Bøger om Multikulturalisme

Hvad taler vi om, når vi taler om multikulturalisme?Er det alles ret til frit at vælge sin religion og kultur og kritisere respektløst i et demokratisk samfund? Eller er det tværtimod kulturernes ret til at leve beskyttet mod krænkelser og upåvirket af deres tid?Denne bog undersøger disse spørgsmål i forhold til multikulturalismens virkelighed og dens ideologi. Vi rejser til et multikulturalistisk land og undersøger, hvad der ligger bag dette omstridte begreb i virkeligheden. Hvad er fordele og ulemper ved den reelt eksisterende multikulturalisme?Inden for de seneste tyve år er kulturbegrebet kommet på den politiske dagsorden i den grad, hvor "kultur" i sig selv er blevet en ideologi. Hvor kommer dette kulturbegreb egentlig fra? Hvilke rødder har det i antropologi, filosofi og politik? Hvad betyder det for vores måde at tænke på, når vi uafvidende overtager dette begreb?Kontroversen om multikulturalisme har ændret de politiske fronter. Det synes, som om venstrefløjen forsvarer respekten for mindretalskulturer – mens højrefløjen, især Dansk Folkeparti, står vagt om majoritetskulturen, den nationale kultur. Men er disse frontlinjer reelle? Er de to fronter virkelig så forskellige? Eller udgør de bare to varianter af en og samme måde at forstå kultur på?Forfatterne opfordrer til et opgør med begge fløjes tendens til at spærre mennesker inde i deres kultur.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJens-Martin Eriksen (f.1955) er skønlitterær forfatter og modtager af bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschläger-prisen for litteratur og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. Han har skrevet romaner som "Vinter ved daggry" og "Timernes bro"Frederik Stjernfelt (f.1957) er professor ved Center for Semiotik ved Aarhus Universitet og var redaktør for kulturtidsskriftet KRITIK fra 1993 til 2012. Stjernfelt har udgivet et væld af kulturkritiske bøger som "Formens betydning" og "Rationalitetens himmel" og har bl.a. samarbejdet med Hans Siggaard og Ole Knudsen. Sammen med Jens-Martin Eriksen har han skrevet "Hadets anatomi", "Krigens scenografi" og "Adskillelsens politik".

’Egohumanisterne’ er en løst koblet heterogen gruppe af etniske danskere, der er illoyale over for det danske folk og tanken om Danmark som en selvstændig nation. Ligesom andre verdensanskuelser kan humanisme drives ud i det ekstreme. ​‌‘Egohumanismen’ er en relativt ny ideologi, der er opstået i Vesten og praktiseres aktivt i Danmark. Ideologien er ​‌‘totalitær’ i den forstand, at den hviler på et princip om, at magten bør koncentreres på ét verdenssyn, og at danskernes personlige frihed bør begrænses, så verdenssynet kan realiseres. Egohumanisterne er totalitære, udemokratiske og undertrykker de facto de borgere, der ikke vil deltage i deres projekt eller bare underkaste sig deres verdenssyn.

Kan man være liberal og national på samme tid? Kan et multietnisk samfund fungere som nationalstat? Vil nationalstaten fortsat have en rolle at spille i en globaliseret tidsalder? Det er nogle af de hovedspørgsmål, der bliver diskuteret i denne bog. På alle tre spørgsmål svarer forfatteren ja.  Bogen argumenterer for, at medlemskabet af en nation giver det enkelte menneske mulighed for at foretage meningsfulde valg, både for sit eget liv og for sit samfund. Den forklarer, hvorfor nationalstaten også i fremtiden er en "rationel investering". Men det forudsætter, at vi fornyer vores forståelse af, hvad det vil sige at være dansker. I Danmark har vi historiske forudsætninger for en sådan ny forståelse, men inspirationen kan også komme udefra. Bogen viser hvorfra og giver et bud på en fornyet dansk identitet, som er baseret på en nationalfølelse, der er forenelig med en kosmopolitisk bevidsthed.  Forfatterens forsvar for nationen bygger på liberale værdier som personlig frihed, rettigheder og pluralisme, men også på republikanske som pligter, solidaritet og loyalitet over for staten og fællesskabet. Bogen rummer mange profilerede synspunkter og anderledes vinkler på det danske samfund, men er samtidig et bidrag til den danske tradition for konsensus om grundlæggende værdier.