Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Der boede tre kvinder i Giverny, den landsby i Normandiet, hvor Monet malede sine berømte åkander. Den første var ondskabsfuld. Den anden var løgnagtig. Den tredje var egoistisk. Alle tre syntes, at landsbyen var et fængsel, en stor og smuk have omgivet af et gitter. Et maleri, hvis ramme det var umuligt at bryde at bryde ud af. En gang, i tretten dage, åbnede lågerne sig dog for dem … Disse tretten dage fløj forbi som en parentes i deres liv, der begyndte med et mord på den første dag og endte med endnu et på den sidste. Da Michel Bussis prisvindende roman Sorte åkander udkom i 2011, vandt den både læsernes og anmeldernes hjerter. Men betyder det også, at man kan omskabe den til en enestående tegneserie? Ja, det gør det, hvis den er bearbejdet af Fred Duval, og Didier Cassegrain har stået for tegningerne. Cassegrain er kendt for sine actiontegneserier, men denne gang griber han penslen for at nedlægge al sin kunstneriske kunnen i denne historie, som udspiller sig i impressionismens hovedstad. Takket være Fred Duval og Didier Cassegrain kan Michel Bussis roman nu læses i tegneserieform. En åbenbaring.Uddrag af bogen – Det er Stéphanie Dupain, der er i fare! Da jeg mødtes med hende, fornemmede jeg noget … Et lidt for intenst blik, et lidt for kraftigt håndtryk … En bøn om hjælp. Nu har jeg sagt det! – Siden De nu er så glad for at tale rent ud af posen, så synes jeg, De vrøvler, chef! Hun er nuttet, helt sikkert! Jeg kan godt se, hvor De vil hen, men De må ikke forlange, at jeg tilslutter mig Deres teori!
Forfatteren, som selv er maler, besøgte Monets hus og have i Giverny i det nordlige Frankrig gennem en hel forårsuge. Denne kunstner havde nemlig altid betydet meget for forfatteren som maler. Monets blide og varme farvevalg anes tit i forfatterens egne oliemalerier. Denne bog er en af de mange hyldester, denne store impressionistiske maler har modtaget gennem tiderne. Forfatteren har forsøgt at gå ret dybt i Monets liv og arbejde på basis af sine besøg i området og gennem det store udvalg af bøger, der er skrevet om denne kunstner. Den er derfor et nyt tekstsupplement til det store billedmateriale, der allerede findes om denne kunstner. Forfatteren og hans hustru tilbringer en hel uge i Giverny og besøger Monets have dagligt. De forsøger på denne måde at nå dybt ind i de tanker, denne kunstner har haft om sin have, inspiration og kunst.
Var det Boris Kustodijev, der i 1919 malede billedet Odalisque − en fyldig nøgen kvinde i en seng? Det blev afgjort af Justice Newey i London. Retssagen er omdrejningspunktet i bogens første del. 6 specialister fra Rusland sagde nej, 4 specialister fra Vesten sagde ja, og dommeren traf sin afgørelse. Bogens anden del fokuserer på den omfattende kunstsvindel worldwide og kunstværker som løftestang for hvidvaskning af sorte penge. Handlen med kunst androg i 2019 64,1 billioner dollars, heraf 28,3 billioner i USA. En USA-senatsrapport fra august 2020 sætter langt om længe fokus på den uregulerede kunstverden − våben- og narkotikasalg er heller ikke reguleret. Da Knoedler-kunsthandlen i New York lukkede i 2011 efter afsløring af forfalskede malerier, viste retssagerne og kunsthandlens ledere useriøsiteten i handlen med kunst. I 2010 fik Cornelius Gurlitt, søn af Hitlers kunstbefuldmægtigede, besøg af det tyske politi, som fandt omkring 1.800 malerier af Monet, Renoir, Cézanne og andre topmalere. Malerierne var stille, roligt og diskret blevet solgt gennem topauktionshuse i Tyskland og Schweiz uden nogen undersøgelse af maleriernes proveniens. Det på trods af Washingtondeklarationen fra 1998 om tilbagelevering af nazirøvet kunst. Bogen slutter med en beretning om kopierede malerier − bedre og mere tilgængelige end originalerne. Uddrag af bogen Maleren Nina Kogan døde i 1942 i Sankt Petersborg. Man kender 3 malerier af hende. Man har nu over 200 malerier og gouacher “ fundet frem” fra gemmerne. Auktionshuse har solgt dem alle. Nogle auktionshuse “tror” på eksperterklæringerne og sælger, andre afviser. Kunstkolonien i Vitebsk omfattede mange kunstnere. Nu er de fleste af disse længst afdøde kunstnere leveringsdygtige i glemte malerier. I USA er kunstverdenen ikke underlagt Bank Secrecy Act (BSA). Det er- retsregler, der kræver angivelse af navne og bopæl for dem, der køber og sælger. Det er meget strenge og indgribende - men de finder ikke anvendelse på køb og salg af kunst. Kunsthandlerne og auktionshusene kan lovligt flyve under BSA-radaren. Senatskomiteens undersøgelser har også vist, at de frivillige etiketteregler, de seriøse auktionshuse og handlere følger, langtfra er tilstrækkelige. Hertil kommer, at der er en total mangel på gennemsigtighed i privates køb og salg af kunst. Derfor må kongressen lade den dyre kunst, de dyre kunstværker være omfattet af den industrigren, der skal opfylde BSA-reglerne, når man handler.Om forfatteren Niels Gangsted-Rasmussen (F.1941) har skrevet bøger om jura, kunst og kultur. Han er jurist, lic.jur. og har haft en lang karriere som praktiserende og procederende advokat. Han har blandt andet skrevet om erhvervslejemål, sportskontrakter, Carl Nielsen og Skagen, franske østers (2013), bøger om kunstsvindel i Danmark (2017), kunstverdenens største svindlere (2019). Kunstsvindeltrilogien afsluttes med Svindel og humbug med kunsten (2021).
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.