Bøger om Nærdemokrati

Bogen tager udgangspunkt i de parisiske arbejdere og småborgeres oprettelse af det revolutionære folkestyre, Pariserkommunen, i 1871. I sin 72 dage korte levetid vedtoges en række reformer, der i samtiden fremstod nye og radikale. Bl.a. adskillelse af kirke og stat, gratis skolegang, forbud mod natarbejde og overtagelse af virksomheder, hvis ejere var flygtet. Målet var en føderativ og social republik baseret på nærdemokratisk kommunestyre. Men det endte i et blodigt nederlag, hvor 20-30.000 kommunarder mistede livet i kampen med regeringshæren og de efterfølgende massehenrettelser.Bogen er en antologi, hvis bidragydere har hver deres fokus. Bertel Nygaard undersøger f.eks. Kommunens karakter og dens efterliv i vor historieforståelse. Efterfølgende kan man læse kommunens program og dens forskellige dekreter.Med forord af Morten Thing gengives Karl Marx' samtidige artikel Borgerkrigen i Frankrig. I forlængelse heraf analyserer han de forskellige udkast til denne tekst.Hans Erik Avlund Frandsen undersøger og sammenligner Bertolt Brechts og Nordahl Griegs teaterstykker om Pariserkommunen. Og vurderer hvad de kan sige eller lære os i dagens samfund. I dansk perspektiv ser Kenn Schoop på samtidige holdninger til Kommunen. Udover diverse aviser møder man bl.a. Georg Brandes og socialisten Louis Pio samt Wilhelm Dinesen, som var førstehåndsvidne. Afsluttende er hele bladet Arbejderkunst fra 1932 genoptrykt. Her fortælles Pariserkommunens udvikling med samtidige tegninger og træsnit og hertil korte tekster.

Forfatteren:Kernen i min politiske rådgivning og i bogen "Vi bygger en borgerliste" er, at -de politiske ideer er blevet udtømt i dansk politik, og partierne administrerer velfærden,-de politiske partiers betydning vil mindskes de kommende årtier, og nye værdibaserede bevægelser vil vinde frem og få stor folkelig opbakning, -der er brug ny værdibaseret ideudvikling og konkrete værdibaserede visioner i dansk politik. Også lokalt.Den årelange udhuling af det kommunale selvstyre, centraliseringen og borgernes voksende krav om selvstyre og indflydelse kan give borgerlisterne en renæssance -vel at mærke som værdibaserede borgerlister. De kan fylde det nærdemokratiske vakuum med fornyet politisk engagement i kommunerne og regionerne udenfor de traditionelle partirammer.Forsøget på at give borgerlisterne en værdibaseret genfødsel er vigtigt i et lokalt forankret folkestyre, der i dag er kendetegnet af administration og bureaukrati og i udpræget grad demokratisk underskud og mangel på borgerinddragelse. Det lokale politiske engagement baseret på væsentlige værdier og en gennemtænkt vision for det politiske arbejde kan bidrage til at tage folkestyret tilbage.