Bøger om Migranter

No Access - Social Exclusion in Urban Spaces, edited by Pia Justesen, illuminates and provides insight into the exclusionary factors and mechanisms of the modern city, describes concrete typologies, explanations and experiences of exclusionary design, addresses professional ethical considerations around exclusionary design and explains legal prohibitions on sleeping rough and begging.The book also contains seven interviews with people experiencing in homelessness who talk about their personal experiences of living and moving around in the exclusionary and ostracizing city.

Ekskluderende design er byrumsdesign, der ekskluderer mennesker fra at bruge bestemte steder i byen. Det kan f.eks. være bænke med armlæn midt på, høj musik og skarpt lys, som forhindrer hjemløse borgere i at tage ophold. Sammen med aflåste parkeringskældre og baggårde er det en del af en udvikling, som de senere år har gjort byrummene mindre tilgængelige for mennesker i hjemløshed. Forbud mod "utryghedsskabende” lejre og tiggeri har siden 2017 medført bøder og fængselsstraf til mennesker, der sover og tigger på gaden. I kombination med kommunale soveforbudsskilte har lovændringerne ført til en de facto kriminalisering af hjemløse borgeres livsopretholdende adfærd og strategier. Udviklingen er udtryk for, at design og jura har forenet sig om at skubbe mennesker i hjemløshed ud af offentlige byrum og ud af syne. Selvom de forskellige tiltag typisk retter sig mod bestemte former for ophold og adfærd i byerne, oplever mennesker i hjemløshed den konkrete eksklusion som tilbagevendende møder med skilte, der siger: Ingen Adgang. Denne bog sætter fokus på udstødende faktorer i byrummet.

Livet i Nigeria er ulideligt med korruption, arbejdsløshed og spildte ressourcer. Presset fra familien er umuligt at stå imod. Gracious vælger emigrationen og følger strømmen af mennesker mod nord gennem Sahara med det mål at komme over Middelhavet. Med sig har hun sin datter, Faith. For en mor er det et voldsomt ansvar at rejse gennem krigszoner og områder med gidseltagere, men håbet om en rimelig tilværelse, i det mindste for datteren, vejer tungere end risikoen. En roman om kyniske bagmænd og alfonser, om koloniserede sind og moderne slaveri, om fordømtes sammenhold og de tilfældigheder, der lader os begynde livet på den lyse eller mørke side. Og om en næsten overmenneskelig vilje til et bedre liv og den kærlighed, ingen grænser kan stoppe."Forfatteren har et enestående talent for verdens blinde vinkler. Og "Mod havet mod himlen" er en kraftpræstation, der må slå enhver læser omkuld. Denne roman er ikke bare litteratur. Den er også et dokudrama, en stjernekaster og en klyngebombe." (Kristeligt Dagblad)

Forord af Andreas KammDenne bog om flygtningeskæbner i Grækenland udkommer på et tidspunkt, hvor der er krig i Europa. Den 24. februar 2022 indledte Rusland et angreb på Ukraine, og strømmen af flygtninge begyndte. Mange er flygtet til egne af deres land, hvor der endnu er relativt sikkert at være, mens mere end 6 millioner er søgt over grænsen til EU med Polen som det land, der huser flest ukrainere, nemlig mere end 2,5 millioner. Et enigt EU har reageret ved at aktivere reglerne om midlertidig opholdstilladelse og Danmark har, trods sit retsforbehold, vedtaget en særlov, som flugter med EUs regelsæt. Alle ukrainere er velkomne, de europæiske befolkninger bakker op – ja, nogle henter selv flygtninge i Polen og bringer dem til Danmark og andre medlemslande. Den midlertidige opholdstilladelse betyder, at selve asylbehandlingen udsættes i 2 år og i den periode har de ukrainske flygtninge adgang til arbejdsmarkedet, skole- og uddannelsessystemet, boliger, sociale ydelser mv.Denne positive modtagelse – fra politikere såvel som befolkningerne i Europa – udstiller i mange henseender, hvad der skete i 2015-2016, da de syriske flygtninge strømmede ud af Syrien for at komme væk fra de russiske bomber og Bashar Al Assads forfølgelse. På trods af Angela Merkels appel om sammenhold og solidaritet i forhold til at hjælpe flygtningene, så faldt fællesskabet sammen. Europas lande gik så at sige hver til sit og bestræbte sig på at beskytte sig selv mod flygtningestrømmene – i stedet for at følge Flygtningekonventionen og sikre beskyttelse til de forfulgte.Det, man kunne blive enige om i EU, var at etablere en aftale med Tyrkiet om, mod betaling, at hindre flygtningene i at komme til EU via Grækenland. Den såkaldte Balkanrute skulle lukkes ned. På samme måde søgte EU at få libyske myndigheder til at hindre trafikken over Middelhavet ved øget kontrol og patruljering.Uanset at disse restriktive tiltag har haft effekt, så er flygtningestrømmen til Grækenland ikke standset, og ”tyrkietaftalens” bestemmelser om at returnere flygtninge fra Grækenland tilbage til Tyrkiet fungerer kun delvist.Vi mødte ikke de syriske flygtninge, som vi i dag møder de ukrainske flygtninge. Det kunne vi have gjort, men frygten overmandede vores humanitære værdier. Denne bog beskæftiger sig med resultatet af vores handlinger. Tusindvis af flygtninge er fanget i Grækenland – på øerne og på fastlandet. Og Grækenland er ”fanget” af EUs usolidariske Dublin-regler, der bestemmer, at det første EU-land en flygtning betræder, har ansvar for den pågældende.Mads Christoffersen og Eva-Marie Møller har mødt – og talt med – flygtningene i de græske lejre, lyttet til den udsigtsløshed de føler. De kan ikke planlægge fremtiden, de kan ikke hjælpe sig selv, de kan ikke hjælpe deres børn, håbet svinder. Mange har været i Grækenland både 4 og 5 år – nogle længere tid. ”Vi lever ikke et liv her – vi holder os bare i live – og det er alt” (Safiya fra Afghanistan).Bogen er en forstemmende beretning om tusindvis af fordrevne menneskers skæbne og vores fælles svigt i forhold til at give dem tilværelsen tilbage. Der er en kæmpe kløft mellem på den ene side de politiske beslutninger i EUs medlemslande og på den anden side vores internationale forpligtelser. Der er en kæmpe kløft mellem vores erklærede respekt for det enkelte menneskes værdighed og så vores behandling af de strandede flygtninge i Grækenland.Beretningen om ”En græsk tragedie” er vigtig. Vi må ikke lukke øjnene for konsekvensen af vores handlinger, vi må ikke tabe den enkelte skæbne af syne, og vi må ikke miste evnen til at sætte os i de fordrevnes sted.Man kan håbe, at bogens beretninger kan få os til at genopdage vores fælles ansvar, og man kan håbe, at den positive modtagelse, vi giver de ukrainske flygtninge, kan bidrage til, at vi erkender, hvor vigtigt det er, at vi handler i fællesskab og solidaritet. Gør vi det, så er Angela Merkels ord gyldige: ”Wir schaffen das, und dort, wo uns etwas im Wege steht, muss es überwunden werden, muss daran gearbeitet werden”.Andreas Kamm, tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp