Bøger om Næstekærlighed

"Kierkegaards Kjerlighedens Gjerninger er den bog, der har betydet mest for mig. Det er den bog, jeg har læst flest gange. Jeg har slet ikke tal på hvor mange. Jeg har haft den med mig på forskningsophold, på ferie, i sofaen, ved skrivebordet, i undervisningslokalet og på prædikestolen."Sådan indleder Søltoft sin nye bog. I sin gennemgang af værket behandler hun bl.a. følgende spørgsmål:Kan man kende og genkende kærlighed?Kan kærlighed være pligt?Hvem er min næste?Hvilken rolle spiller samvittigheden i mennesket?Hvad er tillid?Hvad er håb?Hvad er tilgivelse?Hvad er udødelighed?Pia Søltoft sætter således fokus på kærlighedens kendetegn og med afsæt i Kierkegaards mesterværk beskriver hun kærlighedens vilkår i dag.

Den rige købmand Vasili Andréitsj Brekhunóf drager en mørk eftermiddag i december ud på en slæderejse med sin tjener Nikita for at købe et stykke skov, før andre får nys om det. Turen til nabosognet går absolut ikke som planlagt; vinden tager til, sneen ødelægger sigtbarheden, og de farer gang på gang vild. Men Vasili drives videre af sin grådighed efter en god handel, og som tjener adlyder Nikita stiltiende, selvom han anser det for alt for risikabelt at fortsætte. Det ender fatalt, men konfrontationen med døden får den egoistiske og materialistiske Vasili til at revurdere sit syn på det væsentlige i livet."Historien er fortalt helt suggererende. Med ganske enkle midler har Tolstoj fremtryllet atmosfæren: Den isnende vinternat, de to vildfarne mænd og den ihjel-frosne hest. Stemningen af kulde og død forplanter sig til læseren. I dette vinterlige øde sætter Tolstojs menneskelighed sin smukkeste blomst. En mesterlig fortælling, hvor tendens og kunst er smeltet sammen på den smukkeste måde." - Niels Kaas Johansen, Socialdemokraten"Og vil man helt forstå den typiske sjælelige udvikling, den stærkeste indre oplevelse i de Tolstójske fortællinger - den for ham selv og efter hans mening for russerfolket, for menneskeheden frelsende oplevelse - så skal man læse den enkle, gribende fortælling Herre og tjener. Læseren af denne mesterlige fortælling vil her finde kvintessensen af Tolstójs menneskeskildrende kunst og tillige hele hans livsfilosofi sammentrængt i en nøddeskal." - Ejnar Thomassen

Kærligheden holder aldrig op tager udgangspunkt i bibelske fortællinger, der viser kærligheden i alle dens former: forældrekærlighed i fortællingen om Abraham og Isak, det fortrolige venskab i novellen om Ruth og Noomi, erotisk kærlighed i Højsangen, Jesus’ radikale bud om næstekærlighed og Paulus’ ord om at ”kærligheden er det største”.Kærligheden holder aldrig op viser, at Bibelens ældgamle fortællinger – også dem om kærlighed – fortsat er friske og relevante. Også for moderne mennesker. En del af Bibelselskabets Håndbibliotek.Else Kragelund Holt er tidligere lektor i Gammel Testamente i Aarhus med særlig interesse for profetisme og poesi og for Det Gamle Testamentes teologi. Hun har medvirket ved nyoversættelsen af Det Gamle Testamente i Bibelen 2020, holder foredrag og underviser ved Teologi for Lægfolk i Aarhus.

I "Kærlighedens gerninger" fra 1847 beskriver Søren Kierkegaard næstekærligheden som den sande kærlighed, der åbenbaredes hos Kristus. Beskrivelsen er ironisk, således at den i højere grad beskæftiger sig med kærlighedens modsætninger som mistro, misundelse, hovmod og dømmesyge. Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym, men "Kærlighedens gerninger" er et af de få, hvor han brugte sit eget navn.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

Lix: 4Let: 12Kai er i sin seng. Han er kold som is. Kun en gul lotus kan gøre Kai rask igen. Mika og Kitsu går hen til den store sø. De ser en gul lotus. Men den er alt for langt ude på søen.

Den 2. august 1527 ramte pesten Wittenberg. Imidlertid blev Luther i byen sammen med Bugenhagen for at tjene de syge og bange mennesker. I et åbent brev skriver Luther, hvordan man skal forholde sig ved sådanne epidemier. Også her gælder det store bud om næstekærlighed, der omfatter alle. På trods af fare fra sygdom og død er vi bundet af ansvaret for hinanden. Hvis ens nabo har brug for hjælp er vi forpligtet til at blive og hjælpe, medmindre der er nogen anden, der kan indtage ens plads i pleje af de syge. Ellers skal man så vidt muligt undgå smittefaren og ikke udsætte sig selv for smitte. Luther advarer mod overmodighed, der foragter almindelige forholdsregler mod smitte, og således frister Gud, som har skabt medicin og givet os forstand til at pleje vores helbred. Desuden bringer denne hensynsløshed andre i fare, som man kommer i kontakt med.

Inden jeg tog ud på mine mange vandringer, havde jeg ikke nogen religiøse eller spirituelle grunde til at tage af sted andet end nysgerrighed og en dragende lyst til at vide mere om, hvem Jomfru Maria var. Men hvorfor følte jeg mig tiltrukket af hende? Det håbede jeg at få svar på. Min vandring blev - helt uforberedt - en vandring gennem dette liv og tidligere liv, mens mine samtaler med Maria fik mig til at se mit nuværende liv og mine tidligere liv i et helt nyt perspektiv. Jomfru Maria og jeg har haft samtaler omkring det at være menneske på denne jord, og hvordan en hård vandretur i overført betydning kan sammenlignes med det, vi menneske går igennem livet på jorden. Vi har haft samtaler om, hvordan vi behandler dyr, jorden og naturen og om, hvor vigtigt vand er, for at vi mennesker, dyr og jorden kan overleve. Jeg har været på mit livs vandring i selskab med Jomfru Maria gennem Italien, Grækenland og til Marias hus i Tyrkiet. Jeg har haft de mest fantastiske oplevelser. Jeg har sovet de mest utrolige steder, lige der hvor jeg blev træt og ikke orkede at gå mere, i skoven, i forladte huse, bagsædet af en Alfa Romeo, i en kirke, i et lille hus i en olivenlund, i en lukket fabrikshal og i bjergene. Jeg har haft åndelige og spirituelle oplevelser, haft samtaler med Jomfru Maria gennem indre dialog og set guddommelige personligheder for mit indre. Følg mig på mine vandringer!

I stalden praler dyrene af, hvilke gaver deres tip-tip-tipoldeforældre gav, da Jesus blev født. Grisen Petrine praler ikke, for ingen i hendes familie var til stede. Grise er ikke noget værd, siger de andre dyr. Nedbøjet forlader Petrine stalden og sværger aldrig at vende tilbage. Udenfor sner det, og Petrine får øje på en mor med et lille barn. Hun er klar over, at noget må gøres for at redde de to.Hun vender tilbage til stalden med dem. De andre dyr indser, at grise også er noget værd, og at Petrine har givet den største gave. Og hun har lært dem, hvad næstekærlighed er.

Denne samling omfatter fire folkefortællinger fra jævne folks dagligliv. Alle bringer de Tolstojs budskab om, at det centrale i livet er næstekærligheden. I Pas på ilden vises de fatale følger af gengældelse fremfor tilgivelse i et eskalerende had mellem naboer. I Jord, jord! er det de ulykkelige følger af materielt begær, og i den realistiske legende Hvad menneskene lever af fortælles om en fattig skomagers belønning for sin næstekærlighed til en falden engel i menneskeskikkelse. I De to pilgrimme vises, hvorledes næstekærlighed er langt vigtigere end pligtopfyldelse af religiøse forskrifter. Fortællingerne fremstår myteagtige, mejslet med skarpe sansninger i en naturlig og enkel fremstilling."I hans Folkefortællinger træder hans tids russiske landsbymenneske os i møde i sin daglige dont, i sin stille, skjulte leven og færden, i billeder af den største ægthed og livagtighed. Disse folkefortællinger er i al deres realisme et værk, der i egenart næppe har sin mage i den moderne litteratur. Her smelter evangeliets ånd helt sammen med almuevisdommens smilende enfold … Hans skikkelser, fremstillet, som de er, med storslået naturlighed, står for os, ikke som romanhelte, men som virkelige, levende mennesker, uforgængelige som mytologiens skabninger." – Ejnar Thomassen"Tolstojs realistiske fortællekunst, hans vidunderlige evne til rent plastisk at skildre enhver bevægelse og begivenhed, ethvert billede i ord, så man ser det, fejrer sande triumfer i disse fortællinger." – Jørgen Claudi, Kristeligt Dagblad

”Når der går hul på månen”, foregår i Nordnorge og tager sit udspring på den arktiske Vardø 70 grader nordlig bredde. I tilbageblik følger vi den nu 68årige Klaras liv fra hendes syvende år i 1937, til slutningen af Anden Verdenskrig.Klaras mor er død, da hendes fader Mathias gifter sig med den kølige og fåmælte tyveårige samepige Thora, hvis synske datter Selma flytter med ind i den børnerige familie. Gennem årene følger tragiske dødsfald som perler på snor og krigens komme i 1940, sætter sit præg på en i forvejen usikker tilværelse, hvor kammeratskab, søskende- og næstekærlighed er det bærende element. Kutteren Sigurd ll (læs to) får en helt central placering i familiens overlevelse, hvor flugten fra nazisterne og hemmelige transporter for det norske militær bliver dagligdag. En storslået natur, dramatik, krig og kærlighed, går hånd i hånd med liv og død, verden hinsides, et hul på månen og diverse familiemedlemmers overraskende små hemmeligheder, et sted nogle har beskrevet som ultimo Thule – Verdens ende.