Bøger om Medicinhistorie

Jakob Eberhardt udkommer nu med en stor bog om de største epidemier gennem verdenshistorien. I bogen gennemgår Jakob Eberhardt 11 af de største epidemier gennem verdenshistorien og inkluderer også et blik på nyere tids epidemier. Epidemierne bliver beskrevet i en gribende historisk kontekst både før, under og efter epidemiens udbrud. Jakob Eberhardt er uddannet cand.mag. i historie og dansk, samt fagjournalist fra Danmark Journalisthøjskole. Jakob har skrevet artikler til flere populærhistoriske magasiner og kapitler til historieværket Historiens Højdepunkter. Han er desuden medforfatter på bogen 1864 og eneforfatter på Den blodrøde flod om Den Finske Borgerkrig.

Man siger, at menneskeheden rammes af en stor pandemi hvert hundrede år. Den seneste er Coronapandemien i 2020. Endnu oftere rammes vi af epidemier. For hver gang lærer vi noget nyt, ikke bare om immunitet og vacciner, men også om os selv som individer og samfund.I 1952-1953 oplevede Danmark en omfattende polioepidemi, der ramte 7.268 mennesker. Størstedelen var børn, mere end 300 døde,mens over 2.500 fik varige mén. Midt i epidemiens panik skete der et mirakel, som endte med at redde mange liv.Miraklet på Blegdammen beretter om et afgørende kapitel i dansk historie, først og fremmest fortalt af patienterne og deres pårørende. Vi møder moren, som måtte se magtesløs til, mens hendes lille dreng svævede mellem liv og død, og den lille pige, der måtte igennem mangeeksperimentelle operationer, før hendes liv blev reddet, og hendesførlighed forbedret. Vi møder de medicinstuderende, der time eftertime håndventilerede de lammede børn og sørgede for, at de fik luft i lungerne. Vi møder desuden de læger, der tog det afgørende springmod en helt ny metode, som reddede børnenes liv.Miraklet på Blegdammen er både en fortælling om, hvor komplekstog kaotisk det kan være at redde liv under en epidemi og et vidnesbyrdfra patienterne selv. Deres liv blev reddet, men de oplever – her næsten 70 år senere – senfølger i form af fornyede smerter og lammelser.Henriette Bendix og Preben Lund er journalister og har begge skrevet flere bøger.

Folk flygtede i vild panik, men den sorte død løb hurtigere, og hverken salmer eller salver havde nogen effekt. Når man fik blodigt opkast, sorte pletter og buler på størrelse med hønseæg, var man færdig. I årene 1346-1353 døde op mod 30 % af Europas befolkning. Det var langtfra første eller sidste gang, at epidemier slog danskere ihjel i tusindvis. Siden fulgte bl.a. tuberkulose, kopper, den spanske syge og aids. Epidemierne udløste dog ikke kun død og ødelæggelse, men ofte sammenhold, samfundssind og effektiv sygdomsbekæmpelse. Nutidens indsats mod covid-19 med selvisolation, smitteopsporing og vaccine hviler netop på fortidens blodige erfaringer.Følg med læge og historiker Morten Arnika Skydsgaard fra Steno Museet, Aarhus Universitet, når han fører os levende gennem 700 års sygdomsbefængt danmarkshistorie.

PestlægenHistorisk krimi om pesten i 1629I 1600-tallet rullede pesten hen over Danmark ca. hvert femte år og tog 10-20-30 procent af befolkningen med sig. Folk var vant til døden, men pestens voldsomhed chokerede og efterlod de overlevende desperate efter at forstå, hvad det var, der ramte dem. Kirkens ellers solide forklaringsmodel, at død og ulykker var Guds straf for vores synder, blev draget i tvivl, og i stedet opstod et væld af alternative teorier og behandlingsmetoder.En af dem, der døde af pest i 1629, var Nakskov-præsten Anders Perlestikker. Takket være hans omhu med at registrere alt og alle i Nakskov, så ingen slap for at betale, hvad han havde krav på, har vi i dag en unik og omfattende viden om de mennesker, der levede og døde i købstaden, mens han var præst. I løbet af ti år blev byen halveret: 300 af indbyggerne døde i 1619. Det samme antal i 1625, og i 1629 bukkede 400 under for den sorte død. Pestlægen er historien om, hvordan folk dengang levede med og forsøgte at behandle pest. Om forfatterenSøren Marquardt Frederiksen er cand.mag. i litteraturvidenskab og forfatter til en række anmelderroste bøger om journalistik og retorik. Han har undervist på Københavns Universitet i 20 år og i en årrække arbejdet som kulturjournalist på bl.a. Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet og DR P1. Søren Marquardt Frederiksens debuterede som skønlitterær forfatter i 2016 med den historiske krimi Kongens By. Krimien blev rost for sin velresearchede og billedmættede skildring af hverdag og vold på Chr. IV’s tid. Pestlægen er hans tredje roman.Pestlægen – en historisk krimiSider: 269Pris: 250 kr.Korrektur: Thomas Kyhn RovsingOmslag: Antti SuomalainenISBN: 978-87-92609-08-3Udkommer: 7. december 2018Morfeus ForlagYderligere info60448830smf@webspeed.dkwww.morfeusforlag.dk

Hvordan vi taler og skriver om mad og drikke, er en vigtig del af vores madkultur. Artiklerne i denne antologi handler netop om synet på mad og drikke i 1800-tallets Danmark: om tidens mange kogebøger, om korrekt ernæring og om nyere international forskning i madhistorie. Den bedste kilde til synet på mad og drikke i 1800-tallet er kogebøgerne, der i denne periode for alvor etablerede sig som en selvstændig genre. Bøgerne var i bogstaveligste forstand håndbøger, der ikke blot indeholdt madopskrifter, men også alt fra instruktioner til køkkenets indretning til gennemgang af basale færdigheder. Flere af disse kogebøger – fx Madam Mangors og Louise Nimbs – blev klassikere, der udkom i mange oplag. Med til historien hører også, hvordan datidens læger, der betragtede sig selv som autoriteter på ernæringsområdet, så på befolkningens mad- og drikkevaner. Den københavnske læge Johan Clemens Tode var fra slutningen af 1700-tallet en central skikkelse og satte for alvor sundhedsmæssige spørgsmål på dagsordenen. Bogen er den anden af fire udgivelser om madkultur, der udspringer af forskningsprojektet ”Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede. Forbrugsmønstre, kultur og diskurser”. Bidragydere: Signe Mellemgaard, Anita Kildebæk Nielsen, Carol Gold, Caroline Nyvang, Svend Skafte Overgaard og Peter Scholliers.

Med høj feber og knuder over hele kroppen bliver to mænd indlagt på Hvidovre Hospital i maj 1981. Ingen ved, hvad der har ramt det unge par, og mens lægerne famler i blinde, får stadigt flere unge mænd samme symptomer. Snart begynder de at dø.I 1981 ramte aids Danmark. Sygdommen kaldes i begyndelsen ”bøssekræft”, men i 1983 står det klart, at aids bliver forårsaget af det smitsomme hiv-virus. De følgende år bliver sex livsfarligt, og 1970’ernes fri kærlighed erstattes med frygt, mistænksomhed og kondomer. Aids og død kommer til at præge sex og kærlighed i de 15 år, der går, før der kommer en behandling, som ændrer sygdommen fra dødelig til kronisk.Aids-krisens Danmarkshistorie er historien om bøsserne, der skulle finde sig selv, mens de begravede deres venner og kærester og selv blev syge. Det er historien om bløderne, som i meget store procenttal blev smittet med aids. Det er historien om sexarbejderne og stofbrugerne, hvis barske liv blev om muligt hårdere. Men det er også historien om aktivisme, sammenhold og håb. Om sexpositive og frække oplysningskampagner, der forargede mange, men også lærte en hel generation at bruge kondom og tale om sikker sex.