Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Alt eller intet er Kevin Magnussens spændende historie om sine syv sæsoner i Formel 1. Det er et ærligt indblik i motorsportens kongeklasse, hvor ambitionerne, forventningerne og pengene er rigtig store - det samme er egoerne og den nådesløse konkurrence mellem både modstandere og holdkammerater.Kevin Magnussen er født til fart og frygtløshed. Han var kun to år gammel, da han sad i en gokart, og så langt tilbage han kan huske, har Formel 1 været en stor drøm. Den blev hurtigt til en klar karriereplan. Det kræver ikke kun talent at komme indenfor i racerkørernes fineste selskab, men også mange millioner af kroner, og den side af motorsporten, den benhårde business, beretter Kevin Magnussen også om i bogen.I Alt eller intet tager Kevin Magnussen dig med helt ind bag rattet i en Formel 1-racer, og han fortæller åbenhjertigt om livet i kulissen bag det brølende spektakel på verdens mest berømte racerbaner; om venskab og fjendskab, om at sætte livet på spil, om podieplaceringer og slemme skuffelser, om at vokse op med en farverig racerkører som far og meget anderledes end de fleste andre børn og om at realisere en drøm, der viste sig at være en helt anden virkelighed.
DTC-serien satte ikke blot sit præg på dansk motorsport.Klassen forandrede også sporten. For evigt. DTC-serien befandt sig konstant ioverhalingsbanen. Der blev sat helt nye standarder for, hvordan racerløb kunneafvikles i Danmark. Og DTC var den første danske løbsserie, der blev vist livepå TV. Den historie fortælles i DTC – Fra start til målflag.Ideen til DTC-serien startede med et møde mellem PeterElgaard og Morten Alstrup. Det er dette makkerpar, som står bag denne bog. De fortæller historien,men de er ikke alene. Mange af de 171 kørere, som har været med i DTC-serien i enten Super 2000-eller V8-tiden, bidrager til historien med deres egne oplevelser og anekdoterfra dansk motorsports superliga.I DTC – Fra start til målflag kan man læse hele historien. Fra daJesper Sylvest i 1999 i sin Peugeot 306 tog den første titel til Kasper H.Jensen i 2019 skrev sig ind i historien som den sidste mester. Bogen sætterfokus på en lang række temaer og tendenser gennem de 20 sæsoner og fortællernogle af de historier, som først nu kommer frem i lyset. 20 år ioverhalingsbanen.
Ny og anderledes bog om BSA Der er skrevet metervis af bøger om BSA fabrikken og dens motorcykler, og de fleste er naturligt nok skrevet på engelsk. Bogen, BSA i sort-hvid og farve adskiller sig fra disse mange andre bøger om BSA ved at være på dansk og ved at være billedbaseret. Det meste af billedmaterialet er både enestående og ganske unikt, i kraft af at billederne i mange tilfælde aldrig har været offentliggjort før. Hermed giver bogen et nyt og anderledes billede af BSA motorcyklerne og dem, der kørte på dem. Samtlige af bogens mere end 400 billeder er ledsaget af en fyldestgørende billedtekst, der i detaljer fortæller om motivet. Alle billederne i bogen har deres eget lille univers, og giver læseren deres egen lille historie, og det er vel at mærke en historie, som ikke er redigeret, for det kameralinsen så, var også det, der endte med at blive til et billede.Bogen lægger stor vægt på de danske BSA billeder, og derfor er der mange fotos af danskernes BSA motorcykler helt fra den spæde start i 1910 og frem til lukningen i 1972. I tilgift får beskueren også et godt indblik i hvordan Danmark engang så ud med datidens huse, veje, landskab, påklædning og meget mere. Dette billedmateriale består blandt andet af en helt unik og aldrig før set fotosamling, som stammer fra den danske BSA importør, som var med helt fra 1925 og frem til lukningen af BSA fabrikken i 1972. Udover de mange private fotos er der også mange af BSA fabrikkens egne pressefotos, som viser modellerne, fabrikkens store dage og endelig den daglige produktion af motorcykler. To af bogens i alt femten kapitler er helliget motorsporten. Det ene handler om de berømte Gold Star motorcykler, som var det ypperste, fabrikken præsterede, og det andet beskæftiger sig med de mange løb, hvor BSA deltog. Fælles for de to nævnte kapitler er, at der er lagt vægt på den danske vinkel. Bogen indeholder blandt andet også en flot serie af billeder fra selve BSA fabrikken.
Anmeldernes dom:”En fuldstændig medrivende bog om verdens måske mest komplette racerkører. Fantastisk velskrevet med en gribende og sjældent set varme.”****** Thomas Wulff, tv-kommentator, 6’eren”Hvilken præcision, hvilket fortæller-gen! Den måske bedste racerbog, jeg nogen sinde har læst.”****** Flemming Haslund, Jyllands-Posten”Spændende og uhyre underholdende. De mange billeder alene er hele bogen værd.” ****** Michael Ewert, Bil Magasinet"Medrivende og humoristisk værk. En selvbiografi, man SKAL læse!”****** Flemming Hansen, F1journal.com”En sindssygt fed bog, der rummer en dybde og bredde, man sjældent ser i sportsbiografier.” Karsten Lemche, FDM/Motor"Så personlig, at det næsten virker, som om man sidder ved siden af Magnussen. Også billedsiden imponerer.” Christian Schacht, Fyens Stiftstidende”Fantastisk bog, der giver dyb indsigt i motorsportsverdenen. Anbefales varmt!”Keld Poulsen, læser på gad.dk”En medrivende, velfortalt fortælling om fyringer, dræbte kollegaer og svigt. Fyldt med anekdoter i en fin balance mellem røverhistorier, succeser og nedture.”Bo Skovfoged, Racemag.dkOm bogen:Jan Magnussens beretning om sit turbulente liv er en fantastisk fortælling om en dreng, der opfyldte sit mål om at blive den bedste i verden, men knækkede på vejen til at blive stjerne i Formel 1. Som 22-årig blev danskeren kaldt verdens største talent inden for motorsport. Tre verdensmesterskaber i gokart og en pulverisering af legenden Ayrton Sennas rekord for flest Formel 3-sejre fik alle til at spå Magnussen en enestående fremtid, men et eller andet gik galt på vejen. Midtvejs i sin anden Formel 1-sæson blev stortalentet fyret og af medierne stemplet som fiasko, hvilket sendte ham ud i en månedlang depression og tanken om helt at vende sporten ryggen. I dag kan Jan Magnussen se tilbage på sin Formel 1-fyring som det bedste, der er sket i hans liv. På bunden af sin karriere genfandt han ved en tilfældig test i USA legebarnet, droppede alle pillerne og har siden udviklet sig til en af motorsportens mest succesrige og alsidige personligheder. Ingen anden kører i verden har opnået at deltage i så mange topserier som Formel 1, IndyCar, DTM, WTCC, NASCAR og selvfølgelig Le Mans, hvor Magnussen i dette årtusinde har givet Corvette en lang række sejre. I denne rigt illustrerede bog skriver Jan Magnussen levende og humoristisk om de mange sejre og nederlag både på og uden for banerne, ligesom han tager læserne med bag kulisserne i en verden, der afgøres på brøkdele af et sekund. Han fortæller ærligt om sorgerne og glæderne i familielivet, ikke mindst om broderens tragiske selvmord og teenage-sønnen Kevin, der efter at have fået lærlingekontrakt med McLaren-teamet står på spring til at indfri de Formel 1-løfter, man naturligt tillægger Danmarks hurtigste efternavn.BAG BOGENJan Magnussens selvbiografi er fortalt til kørerens mangeårige pressechef Jan Kaiser samt journalisten Nils Finderup, der tidligere har skrevet flere bøger om Tom Kristensens karriere.
Formel 1 er mere populært end nogensinde. Løbskalenderen udvides hvert eneste år, flere tilskuere valfarter til formel 1-banerne og flere sidder bag tv-skærmen og følger hvert et sving, hver en acceleration og hver en overhaling.Men formel 1 er meget mere end det, der vises på tv. Formel 1 er mekanikerne på arbejde i kampen om splitsekunder ved et pitstop, formel 1 er enorme ud-viklingsafdelinger, der arbejder på at finde nøglen til succes, formel 1 er et kommercielt cirkus, der underholder og imponerer.I denne bog tager Danmarks mest erfarne formel 1-journalist og -fotograf Peter Nygaard læserne med ind bag kulisserne, hvor historien om de største kørere, de vildeste dramaer og den konstante udvikling udfoldes. Alt fortalt i fantastiske billeder og ord fra de aktører, der oplevede episoderne med deres egne øjne. Enten fra bilen, fra pitten eller rundt på banen.
Ingen racerkører i verden – nogensinde – har deltaget i så mange forskellige topklasser som Jan Magnussen, hvilket vidner om et medfødt naturtalent og en helt enestående evne til at kunne køre stærkt i hvad som helst på fire hjul – se blot listen herunder, der trods sit præg af kodesprog vil få mundvandet til at løbe hos alle motorsportsfans. En bugnende trofæhylde er endnu et bevis på Jan Magnussens imponerende meritter. Med blandt andet fire verdensmesterskaber, adskillige klassesejre på Le Mans, rekorden for flest sæsonsejre i det engelske F3-mesterskab og talrige DTC-titler er Magnussen den mest vindende danske kører gennem tiderne. Faktisk er han med godt 140 sejre på sit senior-CV den mest vindende racerkører i hele Europa netop nu!På vejen til disse resultater har Magnussen kørt flere end 100 forskellige biler med vidt forskellig teknik og karakteristika. Igennem 18 år har forfatterne bag denne bog indsamlet fotos af alle disse biler fra hele verden og kan med Magnussens egne ord beskrive, hvad der gør forskellen på en slap DTM-slæde og et overfedt, primitivt NASCAR-monster.’MAGnificent’ beskriver også næste generation Magnussen, nemlig sønnen Kevin, der i en alder af blot 20 år allerede er på Formel 1-kontrakt med de mangedobbelte verdensmestre McLaren og i sin første F1-test kørte sensationelt hurtigt.Bogen byder på et væld af fotos, der aldrig er offentliggjort før. Ikke mindst vil et stort afsnit om de store Formel 1- og IndyCar-biler begejstre mange læsere.Forfattere og fotografer er Magnussen-familiens mangeårige pressechef Jan Kaiser samt Tom Kristensens mangeårige pressechef Nils Finderup. Dette par stod også bag Magnussen-biografien ”En fiaskos perfekte liv”, der lå på bestsellerlisten i otte uger og scorede ikke færre end fire gange seks stjerner i blandt andet Jyllandsposten.Anmelderne er lige så begejstrede for det nye værk:“Magnificent er en farvestrålende og fremragende visuel rejse gennem Jan Magnussens utrolige racerkarriere, krydret med en passioneret og indsigtsfuld skildring af de hundredvis af forskellige racerbiler, den sejrsvante dansker har kørt. Et must!”Thomas Wulff, kommentator, TV3“Fantastiske fotos og underholdende anekdoter om Jan Magnussens formidable karriere. En smuk fotodokumentarisk bog, der kan anbefales til alle, der interesserer sig blot det mindste for motorsport.”Bo Christian Koch, chefredaktør, FDM“Genial idé, slet og ret. Bogens billeder er af meget høj kvalitet – teknisk såvel som kunstnerisk.”Flemming Haslund, Jyllandsposten“De velskrevne historier understøtter fint de mange fremragende billeder om verdens måske mest alsidige racerkører. ‘Magnificent’ får mine største anbefalinger.”Ulrik Them Poulsen, Motorsporten.dkJan Magnussens imponerende rekordliste over kørte mesterskaber:Formel 1IndyCarLe Mans-prototyperDTMWTCCNASCARALMSGT1Porsche SupercupV8 SupercarGrand-AmGT2ETCCFormel 3Formel FordDTCFormel Opel/LotusInternational GT OpenCamaro Cup
Formel 1 er mere populær end nogensinde, og især blandt de yngre generationer vinder motorsportens fineste klasse frem. Flere og flere helt unge ser Formel 1, men sporten handler om meget mere end det, man ser på TV, og derfor har Danmarks bedste F1-journalist og -fotograf, Peter Nygaard, lavet en bog til alle de nye seere af sporten.I bogen tager Peter Nygaard alle nye fans med gennem alle sportens facetter. Fra vejen til Formel 1 for en kører, over alle de tekniske aspekter til økonomi, kommercielle interesser og meget, meget mere.Bogen klæder dig perfekt på til endnu en sæson med verdens bedste motorsportsserie - Formel 1.
Er du til fuld fart, fede maskiner og flotte tricks? Så kan det være, du skal starte til motocross. Motocross er en fed sport med masser af lækkert udstyr. Du kører på din helt egen motocross-maskine, og du træner alle musklerne i din krop. Du lærer også at være opmærksom og tænke hurtigt.
Ingen havde troet, der ville komme nogen hurtigere i Formel 1 end Ayrton Senna. Ingen havde troet, Michael Schumachers syv verdensmesterskaber nogensinde skulle blive slået. Nu synes Sebastian Vettel ikke desto mindre at kunne blive den største af alle. Med tre VM-titler for Red Bull-teamet og et væld af rekorder har den unge tysker allerede slået sit navn fast, og med sit ligefremme væsen samt en veludviklet humor, der er mere britisk end tysk, vokser hans fanskare eksplosivt verden over. Vettel er både som menneske og kører selve personificeringen af energidrik-producenten Red Bull, der rammer de unge med et fandenivoldsk image og budskabet om, at intet er umuligt. Historien om Vettel er derfor også historien om Red Bull, der med intelligent markedsføring og utraditionelle tankegange har gjort det umulige, nemlig at blive verdens bedste i motorsportens kongeklasse foran økonomiske og teknologiske mastodonter som Ferrari og McLaren. Spænd sikkerhedsselen, sæt dig godt til rette i husets hurtigste lænestol og nyd fortællingen om et utroligt par, der er på vej til at revolutionere Formel 1. Anmelderne skriver: Jeg synes, jeg ved meget om Formel 1, men denne fremragende bog om verdens i øjeblikket bedste racerkører giver selv kendere en mængde overraskende input. Bogen er et must og får på en skala fra 1 til 6 en ren six-pack Red Bull. Og det er ikke light! ****** Ulrik Them Poulsen, Motorsporten Hvis du vil vide mere om Sebastian Vettel, om Formel 1 bag kulisserne eller om motorsport i det hele taget, skal du læse Nils Finderups seneste værk. Bogen kommer helt ned til detaljen i hver en overhaling – og i fortællingernes slipvind får du et mylder af fremragende billeder. *****Flemming Haslund, Jyllands-Posten Forfatteren formår underholdende at fortælle en medrivende og spændende historie om det største navn i Formel 1 siden Michael Schumacher. Anbefales! ***** Michael Ewert, Bil Magasinet En altfavnende og fantastisk velskrevet bog om et utroligt talent, der med sin ildhu og ihærdighed må inspirere alle omkring sig. Thomas Wulff, motorsports-skribent
Lix: 18Laura og Naira er kusiner. I dag er de gået ud til Gert. Han er Lauras onkel. Gert bor på en gård. Det er vinter, og der ligger høje sne-driver. Gert har lovet de to piger, at de må køre ræs i sneen på hans ATV. Laura og Naira glæder sig. De er vilde med fart og tempo.
Med over 230 kilometer i timen kører hun om kap imod drenge og piger fra hele verden. 15-årige Alba Hurup Larsen er udpeget af Ferrari og Den internationale Motorsportsunion (FIA) som verdens hurtigste pige i motorsport på sin alder.Alba træner mod ét mål: At blive den første kvinde nogensinde til at vinde Formel 1. Vil hun lykkes? Og hvad kræver det at blive nummer ét?I VERDENS HURTIGSTE PIGE fortæller Alba om sit liv på og uden for racerbanen: Om at tage hjelmen på og træde speederen i bund. Men også om udfordringer og tanker, der kan opstå bag rattet. Og om at huske sin skole, veninder og familie på vej mod vinderpodiet.Mød også en af verdens bedste racerkører gennem tiden Jan Magnussen og den tidligere verdensmester i boksning, Mikkel Kessler, der deler vigtig viden om træning og mod og fortæller, hvad der skal til for at blive verdens bedste.I bogen får du også guiden ”Sådan bliver du en stjerne”, som er til dig, der drømmer om at nå til tops i din sport.Oplagt for børn og unge mellem 9 og 14 år.
Ayrton Senna er en af de største formel 1-kørere i historien. Dyrket som en helt i Brasilien fortsætter manden fra São Paulo med at fascinere længe efter sin død den 1. maj 1994 på Imola-banen i Italien.Tredive år senere, er Daniel Ortelli, Thomas Woloch og fotograf Dominique Leroy dykket ned i Sennas historie, fra hans debut i formel 1 i 1984 til hans sidste sæson med Williams ti år senere. Gennem eksklusive interviews og vidnesbyrd fra dem, der kendte brasilianeren indgående - kørere, teamchefer og mekanikere - giver forfatterne et meget menneskeligt portræt af Senna, der blev en legende inden for motorsporten.Hans karakter, styrker og svagheder, og øjeblikke af glæde eller tvivl - alle facetter af karrieren for manden, kendt som ‘Beco’ eller ‘Magic’, rundes i denne fascinerende bog, fyldt med ukendte historier og anekdoter. Hele fortællingen er rigt illustreret med over 200 sjældne og uudgivne fotos af Dominique Leroy, der var et privilegeret vidne til Ayrton Sennas imponerende karriere.
"16 speedwaymaskiners motorer brøler over Ullive Stadion i Göteborg. 40.000 tilskuere synger slagsange til deres idoler, men kan ikke overdøve motorlarmen.Det er den 10. september 1971.Verdens bedste speedwaykørere er ved at gøre klar til det sidste nervepirrende og skånselsløse opgør. Er opgør hvor alle moralske skrupler er fejet af vejen.Jeg ser kun 15 modstandere. 15 fjender, som alle er ude på det samme som mig selv: Et verdensmesterskab."Den legendariske speedwaykører Ole Olesen fortæller om sin spændende karriere, om de mange verdensmesterskaber og regnen af medaljer, der gjorde ham til en nationalhelt. Han fortæller om de biler og motorcykler, der har betydet mest for ham, og om de sværeste kampe og sødeste sejre.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlOle Olesen (f. 1946) har en lang og strålende karriere som speedwaykører bag sig. Han har vundet intet mindre end 21 VM-medaljer, og hans store succes var med til at få danskerne til at få øjnene op for speedway. Efter Ole Olesen trak sig tilbage fra livet som professionel speedwaykører, har han arrangeret speedwaykørsel på sin egen bane og er blevet direktør for det globale Speedway Grand Prix.Frode Munksgaard (f. 1949) er en dansk journalist, der i mange år var vært på tv-programmerne Hammerslag og Profit. Han har endvidere været chef for tv-stationen TV 2 Charlie. Han er medforfatter til speedwaykører Ole Olesens selvbiografi, "Speedway er mit liv".
Jeg kører MOTOCROSS gør dig klogere på motocross-sporten, reglerne, maskinerne, klublivet, og hvordan du kommer i gang. Bogens tekst og mange billeder fortæller om alle sider af denne spændende og aktive sportsgren. En introduktion til motocross-sporten og en bog for alle, der holder af mekanik og action.
Så kom den ... Endelig! Her er boken som ikke kunne kjøpes i 1989 da jeg hadde bestemt mig for å prøve road racing på bane. Hva sykkel skal jeg kjøpe, hva skal der gjøres med den, hvor kan du kjøpe deler for å bygge den opp, hva slags personlig utstyr var nødvendig, hvor kunne man kjøre på den? Spørsmålene var mange og ubesvart fordi det var egentlig ikke noen i min omgangskrets som kunne svare på det. Der fantes ingen internett, facebook osv. Kort sagt, var jeg i vilrede. Løsningen ble "learning by doing", som da kan ha sin sjarm, men i en materiel sport, noen ganger unødvendig kostbar opplevelse. Med denne boken, som er fremragende beskrevet, er ikke bare trackdaykørere men kanskje også "ekte" race- fører, godt hjulpet med både tekniske tips som gode praktiske råd om hvordan du kan komme i gang med trackday kjøring. Kanskje man ikke nødvendigvis trenger å følge bokens råd slavisk, men kan bare ta sin gate sykkel og plukke de ideene boken er fylt med, før avreise for den første trackday. Boken kan brukes som inspirasjon som forhåpentligvis vil inspirere nye til å ta steget ut i denne flotte sporten som gir fart, spenning, utfordring under trygge forhold, og muligheten for nye vennskap med ligesinnet. René Prang René Prang f./1969 Kjørt roadracing 1990-20XX ? Dansk Mester Superbike 1995-1996-1998 Nordisk Mester Superbike 1993-1997-1999-2000 Deltaget Europamesterskab 1994-1995-1996 Wildcard World Superbike 2000 Talent & Elite koordinator DMU ( Danmarks Motorunion) siden 2009.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.