Bøger om Marxisme

Oversat fra tysk efter 'Manifest der Kommunistischen Partei' (1848) af Sven Brüel og efter første del af 'Der Deutschen Ideologie' (1845/46) af Peter Thielst, der også har taget sig af Marx-teksterne i appendiks (bl.a. 'Teser om Feuerbach' i Marx' oprindelige version) samt redaktion, noter og forsidefoto. Alle de centrale tekster til den historiske eller dialektiske materialisme - kort sagt: et kildeskrift af format!

På råbeafstand af marxismen analyserer et teorihistorisk forløb fra sidst i 1960’erne og frem til i dag inden for vestlig filosofi, politisk tænkning og kulturstudier. Et forløb kendetegnet ved en afsked med marxismen og med det revolutionære projekt, marxismen kan siges at være udtryk for. En opgivelse af en kritik af kapitalismen. Et forløb, hvor en vigtig selvkritik – den nødvendige analyse af klassekampens genkomst, forvandling og omslag i den anden halvdel af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne – hurtigt afløses af en opgivelse af det revolutionære projekt. Bevægelsen fra revolutionær selvkritik til opgivelse af marxismen og afsked med en analyse af kapitalismen er anliggendet for bogens tekster. Det er et forløb, der går fra revolutionært opbrud og den nødvendige udvidelse af marxismens historiske analyse til afsked med en sammenhængende systemkritik til fordel for en overdreven tiltro til økonomiens selvstyre.Bogen er tænkt som et bidrag til en genaktivering af marxismen og dens kritiske analyse (og afvikling) af det kapitalistiske samfund. At være ‘på råbeafstand af marxismen’ er at forsøge at ryste den fortrolighed, som kapitalismen antog i perioden, efter at den vestlige marxisme selvkritisk så nærmere på den historiske materialismes klassekategorier og historiefilosofi.

"Nu da vore læsere har set klassekampen udvikle sig i 1848 og antage kolossale politiske former, er det på tide at gå nærmere ind på selve de økonomiske forhold, der er grundlaget såvel for bourgeoisiets eksistens og klasseherredømme som for arbejdernes slaveri.""Lønarbejde og kapital" består af en lang række af Karl Marx’ ledende artikler i "Neue Rheinische Zeitung", som udkom efter revolutionerne i 1848, samt en række foredrag, som Karl Marx holdt i den tyske arbejderforening i Bruxelles i 1847. Teksterne er udvalgt og forsynet med et forord af Friedrich Engels.Karl Marx (1818-1883) var en tysk filosof, politisk teoretiker og journalist, der er kendt som faderen af kommunismen og marxismen, som han har lagt navn til. Karl Marx beskæftigede sig både med økonomi, filosofi, sociologi og historie. Han er bedst kendt for sit trebindsværk "Das Kapital" (1867) og pamfletten "Det kommunistiske manifest" (1848), som han skrev sammen med den tyske filosof, historiker og journalist Friedrich Engels (1820-1895), der ligeledes havde enorm indflydelse på udviklingen af kommunismen.

"Et spøgelse går gennem Europa – kommunismens spøgelse. Alle magter i det gamle Europa har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse, paven og tsaren, Metternich og Guizot, franske radikale og tysk politi."Således begynder et af verdenshistoriens mest betydningsfulde politiske skrifter. ”Det kommunistiske manifest” fremsatte ideer om proletariatets diktatur, en verden, der ikke længere var opdelt i stater eller klasser, og hvor privat ejendomsret var blevet afskaffet til fordel for fælles ejendomsret over produktionsmidlerne. Selvom manifestet i sig selv er temmelig kort, så har dets indflydelse rakt langt ind i det tyvende og enogtyvende århundrede.Karl Marx (1818-1883) var en tysk filosof, politisk teoretiker og journalist, der er kendt som faderen af kommunismen og marxismen, som han har lagt navn til. Karl Marx beskæftigede sig både med økonomi, filosofi, sociologi og historie. Han er bedst kendt for sit trebindsværk ”Das Kapital” (1867) og pamfletten ”Det kommunistiske manifest” (1848), som han skrev sammen med den tyske filosof, historiker og journalist Friedrich Engels (1820-1895), der ligeledes havde enorm indflydelse på udviklingen af kommunismen.

I ”Nyt lys over Marx” giver Peter Kemp, der har beskæftiget sig med marxismen som filosofi og ideologi, den moderne, filosofiinteresserede læser kontant viden om Karl Marx selv og hans forudsætninger. Bogen indledes med en nøgtern introduktion til Marx som filosof, oprører og kritiker. Derefter gives en fremstilling af forskellige nutidige forskeres strid om forståelsen af Marx. Peter Kemp bidrager selv til Marxforskningen med en skildring af forholdet mellem Marx og hans læremester Hegel. Denne skildring er fuld af overraskelser. Marx bliver grundigt afmytologiseret, og den sande marxisme viser sig som en radikal kriseanalyse, der ikke er i modstrid med den ægte humanisme.Bogens sidste kapitler behandler Michel de Certeaus historiefilosofi og det ondes problem ud fra Marx, Nietzsche og Freud. I et tillæg bringes et uddrag på dansk af de Hegel-forelæsninger, der kaster et revolutionerende nyt lys over Marx.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

The three essays in this volume can be read individually, but all turn on the case for a revision of Marx' and Engels' historical materialism and for a less arbitrary way of reading their texts. The first one deals with the major weaknesses of Marx' and Engels' historical materialism and how to develop a better alternative without losing the critical and revolutionary edge of the original version. The second one demonstrates how Hal Draper misread some crucial passages in The Communist Manifesto, and offers a more cogent representation. The third one is a mere sketch, but suggests how the revised historical materialism outlined in the first essay makes it possible to understand the phenomenon of war.

Wolfgang Fritz Haug (1936) er professor em. i filosofi ved Freie Universität Berlin. Hans udgangspunk er Karl Marx sekunderet af den italienske moralfilosof Labriola og den ligeledes italienske socialistiske teoretiker Antonio Gramsci. For Haug er teori sammenhængsviden. Som hos Gramsci går han ud fra, at alle mennesker i samfundet er filosoffer. I modsætning til den dogmatiske kommunisme hævder han, at socialistiske fællesskaber har fundamental brug for tænkende individder mættet af indsigt. Teorier bør studeres i brug -og være anvendelige både akademisk og i politisk praksis.Inspireret af Berlinerskolens kritiske psykologi forstår Haug læreprocesser som evnen at handle sammen med andre. Mens det isolerede individ ses som en dårlig abstraktion.Blandt bogens artikler finder man f.eks. titlerne: Antonio Labriolas grundlæggelse af praksisfilosofien og Økologiens kopernikanske vending samt Hvad er det kulturelle ved kulturen.

I tresserne lader Pep og hans venner sig med begejstring fange af de nye vinde, der blæser ind over dem fra alle sider. De siger ja til alt det nye, ja til at forandre verden, og de oplever, at de er en del af en verdensomspændende bevægelse. Med sig tager de en blandet bagage af hippiekultur, hurtig marxisme og flippet avantgardisme. I forvejen har deres solide opdragelse i halvtredserne forlenet dem med en portion dannelse og forpligtelse. Vejene igennem de næste årtier bliver ikke kun befriende, men også kringlede og besværlige. De prøver at fange tiden, men det bliver tiden, der fanger dem. Og imens spiller musikken – And the beat goes on, and the beat goes on …Så længe det varer blander genrerne erindring, fiktion og essay – og forsøger at sætte ord på, hvad tressernes stærke energier og vilde forestillinger førte med sig.

The two first essays in A Critique of Mau: Mute Compulsion and Other Essays are critiques of Mau and Meiksins Wood for misreading Marx on the inevitability of the supersession of capitalism by socialism and eventually classless communist society. The third one discusses Hindess & Hirst: Pre-Capitalist Modes of Production as a link between Althusserian Structural Marxism on the one hand and Laclau & Mouffe's discourse analysis and Keith Jenkins' postmodernist rejection of history on the other. The fourth one summarises some main points made in the author's Structure, Agency and Theory, critique of which is countered in the fifth one. The sixth one defends some points made in his Experience and Historical Materialism, while the seventh and last one adds some further comments on the problem of reading Marx.

Bogen skildrer hverdagen på en sovjetisk arbejdsplads og vilkårene for samfundsforskning. Det er en personlig oplevelse af Sovjetunionen i en brydningstid efter Stalins død, da mange håbede, at socialisme kunne bidrage til tryghed i en mere fredelig verden. IMRD (Institut til forskning af den internationale arbejderbevægelse) var både en almindelig og lidt ualmindelig arbejdsplads med en ”sovjetisk amerikaner” som direktør. Dets hovedopgave var oprindeligt at analysere Vestens sociale og politiske forhold, men blev med tiden udvidet til også at omfatte udviklingen i Sovjet. For nogle ansatte var arbejderbevægelse og marxisme hjerteblod, mens andre var ligeglade med dette. De fleste tilhørte den såkaldte ”tressergeneration” med et stort intellektuelt potentiale. Bogen præsenterer et galleri af personligheder – mere broget, end de fleste danskere forestiller sig. Hvem var de? Hvad var deres faglige interesser og håb?Bogen bygger på forfatterens egne oplevelser, men også andres erindringer samt faglitteratur. Den henvender sig til akademiske læsere, men kan læses af alle, der ønsker indsigt i sovjetisk hverdag og samfundsforskning.Uddrag af bogenJeg oplevede ikke livet i Sovjet gråt eller sort-hvidt, som det fremstilles af vores medier. Og som arbejdsplads omfattede instituttet folk med forskellig social og etnisk baggrund samt – viste det sig – af forskellig politisk observans. Vi læste, diskuterede og forskede. Vi havde forholdsvis frie forhold til at diskutere og være uenige med vore afdelingsledere. I store træk kunne vi selv planlægge vores arbejdsdag, og vi havde større chancer for at komme til udlandet end mange andre. Og alt i alt var arbejdspladsen til daglig præget af en afslappet atmosfære, hvor summen af intellektuel indsigt og refleksion måske var større vedrørende historie og filosofi – end ved andre forskningsinstitutter og videregående uddannelser i Sovjet.Om forfatterenAksel Vladimir Carlsen, født 1945 i København i en dansk-ukrainsk familie. Boede fra 1956 til 1991 i Sovjetunionen. Ph.d. i historie (Moskva) og ph.d. i statskundskab (Aarhus). Han er pensioneret universitetslektor fra Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet (Nuuk). Forfatter til bøger og artikler om politiske forhold i Norden, Sovjetunionen og de tidligere sovjetrepublikker.

Historisk materialisme har i perioder spillet en afgørende rolle for den historieforståelse, der ikke kun sætter det som sin opgave at forklare historiens delelementer, men også leder efter forklaringer på dens sammenhænge, konflikter og drivkræfter. Centralt i denne historieteori står mennesket som et samfundsskabt og samfundsforandrende subjekt, der ikke kun er historiens skaber, men også dens formidler og fortolker. Præget af oplevelser under skiftende forhold forandres også menneskenes egne opfattelser af sig selv og den verden, de bebor.Hvis det er tilfældet, kan vi så tro på fortidens opfattelser? Og vores egne? Gennem disse spørgsmål har teorien givet næring til postmodernismen, der i dag er med til at relativisere samfundsdebattens forhold ikke kun til fortidens problemer, men også til nutidens.Cand.mag. i historie Reinout Bosch argumenterer i bogen for, at vi – stillet over for denne udfordring – må lade nutidens problemer være vejledende for, hvilke spørgsmål vi stiller til fortiden. Skal vi forstå fortiden – og lære af den – behøver vi samtidig en metode, der formår at kunne konceptualisere historien.Bogen giver en indføring i den historisk materialistiske teori og dens begreber, ikke som levn fra fortiden, men som en aktiv modspiller til det herskende postmoderne hegemoni.

”Veje til socialismen i vor tid” undersøger på en pædagogisk og lettilgængelig måde socialismens teoretiske underbygning. Samtidig redegør Gert Petersen for begrebet marxisme, som er blevet fejlfortolket og fordrejet i gennem årtier. Endvidere ser bogen på grundlæggende begreber i socialismen:DialektikDen historiske materialismeProduktivkræfterProduktionsforholdMerværdiKlassekampDen danske politiker og journalist Gert Petersen (1927-2009) var i 1959 med til at stifte Socialistisk Folkeparti (SF) og var i mange år formand for partiet. Gert Petersen blev af mange set som personificeringen af folkesocialismen, og han har i gennem sin karriere som politiker skrevet en lang række bøger om politisk ideologi.

I "Ungdomsoprøret i Danmark" tegner forfatter Niels Martinov et billede af en række turbulente år fra slutningen af 60'erne og starten af 70'erne.Niels Martinov var selv involveret i denne kamp for et alternativt samfund. Portrættet viser med hudløs ærlighed begge sider af idealismens medalje, og hvordan ungdomsoprøret kom til udtryk i musikken, billedkunsten, litteraturen, teateret, filmen og ikke mindst familien.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNiels Martinov (f.1949) er en dansk forfatter og gymnasielærer. Niels Martinov deltog i det danske studenteroprør i slutningen af 1960’erne, og meldte sig ind i Venstre Socialisterne i 1973. Han blev ansat som gymnasielærer i dansk og film ved Det Frie Gymnasium i 1975. Niels Martinov debuterede som forfatter i 1984 og har siden hen udgivet en lang række bøger blandt andet romaner og biografier.