Bøger om Menneskets vilkår

”En roman uden helte og sejrherrer. Et kulsort skrift … Når Salt alligevel er frydefuld læsning ligger det i de sanseligt sigende detaljer, i de præcise ord, i de lækre sætninger, i det litterære og sproglige mesterskab, simpelthen. Og det er måske pointen: Når alt andet er tabt, står kunsten tilbage. Som vidnesbyrd om det, der var. Og i bedste fald som en ny begyndelse.” Søren Kassebeer, BerlingskeDen handlekraftige baron Jacob van Rüdersdorf Helmstadt beslutter at skaffe sin hustru en brønd, så hun ikke skal drikke det plumrede vand fra floden. Lettere sagt end gjort; snart er jorderne omkring landsbyen hullede som en schweizerost, og de lokale drukner sig i rigelige mængder genever ...Salt er en sprudlende og komisk fabel om mennesker, der med ryggen mod muren forfalder til en opførsel, som tillader dem at glemme deres situation. Denne bizarre dystopi fra Flandern er sat i en ubestemt fortid, samtidig med at det er en slående kommentar til vores egen tid."Jorden går under. Det er ingen spas, men grine kan man jo godt alligevel ... en sjovt sørgelig blanding af dystopi og farce" Bjørn Bredal, Politiken

Hannah Arendt, én af forrige århundredes store politiske tænkere, har fået en renæssance, for hun bidrager med noget vigtigt, som vi også i vor tid bør overveje, besinde os på, og handle på! To temaer er centrale i Hannah Arendts forfatterskab: Ondskabens problem, der aldrig har været tydeligere end i skyggen af nazismens og kommunismens udryddelses- og arbejdslejre, og hvis trængsler vi bærer med os ind i det nye årtusinde. Og menneskelivets vilkår og spørgsmålet om hvorfor vi ikke kan organisere Det Gode Liv, sådan som allerede Platon og Aristoteles talte om? Også det spørgsmål kan og bør optage det senmoderne menneske. Grundlæggende spørger Hannah Arendt, hvordan vi som mennesker skal forholde os og agere i forhold til hinanden i en tid, hvor De Store Fortællinger er lagt tavse og vi er blevet overladt til os selv. Hun søger de midler og muligheder vi har for efter samtidens store menneskelige katastrofer at finde tilbage til et humant og respektfuldt fællesskab med hinanden. En grundtanke hos Hannah Arendt er umuligheden af at forudsige verdens gang, i hvert fald så længe denne historiens gang involverer handlende mennesker. Evnen til tænkning bliver hendes bedste bud på et værn mod de uundgåelige katastrofer vi påfører os selv, når håbet krakelerer.