Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Migration

Her finder du spændende bøger om Migration. Nedenfor er et flot udvalg af over 22 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - immigration, identitet og islam
    af Douglas Murray
    327,95 kr.

    Europa befinder sig i en dyb krise. Efter krigene og de totalitære ideologiers hærgen i det 20. århundredes første halvdel førte en hidtil uset vækst i vest-europæernes velstand i århundredets anden halvdel til konsumerisme på bekostning af det, DouglasMurray betragter som den europæiske kulturs tre søjler: kristen-dommen, den græske humanisme og oplysningen. Resultatet er et billede af en kultur i sin endelige nedgangsfase, i ”eksistentiel træthed” – en kultur, der er mere fokuseret på at dyrke sin”historiske skyld” og ”universelle menneskerettigheder” end sine præstationer.Som om dette ikke er slemt nok, så har Vesteuropa igennem de seneste 60 år først fremmet og derefter passivt accepteret en masseindvandring af muslimer fra Mellemøsten og Nordafrika. Europæiske politikere har mod en stadig større folkelig modstand givet et historisk set aggressivt og ekspanderende politisk-religiøst system indpas i Europa, hvor den svage og identitetsløsekultur ikke har vist sig i stand til at hævde sig over for de indvandredes kultur, der er i direkte konfrontation med den kristne etik, den europæiske retstradition og de demokratiske principper forstyringen af de samfund ,vi har udviklet gennem århundreder.Det er den perfekte opskrift på kaos og – som nogle mener det – på borgerkrig. Det er den situation som Douglas Murray skildrer og dokumenterer i ”Europas undergang”.

  • af Niels Nymann Eriksen
    74,95 - 227,95 kr.

    Hvordan møder du et menneske, du ikke kender? Møder du den fremmede med forbehold, mistro eller frygt? Eller med nysgerrighed og interesse i tillid til, at der kommer noget godt ud af mødet? Med afsæt i sin dagligdag som sogne-og indvandrerpræst og sin egen, personlige historie giver Niels Nymann Eriksen et inspirerende indblik i, hvad mødet mellem mennesker kan indebære; og måske endda på en måde, der kan inspirere til mere uforbeholdne møder med den fremmede. Han viser, at det er i mødet med den anden, at du også møder dig selv.

  • af Hiromi Itō
    132,95 kr.

  • af Shaun Tan
    267,95 kr.

    Hvad får et menneske til at bryde op fra hjemmet, lægge alt bag sig og rejse alene til et fremmed land, et sted uden venner og familie, hvor sproget er ukendt, ensomheden overvældende, dagligdagens helt almindelige genstande uden navn og selve fremtiden uvis?Denne lavmælte grafiske roman er en hyldest til migranten, flygtningen, det tvangsforflyttede menneske – en minderune over alle dem, som har været tvunget ud på den usikre rejse og et spejl for dem som står usikre på tærsklen.SHAUN TAN er forfatter og illustrator. Han står bag en lang række prisbelønnede udgivelser, heriblandt den meget roste Udkantsfortællinger (da. 2010), og han blev i 2011 modtager af Alma-priset, børnebogens nobelpris, for især Ankomsten."Et sandt mesterværk (...) det er længe siden jeg har følt mig så berørt af et kunstværk." - Ekstrabladet (6 stjerner)"Bevægende. Fantastisk. Uforglemmelig" - Politiken (6 hjerter)

  • af Lucia Odoom
    127,95 - 157,95 kr.

    Cosmos er en uimodståelig roman om en ung mand, der samler flasker og forsøger at finde en mening med at være på afveje. Lucia Odoom har skrevet en moderne brevroman og en skæbnefortælling om global ulighed, venskab og forelskelse. Cosmos er kommet til Europa fra Ghana som bådflygtning. Nu arbejder han som flaskesamler i København for at skrabe penge sammen til et hus til sin elskede lillesøster. Over WhatsApp skriver han hjem til sin familie i Ghana: tante Dora, pastor Emanuel og søsteren Effie.I sine beskeder fortæller Cosmos om Kragerne, den lille gruppe af afrikanske migranter, han er blevet en del af: tvillingerne Femi og Kofi, der uploader dansevideoer på TikTok og drømmer om et gennembrud, og den lidt ældre Odofu, der deler ud af sin viden om alt fra dresscodes til danskernes uskrevne regler.Cosmos skriver om at sove under åben himmel i byens parker og mærke kulden komme snigende, sammen med tvivlen om sin plads i verden. Og han fortæller om Elizabeth, som han møder i en af byens afrikanske hårsaloner. Hun åbner en ny verden for Cosmos, og han kaster sig tøvende ud i forelskelsen.

  • af Dino Copelj
    117,95 - 157,95 kr.

    Det myldrer med skøre indfald og skæve eksistenser i denne galgenhumoristiske skrønesamling om livet som flygtning i smørhullet Danmark. Med et satirisk glimt i øjet uddeler forfatteren kærlige los til sine omgivelser, hvad enten de hedder Bjarne eller Smajo, og ligegyldigt om de kommer fra Valby eller Bosnien-Hercegovina. Det handler nemlig ikke om, hvor vi er født, hvilken gud vi tror på, eller hvilken fodboldklub vi holder med (bare det ikke er Liverpool!). Så længe der er kaffe på kanden - eller endnu bedre: blommebrændevin i glasset - skal vi nok blive enige om det meste. "Duften af petrichor" er en morsom og melankolsk hyldest til vores fælles menneskelighed.

  • af Erik Pouplier
    44,95 - 93,95 kr.

    Mange danskere drømmer om at trække stikket ud i Danmark og flytte ned til Sydens ro og varme, men det er de færreste, der rent faktisk fører drømmen ud i livet. Det gjorde Erik Pouplier og hans familie imidlertid, og nu, ti år senere, gør han status over, hvad det har betydet at forlade den trygge tilværelse i strandvejsvillaen i Humlebæk og flytte til Provence uden sikkerhedsnet.

  • af Jesper Brygger
    257,95 kr.

    »En af de bedste bøger i 2023.« – InformationI sommeren 1212 udgår et korstog fra Köln, hvor forældreløse børn begiver sig afsted på en umulig vandring for at generobre Jerusalem. I 2020 skriver en skandaleramt og skyldbetynget dansk forfatter om udsatte børn med anderledes kroppe, mens Moussa og Driss drager ud på en rejse, der vil føre dem på tværs af verdensdele, over Europas skjulte grænser og mod Calais. I 2040 sidder oversætteren Beatrice i det sønderjyske grænseland og arbejder ved vinduet i sit hus, da en mand og et barn kommer gående gennem landskabet til hendes dør. Pueri, der betyder ‘børn’ på latin, er en roman om bevægelse, forvandling og fællesskab på tværs af tid og rum, håbet om andre identiteter, mærkede kroppe og længsel, umådelig længsel, der gennemtrænger verden, binder den sammen og river den op.

  •  
    155,95 kr.

    En smuk ordløs billedbog om flugt, håb og medfølelse. Issa Watanabes bevægende billedbog er helt uden ord, og ligger op til samtale om Verdens flygtninge og kan hjælpe med at lære børn om flygtninge og migration med medmenneskelighed, omsorg, værdighed og empati.Gennem stærke billeder fortæller PÅ FLUGT om en gruppe dyrs rejse da de må forlade skoven. Farverige og enkle billeder viser os det mod, tab og håb, som flugt og migration kræver. Og at det at ankomme til et nyt land kan betyde, at man begraver en del af fortiden. Børn vil nemt kunne leve sig ind i de smukke dyrefigurer, som Issa Watanabe har givet hver sin genkendelige identitet. Den mørke baggrund på bogens sider er med til at understrege alvoren af deres rejse, og at det er dyr som flygter, er med til at gøre historien universel.Issa WatanabeIssa Watanabe blev født i Lima, Peru i 1980. Hun er datter af en digter og en tegneserieskaber fra henholdsvis Peru og Japan. Hun emigrerede til Spanien som 19-årig hvor hun studerede kunsthistorie og illustration. Siden da har hun udgivet flere prisbelønnede billed- og børnebøger og har iværksat projekter om integration. I dag bor hun på Mallorca med sin datter og to katte, holder foredrag og arrangerer workshops.

  • af Tahar Ben Jelloun
    214,95 - 227,95 kr.

    Ifølge islam er det tilladt en mand, som er på rejse, at indgå ægteskab af fastsat varighed for at forhindre, at han bliver fristet til at opsøge prostituerede. Man kalder det ”lystægteskab”. Amir forelsker sig i den sorte kvinde, Nabou, og tager hende med til Marokko. Her bliver hun hans anden hustru til stor forbitrelse for hans første hustru. Racismen lurer under overfladen. Romanen begynder i 1940’ernes Marokko og fortsætter frem til vor tids aktuelle strøm af migranter.

  • af Daniela Catrileo
    297,95 kr.

    Det unge par Marina Quispe og Pascale Antilaf, som har baggrund i hver deres oprindelige kultur – quechua og mapuche lafhenche – forsøger at skabe et liv sammen i hovedstaden, hvor de dog må kæmpe for deres kærlighed og mod race- og kønsdiskrimination og manglende muligheder. Mari er datter af en enlig mor og barnebarn af en peruansk kvinde, der i sin tid migrerede til et land, som viser sig at være et diskriminerende, reaktionært klasseopdelt samfund; Pascale er ligeledes mærket af sin personlige historie og sine familietraditioner på øen Chilco. Dialogerne mellem de to er fyldt med sødme, menneskelighed og realisme og afspejler deres kulturelle og sproglige baggrund med ord på quechua og mapuche-folkets mapudungun. Bogen er således også i høj grad en hyldest til Latinamerikas oprindelige sprog og kulturer. Den stærke, men også poetiske fortælling er på sin vis samtidig historien om de fattige, som migrerer til de latinamerikanske storbyer i en søgen efter et bedre liv, hvor alt, de finder, er elendighed, overbefolkning, arbejdsløshed og forfald. I romanen afspejles det af de begivenheder med sammenstyrtede lejlighedskomplekser, jordfaldshuller og protestaktioner, som i sidste ende får Mari og Pascale til at tage deres liv op til genovervejelse og søge tilbage til Pascales rødder på Chilco. Daniela Catrileo er uden tvivl en markant ny stemme i latinamerikansk litteratur.

  • af Xiaolu Guo
    212,95 kr.

    I Kærlighedens diskurs undersøger Xiaolu Guo aspekter af migration, fremmedgørelse og erindring. Det er som sådan set før, men Xiaolus greb er radikalt anderledes. Det er renset for sentimentalitet, drevet af en nysgerrighed, en vidensbegærlighed og et ønske der ikke så meget handler om egentlig at forstå som om at undersøge og sætte (nye) spørgsmålstegn. Og så gør hun det i konteksten af kærligheden. Stående på ryggen af Roland Barthes (Kærlighedens forrykte tale). Bogen udkommer i Korridors serie af asiatiske værker, som efterhånden har fået en plads i de danske læseres bevidsthed. Ambitionen med serien er at vise et bredt og varieret udsnit af den moderne litteratur der har sit udspring i Asien, og her bidrager Xiaolu Guos bog med en nye vinkel. De kinesiske værker vi hidtil har udgivet, har været blikket indefra. Xiaolu har tilbragt de seneste 20 år i England, og skriver en litteratur der beskæftiger sig med de problematikker, og potentialer, der er knyttet til det at være mellem sprog og mellem kulturer. Ikke som et eksistentielt problem, men snarere som en nysgerrig udforskning af forskelligheder, og det gør hun på en umådelig fin, og nærmest antropologisk, vis.Xiaolu Guo (1973) er opvokset i Kina, men har opholdt sig i London, med afstikkere til Berlin, Zürich og Paris, siden 2002. Som forfatter har hun udgivet noveller, essays, filmkritik, digte og romaner, og har vundet, eller været shortlisted til, flere af de store litteraturpriser. Som dokumentarist og filminstruktør har hendes film ligeledes modtaget flere priser, og de har bl.a. været vist på store filmfestivaler som Sundance, Rotterdam og Venedig. Hun har desuden siddet i juryen til Man Booker Prize og Independent Foreign Fiction Prize.

  • af Ricardo Silva Romero
    277,95 kr.

    I udkanten af en lille, afsidesliggende by, som det endnu ikke er lykkedes borgerne at få indtegnet på landkortet over Colombia, bliver den stumme Salomón Palacios skudt kun få skridt fra sit hjem.Men Salomón nægter at lade sin familie i stikken, og hans genfærd gør alt for at få heksen Polonia til at give en besked til hans kone, Hipólita, og fortælle hende, at hun skal tage deres to sønner med væk fra byen, hvor vold og usikkerhed er dagens orden. Men Hipólita er vred, for de havde aftalt at forlade denne verden sammen, så hun beslutter, at hun vil få sig selv og drengene slået ihjel inde i byen og dermed følge sin mand, så de alle fire kan være sammen igen.Dødsfloden er en svimlende og rørende skildring af sorgen over tabet af en far. Men midt i al desperationen og de barske begivenheder er der også plads til humor og håb.

  • af Azriel Bibliowicz
    277,95 kr.

    I Rygtet om astrakan følger vi i nogle år to jødiske kammerater, der emigrerer fra Polen i slutningen af 1930’erne for at gøre lykken i Colombia. De møder en tropisk verden med fremmede frugter, farver og skikke. De introduceres via det jødiske samfund og prøver at finde deres plads og opbygge et nyt liv i dette land, der er fuldt af forhindringer, fordomme, modsætninger og muligheder. Hovedstaden Bogotá bliver praktisk talt en af bogens hovedpersoner gennem intense, sansede beskrivelser af denne nye verdens mennesker, gader, huse, arbejdspladser, kriminalitet og korruption. De to kammerater har vidt forskellig holdning til, hvad man i en ny verden stiller op med den gamle verdens traditioner, som man bærer i sig: Holder man fast, eller omstiller man sig? Det viser sig at blive en konfliktfyldt og dramatisk proces. Og det er bogens tidløse og almengyldige problematik. Romanen udkom oprindelig på spansk i 1991 og etablerede Azriel Bibliowicz som en historiefortæller om jødisk migration.

  • af Aglaja Veteranyi
    147,95 kr.

    Med sin mor, stedfar, tante og stedsøster flygter en ung pige fra Ceauşescus kommunistiske diktatur i Rumænien, og sammen rejser de rundt og optræder i cirkus verden over. Pigens verden er delt i to, cirkussets farverige liv og den barske virkelighed i livet på farten. Den kaotiske tilværelse driver den unge pige ind i fantasiens verden. Hun frygter konstant, at moren skal styrte i døden under sine optrædener, så sammen med søsteren finder hun på historier for at distrahere sig selv, for eksempel den om barnet, som koger i polentaen. Aglaja Veteranyi blev født i Bukarest i 1962 og kom fra en cirkusfamilie, der i slutningen af 1970’erne slog sig ned i Schweiz som politiske flygtninge. Hvorfor barnet koger i polentaen, der udkom i 1999, er hendes første roman, for hvilken hun blev tildelt flere priser. Natten til den 3. februar 2002 begik Aglaja Veteranyi selvmord i Zürich.

  • af Colm Tóibín
    113,95 - 132,95 kr.

    Irland i 50’erne: Den unge pige Eilis bor sammen med sin mor og søster i en lille by. Faren er død, og livet er hårdt for familien. Eilis møder en præst, som er på besøg fra New York, og han lover at skaffe hende et job. I Brooklyn begynder Eilis at arbejde i en tøjforretning, og hun finder sig hurtigt til rette, især da hun forelsker sig i italieneren Tony. Da hun bliver kaldt til begravelse hjemme i Irland, står hun pludselig over for et stor valg: Skal hun blive i Irland, hvor hun har sine rødder og gifte sig med Jim - eller skal hun tage tilbage til Amerika og en fremtid sammen med Tony? Om forfatteren: Colm Tóibín (f. 1955) er en af vor tids vigtigste irsk forfattere. Han bor i Dublin og New York, hvor han underviser på Columbia University. Han har modtaget adskillige priser, bl.a. IMPAC Award og været shortlistet til Booker Prize tre gange.

  • af Lambang Arianto & Kaspar Arianto
    59,95 - 127,95 kr.

    Far & Papa-bøgerne sætter ord og billeder på små børns store spørgsmål om alt fra krig til kærlighed.Familien er taget en tur i svømmehallen. Her møder de Iris, der er flygtet til Danmark fra et andet land. Men hvad er en flygtning egentlig? Det kan Far & Papas Magifon heldigvis svare på, for den ved næsten alt! I en sky af glimmer og flyvefisk lander familien i et fremmed land, og pludselig er de på flugt!Far & Papa hedder også Kaspar og Lambang Arianto og er blandt andet kendt fra bygge- og børne-tv. Parret har skabt et stærkt fællesskab på Instagram, hvor de kæmper for alle familiers ret til at have det godt, uanset hvordan de ser ud.Advarsel: Dårlige far-jokes kan forekomme på rejsen!

  • af Lisa See
    347,95 kr.

    Dette er historien om to kinesiske søstres skæbne og drømmen om Amerika.Den 21-årige Pearl og hendes yngre søster May lever et ubekymret liv i 1930’ernes Shanghai – Asiens Paris. De har tilegnet sig en vestlig moderne livsstil, hvor det er slut med indsnørede fødder. Men selv om pigerne lever et frit liv, er Kina stadig et patriarkalsk samfund. tDa faren mister sin rickshaw forretning pga. spillegæld, er det slut med det sorgløse liv. For at kunne indfri spillegælden "sælges" pigerne til ægteskab med tilsyneladende velstående kinesiske udvandrere i Los Angeles, men snart falder de japanske bomber over Shanghai, og alt er kaos. Søstrene og deres mor begiver sig ud på de støvede landeveje på flugt fra ægteskab og undertrykkelse, men kun for at møde en værre skæbne. Søstrene beslutter sig til sidst for at rejse til Amerika over til ægtemændene. Men vel ankommet til Angel Island – San Franciscos modtagelsessted for immigranter – venter nye prøvelser. Da søstrene endelig genforenes med deres mænd og svigerfamilie i filmbyen, er skuffelsen stor. Pigerne må kæmpe for deres plads i familien, arbejde hårdt i byens Chinatown og samtidig stå imod diskriminationen, der hersker uden for hjemmets fire vægge. Anden Verdenskrig, angrebet mod Pearl Harbor og den amerikanske modstand mod det kommunistiske styre i Kina gør ikke livet nemmere for de kinesiske immigranter i USA. Lisa See har skrevet en velresearchet historisk roman, hvor hun endnu en gang formår at omskrive fakta til en interessant fortælling om søskendekærlighed og familieskæbner."Historiske fakta og en gribende historie går op i en højere enhed i denne roman om to kinesiske søstres flugt fra Shanghai og deres møde med USA." - Litteratursiden idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLisa See er opvokset i Chinatown i Los Angeles sammen med sin store kinesiske indvandrerfamilie, og det kinesiske tema går igen i alle hendes bøger. På dansk er tidligere udkommet "Sneblomst og den hemmelige vifte" (2006) og "Pæonpavillonen" (2009).

  • - Den globale ulighed er faldet - men det skal man ikke lade sig narre af!
    af Jens Lehrmann Rasmussen
    147,95 - 197,95 kr.

    Verden er uretfærdig. Eller er den? Og hvis den er: Hvorfor, og hvad kan der gøres ved det?Vi bliver tæppebombet med store tykke bøger om ulighed. Alle fremlægger de bjerge af data og indviklede teorier om, hvor stor den økonomiske ulighed er, og hvordan den skal måles. Men ingen af dem tager stilling til dette grundlæggende spørgsmål.Den bog, du har i hånden, er skrevet til dig, som er interesseret i debatten om økonomisk ulighed. Den kræver ingen særlige forudsætninger ud over interesse for emnet. Til gengæld belyser vi:Udviklingen i ulighed fra de tidligste tider til i dag, såvel globalt som i Danmark· Forklaringer på de tanker og modeller, der er tænkt gennem historien, fra Marx til Piketty· Analyse af, hvordan uligheden opstår, og hvad der får den til at stige eller falde· Hvordan påvirker uligheden vores velfærd? Gør øget ulighed os mere syge og kriminelle? (Svaret er JA, se indenfor i bogen!)· De etiske aspekter af ulighed: Er ulighed uretfærdig og hvorfor (ikke)?· Og ikke mindst: Hvad kan vi gøre ved det?

  • af Michael Graversen
    287,95 kr.

    ”Bogen lykkes med at forene dokumentarisme og kunst” Danwatch ”Graversen blevet en stærkere og stærkere stemme i flygtninge- og migrationsdebatten” POV InternationalMorialejren på Lesbos var Europas største flygtningelejr, indtil den i 2020 brændte ned til grunden. Gennem fem år har dokumentarist Michael Graversen besøgt lejren, og med bogen ønsker han at sætte et mindesmærke over det største humane svigt i Europa siden Anden Verdenskrig.Moria in memoriam er fortalt i ord og billeder af Michael Graversen med inddragelse af beretninger fra beboere og frivillige NGO'er, han gennem årene har mødt i lejren.

  • - Kamp mod den negative sociale arv
    af Claus Hellmann Hansen
    147,95 - 407,95 kr.

    Historien om den ludfattige dreng fra Roskilde, der målbevidst kæmpede sig ud af fattiggårdens skygge. Som seksårig tjente han penge til sin mor, og gennem hele barndommen arbejdede han fem til seks timer om dagen. Inden sin konfirmation som 13-årig valgte han meget bevidst et erhverv på søen. Dagen efter konfirmationen i 1920 var han alene om at klare sig selv. Han sparede op til og betalte for sin egen uddannelse som skibsfører. Eksamen faldt samme med krakket på Wall Street, og der var få stillinger for en ung styrmand. Senere blev han kastet ud som aktiv i 2. Verdenskrig, som han kom igennem uden en skramme trods deltagelse i syv amerikanske invasioner, de fleste i Stillehavet. Med udgangspunkt i San Francisco deltog han i krigen på amerikanernes side, bl.a. ved den vigtige invasion af øen Attu i det nordlige Stillehav. Han fik mulighed for at mødes med både Præsident Roosevelt og General Douglas MacArthur. I mere end seks år var han afskåret fra kontakt med sin familie i Danmark. Han var næsten amerikaner, men valgte alligevel Danmark ...

  • af Carsten Nørgaard
    81,95 - 272,95 kr.

    "Udstationeret" er en bog som fortæller om det at blive, være og have været udstationeret på godt og ondt.Indholdet bygger på interviews og feedback fra 44 danske familier som er eller har været udstationeret over det meste af verden. Der viser sig et tydeligt mønster for de udstationerede. At det er en dejlig periode er mange enige om, men også til tider en vanskelig tid både arbejdsmæssigt og privat lige som det at komme hjem igen viser sig at være en større udfordring end de fleste havde forstillet sig.Bogen er opbygget med gode råd, historier og checklister, som vil kunne hjælpe enhver der overvejer at tage ud. Bogen henvender sig også til den leder, som vil udstationere medarbejdere eller den HR person, som står for det praktiske. De ville kunne få både vejledning i, hvornår det kan være en god idé at udstationere (v.h.a. check-liste) og ligeledes få en forståelse for den udstationeredes situation når hun eller han er kommet ud og måske er utryg og frustreret.Forstå, hvad det betyder for dig og din familie at komme ud i den store verden på både godt og ondt og få god vejledning i kontraktlige forhold.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.