Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Trap Danmark, 6. udgave, bind 28, giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev og Gladsaxe Kommuner. I alt har 193 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Ølstykke Stationsby til Buddinge og fra Bregnerød til Harrestrup.Bliv klogere på Danmarks dybeste sø, Furesø, læs om landsbyen Pederstrup, og oplev, hvordan man fejrer fastelavn i Veksø. Få viden om store personligheder som Peter Brixtofte, Erhard Jakobsen, Vilhelm Lauritzen og Ib Juul – samt ikke mindst Grevinden af Bagsværd. Besøg den romanske Gladsaxe Kirke og den gotiske Herlev Kirke, og få historien om Flyvestation Værløse, Farumgård og sprøjtehuset i Slangerup. Få indblik i virksomhederne Oticon og Novo-gruppen, læs om tunneldalene, som blev skabt under sidste istid, samt om Nik & Jay og FC Nordsjælland. Tag med til Toms Fabrikker, få indsigt i kampen om Kulturkroen eller gå på opdagelse i Ølstykke-Stenløse. Få indblik i Ballerupplanen, se Veksøhjelmene fra Brøns Mose og læs om de særlige huekoner. Kom til blot i Hareskovene og få viden om Lautrupgårds udvikling fra landbrug til erhvervspark. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark - med TrapTrap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.
En tidligere bog om tørvemosen indeholdt autentiske historier om naturen og livets vante gang i og omkring den, på den tid da der endnu blev gravet tørv her. I denne bog er fortællingerne fiktive myter, som ikke kan bevises. Mystiske væsner har til alle tider fascineret menneskeheden og gjort os nysgerrige, men også utrygge og ængstelige. Mosens væsner er bestemt ikke nogen undtagelse. I nærværende bog fortælles om: mosekonen, søuhyrer/monsterål, lygtemænd, sumpmanden, kummermanden, mosehekse, mosetrolde, moserøvere, mosens troldmænd og -kvinder, elverkongen, hans elverpiger og deres ammer, slattenpatterne – og sågar om nissens venskab med mosetrolden og meget mere. Der fortælles om væsnernes mange intriger med mennesker, men også om bemærkelsesværdige, finurlige alliancer, når de to parter har fælles interesser. Historierne er fiktion, men konkrete fund, reelle steder, historiske facts og autentiske hændelser gør, at handlingerne virker mere sandsynlige og endnu mere interessante. Uddrag af bogen Endskønt den forklædte mosekone er meget nysgerrig, så holder hun sig klogelig nok på sikker afstand. Hun skal ikke nyde noget af at have noget praktisk at gøre med udgravningen eller være i nærheden, når kilden for første gang springer. Men inde fra huset venter hun i åndeløs spænding på, at bunden er nået, mens hun intenst lytter til gravearbejdet. Pludselig lyder et højlydt skvulp i søen, og vandet samt deri svømmende fisk og frøer sprøjter op til alle sider. Straks efter farves vandet rødt af blod og Karl Gravers krop kommer op til overfladen i hoved- og lemmeløs tilstand. Efter episoden syder og bobler det endnu en tid i søen og ingen tør længere søge efter den store guldskat. Om forfatteren Jens S. Holt er opvokset i grænselandet et stykke nord for den dansk-tyske grænse. Oprindelig er han handelsuddannet inden for trælastbranchen, men har herefter i godt 30 år arbejdet i finanssektoren som især it- og systemansvarlig. Han har tidligere udgivet flere bøger både for børn og for voksne.
Oplev hvordan stærke farver tiltrækker insekter, hvordan kronbladene folder sig ud som en spiral, hvordan bier opsamler pollen, når de rører ved støvdragere, og hvordan honningkirtler i bunden af en blomst laver nektar. Alt sammen illustreret i fantastiske opslag der lader os komme helt tæt på.
En unik kro i Danmark- et billed-epos 245 farvebillederSprog: dansk, engelsk, tysk.Tekster af: Jørgen Leth, Søren Ryge Pedersen, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, Erland Porsmose, Christel Wiinblad, Andrea Bak.- Gastronomi på højt internationalt plan- Smukke gamle bygninger, nænsomt restaureret- Moderne bygninger føjet fint ind i helheden- Eksklusiv indretning med det bedste skandinaviske og internationale design- Kunstværker af højeste karat- Enestående naturskildring
Mejserne har flere hemmeligheder, end man forestiller sig. De er hinanden utro, de dræber flagermus, fordi deres hjerner smager godt, og de opfører sig på mange måder som små flyvende dinosaurer i luften. Sociologen Andreas Tjernshaugen har passioneret observeret mejsernes liv og afslører en fascinerende verden, der findes lige for øjnene af os. I mejsernes hemmelige liv følger vi musvitten og blåmejsen gennem et kalenderår og ser, hvordan de overlever den hårde vinter.Har mejserne hverdagsproblemer? Ja, der er nabostridigheder, jalousidramaer, forskelle i børneopdragelsen – det lyder næsten bekendt. Og ingen mejser er ens: nogle er bange, andre modige og praktiske, når de møder det nye og ukendte. Efter læsningen af Mejsernes hemmelige liv ser man anderledes på fuglene uden for vores vinduer. Bogen er flot illustreret.
Elsker du at tage på ture i naturen og bruge din kreative sans? Eller er du ivrig efter at komme i gang med det? Bogen her lærer dig at bruge naturens ressourcer til at lave hverdagsting som fx borde, stole, skeer, tallerkener, lim, både, lamper, kurve, skåle og senge. Du får mere end 50 forskellige projekter forklaret i et letforståeligt sprog med masser af illustrationer, så du kan gøre din næste tur i vildmarken meget mere komfortabel og udfordrende. Her er alt fra pilefelt og keramik til læder- og træarbejde.Bushcrafthåndværk giver dig indblik i historien bag de forskellige projekter, hvordan du bruger og vedligeholder dit værktøj, hvilke træer der egner sig til hvad, hvordan du yder førstehjælp i vildmarken, og hvordan du dyrker bushcraft på bæredygtig vis. Bogen er både til begyndere og erfarne og kan bruges som opslagsværk, felthåndbog og til undervisning. Slip din kreativitet løs i naturen. Om forfatteren Jesper Hede har gennem hele livet interesseret sig for det primitive friluftsliv og for håndværk og har siden 2013 haft netop dette som sin levevej. Jesper Hede underviser årligt hundredvis af mennesker i bushcraft og håndværk, både gennem sin egen virksomhed, Bushcraft Danmark, men også mange andre steder, både nationalt og internationalt. Jesper Hede er forfatter til bogen Bushcraft i Norden, der nærmer sig 4. oplag, samt konsulent for diverse TV- og radioprogrammer, som fx DR’s Alene i vildmarken.
Fjerde nummer af HÅNDVÆRK bookazine bærer titlen ”Plantebaseret”. HÅNDVÆRK bookazine har et stærkt rodnet, og dette nummer går helt bogstaveligt tilbage til rødderne; til naturen og dens materialer, til planterne som inspirationskilde, som udgangspunkt for produktion af materialer og som kilde til liv – et liv som er afhængig af biernes overlevelse og i det hele taget af naturens kredsløb. Alt dette rummer HÅNDVÆRK bookazine no. 4 – som altid med et fokus på materialer og processer som en forudsætning for en bæredygtig praksis inden for områderne håndværk, kunsthåndværk og design.
En bog om passion, kvalitetstid og rollen som far. Og om at skabe store oplevelser med sine børn. Alt sammen pakket ind i eksotiske rejseberetninger.Eventyrernes Klub er en forsamling af Danmarks mest legendariske globetrottere. Deres baggrunde er vidt forskellige, men fælles for dem er, at de er draget af udlængsel og en eventyrtrang til at opleve verden. Fra de vilde storbyer til de øde sletter. Fra dybe jungler til golde ørkener. Fra den solfyldte savanne til det iskolde Antarktis. En anden ting, de har til fælles, er, at de er familefædre.Igennem 20 fortællinger kommer vi med, når eventyr skabes i samarbejde mellem far og barn. Historierne er så levende fortalt, at det er lige før, man føler, at man selv er med i teltet i junglen, i kanoen på den fossende elv eller i firehjulstrækkeren, når den pløjer sig igennem det afrikanske vildnis i jagten på nye oplevelser hos fjerntboende stammefolk.Bogen er fyldt med vilde anekdoter om både sjove og til tider farlige situationer med far og barn sm fælles hovedpersoner. Der er sjove betragtninger, kærlige oplevelser samt refleksioner om livet, set med såvel den voksnes som barnets øjne. Alt sammen fortalt med masser af livsglæde og ledsaget af smukke fotos.Mød bl.a. direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev, astronaut Andreas Mogensen, skipper og tv-vært Mikkel Beha, foredragsholder Daniel Rye, polarforsker John Andersen, forsker Eske Willerslev og tryllekunstner Jesper Grønkjær - og mange flere.Om forfatterenJesper Grønkjær er en af Danmarks mest benyttede tryllekunstnere og foredragsholdere. Han drager på ekspeditioner til klodens afkroge for at vise, at smilet er det sprog, vi alle taler – på tværs af landegrænser, hudfarve, økonomi og religion. Han har besøgt vagter i Nordkorea, stammefolk i Afrika, munke i Himalaya, indianere i Amazonas, kannibaler på Ny Guinea og massemordere i Sydamerika. Han er kendt for sine bøger, hvor han interviewer bl.a. præster, kræftpatienter, toppolitikere, gangstere, prostituerede og børn på lossepladser. Sideløbende er han skuespiller, klummeskribent for aviser og samfundsdebattør på TV2-Østjylland.
De danske heder er skabt af menneskets brug og misbrug. Og de fleste former for påvirkninger kan følges tusinder af år tilbage. Men konsekvenserne af menneskers påvirkning af hederne er langt sværere at forudsige. Gennem et langt arbejdsliv har biologen Hans Jørgen Degn betragtet og undersøgt de danske heder. Det har ført til en omfattende viden om hedernes udvikling og tilstand, som her præsenteres i en samlet fortælling om deres fremtid. Bogen fortæller en nøgtern og alligevel passioneret historie om et stykke dansk natur- og kulturarv, der er i fare for at forsvinde. For blot 100 år siden var hederne vidtstrakte og mangfoldige, og forfatteren følger hedernes forandring op til i dag og ser på de danske heders nuværende tilstand, deres beskyttelse, naturpleje og fremtid. Naturligvis dokumenteret med et væld af inspirerende fotografier af naturen og landskabet.
Nu om dage skal bondegårde helst være så store som muligt for at være rentable i nutidens målestok. Men der var engang for ikke så længe siden, hvor indtægterne fra et lille husmandsbrug som ’Den lille bondegård ved mosen’ ved bondefamiliens slidsomme arbejde og nøjsom sparsommelighed kunne brødføde en stor familie. Fortællingerne i bogen indeholder autentiske anekdoter, som måske kunne være foregået på en hvilken som helst anden lille bondegård. Men da bondegården lå tæt ved en mose beskrives især også tørvemosens store betydning for det lille samfund såvel som arbejdssted i forbindelse med tørvegravning, opdyrkning og græsning af dyr som i forbindelse med rekreative aktiviteter såsom jagt, lystfiskeri, leg og vandreture, hvor mosens skønne, særegne natur gratis blev nydt med alle sanser. Uddrag af bogen Om efteråret var det især meget interessant for Jesper at iagttage stærene, når de om aftenen i gigantiske flokke samlede sig i mosen og omkring den lille bondegård. Senere på aftenen slog fuglene sig ned for at overnatte i tagrørene, der groede i sumpene og vandet omkring mosens søer. Der hørtes et gigantisk spektakel af vingesus og skræppende stære, inden de endelig faldt til ro for natten. Efter nogle uger, når stærene havde samlet sig i passende flokke, fløj de sydpå for at overvintre. Jesper og de andre børn, der boede omkring mosen, var vant til de mange stære, men det var altid lige fascinerende at følge flokkene blive større og større, indtil de en dag var borte. Når stærene var fløjet sydover, var det tegn på, at vinteren hastigt nærmede sig, og snart ville mange af fuglestemmerne i mosen forstumme og holde en velfortjent pause indtil næste forår. Om forfatteren Jens S. Holt er opvokset i grænselandet et stykke nord for den dansk-tyske grænse. Oprindelig er han handelsuddannet inden for trælastbranchen, men har herefter i godt 30 år arbejdet i finanssektoren som især it- og systemansvarlig. Han har tidligere udgivet flere bøger både for børn og for voksne.
"Eftertænksom og vedkommende ... en lille bog med stor fylde." Anne Birgitte Hundahl, litteratursiden.dk"Jeg kan ligeså godt sige det som det er: Det er utrolig godt skrevet." Lars Poulsen, bogrummet.dkHjerneskælv er en roman bestående af postkort(e) tekster illustreret med farvefoto. Det er beretningen om et fald, et traumeforløb og en poetisk sejr. "Jeg var på vej i biografen, det var en onsdag sidst i juni, men jeg vågnede op i en MR-scanner,og igennem forvirring og angst og rumlende larm fra MR-scanneren så jeg lige op på en grøn smiley.MR-scannere er med i Smiley-ordningen? tænkte jeg.Lige dér vidste jeg, at det nok skulle gå."Zenia Johnsen er fhv. bibliotekar, lektør, anmelder, forlagskonsulent og medlem af Kulturministeriets priskomité. I dag forfatter til tre børnebøger. Hun romandebuterer med denne bog.Hjerneskælv er skrevet som postkort skrives; afsenderen forventer ikke svar og regner ikke med at blive, hvor der skrives fra.Hjerneskælv er en stille, sej og ualmindelig smuk og vedkommende bog.
2018 - Utzon is celebrated world-wide. He would have been 100 years!Jørn Utzon's buildings - both the large and famous, and the small and less well-known - with their brilliant simplicity and honest originality, are among the most exceptional masterpieces of twentieth-century architecture.Living Architecture Publishing presents in Jørn Utzon Houses all of Utzon's best buildings. The book contains more than 400 outstanding colour photographs taken by architecture photographer Per Nagel during the last twenty five years.The editor, architect M.A.A. Vibe Udsen, introduces each building, and architecture reviewer Henrik Sten Møller presents a portrait of the man and the architect - Jørn Utzon.
"Evigt i tiden" foregår i tre forskellige tidsaldre. Men personerne er hele tiden de samme, Lone og Jakob, deres familie og andre folk i Skovby. Vi følger deres liv under afgørende omvæltninger af landbruget: den enevældige konges landboreformer i 1790’erne, andelsbevægelsens og højskolernes storhedsperiode i 1800-tallet, og i vores tid hvor hovedpersonerne som industrielle fødevareproducenter må forholde sig til en miljøbevidst offentlighed, og til den klimakrise som de måske allerede er medskyldige i. I romanens rammefortælling befinder de sig i en fremtid hvor de under alle omstændigheder må søge nyt liv. "Evigt i tiden" er en moderne historisk roman om et ægteskab. Om hvordan vi er blevet – og stadig bliver – dem vi er.
Keramiker Anne Rolsted har givet sig selv den udfordring at følge årets gang ved at lave en vase til hver uge i året. En vase der matcher lige det der vokser derude i grøftekanten, i markskellet, i mosen, i skovbrynet eller på brakmarken og som er særligt smukt og inspirerende i den pågældende uge.I denne bog føres du gennem årstiderne i billeder af træer, buske, planter, knopper, blomster, frugter, bær, kogler, lav, mos, landskaber, vaser og buketter. Du kommer helt ind i plantestrukturer, vasemønstre og glasuroverflader og får indblik i hvordan naturen påvirker keramikerens liv og virke.Bogen er en hyldest til den danske natur og al den helse og livskvalitet den har at byde på. Til årstidernes skiften og alle de smukke syns- og sanseindtryk der findes derude.
I 1973 tager 20-årige Moll Gladny morgenbussen væk fra landsbyen. Fem år forløber uden en lyd. Forældrene Paddy og Kit forsøger at leve med det uforståelige tab. Snakken går i det lille samfund, men også den forstummer. Så en morgen dukker Moll ganske uforklarligt op igen.”Donal Ryan har en særlig sans for forsoningsprocessen, for de umærkelige skift i menneskets sind, der går fra forseelser og fortvivlelse til en form for forløsning” har Wall Street Journal skrevet om dette unge, men allerede velkonsoliderede, irske forfatterskab. En præcis karakterstik for også Ryans nyeste roman, Sælsomme vækster. Sælsomme vækster er en blidt vedholdende fortalt roman om en lillebitte familie på de store saftiggrønne jorder i Tipperary County (hvor også Ryans andre romaner udspiller sig; og den skarpsindige læser vil muligvis spotte en enkelt genganger i alle bøgerne). Et county, der i sig selv er et lillebitte sted i en stor verden i forandring.Donal Ryan er en af de helt store, unge irske forfattere; han har modtaget bl.a. The Guardian First Book Award, EUs Litteraturpris og The Irish Book Awards, været shortlistet til the IMPAC Dublin Literary Award og to gange longlistet til Man Booker prisen. På dansk er endvidere udkommet romanerne Rust; Som røg fra vinden og Fra et smult og stille hav samt novellesamlingen Et sving mod solen.
Rainer Maria Rilke (1875-1926), tysksproget digter og oversætter, født i Prag. Rilke-brevene, der både er visdomslitteratur og litterær poetik, er siden deres posthume udgivelse i 1929 blevet læst vidt og bredt, men brevvekslingen har ikke tidligere været udgivet i sin helhed. Her foreligger den fulde korrespondance mellem Rainer Maria Rilke og Franz Xaver Kappus for første gang på dansk. I oversættelse ved Karsten Sand Iversen.
"Fod på Andalusien 4" indeholder 27 udflugts- og vandreture, hvoraf de fleste er helt ukendte. Vi er ude i den vilde natur, som Andalusien har så rigeligt af, og vi vandrer gennem naturparker, over sletter og ned i dale, over bjergpas og ned i kløfter. Af og til bor vi på lækre hoteller og spiser gourmetmad, men de fleste gange spiser vi madpakker på bjergsider. Jo, Andalusien har det hele ... og lidt til. Tag med ind i hjertet af denne smukke region, hvor solen næsten altid skinner og havet blinker. Det bliver ikke bedre noget andet sted på planeten!
Få omfattende viden om Rødovre Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 150 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra IrmaByen til Damhuskroen og fra Islev til Hendriksholm.Læs om Kagsmose og Vestvoldens klokkemorkler. Få historien om kommunens eneste bevarede gravhøj, Valhøj, Irmas kafferisteri og kollektivbebyggelsen Carlsro. Få viden om Rødovre Mighty Bulls, Henry Heerup, Danmarks første butikscenter og meget mere. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Rødovre Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 30: Høje-Taastrup, Albertslund, Glostrup, Rødovre, Ishøj, Vallensbæk og er suppleret med et kort over København og omegn, herunder Rødovre Kommune, i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Erik Nielsen.Opdag Danmark – med Trap.
I "Fugleperspektiv" inviterer bogens forfatter os med på en række fugle- og naturoplevelser i Danmark, Sverige, Norge og på Færøerne. Jette Varmer betragter sig selv som en glad amatør på det ornitologiske område. Hun er i øjenhøjde med sine læsere og væver et humoristisk islæt ind i sine personlige forællinger om fugle, natur og fuglefolk. Hendes underholdende historier er krydret med sagn, myter, folketro og fakta. Uanset om Jette Varmer beretter om svimlende fjeldsider på Færøerne eller stiller skarpt på vores hjemlige arter ved foderbrættet, bringer hun os en lille smule tættere på vores vingede medskabninger. Alt sammen fortalt enkelt og vedkommende, og naturligvis i fugleperspektiv. Bogen er første bind i serien 'Nordiske Naturfortællinger'.
Grævlingen er et af Danmarks største og mest spændende rovdyr. Med sit sort-og hvidstribede hoved og gråmelerede pels er dyret let genkendeligt. Alligevel er der ikke mange mennesker, der har set en grævling. Det skyldes først og fremmest at grævlingen er et natdyr, der først går ud ved solnedgangstid for at spise regnorme, biller, larver, kirsebær eller hvad den ellers kan finde i skovbunden.Mange myter knytter sig til grævlingen, men de færreste er sande. Grævlinger bider ikke ”til benet knaser”, grævlinger sover ikke vintersøvn, grævlinger skriger ikke, mens de begraver deres døde. I denne bog kan du læse den rigtige historie om de danske grævlingers biologi og adfærd baseret på mere end 40 års undersøgelser.Bogens forfatter, Janne Aaris-Sørensen er biolog og har beskæftiget sig med grævlinger det meste af sit liv. De seneste 20 år har hun haft fokus på at undersøge, hvilken virkning naturnær skovdrift har på grævlingebestanden i Gribskov.Har grævlingen en fremtid i Danmarks meget benyttede skove? Hvorfor dræbes der så mange grævlinger i trafikken? Hvordan kan man få en grævling at se? Disse og mange andre aktuelle spørgsmål belyses og besvares i Grævlingebogen.Grævlingebogen er indbundet. Bogen er på 96 sider med mere end 80 farveillustrationer.
SKOLEKLAR LEKTIEHJÆLPER er en serie indlæringsbøger for børn i indskolingsalderen, 5-10 år. I indskolingsårene skal der læres meget, og sjove opgavebøger styrker indlæringslysten og giver bedre forståelse for de ting, som barnet skal lære i skolen.Denne bog indeholder opgaver indenfor faget Natur & Teknologi - og omhandler dyregrupper, fødekæden, menneskekroppen, planter, kredsløb og meget mere.Bogen er illustreret med sjove tegninger og indeholder skoleskema, årstidshjul og mere end 100 klistermærker.
Der er sket en stor forandring i naturen. Den mægtige havørn har bredt sig til næsten hele Danmark. Den er igen blevet en del af det danske landskab. I tekst og billeder fortæller Jens Gregersen i denne bog historien om havørnen, som for 100 år siden var stort set udryddet gennem ihærdig indsats med gift, fælder og jagtgevær. En skæbne, som overgik næsten alle rovfugle i den danske natur, der enten forsvandt helt eller kun overlevede i meget lille antal.Bogen følger et havørnepar, som lever på øen Vorsø i Horsens Fjord, hvor Jens er eneste menneskelige beboer. Han har fulgt ørneparret gennem mere end ti år, fra de slog sig ned på øen og begyndte at yngle der – en periode, hvor havørnebestanden i Danmark er vokset fra 40 til 175 par.Bogen følger ørneparret, fra de begynder at udbedre reden først på vinteren, til de lægger æg i februar – og hele forløbet frem til højsommeren, hvor ungerne flyver hjemmefra. Og den beskriver alle de ændringer i naturen, som er udløst af havørnenes tilbagekomst – hvordan skarvkolonierne er flyttet væk fra ørnenes skov, og hvordan det nye ørneterritorium tiltrækker fiskeørne, skrigeørne og kongeørne – foruden mange andre rovfugle, som også er med i bogen.Jens Gregersen (f. 1952), er tegner, maler og forfatter. Han er eneste beboer på den lille ø Vorsø i Horsens Fjord. Han har i årtier arbejdet med naturovervågning overalt i landet og undervejs beriget menneskenes verden med sine tekster og billeder fra fuglenes og naturens verden. Han har udgivet en lang række bøger om især dansk natur, bl.a. Den jyske hede – I urfuglens tid (2018) og Det store Vadehav (2020) og Årstiderne (2022).
”Denne bog kan redde verden” – Johan OlsenHvordan virker evolutionsteorien? Hvem opdagede hullet i ozonlaget? Hvorfor fryser pingviner ikke om fødderne? Og er vi på vej mod endnu en masseudryddelse?Alt dette og meget mere får du svaret på i denne fascinerende bog, som udforsker de største emner inden for natur og miljø fra de tidligste klassificeringer af verdens dyr og planter til de udfordringer kloden står over for i dag. Rejsen op igennem naturhistorien starter med et inspirerende forord af den anerkendte musiker, forfatter, biolog og forsker, JOHAN OLSEN, der fortæller om, hvordan det første gang gik op for ham, at naturen er større og vildere, end vi nogensinde kan forstå.Skrevet i lettilgængeligt sprog, krydret med flotte illustrationer og oplysende grafikker, samt citater fra naturhistoriens største personligheder præsenterer BOGEN OM NATUR & MILJØ de største ideer og de begivenheder, der har formet vores verden. Bogen om Natur & Miljø har, som de øvrige titler i STORE IDEER-SERIEN, et letgenkendeligt og nemt overskueligt format, hvor du enten kan læse den fra ende til anden, eller måske bare bladre rundt og slå ned lige der, hvor indholdet pirrer din nysgerrighed.Bogen om Natur & Miljø er en del af den prisvindende og internationalt anerkendte bogserie Store ideer enkelt forklaret, som har solgt millioner af eksemplarer verden over, og nu endeligt er udkommet på dansk i flotte opdaterede udgaver.
Det er kun 100 år siden, storgodsejerne mistede eneretten til at gå på jagt – og jagten i Danmark blev for alle. Men hvordan er det så gået med jagten i Danmark siden da? De fleste jægere sætter naturoplevelsen først, men jagt er også blevet en handelsvare med en betydelig økonomi, hvor jagtlejen og mængden af nedlagt vildt er blevet centralt. Så der er behov for at genfinde respekten for vildtet og nye tiders krav om bæredygtig jagt. I Jagt i Danmark – de seneste 100 år ser Thorkild Ellerbæk passioneret men også kritisk på 100 års jagtudvikling – og undervejs får læseren også gode historier om vildt, våben, jagtformer og jægere – dengang og i dag.
Mia er flyttet til en ny by med sin mor, lillebror og papfar Jan. Hun har fået nyt hus og ny skole, og hun hader det alt sammen og ønsker sig tilbage til sit gamle liv, hvor hendes far og hunden Matti også var en del af hverdagen. En aften stikker hun af efter et skænderi og gemmer sig i genboens forladte have, der viser sig ikke at være helt forladt. Men det er ikke kun det magiske træ i haven, der vogter over hemmeligheder. Mia har også gjort noget, hun gerne vil skjule."Natblomst" er en historie om ensomhed, tab og venskab og ikke mindst om vores forhold til den natur, vi selv er en del af. Romanen er selvstændig forsættelse af "Sølvblomst", Cecilie Ekens bestseller fra 2002 om drengen Jonas og hans oplevelser med et ganske særligt plantevæsen.Om forfatteren:Cecilie Eken (f. 1970) har siden sin debut i 1993 skrevet eventyrligt og poetisk for børn og unge i mange former: billedbøger, digte, romaner, serier. Hun har modtaget en mængde priser og legater for sit forfatterskab, bl.a. Kulturministeriets børnelitterære pris to gange, Skolebibliotekarernes Børnebogspris og Det Danske Akademis Silas Pris. I 2019 blev hendes roman "Styrke (Karanagalaksen Log I)" nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris. Cecilie Eken er medlem af Det Danske Akademi.
40 træer med spiselige egenskaber er omdrejningspunktet for denne inspirerende bog, der viser, hvordan man kan anvende høsten fra træerne i lækre retter.Bogen guider dig til at høste frugterne fra træerne i haven og bruge dem i enkle opskrifter til dagligt brug. I stedet for at inkludere almindelige frugt træer, fokuseres der på mindre kendte træer med spiselig frugt, nødder, blade, saft eller andre dele.Der findes mange forskellige træer, vi kan plante i vores haver, i landbruget og i frugtplantager. På grund af klimaforandringer er det nu blevet meget vigtigere end før at overveje et mere forskelligartet udvalg af træer til haven. Plantediversitet er en af de vigtigste måder, hvormed vi kan gøre vores haver eller landbrugssystemer mere modstandsdygtige over for ændringer i klimaet.Bogen hviler på forfatterens egne erfaringer med i mange år at have dyrket flere specielle træer og have afholdt kurser i at tilberede høsten. Hvis du har besluttet at skabe en spiselig permahave, er det naturligvis essentielt, at de mange nye planter og træer kan indarbejdes i det daglige liv. Sådan trives haven og gartneren bedst – nemlig i symbiose med hinanden.Om forfatterenBirgit Rothmann er uddannet lærer og har bl.a. arbejdet som undervisningskonsulent og som international koordinator på projekter i udlandet. Hun er født og opvokset på en planteskole i Midtjylland, og i over 40 år har hun fungeret som havekonsulent i sin fritid. På en tur til La Gomera i 2010 opdagede hun permakulturen og blev straks bidt af tankerne bag. Siden 2013 har hun arbejdet med udbredelsen af permakultur gennem design af skovhaver, kurser, artikler og ikke mindst med udgivelsen af bogen Den spiselige have – med naturen som læremester.
KRYPTO-serien er en tegneserie i bogformat med temaer som kryptozoologi, havbiologi, havuhyrer, plejefamilie, familie, venskab, natur, mystik, spænding. Illustrationerne er utrolig stemningsfulde.KRYPTO 1: NED I DYBETOphelia ankommer til sin nye plejefamilie i den lille kystby Saltvik, kort tid efter en dreng er sprunget i vandet og forsvundet. Ophelia er meget optaget af kryptozoologi, og en aften ser hun et mystisk væsen i havet. Fiskeren Bernard, som med tiden bliver Ophelias ven, har også set væsnet.Men hvad var det egentlig de så? Og har det mon noget at gøre med den forsvundne dreng?Bogen er del af en vidunderlig tendens med at producere visuelle godbidder til de lidt større børn ... Den vil få mange fans.LitteratursidenKRYPTO er Hans Jørgen Sandnes’ forfatterdebut og er nomineret til den norske Kulturdepartementets debutantpris.Hans Jørgen Sandnes (f. 1979) er en norsk illustrator, animator, tegneserieskaber og forfatter.
Sød og sjov fantasyserie med temaer som, hverdags-problematikker, magiske eventyr-elementer samt natur.Rigt illustreret med flotte, glitrende omslag. Fra 6 år.Perfekt til fans af bestsellerserierne DET HEMMELIGE RIGE og HEMMELIGE PRINSESSER, der på verdensplan har solgt over 30 millioner eksemplarer og er oversat til mere end 20 sprog.I Den Fortryllede Dal i et fjernt rige lærer veninderne Aisha og Emilie alt om enhjørningemagi.Lix 27,0 – ml=8,7 lo=18,3
Bogen handler om træ og tekniske forhold, hvordan træet bliver og skaber sig selv i naturen. Håndværkere og fagfolk arbejder med træ til boligen, haven, landskabet, hvordan træet skal kunne benyttes til at arbejde med maskiner og at behandle træet, som skal være den helt rigtige måde. Alle elsker at gå ture i skoven, det er naturen. Bogen er beregnet til alle mennesker, der interesserer sig for træ. Uddrag af bogen Træet er bogen og handler om træets opvokset i verden, især i Danmark, hvor vi lever i. Vores træ bruges til mange mulighederne, men også vores jorden passer på træet, hvor vi alle sammen lever i. Træet skaber sig selv ligesom naturen som ingen kan gøres, fordi træets frø skaber sig selv som et barn. Om forfatteren Jens Nielsen er født døv Danmark (f. 1971). Han er uddannet kandidat i arkitektur. Han har desuden sine uddannelser som ingeniør, konstruktør og maskinsnedker. Han har specielt interesseret sig for træ, indretning, konstruktionsteknik, arkitektur, landskab og håndværk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.