Bøger om Myte

En tidligere bog om tørvemosen indeholdt autentiske historier om naturen og livets vante gang i og omkring den, på den tid da der endnu blev gravet tørv her. I denne bog er fortællingerne fiktive myter, som ikke kan bevises. Mystiske væsner har til alle tider fascineret menneskeheden og gjort os nysgerrige, men også utrygge og ængstelige. Mosens væsner er bestemt ikke nogen undtagelse. I nærværende bog fortælles om: mosekonen, søuhyrer/monsterål, lygtemænd, sumpmanden, kummermanden, mosehekse, mosetrolde, moserøvere, mosens troldmænd og -kvinder, elverkongen, hans elverpiger og deres ammer, slattenpatterne – og sågar om nissens venskab med mosetrolden og meget mere. Der fortælles om væsnernes mange intriger med mennesker, men også om bemærkelsesværdige, finurlige alliancer, når de to parter har fælles interesser. Historierne er fiktion, men konkrete fund, reelle steder, historiske facts og autentiske hændelser gør, at handlingerne virker mere sandsynlige og endnu mere interessante. Uddrag af bogen Endskønt den forklædte mosekone er meget nysgerrig, så holder hun sig klogelig nok på sikker afstand. Hun skal ikke nyde noget af at have noget praktisk at gøre med udgravningen eller være i nærheden, når kilden for første gang springer. Men inde fra huset venter hun i åndeløs spænding på, at bunden er nået, mens hun intenst lytter til gravearbejdet. Pludselig lyder et højlydt skvulp i søen, og vandet samt deri svømmende fisk og frøer sprøjter op til alle sider. Straks efter farves vandet rødt af blod og Karl Gravers krop kommer op til overfladen i hoved- og lemmeløs tilstand. Efter episoden syder og bobler det endnu en tid i søen og ingen tør længere søge efter den store guldskat. Om forfatteren Jens S. Holt er opvokset i grænselandet et stykke nord for den dansk-tyske grænse. Oprindelig er han handelsuddannet inden for trælastbranchen, men har herefter i godt 30 år arbejdet i finanssektoren som især it- og systemansvarlig. Han har tidligere udgivet flere bøger både for børn og for voksne.

Der er masser af kød og blod, hud og hår i kristen kult og myte. Men i Danmark er kristendom blevet til et spørgsmål om etik.Alt er kommet til at dreje sig om det gode, det indre og om danskhed ikke mindst, mens det sanselige og det kropslige er blevet skubbet i baggrunden.Denne bogs essays handler om kristendom. Men på en helt andet måde.KULT OG KANNIBALISME undersøger det kristne måltidsritual i lyset af kannibalisme blandt sydamerikanske indianere. JESUS ER EN FRISURE hvirvler op i historiske forestillinger om Jesus' hår og skæg. DEN HELLIGE FORHUD dykker ned i kulten for Jesus' hellige forhud. SEKTLEDEREN JESUS identificerer den kristne bibels hovedperson i relation til andre healere, guruer og profeter. KROPPEN OG DET KOSMISKE DRAMA ser nærmere på kristne forestillinger om menneskets krop og fordøjelsessystem som en arena for synd og frelse.

Mesopotamisk religion hører til blandt de ældste skriftsreligioner, og viden herom er en væsentlig kilde til forståelsen af den tidlige religionshistorie generelt. Sumererne, akkaderne, assyrerne og babylonerne har beboet området i ”landet mellem floderne” (Mesopotamien) mellem Tigris og Eufrat og hver bidraget elementer til denne oldtidens religion. Meget af det mytologiske stof fik senere relevans også for andre religiøse civilisationer i det mellemøstlige område, herunder israelistisk religion og således også senere jødedom og kristendom. Forståelse af den mesopotamiske oldtidsreligion er således også en væsentlig brik til forståelsen generelt af megen tidlig religionshistorie. Blandt de legender og myter, der findes i denne, er fortællingerne om helten Gilgamesh samt værket Enuma Elish, der beretter om urguden Marduks besejring af kaosuhyret Tiamat. I Enuma Elish berettes også om babylonernes nytårsfest, hvorfor værket samtidig er en kilde til viden om religiøs praksis. Ud over oversættelser af originale kilder indeholder bogen også introduktion til religionen og historien.

Cykelsporten er en sport med store fortællinger, myter og store stjerner. Dem skal der værnes om. Det gør Kenneth Møller Kristensen i denne sin syvende cykelbog. Det er forfatteren selv, der har udvalgt de 25 cykellegender, hvis historie fortælles i denne bog. Der er kun opstillet et kriterie. Rytterne måtte ikke være aktive ved bogens deadline. Dette udelukkede Chris Froome og Peter Sagan, der ellers var en del af forfatternes oprindelige liste. Ellers er valget 100 procent et udtryk for forfatterens egen mening om, hvem han synes er de største legender i den ædle cykelsports historie. Det skal bemærkes, at italienske Costante Girardengo, der kørte i 1920’erne, i starten var en del af projektet, men endte med at blive siet fra, da han stort set kun har resultater i italienske løb på sit palmares.

Det eneste forudsigelige ved overgangsalderen er dens uforudsigelighed. Og med den udbredte misinformation, manglende forskning og skamkulturen omkring kvinders kroppe er det ikke så underligt, at kvinder er usikre på, hvad de kan forvente under og efter overgangsalderen.Overgangsalderen er ikke en sygdom – det er en planlagt forandring, ligesom puberteten. Og ligesom med puberteten bør vi vide, hvad der venter os, frem for at gøre som nu, hvor så mange står alene med generende symptomer og for meget modstridende information. Det gør stærk og skaber ro, når vi ved, hvad der sker, hvorfor, og hvad man skal gøre ved det.På en ærlig og underholdende facon tager Jen Gunter luften ud af de misogyne myter og gør op med den mystik, som overgangsalderen omgærdes af. I stedet får du noget at vide om det, du har brug for: • Perimenopause • Hedeture • Søvnforstyrrelser • Sex og lyst • Depression og humørsvingninger • Hud- og hårproblemer • Forældede behandlingsmetoder • Brystsundhed • Vægt og muskelmasse • Og meget mere! Bogen er fuld af praktiske tips, nyttig information og overraskende viden, som vil revolutionere, hvordan kvinder oplever overgangsalderen – og vise dem, hvordan deres liv kan blive endnu bedre på grund af den.

Men, kære kulturminister, udover det filosofiske og logiske tankesystem, da stammer vi ligeledes fra et mytisk tankeunivers, som vi har fra fx de antikke digtere – fra den vestlige verden nævnes først Homer. Myterne har givet mennesket en forståelse af dets samhørighed med naturen på en anden vis, end filosofien og senere videnskaben har kunnet. Myten eller skønlitteraturen (om man vil) fortæller om menneskeskæbner, om hvordan mennesker kunne tænkes at leve og dø. Aristoteles mente, at digtekunsten var mere seriøs end historiske studier, fordi den drejer sig om det alment menneskelige – det, som kunne være sket, ikke blot det, som faktuelt skete.

KAPLØB MED KRAKEN!De mytiske helte er endelig forenede, men alt går IKKE efter planen! Mangler der mon stadig noget – eller nogen – for at profetien kan gå i opfyldelse? Samleren er lige i hælene på heltene, Jimmy er i stor fare, og Gladiatordysten er i fuld gang. De mytiske helte har i den grad brug for hjælp! Og da den gruopvækkende Kraken vågner, venter alle i åndeløs spænding på at finde ud af, hvis side den er på.

ENDELIG FORENET!De forenede mytiske helte er klar til at tage kampen op mod Samleren. Men Samleren begår en ufattelig forbrydelse, der kan føre til hele menneskehedens udslettelse, og spørgsmålet er, om Enhjørningen, Griffen og Minotauren i fællesskab er stærke nok til at frelse verden fra mørket.

Ingen kender sin skæbne beskriver den græske bystats politiske, historiske og filosofiske udvikling, fra den græske mytologi opstår omkring det 9. århundrede f.v.t., til den græske filosofi kulminerer med de etiske filosoffer Sokrates, Platon og Aristoteles i det 4. århundrede f.v.t. Med den græske mytologi opstod der myter og sagn, som kunne bruges til at forberede sig til et liv i kamp, som gjorde det muligt at leve i en brutal hverdag. Senere indføres retsstaten, hvor ret går forud for magt. Den græske filosofi udvikler sig til en etisk filosofi, som skal forebygge tab og smerte.Uddrag af bogenDe græske bystater havde deres storhedstid i perioden ca. 800 f.v.t.-200 f.v.t., hvor de mistede deres betydning ved Romerrigets erobring af Grækenland. Helt afgørende for bystaternes udvikling er samfundets overgang fra stammesamfund til bysamfund. Fra at bestå af stammer, der bekriger og tilintetgør hinanden, bliver de til et samfund, der bygger på lovgivning, der skal beskytte indbyggerne mod overgreb på hinanden. Samfundet går fra at være styret af magt til at være styret af ret. Fra magtsamfund til retssamfund.Afgørende for denne udvikling er det fænomen, der opstår med dannelsen af bystaten eller polis, som bliver helt afgørende for udviklingen fra stammesamfund til bysamfund. I denne sammenslutning af tættere beboelse bliver der brug for regler, der kan regulere det daglige liv. Der bliver brug for lovgivning og love. I Grækenland og uden for Grækenland i de koloniserede områder i Jonien på Lilleasiens vestkyst, omkring Sortehavet og i kolonier i Syditalien bliver der oprettet flere hundrede bystater.Om forfatterenOle Thestrup (f. 1943) er tidligere forlægger. Hans interesse for de senere års skandaler i erhvervslivet, herunder spørgsmålet om erhvervslederens ansvar for virksomhedens etiske adfærd, har sat ham i gang med at undersøge, hvad antikkens etik kan betyde for den enkelte.

Bogens forfatter kalder sine toogtyve tekster erindringsessays – andre danske forfattere ville måske have kaldt dem skrøner (Jørn Riel), myter (Johannes V. Jensen), stykker (Hans-Jørgen Nielsen), sengelæsning (Frank Jæger), dameskrå (Klaus Rifbjerg), skilderier og rids (Albert Dam).Der er to længere rejsebreve fra Gdansk i Polen og Agadir i Marokko og et essay om, hvordan forfatteren nægtede at være soldat og militærnægter. Og et interview med Bob Dylan, da han fyldte 50. Et anti-interview? Der er stykker / skrøner / myter / sengelæsning / dameskrå / skilderier / rids om forfatterens syv år som jazzklarinettist og senere syv år som rocksaxofonist.Her er spring, der kilder – og kilder, der springer.

DET STOF, SOM MYTER ER GJORT AF …Hvad sker der, når tre helt almindelige teenagere opdager, at de er forudbestemt til at være … enhjørningen, minotauren og griffen?Heltene er endelig forenet. Sammen må de da være ustoppelige! Men den onde Sjælesamler giver ikke op uden en storslået kamp, og ikke alle de mytiske væsener viser sig at være gode …

Sagnet om Holger Danske er et af Danmarks mest kendte. Det fortæller om den store kriger, der en dag vil vågne af sin søvn, når landet igen får brug for ham. Louis Pio fortæller om Holger Danske, fra han første gang dukker op under navnet Ogier le Danois i en fransk myte, til de gamle kæmpeviser, der blev sunget i forskellige versioner overalt i Danmark og over hundredvis af år, til B.S. Ingemanns digt "Holger Danskes Mærke".Bogen blev oprindeligt udgivet i 1869Louis Pio (1841-1894) var en dansk socialistisk pioner og forfatter. Han grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark og var medstifter af Den Internationale Arbejderforening for Danmark, som senere blev til Socialdemokratiet. Han udgav en lang række bøger, herunder erindringer og politiske skrifter.

Vinteren nærmer sig, den mørke tid er kommet. Menneskene holder sig i ro og betragter stjernerne. Deroppe i det mørke himmelrum er noget stort sat i gang: Et nyt liv skal komme til verden! En solstråle fører ned til Jorden. Og om foråret, når sneen er smeltet og nye planter spirer, da sker det...En smuk samisk fortælling og billedbog.

LEGENDER BLIVER TIL VIRKELIGHED ...Tyrannen Sjælesamleren holder Kelly Swifts mor fanget. For at redde hende må Kelly lære at mestre sine evner som Den Gyldne Enhjørning. Men hun kan ikke gøre det alene …Drengen Minh ved, at der foregår noget besynderligt. Hans krop forandrer sig og gør ham unaturligt stærk … Nu må Kelly og Minh stå sammen for at bekæmpe Sjælesamleren.DEN MÆGTIGE MINOTAUR er anden bog i serien om DE MYTISKE HELTE.

NOGLE MYTER ER SANDE …En oldgammel profeti fortæller om helte med mytiske evner. Evner, der kan være farlige, hvis de falder i hænderne på tyrannen Sjælesamleren …Kelly Swift er ikke normal. Hun kan bevæge sig hurtigere end vinden, og hun kan læse folks tanker. Kan hun være en af de mytiske helte, som den oldgamle profeti omtaler?DEN GYLDNE ENHJØRNING er første bog i serien om DE MYTISKE HELTE. Glæd dig til også at møde den mægtige minotaur og den flyvende grif! Serien er illustreret af Chris Wahl.

Hvis en statue var bevidst, hvad ville den så tænke? I Marmorhud og bronzehoveder – fortællinger om statuer bringes skulpturer af sten og metal til live og agerer i verden. Den Lille Havfrue slår med halen, en ung bokser drages af David, en ensom dreng får nogen at tale med. Stivnede scener udspiller sig, og i nattens ly rører de tilsyneladende livløse på sig. Går du ene forbi en statue i mørket, er du så sikker på, at du er alene? Bag de ellers så ubevægelige ansigtstræk og fastlåste bevægelser gemmer der sig noget. Noget, der sætter sig i bevægelse. Marmorhud og bronzehoveder er en novellesamling, der giver liv til en række statuer. Med hvert sit perspektiv og hver sin logik udforsker hver novelle et fragment af en statues eksistens. Uhyggelige skæbner, myter og menneskelige interaktioner mødes i en stribe sælsomme fortællinger, hvor statuernes og menneskernes verden kolliderer.Uddrag af bogen”Når natteravnene er der, rører drengen sig ikke, og selv hvis han kunne, ville han ikke turde. De er højtråbende, larmende, hensynsløse og nogle gange aggressive. Drengen bliver bange, selvom han ved, at de ikke kan gøre ham andet end netop bange. Når de hælder deres væsker ud over ham, bliver de skyllet af igen. Når de sætter deres aflagte dåser foran ham, bliver de fjernet igen. Når de klapper ham på skulderne, så hans krop klinger, gør det ondt i deres hænder og ikke på ham. De kan ikke tage hans kranium fra ham.”Om forfatterenMarie Louise Pedersen er uddannet på Aarhus Universitet. Hun startede sidenhen ud som forfatter under et sygdomsforløb – at skrive blev et fast holdepunkt, en livline, der endte med udgivelse i en novelleantologi. Herefter har hun ikke sluppet tasterne og debuterede i eget navn med novellesamlingen Gopler og andre fortællinger.

Historien om Telipinu stammer fra oldtidens Anatolien, dét der idag er Tyrkiet. I senbronzealderen omkring 1300 f.Kr. hed det rige hittitterriget efter det folk, der boede der. Myten er fundet i hovedstadens bibliotek. Hovedpersonen er en ung gud, der hedder Telipinu. Han er meget vred og gal. Så rasende, at han ikke længere vil sidde i sit store tempel. Han har fået nok af menneskene, der ikke bringer ham de ofre han kunne ønske sig, og heller ikke gør det rigtigt. For at hævne sig løber han bort, væk fra byen og langt ud på steppen, for at gemme sig i naturen. Han lægger sig til at sove og ingen af de mange guder kan finde ham. Da Telipinu forsvinder, går verden i stå og ingenting gror og ingenting lever. Der er kaos. Hvordan Telipinu bliver fundet og af hvem handler myten om. Måske har fortællingen om den forsvundne vrede gud været læst op til en efterårsfest, som blev fejret for at sikre landet frugtbarhed og regn. For når guden var borte herskede der tørke og hungersnød i landet. Myten er en af de helt centrale i Anatoliens historie fra den før-islamiske periode, og er her blevetoversat og gendigtet til dansk for første gang fra hittitisk, som er et ur-indoeuropæisk sprog. Historien er gendigtet fra originalteksten, sådan at børn og voksne kan deles om at lære denne ukendte myte fra Anatolien at kende, enten ved at læse selv eller få læst op. Fortællingen har både en indledning, der sætter teksten i et historisk perspektiv, og den tager i sidste del fat på de bærende temaer, der dukker op. Bogen er illustreret, som de to andre bind af Sussi Bech, som er en af Danmarks bedste illustratorer kendt fra mange forskellige sammenhænge.Telipinu og vreden er nr. tre i serien: Kulturarvsfortællinger.

Miliths jagt på jorden efter troldmandens tekst, der gør, at Gud og Lucifer kan bytte plads, Gud i Underjorden og Lucifer i himlen."Jeg er Milith. Datter af selveste Lillith, dæmonernes moder og Lucifer, den faldne lysengel." Lilliths datter, ja. Lucifers datter, måske. Men hvorfor skal jeg føje dig, datter af en dæmon. "Herre, min Gud. De fik hjælp fra Lucifer. Hvordan ved vi ikke. Vi underminerede pigen. Det gør vi ikke igen." Ærkeenglen Michael knejsede med nakken. Den lille tøs skulle ikke være skyld i, at han mistede sin position i den himmelske hær.Michael kikkede rundt på de andre ærkeengle. Der var sorg i deres øjne. De vidste, at nu kunne de ikke røre Milith. De kunne ikke udslette den største trussel mod Gud. De havde accepteret, at hun var Michaels datter. De troede ham på hans ord. Han havde ikke gjort noget forkert. Han var blevet udnyttet af Lilith.Lilith kikkede langt efter Lucifer. Hendes sind blev mere hadefuldt end det nogensinde havde været før. Endnu var hun ikke knækket. Hun skulle nok få sin hævn. Ikke kun over Lucifer, men også over den lille tøs, der var hendes eget afkom. Hun skulle nok hjælpe ærkeenglen Michael med at udslette de to.Milith er første bind i serien om Guds forræderi.

Hvad tænker Gurine om sin lille datter, der bliver født en uge efter Gurines mor død?Hun døber hende Ragna, et varsel om det liv og den skæbne der bliver Ragnas i det nordlige Norge i tiden omkring år 1900Ragna er min mormor, og selv om jeg aldrig har kendt hende dukkede hendes livshistorie op under min slægtsforskning. En historie jeg kunne stykke sammen af data om de mange steder hun boede langs den norske vestkyst inden hun bryder op og rejser væk som voksen, væk fra hemmeligheden om hendes ophav. End ikke min mor kendte til denne hemmelighed, og den er en vigtig brik til at forstå min mormors voksne liv, som min mor har fortalt mig om. Ragnas liv ender midt i krigen med bomber og luftværnsild over Trondheim, og leder tankerne hen på et ragnarok af ild der har ulmet allerede fra begyndelsen af Ragnas liv. Ære være Ragnas minde