dansk skibslæge og forfatter, der er kendt for sine spændende rejseskildringer. Han udgav over 20 bøger om rejser til lande som Burma, Rusland og Karriol, hvor han mødte alt fra kannibaler til paradisfugle. Gennem sit liv blev Aage Krarup Nielsen tildelt en lang række arbejdslegater, blandt andet Gyldendals Boglegat, Kaptajn H.C. Lundgreens Legat og Statens Kunstfonds prestigiøse livsvarige ydelse.
Siden tidernes morgen er der folk, der er rejst ud for at se, hvad der lå bag nærmeste bjerg – eller opdage hele verden. I dag ses nogle af de store europæiske opdagelsesrejsende som helte, andre som skurke. Men det er næppe så enkelt, og set med samtidens øjne var der vægtige grunde til at rejse ud. De store ekspeditioner handlede om erobringer af fjerne riger, som måske rummede uudtømmelige værdier af guld, krydderier og silke. Og om at sprede det kristne budskab til alverdens hedninger. Men vigtigst af alt var, om der kunne drives handel med disse ukendte egne.I bogen fortæller Kåre Bluitgen levende om ni af de vigtigste europæiske opdagelsesrejsende, om hvad der drev dem, om deres ufattelige strabadser og om resultaterne og konsekvenserne af deres rejser – dengang som i dag. Han begynder med Marco Polo, der som stor dreng i 1271 drog ud på en over 20 år lang rejse til det fjerne Østen. Og slutter med Roald Amundsen, der i 1911 deltog i et ekstremt kapløb med englænderen Robert Scott om at nå først frem til den sidste hvide plet på verdenskortet: Sydpolen.De ni opdagelsesrejsende er: Marco Polo, Christoffer Colombus, Ferdinand Magellan, Hernán Cortés, Vitus Bering, Mungo Park, Henry Morton Stanley, Fridtjof Nansen, Roald Amundsen.Bogens forord er skrevet af direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev.KÅRE BLUITGEN (f. 1959) har selv rejst verden tynd og skrevet en lang række romaner, fagbøger, filmmanuskripter, børnebøger etc., heriblandt den skønlitterære danmarkshistorie Odins hvisken i fire bind samt Koranen gendigtet.
Bogen fortæller historien om mødet mellem Japan og landene fra vest. Med udgangspunkt i Marco Polos påståede rejse til Japan i 1200-tallet over portugisernes, spaniernes og hollændernes besøg i landet til Matthew Perrys succesfulde åbning af Japan i 1853/54. I denne forbindelse sætter bogen fokus på at forklare baggrunden for og forløbet af den europæiske ekspansion mod øst. Den interne politiske og økonomiske udvikling i Japan inddrages, idet presset udefra naturligt nok fik store indenrigspolitiske konsekvenser. En af følgerne blev, at den reelle politiske magt i en lang periode gled fra kejseren til skiftende shoguner. Bogen vil endvidere inddrage konsekvenserne for Japan af åbningen. Herunder blandt andet Meiji-reformerne. Et særskilt kapitel vil behandle operaen Madame Butterfly, der ganske elegant illustrerer kulturmødet. I bogens afsluttende kapitel vil ’den danske vinkel’ på Japans historie være i centrum. Her vil det blive undersøgt, hvorfor også vi danskere begyndte at interessere os for Japan. Uddrag af bogen Den 8. juli 1853 stævnede fire skibe ind i Uraga havn nær byen Edo i Edo-bugten. Det skete uden til-ladelse fra de japanske myndigheder. Japanerne betegnede de europæiske skibe som ’sorte skibe’. Farven sort refererede dels til den traditionelle farve på europæernes skibe, dels den kulsorte røg, der væltede op af skorstenene på de kulfyrede frem-mede dampskibe. Denne dag var det imidlertid ikke europæiske men amerikanske skibe, der stævnede ind i japansk havn. Tre af skibene, nemlig USS Mississippi, USS Susquehanna og USS Plymouth var svært bevæbnede dampskibe. Det fjerde skib – USS Saratoga – var et svært bevæbnet sejlskib. Alt i alt rådede amerikanerne over 80 kanoner, der med lethed kunne ødelægge store dele af Uraga og Edo by. Om forfatteren Jens-Peter Fage Madsen har specialiseret sig asiatisk historie gennem studierne ’Historie’ og ’Østasien Områdestudiet’ ved Aarhus Universitet. Siden 1986 har han undervist på Frederikshavn Handelsgymnasium i fagene historie og kulturforståelse. Sideløbende hermed har han udgivet en række bøger og artikler, der blandt andet har handlet om Japan og Kina.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.