Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I en lille by nord for Aarhus lever den unge Lea Maagård under kummerlige forhold med forældre, der ernærer sig ved at sælge deres datter til sexlystne mænd. Et bardomshjem, hvor kærlighed og tryghed er det sidste, man får at føle. Hver dag og nat er en lang kamp for den unge piges overlevelse, til hun en dag får nok. Hun forsvinder sporløst, men forældrene melder hende aldrig savnet. Mange år senere i samme område begynder en række brutale mord og blodige overfald, som varsler en uventet drejning for det lille idylliske samfund, og sandhederne står i kø for at komme frem. Dette bliver en hæsblæsende sag for drabsafdelingen i Aarhus. Med efterforskningsleder Andreas Larsen i spidsen bliver det starten på en vanvittig jagt i opklaringen af flere gamle henlagte mysterier, der pludselig vælter op til overfladen.Alle frygtindgydende motiver peger alle i retning af den tidligere forsvundne pige? Men er hun tilbage? Uddrag af bogen ”Bliv liggende roligt og slap helt af og gør, som jeg siger, så skal jeg være sød ved dig.” Den velkendte lyd af et bæltespænde, der løsnedes, og bukser, der blev trukket ned hørtes. Hun mærkede et par grove hænder omkring sine underben, der i et fast greb hev hende ned og vendte hende resolut omkring, så hun lå på maven. Langsomt spredte han hendes kolde, tynde ben. Ængsteligt lukkede hun øjnene og bed tænderne hårdt sammen. Afventende. Som et lyn kom smerten, den kraftige bølge af svien trak gennem hendes underliv, i det øjeblik han trængte ind i hende. Sammentrækningen fra hendes endetarm udløste en massiv kvalme, og hun hørte nu sin egen krampagtig hiven efter vejret af smerte.Om forfatteren Rikke Thorup (f. 1974) er oprindelig uddannet grafisk designer. Hævnens lyst er hendes debut. Hun er autodidakt med en stor passion for det skrevne element og en ihærdig krimilæser, hvilket har givet hende lysten til selv at forfølge forfatterdrømmen og den ædle skrivekunst i den vanvittige forunderlige verden, som krimifortællinger jo fødes ind i.
Hvordan ville du reagere, hvis din kæreste pludselig var sporløst forsvundet, og du ikke kunne ringe hende op, men hun skriver sms’er og slår op med dig på en sms? Sådan en situation oplever Bjarke, som har datet en del efter sit brud med konen. Han var meget skuffet over sine dates, der havde været meget specielle, mens han nu troede, han havde fundet den rette i kæresten Cecilie, og så skete det. Team Milton, bestående af Silas, Ella, Ibsen, Milton og deres chef, Li-Mei, har til huse i afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Østjyllands Politi. De undres også over Bjarkes kærestes pludselige forsvinding og specielt det, at hun efterfølgende skriver hadefulde beskeder til Bjarke uden at komme hjem til hverken Bjarke eller sine egne forældre og sin lille datter på seks år. De undersøger mulige motiver, men forbavselsen er stor, da konturerne af en forklaring begynder at træde frem for øjnene af dem, mens de faktisk er i tvivl, om de nogensinde finder en gerningsmand og et motiv. Situationen er ikke helt hverdagskost for Cecilies nærmeste, som hvirvles ind i en labyrint af blindgyder, mens de også søger efter hende.Oline har for alvor gang i store planer, som er et resultat af manglende penge til at betale ejendomsværdiskatten i de store, dyre huse, som hun administrerer og bor i under falsk identitet. Det drejer sig om store, skruppelløse planer, som ikke bliver modtaget lige godt af alle. Det røde murstenshus har stadig en mand, Bjørn, boende inde i væggen, som ikke umiddelbart er glad for Olines planer.Uddrag af bogen“Øv, hvor kedeligt, jeg fantaserede ellers om dig. Måske jeg kan komme forbi søndag aften,” foreslog Bjarke.“Aftale,” svarede Savannah.“Fedt, men hvordan finder jeg dig?” spurgte Bjarke.“Du downloader blot Snapchat-appen. Den gule model, så kan du blot søge mig. Jeg hedder Savannah Baby,” forklarede Savannah, mens Bjarke tog et screenshot af beskeden, da den ellers ville være forsvundet.“Jamen aftale,” skrev Bjarke, mens Savannah-profilen fadede væk. Bjarke downloadede straks appen og åbnede den. Der var utallige millioner, der brugte den, kunne han se. Blodet rullede i ham, og han glædede sig nu enormt til søndag aften. For lidt siden havde han frygtet søndag aften, da der altid blev så stille i lejligheden igen, når børnene var væk, og han var alene.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Hvordan ville du reagere, hvis du boede i en by, hvor nogen havde ondt i sinde mod dig? Du var ligefrem blevet udvalgt på forhånd, endda med et fint lille rødt kryds på din husgavl. Sådan opleves situationen i landsbyen Veng nord for Aarhus. Team Milton består af Ella, Silas, Ibsen og deres chef, Li-Mei. Den tidligere chef, Milton, er endnu en del af teamet. Problematikken med byen Veng bliver først synlig, da en af byens borgere, Hennys datter Sally, kontakter politiet med en bekymring for moren, da der pludselig er sket flere dødsfald i Veng inden for en uge. Byens størrelse er lige nået under 300 indbyggere, så det er ikke hverdagskost, at der sker flere dødsfald inden for en uge. Li-Mei har svært ved at tage Hennys datters bekymringer alvorligt, da dødsfald sommetider ikke fordeler sig jævnt hen over året, men kan ramme periodevis. Men den holdning må hun revurdere, da tingene i Veng udvikler sig på dramatisk vis.Det bliver noget af en udfordring for Team Milton, da deres sag bliver meget omfangsrig, og spørgsmålet om, hvem der har et motiv for ugerningerne i Veng, spøger nærmest konstant og skaber utryghed i landsbyen.Li-Mei dater og får sig en overraskelse og oplever for første gang i sit liv at blive beskyldt for at ghoste en bejler. Ella oplever også, at det ikke er helt uproblematisk at have sin hjemvendte søn, Kasper, boende, så det ender med et opgør.Uddrag af bogen“Jeg hedder Sally Bagger, jeg har min aldrende mor, Henny, boende ude i Veng, men er lidt ængstelig over, om forholdene er, som de skal være,” indledte Sally med bekymret mine.“Det må du uddybe,” bad Li-Mei.“Altså, der er døde fem ældre borgere inden for kort tid. Det er meget mystisk, synes jeg for en by, der kun har cirka 300 mennesker. Synes du ikke?” spurgte Sally.“Det kan jeg ikke sådan svare på. Nogle af de små byer i området, ved jeg, består netop af mange ældre borgere, da ungdommen flytter til de større byer. Så halvdelen af borgerne i byerne i området er vel over 65 år, vil jeg tro,” svarede Li-Mei diplomatisk.“Jeg synes, at I skulle undersøge lægeerklæringerne. Det vil sådan berolige min mor, Henny,” bad Sally.“Jamen jeg kan ikke rigtig sige noget. Jeg har tillid til, at lægen har skrevet dødsårsagen ned og skrevet under på, at intet er foruroligende. Så havde han da kontaktet os omgående. Det er normal procedure. Vi kan svært efterforske sager, hvor der kun formodes noget. Var de fem mennesker ikke oppe i årene?” spurgte Li-Mei.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Hvordan ville du reagere, hvis der pludselig dumpede et nøgenbillede af dig gennem din brevsprække? Det er lige præcis den situation, som den midaldrende kvinde Charlotte Danielsen oplever. Hun bliver ængstelig og frygter, at kopier af nøgenbilledet vil dukke op andre steder, og må nidkært vogte de sociale medier. Skrækscenarier opstår i hendes hoved. Det skal dog vise sig at være Charlottes mindste bekymring i det, der efterfølgende kommer til at overgå hende selv og familien. Team Milton, bestående af Silas, Ibsen, Ella, Milton og deres chef, Li-Mei, må således forholde sig til Charlotte, som pludselig findes skuddræbt i sit hus. Som sagen udvikler sig, har Team Milton kun set en flig af et større scenarie, som udspiller sig i Midtjylland. Men det bliver yderst vanskeligt at finde et motiv, så de kan finde hoved og hale i sagen. For hvordan hænger deres sag sammen med, at en ung kvinde, Alberte, forsvandt sporløst nogle år tidligere? Det spørgsmål giver også Team Milton hovedbrud, og de bliver voldsomt overraskede over den dødelige hævn, som de udfordres af. En dødsengel gør rent bord med dødelig vandhævn. Ella udfordres af sin søn, Kasper, og Li-Mei udfordres via sin datingprofil.Uddrag af bogen Baronen var ankommet til huset i sin hvide Tesla hybrid-bil. Han blev modtaget af to vagter, som fulgte tavse og ærbødige efter ham ud til deres fællesrum. “Vis mig optagelsen fra Rose og Stella,” bad Baronen. Den optagelse, som vagten tidligere havde truet bluffende med over for kvinderne, men som han ikke havde vist og fortalt om til kvinderne, da han ikke ville skabe mere uro blandt dem, og specielt nu, hvor kunderne stod i kø og for at købe. Men optagelserne kunne ikke sådan slettes, så de to vagter var blevet enige om at tilkalde Baronen, der nu så optagelserne igennem sit lange sorte, fedtede og klistrede hår, som hang ned i panden på ham. “Vi tænkte, at det var vigtigt, at du kom personligt og så det,” forklarede den ene engelsktalende vagt. “Det kan I bande på. Den far sender jo politiet herud på et tidspunkt og vil have datteren med hjem. Hvis ikke politiet kommer, så sladrer datteren om det her foretagende,” konstaterede Baronen og pustede cigarrøg ud over bordet med computerskærmen, hvor han havde stoppet optagelsen. Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
I fodsporene af en engel er en erotisk roman, hvis formål er at skildre menneskets natur og mangfoldighed gennem fortællinger om intimitet, forbudte fantasier og tvivlsomme motiver. Bag sløret af den erotiske fortælling gemmer sig et spændende mørkt univers, som byder på mange hemmeligheder, der får blodet til at rulle lidt raskere i årerne.
Fem personer med forskellige baggrunde og motiver tager til Danmark for at skabe sig en bedre tilværelse end den, de havde dér, hvor de kom fra. Begejstringen er stor over at være kommet til et land med stor velstand og rolige, demokratiske forhold. Nye venskaber, forelskelser og tidligere tabuer åbnes, men med tiden vikles de ind i begivenheder, der sammen med en ny politisk dagsorden ændrer tilværelsen for dem som ’nydanskere’. De ender i et spil om politik, internationale forretningsforbindelser, efterretningstjenester og lokal bandekriminalitet.Idéen til bogen opstod, da forfatteren igennem sine udenlandske bekendtskaber oplevede, hvordan tolerancen i verden og i Danmark var på tilbagetog i 00’erne, og bogen er inspireret af samtaler omkring de erfaringer og oplevelser, forfatterens udenlandske venner og bekendte har gjort sig i Danmark, og hvordan det har påvirket dem.
Hvad ville du gøre, hvis din forlovede pludselig forsvinder på en køretur og efterlader sin bil stående efterladt ved vejkanten? Det er det spørgsmål, som manden Mark stilles over for. Team Milton, bestående af Ella, Li-Mei, Silas, Ibsen og deres chef, Milton, undrer sig også. For hvorfor forsvinder en kvinde pludselig? Ligger der en forbrydelse bag, eller hvad er der på spil? Hvem har et motiv til at stå bag denne kvindes pludselige forsvinden, og mon kvinden selv har valgt at gøre sig usynlig, eller er hun blevet dræbt?Efterforskningen tager en uventet drejning, da et vidne henvender sig med noget, hun har oplevet, som kan være en vigtig ledetråd. Nogle motiver må derfor udelukkes, og andre tager en uhyggelig form, som i den grad er skræmmende og får vidtrækkende konsekvenser. De dødsdømte må kæmpe en kamp for at overleve, og det altoverskyggende spørgsmål er, hvem der først taber kampen.Li-Mei har truffet nogle svære valg på hjemmefronten. Disse valg rammer hende nærmest som en boomerang, og det kræver styrke og mod at stå ved de svære valg, når hun tvinges til refleksion over egne valg.Uddrag af bogenDer var gået lang tid, før lyset og kameraerne blev tændt igen. ”Nå, Mark, vil du stadig ikke sige noget, og hvad med I andre?” spurgte stemmen indledende. ”Hvis, jeg skulle vælge, hvordan de skulle elimineres, så ville jeg vælge at skyde dem,” udbrød Mark så pludselig. Han var stadig forbitret over, at Silje var en slave selv her i dette helvede, men han sagde ikke den grund højt. Publikum klappede, og det irriterede Silje ”Så hvis vi stemte igen, og de fleste publikums stemmer faldt på Silje, så ville du ikke tøve med at eliminere ved at skyde dem,” gentog stemmen. Silje vidste godt, at han ikke kunne skyde et andet menneske, så hun stirrede bare frem for sig, men hun vidste heller ikke, om hun selv ville kunne rive pistolen ud af hånden på ham og skyde ham. Mark nikkede. ”Så er vi blevet så kloge. Jeg vil godt høre dig, Silje, om du vil fortælle lidt om, hvorfor publikum ikke skulle stemme på dig. De beundrer sikkert dit mod. Du kan redde dig selv?” spurgte stemmen.Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Hvad ville du sige til at møde en kvinde, som du helt sikkert ville synes var arrogant, og så opleve, at hun pludselig blev fundet stranguleret? Team Milton når heller ikke at lære denne egocentrerede kvinde at kende, men de konfronterer på skift hendes nærmeste familie, arbejdskolleger og relationer. De håber at finde svar på, hvad motivet kunne være, for selv når et menneske er egocentreret, kan det vel ikke være motivet. Team Milton, som består af Ella, Li-Mei, Ibsen og Silas, har selv store og små udfordringer i deres liv. Ella henter sin søn i lufthavnen, da han har været på jordomrejse. Silas og hans kæreste Ester er blevet hundeforældre, hvilket ikke er helt gnidningsløst. Li-Mei lever i et åbent forhold med sin mand, men er hemmeligt forelsket i sin kollega, Silas, og hun bliver snart chef for ham, når Milton trækker sig og tager på golftur.Den strangulerede midaldrende kvinde viser sig dog at have efterladt sig en del uafklarede sager, som nuancerer hendes personlighed. Spørgsmålet er, om motivet er indlysende, og hvilke udfordringer de møder på deres vej, før de få afklaret, hvem der står bag. Måske har du allerede gættet det, før Team Milton løser udfordringen.Uddrag af bogen”Jeg har lovet vedkommende ikke at nævne navne, men vedkommende har det skidt i ansættelsesforholdet med dig som chef på grund af din intimiderende adfærd over for Silas,” svarede Li-Mei.”Altså hvad mener du? Jeg har da ikke haft intimiderende adfærd mod Silas. Det hele er da vist steget dig til hovedet,” benægtede Li-Mei og kiggede nu på sin skærm.”Nå, men jeg kan vel lige så godt lade være med at gå omkring den varme grød længere. Du har jo også tavshedspligt. Du skal vide, at det næste, jeg fortæller dig, handler også om, at jeg må beskytte dig som menneske, kollega og chef,” fortsatte Ella.”Ella, kom til sagen,” bad Li-Mei og havde igen rettet sit blik på Ella.Efter en dyb vejrtrækning tog Ella ordet igen. ”Ester kom og var ulykkelig, da det for hende er tydeligt, at du er forelsket i Silas, og du står ganske tæt på ham, inden for den almindelige personlige urørlighedssfære. Hun er dybt ulykkeligt på det personlige plan, men også på det arbejdsmæssige plan, da du og hende indgår i et magtforhold, hvor du bestemmer hendes jobmæssige situation,” uddybede Ella.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Kan man dø to gange? Det kan lyde som et urealistisk spørgsmål. Ikke desto mindre er det, hvad Team Milton, bestående af Ella, Li-Mei, Silas, Ibsen og Milton, bliver konfronteret med. En midaldrende kvinde, Lærke, findes indebrændt i sit eget hus i Aarhus-forstaden Sundby, hvor hun boede alene. Lærke er åbenbart ikke død under branden, viser det sig, og en efterforskning tager sin begyndelse, for hvem ønskede at brænde en allerede død kvinde i kvindens eget hjem?Det giver Team Milton hovedbrud at finde gerningsmanden, der ikke lige umiddelbart er til at få øje på, med manglende spor og indlysende motiver. Der skal dog flere tragiske hændelser til, før der synes at komme en åbning i sagen. Det er dog ikke en helt almindelig gerningsmand, som viser sig at være den brandfarlige drabsmand. Find ud af, hvordan det hele hænger sammen i denne bog, Brandfarligt drab, bind 47 i Team Milton-krimiserien, hvor Li-Mei også får besøg hjemme af en overnattende gæst. Silas hjælper sin bedste kammerat, Samuel, som bliver udsat for ret så voldsomme trusler, der kræver øjeblikkelig handling.Uddrag af bogen”Goddag, Silas,” sagde Gregersen og havde allerede lagt liget af Lærke op på båren og næsten lukket ligposen.”Hvem er hun?” spurgte Silas”Jeg har prøvet at skannet ansigtet med ansigtsgenkendelsesappen, men hun er så forbrændt i ansigtet, som du kan se, at jeg skal have taget røntgenbilleder og sammenligne med husets ejer. Hun hedder Lærke Lunddahl,” forklarede Gregersen og kiggede på Silas. Han lagde nu også mærke til fingrene, som var helt forbrændte med smeltet hud, da Gregersen lynede ligposen lidt op. Liget af kvinden havde heller ikke meget hår tilbage på hovedet.”Men hun døde af røgforgiftning, eller hvordan?” spurgte Silas.”Det er jo den åbenlyse forklaring. Vi undersøger tingene, og jeg vender tilbage. Det undrer mig blot med asken omkring stedet, hvor liget har ligget,” svarede Gregersen.”Nå, hvad mener du?” udbrød Silas.”Kom med herind,” udbrød Gregersen så og trak Silas med ind i stuen. Han så straks, hvor liget af Lærke havde ligget på gulvet. Omkredsen var blevet tegnet på trægulvet. Det havde ligget et par meter fra pejsen.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Forestil dig, at du kender en, der er blevet dræbt, men politiet kan ikke finde den skyldige, selvom den skyldige på mærkværdig vis kan være lige inden for rækkevidde, men hver gang tvinges efterforskningen til at kigge i nye retninger. Sådan en sag bliver denne gang udfordringen for Team Milton bestående af Ella, Silas, Ibsen og Milton med den nybagte mor Li-Mei på sidelinjen. Kvinden Eve kommer oprindeligt fra Tyrkiet, men da hun bliver skudt, afhøres hendes eksmand, Terkel. Her begynder så en mærkværdig opklaringssag for Team Milton, som ikke ligner andre opklaringssager, da anonyme breve forsøger at sætte sit præg på opklaringsarbejdet på en yderst speciel måde. Bedst som de tror, at deres motiv vil føre dem til gerningsmanden, lukkes muligheden på grund af manglende beviser. Facetterne og kompleksiteten i denne opklaringssag bliver først helt tydelige, da den rigtige gerningsmand afsløres og afhøres.Til trods for at Li-Mei lige er kommet hjem fra barsel med sin søn, arbejder hun tæt sammen med Milton om opklaringen af denne sag. Hun føler sig dog fanget af de kinesiske mødre, der er overpylrede og kommenterer på måden, hvorpå hun har indrettet sit liv som karrieremor. Konflikten optrappes, og løsninger savnes.Uddrag af bogen”Jeg har lige modtaget et anonymt brev, som Ester er ved at åbne iført handsker. Udenpå står der til Team Milton med digitale bogstaver, der er klistret på,” forklarede Milton.”Nøj, hvor spændende,” udbrød Li-Mei. Ester rakte Milton det sammenfoldede brev.”Tak, Ester,” udbrød Milton og foldede det straks ud. Han havde også taget handsker på. Ester viste, at der ikke var skrevet afsender på den hvide, aflange kuvert. Hun ventede også spændt på at høre, hvad det drejede sig om. ”Jeg skød Eve og fortryder intet. Hun fortjente det. Hun var en fejlfarve, der kom til vores land. Jeg har længe haft kig på hende. Hvad kan hun bruges til, når hun ikke engang kan forsørge sig selv. Må hun dø i helvede. Jeg har lagt falske spor ud. Snydt, siger jeg bare,” læste Milton og forklarede, at det var underskrevet 'den stolte bøddel'.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Hvordan ville du have det som medvidende om uhyrligheder, hvor din rolle er fastlåst, og det kan få fatale konsekvenser, hvis du bryder ud af rollen? Team Milton, som består af Silas, Ibsen, Ella og Milton og deres chef, Li-Mei, kommer denne gang ud for en sag, hvor en kvindelig sexarbejder findes dræbt i skoven. I efterforskningsarbejdet med at finde ud af, hvorfor den kvinde skulle dræbes, finder Team Milton ud af, at kvinden kun er en del af et større puslespil. De føres ind i en udenlandsk sexarbejders kummerlige slavetilværelse. Parret Astrid og Adams forældre har sommerhus i samme område og på samme vej med få huses mellemrum. De forelsker sig i hinanden, men kommer til at leve et facadeliv, som bag facaden er uhyggelig, og alting er langtfra normalt. Spørgsmålet er, om denne brik i puslespillet passer eller ej. Det bliver en udfordring at finde et motiv i denne opklaringssag, hvor sporene ikke er entydige.Gravide Li-Mei og Ming lever også et facadeliv i hver sin afdeling af lejligheden og sender billeder af lykkelig familieidyl hjem til Kina. Spørgsmålet er, hvor længe det holder. Desuden bliver Ella virkelig forskrækket og grædefærdig over afsløringer om sin mor, Oline. Følg med i bind 40, Drabelige bekendelser, og få svar på udviklingen på alle fronter.Uddrag af bogen“Ja, altså de afrikanske sexarbejdere rejser herop og bor enten alene eller i grupperinger styret af en alfons eller bagmand. De østeuropæiske kvinder er meget mere organiseret og bor i større enheder. De er dog ikke stationære, men bliver jævnligt rykket rundt på, både rundt i Danmark men også over landegrænser,” forklarede Milton. “Hvorfor gør de det?” spurgte Li-Mei. “De gør det, for at kvinderne ikke skal blive for hjemmevante og knytte sig for meget til bestemte klienter og omvendt.” svarede Milton. “Så bagmændene har et antal bosteder som altså sender kvinderne rundt til med forskellige intervaller. Er det hvad du fortæller?” spurgte Li-Mei. “Det er korrekt, de slører også sporet på den enkelte sexarbejder, hvis nogle ville stræbe dem efter livet eller vil finde dem. Så der er adskillige motiver for deres praksis,” svarede Milton.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Motiverne til denne bog er lavet for at give mulighed for at blive inspireret på en anden måde. Jeg har malet mange af motiverne selv fra bogen på både store og små. Ansigtsmalerbogen indeholder 80 motiver klar til at blive farvelagt. Motiverne kan også bruges som inspiration til egen ansigtsmaling (der er ikke vist step-by-step til, hvordan man laver dem). Der er motiver inden for eventyrverdenen, halloween, fastelavn, jul, påske og landdyr såvel som havdyr.Du skal ikke lade dig begrænse af det tegnede i denne bog, du kan altid tegne mere, lægge skygger m.m. Der er intet i ansigtsmaling, tegning eller farvelægning, der er forkert. Det er kun din fantasi, som sætter grænserne.
Velkommen til Kaad's univers. Bogen indeholder 86 skønne motiver, som bare venter på at blive farvelagt. Alt, hvad der er godt for øjet, er godt for sjælen – så find farveblyanter og tusser frem, og farvelæg med dine egne yndlingsfarver. Go’ fornøjelse!Om forfatterenCamilla Kaad har tegnet, lige fra hun kunne holde på en blyant. Som guldsmed tænker hun altid i smukke former, og hun maler alt fra abstrakte billeder til portrætter.
Politikommissær Jakob Bojsen og hans krimiteam har gennem tiden været udfordret i efterforskningen af mange mord. I denne krimi må de sande, at selv den værste opgave, som de har efterforsket, ikke rækker. Det ene mord efter det andet i Aarhus og omegn giver Jakob Bojsen og krimiteamet svære betingelser. De kan i lang tid ikke finde et motiv eller en sammenhæng mellem mordene. Hvad handler det egentlig om? Er en seriemorder på spil? Stille og roligt arbejdes der frem mod den endelige løsning på de mange mord. Som sædvanlig møder vi retsmediciner Bak, som har mere end nok at gøre. Ligeledes den lille tekniker PP, som styrer teknikerne på gerningsstederne og hjemme på gården. Som altid rummer handlingen en god portion lun humor og ikke mindst mange spændende personer. Uddrag af bogen Hun lå hulkende tilbage i sengen. Møgsvin. Han så ellers pæn og nydelig ud i sit jakkesæt, men det fik hurtigt ende. Straks han kom ind i soveværelset, fik hun en lussing. Sådan fortsatte det igen og igen. Der var ikke den ting, som han ikke gjorde ved hende. Til slut smed han lidt penge på natbordet og gik ud. De to unge mænd på 23 år havde set det gang på gang. Mænd, der besøgte deres mor og gik igen, mens deres mor græd. Stille sad de ved bordet i stuen som så mange andre gange i den lille lejlighed. Hun havde ringet til dem på den anden side af midnat og havde bedt dem komme. Hun havde det ikke så godt. Naturligvis kom de og blev der hele natten. Om forfatteren Erik Frandsen er født i Aarhus i 1954, men har boet i Høver i 34 år. Han har arbejdet 35 år i den finansielle sektor, primært inden for investeringsrådgivning. I 2011 forlod han arbejdsmarkedet for blandt andet at udleve forfatterdrømmen. Han har tidligere udgivet krimierne Fritstillet, Pas på børnene, Dødens motiv, Den indre kamp og senest Fuglekongen og andre kriminoveller samt Fatale sekunder.
Forfatteren, som selv er maler, delte motivvalg med kunstneren Cézanne. Det var bjerget Sainte-Victoire. Det lå lige mellem Cézannes bolig i Aix-en-Provence og forfatterens hus. Afstanden mellem de to malere var kun 35 kilometer. Cézannes forside af bjerget, som går igen på mange af hans motiver, blev forfatterens bagside, og forfatterens forside til sine billeder blev Cézannes bagside. Cézanne havde valgt den golde side af bjerget, mens forfatteren fik den frodige. Han besøgte kunstnerens boliger ved Aix-en-Provence flere gange. Han fik ide til denne bog blandt det store materiale, der findes omkring denne kunstner. Cézanne blev jo en af skaberne til impressionismen. Uddrag af bogen Kære Cézanne … I Paris havde du holdt dig lidt for dig selv. Du havde ikke været så interesseret i det sociale liv mellem malerkammeraterne. Du brød dig ikke om at sidde sammen med dem om aftenen over et glas vin og snakke. Du havde, når nogen foreslog det, altid undskyldt dig med, at du hellere ville hjem og male portrætter eller lignende. Du havde tilføjet, at det drejede sig om bestillinger, hvilket ikke altid var sandt. Det havde blandt andet skuffet din gode ven forfatteren Zola, som håbede, at disse sociale aftensammenkomster med ligesindede kunne kompensere lidt for de skuffelser, du havde haft. Du var sådan set ikke meget interesseret i impressionismen. Det havde du nævnt for din kunsthandler Vollard i Paris. Om forfatteren Jørgen Løvgret er selv maler. Uddannet i København. Rejst og udstillet over hele Verden. Skrevet flere bøger om sine rejser. Blandt andet 10 år i Provence, hvor han ligeledes fortæller om sine maleaktiviteter og udstillingsmuligheder fra sin bolig og atelier i Sydfrankrig. Fulgte i kunstneren van Goghs fodspor, senere Renoirs og nu i denne bog Cézannes. Bor nu i Danmark.
En pensioneret overlæge har gjort det til sin nye gerning at skrive krimiromaner, og han holder gladeligt foredrag om netop motivet i disse morderiske gerninger. Under sæsonens sidste foredrag fortæller han lidt om det motivløse mord, og en lokal psykiater undrer sig over, om dette mon kunne inspirere en virkelig morder? Kort tid efter bliver to mennesker knivdræbt, og psykiateren retter nu sit spørgsmål mod makkerparret Brecht og Olsen, der er blevet tilkaldt for at løse denne affære - men før nogen kan nå at gøre noget, finder endnu et mord sted ...Orla Johansen skrev adskillige krimier, men var særligt kendt for sin romanserie om makkerparret Brecht og Olsen, der sammen opklarer forbrydelser af enhver art.Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.