Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Menneskeforståelse

Her finder du spændende bøger om Menneskeforståelse. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - om menneskeforståelse
    af Anne Vibeke Fleischer & Carsten Lose
    288,95 kr.

    De fleste børn udvikler "af sig selv" selvindsigt, empati og menneskeforståelse i omgangen med børn og voksne: hjemme, i børnehaven, i skolen og i fritiden. Nogle børn udvikler ikke denne indsigt og forståelse på grund af udviklingsforstyrrelser som ADHD, mental retardering, autisme og beslægtede tilstande, eller på grund af omsorgssvigt. Daglig træning i selvindsigt og menneskeforståelse kan hjælpe barnet til ikke at komme i situationer, hvor dets adfærd er uhensigtsmæssig, aggressiv eller destruktiv, fordi barnet ikke kan aflæse situationen eller andres følelser. Det er ikke nok kun at anvende terapi og skemalagt social træning. Uden forestillinger om egne og andres følelser kan man ikke afprøve og vælge handlemuligheder på "den indre scene" – og så er man i sine følelsers vold. Det går ofte galt, når følelsen er vrede eller frygt. Bogens mange tegninger illustrerer de situationer, hvor tingene kan gå skævt på grund af barnets manglende indlevelsesevne, og bliver dermed en støtte og et redskab i dialogen mellem voksen og barn i den daglige træning. Med udgangspunkt i udviklingspsykologisk teori præsenterer forfatteren metoder for og praktiske anvisninger til, hvordan de voksne i barnets dagligdag - pædagoger, forældre og lærere - kan træne selvindsigt og menneskeforståelse i hverdagen med barnet med det formål at udvikle barnets indsigt i følelsesmæssige sammenhænge - hos sig selv og andre. Altså at skabe de forestillinger i barnets hoved, der ikke kom af sig selv: deres indre billeder af sig selv, af andre mennesker og af verden.

  • af Bente Lynge
    218,95 kr.

    Mentalisering handler om at danne mening og sammenhæng. Når vi mentaliserer, skaber vi forestillinger både om andres og egne tanker, følelser, ønsker og intentioner. Når vi er gode til at mentalisere, kan vi bedre forstå hinanden, justere os, tage ved lære af hinanden og fantasere om, hvad vi vil skabe. Vi kan lege med hinanden og med virkeligheden. Begrebet mentalisering giver en ny indsigt i samspillet og dets finesser, hvor det undersøgende og eksperimenterende barn lærer at forstå sig selv og andre gennem samspil med omsorgsfulde og livfulde voksne. Både kropsoplevelser, følelser, intentioner, tanker og handlinger indgår i den proces. Som mennesker er vi intentionelle og har et formål med det, vi gør, også når vi ikke tænker over det. Går vi fejl af hinanden, er det tit, fordi vi misforstår hinandens intentioner eller har forskellige intentioner. Mentalisering gør det lettere at komme over misforståelser og konflikter, så vi kan holde fokus på det, vi ellers har for sammen. Derfor er god mentalisering nødvendig, når man skal lære fra sig og tage ved lære af hinanden. Sind i sigte – Mentalisering for begyndere giver dig indsigt i de færdigheder, vi skal mestre for at mentalisere, hvordan vi udvikler dem, og hvad vi har brug for undervejs. Den er righoldig på historier, interviews, modeller, fotos, filmklip og opgaver. Formålet er at skabe bro mellem bogens indhold og læserens erfaringer og hverdag. Mange afsnit kan bruges selvstændigt som oplæg til debat og indsats. Bogen henvender sig til pædagoger, lærere, socialrådgivere, studerende og andre, der er optaget af børns udvikling og læring.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.