Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det er den femte maj og Kinsey fejrer sin 33-års fødselsdag. En af hendes gaver er et telefonopkald fra en kollega som advarer hende om, at Kinsey er blevet nummer 1 på Tyrone Pattys (en morder hun tidligere har haft problemer med) liste over folk han after at slå ihjel. Kollegaen foreslår at Kinesey hyrer en bodyguard. Men Kinsey har bedre ting at bruge sine penge på og i stedet går hun i gang med sin næste sag, nemlig at opspore en excentriske mor, der er forsvundet fra sin trailer i Mojave-ørkenen. Men før hun kommer rigtigt i gang med sagen skubber en rød pick-up-truck Kinsey af vejen og både Kinseys VW og Kinsey selv smadres. Kinsey havner på hospitalet. Måske er en bodyguard alligevel en god idé… Ind på scenen kommer Robert Dietz, en udbrændt detektiv, i slutningen af fyrrene, 180 cm, 75 kil, iført jeans, cowboystøvler , en tweed sportsjakke og med en blå tandbørste i brystlommen… " Scenen er sat for "G for genganger, hvor Grafton er på sit højeste.
Reba Lafferty var født privilegeret; det eneste barn af en far der forgudede hende. Nord Lafferty blev først far i halvtredserne, og han kunne ikke sige nej til sin datter. I årenes løb har han stille og roligt hjulpet hende ud af de mange kniber med lovgivningen, som hun har rodet sig ud i, men han var der ikke for hende, da hun blev dømt for underslæb og sendt i fængsel. Som toogtrediveårig er hun nu ved at blive prøveløsladt efter at have afsonet 22 måneder af en fire års dom. Nord Lafferty vil være helt sikker på, at hun overholder sin prøveløsladelse, bliver hjemme og holder sig fra stoffer, sprut og spil. Det ligner en enkel opgave for Kinsey Millhone: babysitte Reba indtil hun finder formen, og sørge for at hun følger alle kravene for sin prøveløsladelse. Måske en uges arbejde. Ikke noget særligt – kvindensynes angerfuld og venlig. Og lønnen er god. Men livet er aldrig så enkelt, og mindre end 24 timer efter Reba er løsladt, opsøges hun af en af sine gamle “venner”. Læserne kan forvente det uventede af Sue Grafton, og “R for rikochet” er ingen undtagelse. En kompleks og klog hvidvaskning af penge er blot et dække for en roman, der handler om kærlighed: kærlighed der er gået galt, kærlighed der er forrådt, kærlighed der er blevet nægtet.Og kærlighed der sejrer. For Reba Lafferty er kærlighedens morale klar: Nogle gange får du hvad du giver, og andre gange vinder de gode, selv når de taber.
Hun var en "Jane Doe", en uidentificeret hvid kvinde, hvis opløste lig blev opdaget i nærheden af et stenbrud ved Highway 1. Sagen landede hos Sheriffen i Santa Teresa County. Men politiet havde ikke meget at gå efter. Kvinden var ung, hendes hænder var bundet sammen med en wire, hun havde flere knivstik, og hendes hals var blevet skåret. Men efter måneders efterforskning var mordet stadig uopklaret. Det var atten år siden. Nu nærmer de to mænd, der i sin tid fandt liget, sig afslutnignen på en lang karriere i politiet, og de ønsker at give sagen en sidste chance. De er gamle og syge, og de har brug for hjælp til arbejdet i marken. De henvender sig til Kinsey Millhone og fortæller hende, at de vil føle en slags afslutning, hvis de bare kan identificere offeret. Kinsey er fascineret og accepterer jobbet. Men at besøge fortiden kan være farligt. Hvad der begynder som jagten på Jane Does virkelige identitet ender i en højrisiko-jagt efter hendes morder. ”Q for quorum” er baseret på et uopklaret mord, der fandt sted i 1969, og Grafton interesse i sagen har medført en fornyet politietindsats. Virkelighedens Jane Doe er blev gravet op og en kendt retsmedicinsk kunstner har genopbygget ansigtet. Disse tegninger bringes sidst i denne bog. Både Grafton og Santa Barbara Sheriff Department håber at tegningerne vil vække erindringer, der kan føre til en identifikation.
Floral Beach var ikke en stor by. Seks gader lang og tre gader bred. Byens eneste seværdighed var en strimmel sand ud mod Stillehavet. Det var på denne sandstrand, sytten år tidligere, at Jean Timberlakes lig var blevet fundet. Hun var kvalt.Befolkningen i Floral Beach skænkede ikke den gamle historie megen opmærksomhed. Især ikke fordi Bailey Fowler tilstod mordet og blev dømt. De var ikke engang rigtigt bekymrede, da Fowler et år efter mordet flytgtede fra fænglset ved San Luis Obispo og aldrig blev set igen. Alle vidste at Jean havde været en rigtig vildkat. ”Som moder, så datter” sagde folk – dog aldrig når Shana Timberlake hørte det. For hun sørgede stadig over sin myrdede datter.Og så, ved et rent lykketræf, stødte politiet på Bailey Fowler. Og den sytten år gamle sag blev igen aktuel. For Royce Fowler, som var gammel og syg og ikke havde meget tid tilbage, var hans søns opdukken en chance for forsoning. For Kinsey Millhone var sagen lidt af en risiko. Men hun accepterede alligevel. Hun kunne ikke vide, at sagen ville det føre hende ind midt i lidenskabelige familierelationer, hvor gamle sår som tidsinstillede bomber lå lige under overfladen.
I hvad der ligner Sue Graftons mest foruroligende roman, konfronterer hun også ondskaben mest direkte. Hendes fortællerstemme skifter pludseligt fra den rolige hverdagslige privatdetektivs til den ragende sociopats. En sociopat, der har stjålet sin identitet for at få adgang til jobs i plejesektoren. Spændingen strammer til som de mest rædselsvækkende ulykker nærmer sig.Spørgsmålet er, om Kinsey Millhone kan nå at stoppe dem, før det er for sent …Sue Graftons krimier udkommer i 28 lande på 26 forskellige sprog. Hun er en international bestseller og har millioner af læsere verden over. Alene i USA er førsteoplagene på over 1 million eksemplarer. Hun påbegyndte sin alfabetserie om Kinsey Millhone i 1982 og har senest udgivet ’V is for Vengeance’ i USA. Med ’T is for Trespass’ foreligger der nu 20 Kinsey Millhone-bøger på dansk.
Han var ung , omkring de tyve, og han havde engang set godt ud. Det kunne Kinsey se. Men nu var hans krop var dækket af ar, hans ansigtvar faldet halvvejs sammen. Det gjorde Kinsey ked af det - og det gjorde hende nysgerrig. Hun kunne se, at han havde store smerter. Men i de tre uger Kinsey observerede hans træning i det lokale center, talte han aldrig. Men så, en mandag morgen hvor der ikke var andre i centret, nærmede Bobby Callahan sig hende. Hans historie var svær at tro: en morderisk biljagt på en øde landevej, en vejsidebombe der smadrede ind hans Porsche og fik ham til at vælte ned i en 400 meter dyb kløft. Han bedste ven døde. Lægerne havde formået at sætte hans krop sammen igen - på en måde. Det havde hans mors penge sørget for. Hvad pengene ikke kunne helbrede var hans sind. De kunne ikke genskabe de enorme bidder af hukommelse som var udslettet af styrtet. Bobby vidste nogen havde forsøgt at dræbe ham, men han vidste ikke hvorfor. Han vidste, at han havde nøglen til noget, der gjorde ham farlig for en morder. Men han vidste ikke, hvad det var. Og han fornemmede, at nogen stadig var derude, klar til at angribe ved det første tegn på at hans hukommelse var på vej tilbage. Han havde været ved politiet, men de havde ikke troet ham. Hans familie mente, at han havde en skrue løs. Men han var bange - bange for døden. Og han ønskede at ansætte Kinsey.Hans historie gav ikke meget at gå efter. Men han var svær at modstå: ung, modig, såret. Hun tog hans sag. Og tre dage senere var Bobby Callahan død.Kinsey Millhone havde aldrig aldrig svigtet en aftale. Hun var hyret til at stoppe et drab. Nu ville hun finde morderen.
Forretningen er sløv og så er det oven i købet mandag. Kinsey Millhone er kørt fast i en rapport om et erstatningskrav for en brand og noget nager hende. Men hun kan ikke rigtig sige hvad. Det sidste hun har brug for er et brev fra banken som fortæller hende, at der er sat 5000 dollars ind på hendes konto. Kinsey har aldrig troet på julemanden, og hun har bestemt ikke tænkt sig at begynde nu. Hun tager telefonen og ringer til banken. Efter en uforholdsmæssig lang ventetid med kedelige julesange, får hun fat i den bankmand, der skal opklare sagen. Men det er bestemt ikke julestemning Kinsey få minutter senere skal kæmpe med. Bankmanden er kvik, uden humor, ordknap og helt igennem fair: "Jeg fik et opringning i morges. Nogen siger, at du er korrupt." Pludselig giver de 5.000 mening. Det er ikke en fejl. Det er et setup.
Dr. Dowan Purcell havde været forsvundet i ni uger, da Kinsey fik opkaldet, der bad hende om at tage sagen. Som specialist i geriatri, var Purcell et fremtrædende medlem af Santa Teresas medicinske kredse, og politiet havde gjort et grundigt stykke arbejde. Purcell havde ingen kendte fjender og syntes tilfreds med sit liv. På tidspunktet for hans forsvinden, drev han et plejehjem, hvor både personalet og patienterne var glade for ham. Han elskede sin anden kone, Crystal, og forgudede deres to-årige søn.Det var ikke Crystal der kontaktede Kinsey. Det var Purcells ekskone, Fiona. Alt ved deres møde gjorde Kinsey urolig. Fionas måde at være på var ubetænksom og hendes forventninger urealistiske. Kinseys instinkter sagde hende at hun skulle sige nej jobbet, men hun endte med at sige, "Jeg vil gøre, hvad jeg kan, men jeg lover ikke noget." Det var en beslutning, hun ville komme til at fortryde. I undersøgelserne af Purcells mystiske forsvinden, brager Kinsey ind i en mur af spekulationer. Det virker som om alle har deres egen teori. Politiet tror, at han gik på druktur, og er for flov til at komme hjem. Fiona er sikker på, han forsvandt for at komme væk fra Crystal og Crystal er lige så sikker på at han er død. Personalet på plejehjemmet er overbevist om at han er blevet kidnappet, og en af hans døtre, har spurgt et medie til råds og er sikker på, at han er fanget i mørkt sted, selvom hun ikke ved hvor. Kinsey bliver overdynget med forklaringer og mangler i den grad beviser. Rent held fører hende i en anden retning, og hun finder sig selv fanget i en farlig skyggeverden, hvor forstillelse og dobbeltspil er realiteterne, og sandheden flygtigt glimter uden for hendes rækkevidde, hun sætter sit liv ind på sin intuition. ”P for paranoia” er Kinsey Millhone nyeste rejse ind iden mørke side af den menneskelige sjæl.
Han kaldte sig Alvin Limardo , og den opgave han havde til Kinsey var simpel: find en dreng, der havde gjort ham en tjeneste og giv ham en check på $25.000. Det var først senere, efter at han havde snydt Kinsey for hendes honorar, at hun fandt ud af at Limardos navn i virkeligheden var Daggett. John Daggett. Tidligere indsat. Uforbederlig løgner. Permanent fuld. Og død. Politiet mente at Daggets død var en drukneulykke. Det var Kinsey nu ikke så sikker på.Kinsey bliver trukket ind eftervirkningerne af en død mands liv, og hun indser hurtigt, at Daggett havde en frygtelig masse fjender. Datteren, som voksede op med en alkoholiseret far. Hustruen, der er blevet en skør religiøs tosse som reaktion på en utålelig ægteskab. Den kvinde, som troede, at hun var fru Daggett - og som kan bevise det med blå mærker. Og der er narkohandlerne som mangler $25.000. Men mest af alt, er der de efterladte til de fem mennesker John Daggett dræbte med sin vilde spirituskørsel. Den offentlige anklager kaldte det mandrab og Daggett fik to år. Familierne kaldte det mord og havde meget god grund til at ønske John Daggett død.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.