Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Zoe Leonard skrev i 1992 digtet I want a President, som et udtryk for ønsket om mere diversitet blandt folkevalgte. En drøm om flere politikere, der har oplevet kriser, modstand og som har gjort sig minoritære erfaringer – i modsætning til de fleste repræsentanter i det politiske system.Med udgivelsen af Jeg vil have en statsminister peger Liv Nimand Duvå på samme problemstilling i en aktuel dansk kontekst.
Den 31-årige freelance journalist Caroline Hennessy bliver ufrivilligt inddraget i en æresrelateret konflikt, da hun begynder at modtage opkald fra et hemmeligt nummer. Bag opkaldene står den tyrkiske unge kvinde, Noura, der er født og opvokset i Danmark. Caroline bliver mere og mere involveret, efterhånden som Noura fortæller sin meget barske historie, om at gå fra være en helt almindelig dansk skolepige til at blive tvangsgift med en slægtning som 16 årig. Caroline ønsker mere end noget andet at hjælpe den unge kvinde, men kender ikke til de kræfter, der hersker indenfor Nouras familie ... En nutidig spændingsroman om forældede traditioner og kvindesyn, æresrelateret vold, om at leve i, og forholde sig til, to kulturer i ét land, når man lige pludselig er blevet for "dansk".
Martin Henriksen ser behandlingen af Nye Borgerlige som et symptom på den måde, politikerne generelt behandler danskerne på. Han mener, at partiet afspejler den lille mands duel mod et elitært og magtfuldkomment system. Bogen her indkredser, hvordan Martin har tænkt sig at påtage sig den mastodontiske opgave at genrejse Nye Borgerlige. Vi taler om de værdier, der skal tilbage på højrefløjen for at få det borgerlige Danmark på sporet igen. Det kan efter Martins opfattelse kun gå for langsomt med den plan. Martin mener, at vi er på ud over afgrunden i misforståede politisk korrekte hensyn til minoriteter, kønsidentiteter, woke og borgerlig åndløshed.
Rikke Schubarts bog giver et blændende indblik i hvordan stammen, og især forsøget på at skjule den kan have meget store personlige konsekvenser. Bogen giver også et indblik i, hvad det kan give af nye muligheder at begynde at arbejde med sin stammen. Bogen er et stærkt forsvar for retten til at stamme uden samfundets stigmatisering, og at retten til at stamme for nogle vejer tungere end at overvinde stammen. Rikkes vej gennem nedbrud og erkendelse tager os med ind til stammens inderste væsen, og hendes store research giver os logopæder ny viden.Vi kan varmt anbefale denne bog til alle, der måtte have den mindste interesse i kommunikationshandikap, og den måtte gerne blive obligatorisk læsning for logopæder.Lise Reitz og Inge Brink HansenLogopæder på CSV, København
Alevierne er Tyrkiets største religiøse minoritet. Alevierne var blandt de første gæstearbejdere i Danmark, der ankom for over 50 år siden, og de har siden været aktive i det politiske liv som medlemmer af byråd og Folketing. Alligevel er alevierne og alevisme som tro relativt ukendt i Danmark. Hvad tror de på? Hvordan har deres situation historisk set været i Tyrkiet? Hvordan er deres politiske situation i Tyrkiet i dag? Det vil denne bog – der er den første om alevisme i Danmark – prøve at besvare.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.