Bøger om Naturvidenskab

I denne bog vil vi komme med en alternativ tilgang til undervisningen i Fysik/Kemi. Med værksstedstilgangen til undervisning i Fysik/Kemi, er der ikke fokus på, at alle elever skal nå de samme emner, men i stedet skal du lave de emner i bogen, som du syntes er mest interessante. I den værkstedsbaserede undervisning er der fokus på at lære, ud fra elevernes interesse. Læreren giver mulighed for at blive undervist i et givet emne. Det giver mulighed for at blive undervist i eget tempo, og uden læreren underviser med udgangspunkt i tavlen.

Fra omslagets bagside:Mit Dannevirke er en samling "betragtninger om allehånde", der skal ses som forfatterens forsøg på at bidrage med noget, der svarer til de berømte otte afhandlinger i Grundtvigs enmandstidsskrift Danne-Virke (1816-1819), som han har behandlet grundigt i disputatsen Omkring Grundtvigs Vidskab. Grundtvigs afhandlinger eller betragtninger er den filosofiske og programmatiske grundstamme i et i øvrigt historisk og poetisk stof, som der ikke er noget der svarer til i den bog, som er udgivet her to hundrede år efter udgivelsen af fjerde bind af Grundtvigs Danne-Virke. Bent Christensen lægger ikke skjul på, at han ønsker at optræde som discipel af Grundtvig og stående på hans skuldre. Men altså som sig selv og i sin tid. At være discipel af Grundtvig indebærer jo som noget af det allerførste, at man ikke efterligner og ikke går baglæns. Grundtemaerne i nærværende bog er erkendelsesteori, filosofi og videnskab samt kulturanalyse og kulturkritik, men den rummer også lidt poetik og i en skitse til et politisk og kulturelt program. Bogens ottende og sidste del har overskriften "Fremtiden?". Bent Christensen. Født 1943. Sprogløjtnant med russisk 1964. Cand. mag. i dansk/russisk 1968. Gymnasielærer 1968-1971. Med supplerende teologisk uddannelse præst i Folkekirken 1971. Lic. theol. (ph.d.) 1985 (Fra drøm til program, udg. 1987), dr. theol. 1998 (Omkring Grundtvigs Vidskab). Har si-den 2002 stort set kun arbejdet med sine egne ting (dog artikler i Grundtvig-Studier 2011, 2012 og 2013). Efter pensioneringen i 2003 intensiveret arbejde med teologi (herunder salmedigtning), poetik og egne digte, men også fortsat slavisk, nu næsten udelukkende polsk, engagement.Bent Christensen har siden 2015 udgivet oversættelser af den polske nationaldigter Adam Mickiewicz samt egne salmer og digte. Nærværende bog er en opfølgning af Mit teologiske testamente (2017) og forventes fulgt op af "Min poetik". En eller flere nye digtsamlinger (og andet) vil forhåbentlig også følge.

Saras Univers er historien om en ung piges glubende appetit på viden om livet og hvordan det hele begyndte, hvordan universet opstod, hvordan dyr og mennesker kom til verden, hvordan ur-aben udviklede sig til nutidens homo sapiens.Igennem samtale og fælles oplevelser i en familie gøres evolutionen levende og vedkommende i en moderne verden.Saras ven Magnus bliver udsat for en alvorlig trafikulykke, som betyder at han igen skal lære at gå, lige som de første aber, der for 7 millioner år siden hoppede ned fra træerne og skulle lære at gå på to ben.Disse to parallel-spor med uraben og Magnus bringer familien på opdagelse gennem Zoologisk have, til mødet med skelettet Carlo på Panum Instituttet i København, og ned gennem Europa – til lands og til vands - for at opleve de steder, hvor Neandertaleren og Cro-Magnon’en slog sig ned, da de forlod deres oprindelsessted i Afrika

Antologien er en række undersøgelser af vands betydning i Mellemøsten gennem menneskehedens historie fra den første bosættelse i tidlig stenalder til nutiden. Bogen giver læseren mulighed for at få mere viden om ét af de vigtigste livsgrundlag i Mellemøsten. Artiklerne behandler kulturelle og naturvidenskabelige aspekter og er resultatet af et tværdisciplinært og international samarbejde, der fandt sted på et symposium med deltagelse af eksperter fra de humanistiske og naturvidenskabelige fagområder organiseret af Det Danske Institut i Damaskus. I Water of Life videregives den nyeste forskning om vand som ressource og dets betydning for de tidlige kulturer i Mellemøsten, hvor vandet var grundlaget for dannelsen af de tidligste civilisationer. Bogen er relevant for nutiden, hvor klimaændringer i Mellemøsten med ørkenspredning er afgørende for sikringen af den fremtidige situation, også politisk.

Poetisk Parloir – Årbog 2013I et afsæt af vor danske kulturarv – dens æstetik og etik – tag perspektiv på nutidens debat og problematik.Om året der gik, husker du ...Da Bubber gik hånd i hånd med homo? - og blev truet.Da "abortturisme" sendrægtigt trak ud.Da jødiske forældre blev advaret om at sende deres børn i skole på Nørrebro.Da kulturministeren dødede seks kirker.Da statsmagten greb ind i lærerkonflikten (og gjorde undervisning til kødkonserves og læreren til slagteriarbejder).Men skal undervisning og dannelse i Danmark ske på akkord? Er det ordets oplivende og frie vej?"Nej," siger jeg, "bevar friheden i det danske samfund!"Gymnasieskolen fik også sine drag: med ét hug indførtes tidsregistrering af lektor og adjunkt, der nu skal stemple ind og ud som et drog, hvem man nærede mistillid til."Tak uskæbne," siger jeg, "bevar tilliden i det danske samfund!"Men går vi på akkord og fabrikerer børn og unge som IKEA-moduler – nok billige og gangbare varer, så dog sjældent erhvervet med henblik på et helt liv – da risikerer vi at miste det særegne danske: evnen til frit at tænke selv, at tænke ud af boxen."Tingsliggørelse, aldrig," siger jeg, "bevar åndsfriheden i det danske samfund!"Men dirigentstokken af i dag er en totakter, en mekanik-motor der roterer to mislyde: kontrol og tidstyranni. - Dens snæversyn er økonomi. Men pukker og stikker stokken sin dødetakt og monotoni for længe - svunget af en ubegavet modulsjæl - og blind følger blind ud af samlebåndets mani, da vågne Holger og dansken til kamp og dåd mod den indre fjende - registrerings og kontrolmennesket.Alt for længe og uantastet er dette umenneske og dets uvæsen diffunderet ud i folk, land og fæ ... i år direkte ind i kernen af Danmark, vor uddannelse og dannelse.Denne samfundsderoute tilskynder mig til at re-artikulere en stor ener i dansk maleri, Jens Søndergaard (1895-1957). Se således hundred år tilbage i tid, æstetik og etik i perspektiv af nutiden.I 1916 gik Søndergaard på Kunstakademiet i København og sad pænt i rækken af fremtidige modul-kunstnere, men den frie ildsjæl gjorde oprør, og efter blot tre måneder forlod han skolen og helligede sig det ubundne, umiddelbare kunstneriske udtryk. - Slå op i årbogen og besku dansk ekspressionisme, det er en eksplosiv farvepragt, der sprænger rammer. Le Berthélaine

Den norske forfatter Gert Nygårdshaug er en fortæller af Guds nåde på niveau med en Fosnes Hansen eller en Ib Michael. Hans roman, Provst Gotvins geometri, handler om livets store spørgsmål, Guds eksistens, universet og kærligheden, men fortalt som en historie man ikke kan ryste af sig, spændende, frodig, filosofisk, humoristisk og betagende. Nygårdshaug, der har et stort forfatterskab bag sig, har tidligere fået kritikernes ord for at have skrevet "årets roman" og for at være "en af de allerstørste" i norsk litteratur - "om ikke den største".Forfatteren Lars Saabye Christensen præsenterede den norske bogklubsudgave af romanen således:"Der er ingen som ligner på Gert Nygårdshaug i Norge, og ingen andre steder heller, for den sags skyld. Gert Nygårdshaug skriver så totalt. I Provst Gotvins geometri finder man kærlighedshistoriens patos, kriminalromanens spænding, eventyrets poesi, en encyklopædisk nysgerrighed og indsigt, og folkelivsskildringens burleske humor. (-) Du er sandsynligvis ikke helt den samme når du kommer til den sidste linie i Gotvin Solengs geometri."Romanen starter med at den unge, bly præst Gotvin Soleng fra en lille norsk bygd drager ud på sin første store rejse til Santiago de Compostella, for at undersøge et katolsk mirakel på nært hold. I toget møder han en smuk ung kvinde, indhyllet i lavendelduft, som giver ham en gåde i form af en tegning over danske vikingeborge og fortæller at hvis han løser den, får han svar på hvad himmelen virkelig indeholder.Dette møde med Lucienne LopÚz, som viser sig at være en spansk arkæolog med speciale i neandertaler, udløser en lavine i Gotvins liv, hvor ingenting bliver som før. Med hovedet fuldt af tanker om Gud og mirakler, katedraler og geometri, synd og lavendelduft, og fuld af anfægtelser, anger og bodstanker over det kærlighedsforhold han indleder, rystes hans verdensbillede i sin grundvold. Læseren bliver taget med en 450 siders odysse som indholder alle facetter af livet: Fromhed og besættelse, kærlighed og vemod, ydmyghed og tvivl, galskab og glæde. Forfatterens filosofiske dristighed og forrygende begavelse som historiefortæller trækker os ind i en roman man ikke kan ryste af sig før den læst. Og selv om den handler om livets store mysterier, er den fortalt med en uforlignelig humor.Danske anmeldelser:"Indledningsvis: Læs den! Jeg kan ikke påstå, at Gert Nygårdshaugs Provst Gotvins geometri er sæsonens bedste roman, da jeg ikke har læst dem alle. Men den er ubestridt den bedste af de mange, som jeg har læst. GN er en vidunderlig fortæller, handlingen er fuld af overraskelser, man kastes fra kvantefysik til kærlig-hedsscener skildret så smukt, at man får tårer i øjnene, og man jagter gennem bogen besat af ønsket om, at den aldrig får ende..."Mogens Damgaard, Fyens Stiftstidende."Provst Gotvins geometri er noget så usædvanlig som en videnskabsteoretisk knaldroman, skabt med fantasi og indsigt og et sproglig mesterskab som sag-tens kan måle sig med vore hjemlige koryfæer Peter Høeg og Ib Michael, og som i hvert fald placerer GN i klasse med hans utrolige landsmænd som Erik Fosnes Hansen og Jan Kjærstad."Carsten Clante, DR/Kulturnyt."På et hængende hår, jo, men vi nåede det: Vi nåede at få en stor, stor nutidsroman ud på dansk, der maner det europæiske menneske anno 1999 frem. (-) Inden for norsk litteratur er Gert Nygårdshaug en ener."Pernille Bramming, Aktuelt."..spændende og indsigtsfuldt om den menneskelige tilværelses vilkår ... Tegningen over vikingeborgene gemmer på en geometrisk gåde, og med den som ledetråd fører Nygårdshaug os nu ud i alle afkroge af Gotvins bevidsthed. Det bliver til en spændende og indsigtsfuld tur gennem emner som arkæologi, geometri, fysik, historie, filosofi og teologi. Og til tider i et tempo, så man som læser må slippe både lænestol, tid og rum

I serien Dansk Naturvidenskabs Historie præsenteres for første gang naturvidenskabens historie i Danmark samlet, fyldigt og gennemillustreret. De naturvidenskabelige områders udvikling kortlægges og knyttes sammen med den almindelige danmarkshistorie. Serien fremstiller således ikke kun de videnskabelige discipliners interne udvikling, men i lige så høj grad deres politiske og institutionelle baggrund. Dansk Naturvidenskabs Historie beskriver også, hvordan naturvidenskaben igennem tiden har påvirket det danske kulturmiljø. Selv om det fortrinsvis er historien om naturvidenskaben i Danmark, der fortælles, kædes fortællingen løbende sammen med udviklingen i udlandet. Strukturen er overvejende kronologisk, men serien indeholder også mere tematiske kapitler.

Isaac Newton var som fysiker og matematiker en af de største videnskabsmænd, verden har oplevet. Historien om naturforskeren Newton er blevet fortalt mange gange og er kendt af enhver, som blot har stiftet selv det mindste bekendtskab med fysikken og dens udvikling. Men der er også en anden og mindre kendt historie om Newton, nemlig beretningen om metafysikeren, historikeren, religionsforskeren og alkymisten Newton. Det er den historie, der fortælles i Natur, videnskab og metafysik, der også rummer et håndplukket udvalg af Newtons egne tekster.

Omkring 1730 var der ikke meget naturvidenskab tilbage i Danmark. I de følgende tiår blev naturvidenskaben møjsommeligt genopbygget i overensstemmelse med oplysningstidens idealer. Bogen følger denne udvikling og giver samtidig en fremstilling af den romantiske æra, hvor H.C. Ørsted var en ledende skikkelse, men hvor også botanikeren J.N. Schouw spillede en vigtig rolle. Bindet afsluttes omkring 1850 med Ørsteds død og oprettelsen af et naturvidenskabeligt fakultet ved Københavns Universitet.

Der er langt fra stenaldermanden til Niels Bohr, men ikke kun målt i tid. Menneskets erkendelse har med en svimlende hast ændret sig helt grundlæggende: I dag ved vi meget mere, end at æbler kan spises, og hvordan man laver en spydspids - vi ved nu også, hvorfor is kan blive til vand, og hvorfor atomet er stabilt. Erkendelsen har udviklet sig fra viden at og viden hvordan til viden hvorfor.Denne bog beskriver den menneskelige erkendelses udvikling fra oldtiden til i dag - med fokus på især naturvidenskabens opdagelser, der har medført enorme forandringer i menneskets levevilkår. Alligevel er såvel den hverdagslige tænkning som filosofien præget af dyb skepsis over for naturvidenskabelig erkendelse. I Erkendelse gennemgås hovedstrømningerne i moderne videnskabsteori, og tendensen til at mistro enhver form for sikker viden kritiseres. Også forestillingen om en særlig form for religiøs erkendelse gennemlyses og tilbagevises.

Kaos-forskningen har ændret en række almindelige antagelser om naturens opbygning. Ustabilitet hører ikke kun til naturens undtagelser, men er kodet ind i tilværelsens opbygning på alle niveauer: Fysiske, biologiske og samfundsmæssige. Kaos er kreativt, fordi små forskelle kommer til at skabe store forskelle. Men samtidig optræder kaotiske fænomener inden for regelmæssigheder, der kan formuleres matematisk eksakt. Det rejser spørgsmålet om, hvordan KAOS forholder sig til KAUSALITET. Hvordan hænger kaos og orden sammen? Har kaos-teorien følger for filosofiske ideer om tilfældighed og frihed? Rummer kaos-teorien et nyt argument for indeterminismen? Giver kaos-teorien mulighed for en nyformulering af skabelses- og forsynstanken? Rimer teologi på meteorologi?

Bogen starter med guldhornene og vikingetiden og indeholder en fremstilling af den skolastiske lærdom i middelalderen; men vægten ligger på 1500- og 1600-tallet, hvor forskere som Tycho Brahe, Thomas Bartholin, Niels Stensen og Ole Rømer satte Danmark på den internationale videnskabs landkort.

Filosofi og Videnskab tager udgangspunktet i den positive opfattelse af videnskaben, som var dominerende i det tyvende århundredes første halvdel.På trods af en samtidig kritik af den positivistiske tankegang, er det først med en historisk og samfundsmæssig orienteret kritik fra omkring midten af det tyvende århundrede, at et mere nuanceret syn på videnskaben vinder indpas.Bogens udvalgte tekster følger kronologisk denne historiske udvikling. Desuden har teksterne et fælles udgangspunkt i de traditionelle filosofiske diskussioner om, hvad viden og erkendelse er.Bogen er velegnet til undervisningen på alle ungdomsuddannelser.